Marianne Bjelland Kartzow:

Destabilizing the Margins: AnIntersectional Approach toEarly Christian Memory

Eugene, Oreg.: Pickwick 2012

Som titlen på Kartzows bog indikerer, er dette ikke en bog om den tidlige kristendoms historie, men en studie i, hvorledes fortiden er blevet husket og repræsenteret i den tidligste kristendom. Det er altså ikke den historiske verden bag de nytestamentlige tekster, som Kartzow er interesseret i, men den historie, der bliver til i fremstillingen og læsningen af teksterne: altså verden foran teksten. Denne forskydning i det historiske projekt står helt centralt i bogen, fordi erindring altid er et socialt og kropsligt situeret fænomen. Som Kartzow forklarer det: «I take the early Christian texts to be ’frozen’ memory, selective and creative representations of the past […] what is remembered helps construct identity in a given time and place.» Og så kommer det helt central spørgsmål: «but whose memory?» (s. 19). Spørgsmålet er vigtigt, fordi erindring aldrig er et uskyldigt foretagende, men en aktiv proces, hvor fragmenter af fortiden udvælges og vinkles, så historien kan understøtte identitetspolitiske og retoriske mål. Mieke Bals epigrammatiske bemærkning fra bogen Traveling Concepts er da også placeret som indledning til Destabilizing the Margins: «Memory concerns the past, but happens in the present.»

Bogen arbejder i grænsefeltet mellem den sociale erindrings ’kanon’ og ’arkiv’, hvor arkivet gemmer på erindringer, som ikke længere er i brug. Introduktionen har imidlertid fået en neologisme om glemslen som titel: Re-Forgetting the Margins? Kartzows pointe er, at ligesom erindring er en aktiv, socialt indlejret proces, er glemslen det også. Med sin bog ønsker hun at rydde op i arkivet og hente glemt materiale frem i lyset, så det kan informere og influere aktuelle sociale processer.

Bogen består af fire sektioner. Iførste del, «Embodying Cultural Complexity», adresseres den kulturelle kompleksitet gennem fire nytestamentlige case studies. Det drejer sig om de forskelle i social status og køn, som karakteriserede det antikke slaveri, og som kommer til udtryk i fortællingen om de årvågne tjenere i Luk 12 – som altså ikke er tjenere, men slaver (kap. 1); om intersektionen mellem køn, social status og seksualitet hos den etiopiske hofmand og eunuk fra ApG 8 (kap. 2); om Josefs og Aseneths jomfruelighed, der konstrueres forskelligt som følge af deres etnicitet, køn og klasse (kap. 3); og endelig om kompleksiteten i de kønnede identitetsmarkører, som tematiseres i Pastoralbrevene (kap. 4). I anden del, «Sound of Silence? Dynamics of Speech and Talk», sættes der fokus på, hvilke stemmer som er bevaret i det bibelske arkiv. Også her belyses temaet gennem fire cases. Vi får først en introduktion til nyere teorier om mundtlig tradering i den tidligste kristendom, og der spørges til kvindernes rolle i overleveringen af opstandelsesbudskabet (kap. 5). I de næste to analyser tages der udgangspunkt i fænomenet ’sladder’, og der ses på fremstillingen af enkerne i henholdsvis Første Timotheusbrev og Luk 18 (kap. 6-7). I denne sektions sidste kapitel sættes Paulus i spil med slavekvinden med spådomsånden fra ApG 16; begge har de en identitet som slaver, begge har de en profetisk adgang til sandheden (kap. 8). I tredje del, «Overlaping Relationsships», sættes Paulus’ programerklæring i Gal 3,28 i spil med den Paulusreception, som vi finder i Kolossenserbrevets hustavler. I fjerde del, «Beyond Intersectionality: Trice Vulnerable but Named», undersøges to traditioner, i hvilke der brydes med de rammer, som marginale personer traditionelt har været underkastet: Dette gælder slaven Blandina, som i kraft af sin martyrdom bliver en kristen heltinde; og det gælder Hagar-figuren, som trods alle odds – slave, kvinde og egypter – bliver mor til et helt folkeslag. Vedvarende behandles stoffet under to perspektiver. Teksterne ses dels i deres historiske kontekst, som imaginationen må hjælpe med til at rekonstruere; dels spørges der til, hvad denne re-imagination af teksternes univers betyder for vort aktuelle forhold til dem.

Destabilizing the Margins er en meget rig bog, der på sin egen skæve vis kommer rundt i hele det nytestamentlige materiale. Det er en bog med sin helt egen genre, i og med den først og fremmest giver os ny viden om, hvad vi ikke ved. Det er en kritisk studie, som arbejder med sekundærlitteraturen, og som sætter fokus på de spørgsmål, der ikke bliver stillet. Gennem sine case studies demonstrerer bogen, hvor usikker den grund er, som vor såkaldte viden står på. I bedste fald er vor viden selektiv og partiel – men nok mere sandsynligt: et ideologisk produkt, der støtter sig på den erindring, som de, der havde magten og midlerne til at forme historien, har efterladt.

I stedet insisterer bogen på, at vi må nærme os historien from the margins. Vi må søge efter de spor, som de allestedsnærværende, men marginale eksistenser har efterladt mellem linjerne. Vi må undersøge, hvad der sker i fortællingernes kroge. Skikkelserne er der, men de glider ind og ud af historierne som skygger. De tjener som statister, der skal få historien til at glide; som staffage, der skal markere en historisk setting; eller som ’narrative proteser’, der skal illustrere en pointe (for nu at anvende et udtryk fra Disability Studies).

Marxisterne har insisteret på, at la vérité est toujours concrète. Dette gælder også imaginationen. Men når vi trænger ind i fortællingerne via identifikation med bipersonerne, sker der også noget med vor forståelse af de figurer, som befinder sig i historiernes lime light: Jesus, Paulus og Peter – ja, med selve evangeliet, som ikke altid kommer til at fremstå lige evangelisk. Det er en måde at tænke på, som kan opøves, og Kartzow er med sin bog en glimrende træner for den sociale imagination.

Bogen repræsenterer et såkaldt second wave study med rødder i den standpunktsfeminisme og befrielsesteologi, som har tildelt de marginaliserede et epistemologisk privilegium. Kartzow gør selv opmærksom på, at hendes projekt ikke er den poststrukturalistiske og dekonstruktive opløsning af kategorierne, men derimod den nuancering af kategorierne, som kalder på læserens politiske stillingtagen (s. 16).

Et par kritiske bemærkninger må der blive plads til. I bogen kan Kartzow sige: «For sex workers texts about prostitutes or sexualized slaves may be most relevant of study» (s. 7). I kritikken af Gerald Wests Contextual Bibel Study Method, sådan som vi finder den hos antropologer og samfundsfagsfolk, er det blevet påpeget, at eksegeternes valg af tekster risikerer at fastholde the ordinary readers i bestemte roller. Her kan det være relevant at fremhæve erfaringerne fra et feltarbejde udført blandt nigerianske gadeprostituerede i København. Når kvinderne blev bedt om at vælge en bibeltekst, som betød noget for dem, var deres valg af tekster helt uforudsigelige for fageksegeten. M.a.o. når agency gives til de marginaliserede, inviteres vi til et møde med en eksistens, som er præcis så kompleks, som teorien om intersektionalitet hævder. Sexarbejdere er ikke altid bare sexarbejdere.

Indledningsvis stiller Kartzow spørgsmålet: «Perhaps those stories that best correspond to our time – stories that reflect complex social relations, hybrid bodies, or multiple identities – will have most appeal?» (s. 3). Vi må i hvert fald konstatere, at det er disse tekster, som appellerer til (dele af) det nytestamentlige fagmiljø. Kartzow gør selv opmærksom på risikoen for, at the marginalized bliver ‘narrative proteser’ i et akademisk identitetsprojekt, men som hun også kan tilføje: «[A]s long as we are open for what we cannot represent, are willing to be corrected by other voices, and invite other perspectives that can compensate for what we lack ourselves, we may contribute to an epistemology that aims to construct a better world» (s. 8).

Dette er en bog, som enhver, der arbejder med de bibelske tekster, bør læse. Undervisere i bibelsk eksegese anbefales at sætte den på pensum (jeg har allerede gjort det). Bogen er velskrevet og velproportioneret i sin fremstilling. Samtidig er den med sine overraskende vinkler på kendt stof en veritabel page-turner. Det er en let læst bog – men tag ikke fejl – den er inde og arbejder i de dybeste lag af vor imagination. Bibelen bliver aldrig den samme igen.