Samtidige aviser

Adressa: Etablert i 1767 som Kongelig allene privilegerede Trondhiems Adresse-Contoirs Efterretninger; frå 1795 Trondhjemske Tidender; frå 1802 Trondhjems borgerlige Skoles allene privilegerede Adressecontoirs-Efterretninger, frå 1819 Trondhjems Borgerlige Realskoles allene privilegerede Adressecontoirs-Efterretninger, frå 1824 Trondhjems borgerlige Realskoles alene privilegerede Adressecontoirs-Efterretninger.

Berlingske: Frå 1762 som De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, frå 01.10.1808 som Den til Forsendelse med de kgl. Rideposter privilegerede Danske Statstidende, frå 1833 som Den til Forsendelse med de kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissements Tidende. Tilgjengeleg digitalt: http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis (henta 10.10.2020). Dommen mot Bredo Henrik von Munthe af Morgenstierne 12. april 1804 tilgjengeleg digitalt: http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:2ddd93d5-2826-40d1-8d36-459c158912f5 (henta 10.10.2020). Datoen på dette «Tillæg til de Berlingske Tidender» går ikkje fram der, den er oppgitt til 1. april, som må vere feil.

Den Constitutionelle: kom ut i Christiania frå 1836 til 1847, frå starten med juristane Carl Fougstad, Ulrik Anton Motzfeldt og Anton Martin Schweigaard som redaktørar, talerør for «intelligenspartiet» imot opposisjonen.

Drammens Tidende: kom ut 21. november 1816–1. juli 1933, utgitt av Carl Ferdinand Rode.

Intelligentssedler: Norske Intelligens-Sedler; frå 1807 Christiania Intelligentssedler.

Kristiansands Adresse: Kristiansands Addresse Kontoirs Efterretninger; utgitt frå 1790 av Michael Glückstad, frå 1803 av Hans Thorsen Bachrud, frå 28. september 1814 av enka Lucine Bachrud og frå juli 1815 av den nye ektemannen hennar, Ole Pedersen Moe. Heldt frå 1838, med ny eigar, fram som Kristiansands Stiftavis og Adresse-Kontors Efterretninger.

Morgenbladet: kom ut i Christiania frå 1819, starta av Niels Wulfsberg.

Rigstidende: Den Norske Rigstidende, kom ut frå januar 1815 under dette namnet, før det under namnet Tiden.

Tiden: Sjå Rigstidende.

Samtidige tidsskrift

Bjørgvin, oktober 1815–september 1816, utgitt i Bergen og redigert anonymt av Johan Christian Mørch.

Den Norske Tilskuer, mars 1817–desember 1821, patriotisk, men moderat blad utgitt anonymt i Bergen av Christian Magnus Falsen, Jonas Rein og Herman Foss.

Departements-Tidende, redigeret, forlagt og udgiven af O.E. Buck, K. Arntzen, E. Møinichen, utgitt frå 1829.

Efterretninger: Blandede Efterretninger, Fædrenelandet betræffende, nr. 1–8, 8. september–10. november 1814, utgitt i Trondheim av Andreas Steen, redigert anonymt av Matthias Conrad Peterson.

Juridisk Arkiv, 1803–1812, nr. 1–2 med Christian Krohg som redaktør, nr. 3–30 med Anders Sandøe Ørsted som redaktør. København: A. Seidelin.

Juridisk Ugeskrift, 1839–1868, utgitt i København, redigert av A.L.C de Coninck og (til 1847) L. Moltke.

Kritisk Journal: Starta i januar 1767 under namnet «Maanedlige Tillæg til Adresse-Contoirets Efterretninger. Om Bøger og Skrifter»; frå juni 1767 «Maanedlige Tillæg til Adressecontoirets Efterretninger om Bøger og Skrifter»; frå januar 1768 «Kongelig privilegerede Adressecontoirs Kritiske Journal om Bøger og Skrifter»; frå januar 1769 «Kongelig privilegerede Adressecontoirs Kritiske Journal»; frå januar 1770 «Kiøbenhavnske Kongl. Privil. Adressecontoirs Kritiske Journal». Fortsette til 1779 under fleire ulike namn, heile tida med Jacob Baden som redaktør, bortsett frå i 1773, da Claus Fasting, Werner Abrahamson og Johan Clemens Tode redigerte bladet.

Læsning 1799: Læsning for Publikum, nr. 1–37, mars–september 1799, utgitt i København av Peter Andreas Heiberg.

Læsning 1974: Den upubliserte delen av Læsning for Publikum, 30. september–28. oktober 1799, trykt første gong i Povl Ingerslev-Jensen: P.A. Heiberg. Den danske Beaumarchais. Herning: Poul Kristensen, s. 247–316.

Magazin: Magazin for Patriotiske Skribentere, hvori Politiske, Moralske og Historiske Materier uden Bekostning indføres, begyndt med Skrive-Frieheden, kom ut med 107 nummer i 1771, upaginert, framhald av tidsskriftet Fruentimmer-Tidenden eller Fredags-Selskabet, som kom ut i 1767–1770, begge «Udgivet fra Adresse-Contoiret i København».

Mimer, mars–november 1816, utgitt i Kristiansand av J. Johansen, redigert anonymt av Hans Lassenius Bernhoft.

Minerva, 1785–1808, utgitt i København, starta av Christen Henriksen Pram og Knud Lyne Rahbek i 1785, i 1790–1793 redigert berre av Pram, i 1794–1798 av Rahbek, i 1798–1799 av Rahbek aman med Peter Collet og frå 1799 til 1808 berre av Rahbek; kom i 1806–1808 ut under namnet Ny Minerva.

Nationalbladet: Det Norske Nationalblad, hefte 1–22, juli 1815–september 1821, utgitt anonymt i Christiania av Jonas Anton Hielm til januar 1821 og under fullt namn av Hans Abel Hielm frå januar til september 1821.

Nationalven: Den Norske Nationalven, hefte 1–2, september 1821–desember 1823, utgitt i Christiania av Hans Abel Hielm.

Qvartbladet, mars 1798–november 1799, utgitt i Trondheim av Matthias Conrad Peterson som vedlegg til Trondhjemske Tidender.

Rettstidende: Norsk Retstidende, redigeret af Advocaterne ved Norges Høiesteret, kom ut frå 1836. Christiania: P.J.Hoppe.

Statsborgeren: 1831–1837, eit opposisjonsblad med brodd mot embetsmannsklassen utgitt i Christiania, med Peter Soelvold som redaktør 1831–1835 og Henrik Wergeland 1835–1837.

Tilskueren: Den lille Trondhjemske Tilskuer, februar 1815–januar 1819, utgitt i Trondheim av Andreas Steen, redigert anonymt av Matthias Conrad Peterson. Dei to nummera i 1817 og det eine i 1819 var det sannsynlegvis utgivar Steen som redigerte.

Lovkjelder

Bayerske straffelov 1813: Strafgesezbuch für das Königreich Baiern. München 1813.

Berg, Fr. Aug. Wessel (1842): Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve for Norge i Tidsrummet 1660–1813. Andet Bind. 1746–1780. Christiania: J.W. Cappelen.

Brorson, Christian Bagger (1797a): Forsøg til den første Bogs Fortolkning i Christian den femtes danske og norske Lov og de ældre Loves Bestemmelser, som henhøre til denne Deel af den danske Lovgivning. I. Bind. Kiøbenhavn: Gyldendals Forlag.

Brorson, Christian Bagger (1797b): Forsøg til den siette Bogs Fortolkning i Christian den femtes danske og norske Lov samt Straffene efter de ældre Love. Anden og forbedret Udgave. Sorøe: Gyldendals Forlag.

Brorson, Christian Bagger (1801): Forsøg til den anden Bogs Fortolkning i Christian den Femtes danske og norske Lov og de ældre Loves Bestemmelser, som henhøre til denne Deel af den danske Lovgivning. II. Bind. Kiøbenhavn: Gyldendals Forlag.

Dansk forordningsforslag 1844: Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstænderne for Sjællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne i 1844. Første Afdeling Nr. 1–136. Kjøbenhavn og Roskilde, s. 225–286.

Danske lov: Kong Christian den Femtis Danske Lov. Utgitt 1929. København: G.E.C. Gads Forlag. Tilgjengeleg digitalt: http://bjoerna.dk/DL-1683-internet.pdf (henta 10.10.2020).

Fogtman, Laurids: Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne i chronologisk Orden.

– 1788: IV. Deel, 1. Bind. 1730–1739

– 1786: VI. Deel. 1. Bind. 1766–1776.

– 1799: VI. Deel. 5. Bind. 1789–1790.

– 1800: VI Deel. 6. Bind. 1791–1792.

– 1801a: VI Deel. 7. Bind. 1793–1794.

– 1801b: VI Deel. 8. Bind. 1795–1796.

– 1802: VI Deel. 9. Bind. 1797–1798.

– 1810: VI Deel. 11. Bind. 1801–1802.

Fransk straffelov 1791: Code pénal du 25 septembre–6 octobre 1791, http://ledroitcriminel.fr/la_legislation_criminelle/anciens_textes/code_penal_25_09_1791.htm (henta 10.10.2020).

Grunnlova: Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814 og nu, i Anledning af Norges og Sveriges Rigers Forening, nærmere bestemt i Norges overordentlige Storthing i Christiania den 4de November 1814. Christiania, 1814.

Kriminallova 1842: Kongeriget Norges Criminallov. (Af 20de August 1842.) Med en forudskikket kortfattet Udsigt over de Arbeider, hvorved Loven er bleven forberedet. Christiania: Guldberg & Dzwonkowski, 1843.

Lovdata, Norske lov 1687: Dei paragrafane i Norske lov som framleis gjeld, https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1687-04-15 (henta 10.10.2020).

Lovsamlingar: Love, Anordninger, Kundgjørelser, aabne Breve, Resolutioner m.m., der vedkomme Kongeriget Norges Lovgivning og offentlige Bestyrelse, i tidsfølgende Orden og udtogsvis samlede og udgivne af …

– 1814–16: … Peter Vogt, Expeditions-Secretær. 1ste Bind, indeholdende Aarene 1814, 1815 og 1816, med hosføiet Register. Christiania: Udgiverens Forlag, 1817.

1817–19: … Peter Vogt og Jørgen Herman Vogt. 2det Bind, indeholdende Aarene 1817, 1818 og 1819, med hosføiede Registre. Christiania: Udgivernes Forlag, 1820.

1820–22: … Peter Martin Ottesen, Assessor i Agershuus Stiftsoverret. 3die Bind, indeholdende Aarene 1820, 1821 og 1822, med hosføiede Registre. Christiania: Udgiverens Forlag, 1823.

1823–25: … Peter Martin Ottesen, Amtmand. 4de Bind, indeholdende Aarene 1823, 1824 og 1825, med hosføiede Registre. Christiania: Udgiverens Forlag, 1827.

1826–28: … C. Arntzen og K.A. Arntzen. 5te Bind, indeholdende Aarene 1826, 1827 og 1828, med hosføiede Registre. Christiania: Udgiverens Forlag, 1829.

1835–37: … Karielius August Arntzen. 8de Bind, indeholdende Aarene 1835, 1836 og 1837, med hosføiede Registre. Christiania: Udgiverens Forlag, 1839.

Norske lov: Kong Christian den Femtes Norske Lov. Christiania: Cappelens Forlag, 1833. Lova er tilgjengeleg digitalt: http://www.hf.uio.no/iakh/forskning/prosjekter/tingbok/kilder/chr5web/ (henta 10.10.2020).

Schou, Jacob Henric: Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register.

– 1795a: I Deel. Som indeholder R. Christian V Frr. fra 1670 til 1699 samt nogle før Hans Tid udkomne Anordninger. Anden Udgave. Kiøbenhavn.

– 1795b: III Deel. Som indeholder R. Christian VI Frr. fra 1730 til 1746. Anden Udgave. Kiøbenhavn.

– 1795c: X Deel. Som indeholder R. Christian VII Frr. fra 1789 til 1792. Anden Udgave. Kiøbenhavn.

– 1797: XI Deel. Som indeholder R. Christian VII Frr. fra 1793 til 1796. Kiøbenhavn.

– 1800: XII Deel. Som indeholder R. Christian VII Frr. fra 1797 til 1799. Kiøbenhavn.

– 1804: XIII Deel. Som indeholder R. Christian VII Frr. fra 1800 til 1803. Kiøbenhavn.

Spanias grunnlov 1812: Tilgjengeleg digitalt: http://www.cervantesvirtual.com/servlet/SirveObras/c1812/12159396448091522976624/p0000001.htm#I_1_ (henta 10.10.2020).

Stolpe, P.M. (1879): Dagspressen i Danmark, dens Vilkaar og Personer indtil Midten av det attende Aarhundrede. Andet Bind. Kjøbenhavn: Samfundet til den danske Literaturs Fremme.

Straffelova 1889: Den norske Straffelov. Lov angaaende Forbrydelser af 20de August 1842 tilligemed senere Forandringer. Kristiania: P.T. Mallings Boghandel.

Sveriges grunnlov 1809: Kongl. Maj:ts och Rikets Ständers fastställda REGERINGSFORM dat. Stockholm den 6 juni 1809. Tilgjengeleg digitalt: https://sv.wikisource.org/wiki/Regeringsform_1809 (henta 10.10.2020).

Sveriges trykkefridomsforordning 1810: Kongl. Maj:ts Och Riksens Ständers Faststälde Tryckfrihets-Förordning; Dat. Stockholm den 9 Martii 1810. Stockholm: Kongl. Tryckeriet, 1810.Tilgjengeleg digitalt: http://www.copyrighthistory.com/swe_tf1810.html (henta 10.10.2020).

Sveriges trykkefridomsforordning 1812: Kongl. Maj:ts Och Riksens Ständers Faststälde Tryckfrihets-Förordning; Dat. Örebro den 16 Julii 1812. Stockholm: Kongl. Tryckeriet, 1812.

The Constitution 1814: The Constitution of the Kingdom of Norway. Translated pursuant to order of Government. Christiania.

Timme, Fr. (1842): Kongelige Forordninger, aabne Breve og andre trykte Anordninger for Norge. Udkomne i Tidsrummet 1648–1814. 2den Deel, indeholdende Aarene 1771–1814. Christiania: J.W. Cappelen.

Trykkefridomsforordninga: «Fr., som nærmere forklarer og bestemmer Trykkefrihedens Grændser», i Schou 1800, s. 673–688. Tilgjengeleg digitalt (med enkelte avskrivingsfeil): «Trykkefrihedsforordningen af 1799 samt tillæg fra 1814», http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/trykkefrihedsforordningen-af-1799-samt-tillaeg-fra-1814/ (henta 10.10.2020).

Trykte rettsakter

Dom Brabrand 1797: Commissions-Dom afsagt Tirsdagen den 14 Febr. 1797 i Sagen Hof- og Stadsrets-Procurator Peder Daniel Bradt, som befalet Actor, contra Arrestanten Porcellainshandler Michael Michaelsen Brabrand tilligemed den dissenterende Commissarii Votum. Kiøbenhavn 1797.

Dom Bruun 1798: Udskrift af Kjøbenhavns Hof- og Stadsrets Dom-Protocol, i Sagen: Generalfiscal Skibsted, paa Embeds-Vegne, contra Student Malte Conrad Bruun, (Aristokraternes Cathechismus og Tria juncta in uno betræffende.). Kjøbenhavn 1798.

Dom Heiberg 1799: «Udvalg af Domme, med summarisk Indhold og Anmærkninger. No. 1. (Meddelt af Morgenstjerne.) Fortolkning af det Kongelige Danske Cancellies Skrivelse af 26de Februar 1799 til Generalfiskalen, angaaende Actions Anlæg i en Trykkefriheds Sag. En yngre formildende Straffelov anvendt paa ældre Lovovertrædelser. Mortification paa fornærmelige og usømmelige Udtryk mod Generalfiskalen, og Mulkt saavel herfor, som for Sagen uvedkommende Skrivemaade og fornærmelig Omtale af ustævnte Mænd. 1–3–4 uanvendelig i Justitssager. I Sagen Generalfiskalen, paa Embedsvegne, ctr. Translateur Peter Andreas Heiberg. (Afsagt i Kjøbenhavns Hof- og Stadsret, den 23de December 1799.)», i Juridiske Samlinger 1826. Udgivne af B.H. v. Munthe af Morgenstjerne, Regjeringsadvocat, Cancellieraad og Sorenskriver i Bamble. P. Carl Lasson, Stiftsoverretsprocurator. C. Winther Hjelm, Lector i Lovkyndigheden. Første Hefte. Christiania, s. 1–73.

Dom JA Hielm 1823: Dom, afsagt ved Christiania Bythingsret den 18de Januar 1823 i Justitssagen mod suspenderet Regjerings- og Høiesterets-Advocat Jonas Anthon Hielm. Christiania.

Domsakt Allum 1823: Et lidet Offer paa Skrivefrihedens Alter, eller Den i sin Kreds bekjendte Trykkefrihedssag imod Klokkeren til Skouge, anlagt af den Norske Regjering den 5 October 1821 efter høieste Resolution; indeholdende: Procedurer og Domme ved Underretten og Overbirkeretten, m.v. Besvaret og udgivet af H. Allum. Drammen 1823.

Domsakt Flor 1820: Trykkefriheds-Action, eller beneficeret Sag, anlagt af Amtmand Collett imod Krigsraad Flor. Drammen: C.F. Rode.

Domsakt Heiberg 1794: Procedure og Dom ved Hof- og Stads-Retten i den af Generalfiskalen anlagde Sag angaaende Visen Vor Klub er dog en herlig Sag zc., udgivet af P.A. Heiberg. Kiøbenhavn 1795.

Domsakt Holm 1796: Procedure og Dom i Sagen anlagt ved Hof- og Stads-Retten af Doctor og Professor Horneman imod Bogtrykker Holm angaaende Skriftet: en Drøm om Prof. Horneman og Malthe Conrad Bruun. Kiøbenhavn 1796.

Domsakt Peterson 1823: Justitsaction mod Matthias Conrad Peterson i Trondhjem. Med Alt, hvad som i Sagen er passeret for Retterne. Drammen: 1823.

Domsakt Rode 1822: Procedure og Domme udi trende Processer eller Trykkefriheds-Actioner i Anledning af tvende Indrykkelser i Drammens Tidende No. 69 for 1821. Ved Udgiveren. Drammen.

Domsakt Stephanson 1794: «Procedure og Dom udi Sagen Anlagt af Generalfiskalen paa Embeds Vegne mod Bogtrykkersvend Willum Stephanson. Udgiven efter den beskrevne Doms Akt af Stephanson», i Statistisk, juridisk og litterarisk Bibliothek, 3die Binds 4de Hefte, 1794, s. 327–458.

Domsakt Winding og Svare 1795: Procedure og Dom i de af Generalfiskalen paa Embeds-Vegne anlagte Sager mod Studiosus Winding og Mad. Svare i Anledning af Ugebladet: Jerusalems Skomagers Reise til Maanen [forfatta anonymt av Malthe Conrad Bruun]. Kiøbenhavn 1795.

Utrykte kjelder

Allingham, William (1807): Tronhiem i Norge, reisedagbok frå eit opphald i Trondheim, upublisert manuskript. Gunnerusbiblioteket, XA Qv, 1023.

Beneficium Meyer 1815: Riksarkivet, S-3890/D/L0003, 2. departement for justissaker, Journalsaker, Journalsaker 1401–1699. Sak 1495, søknad frå generalmajor Meyer til Kongen om beneficium processus gratuiti, datert 10. mars 1815.

Brev frå offiserar 1821: Riksarkivet, RAFA-3820/E/Ea/L0018/0012, «mm. Fra diverse brev». Fire brev frå norske offiserar om Det Norske Nationalblad. 10 sider, upaginert.

Bytingsdommar i Statsarkivet i Oslo, Christiania byfogd, SAO/A-11543/F/Fd (ordna kronologisk).

Domsprotokoll 4, 22.07.1813–10.08.1815.

Bytingsdom Riis 1815: s. 345–348, Frederik Riis–Carl Torgersen 29.06.1815.

Domsprotokoll 7, 15.04.1819–04.03.1823.

Bytingsdom Armeen–Hielm 1820a: s. 94b–96b, Den norske Arme–Hans Abel Hielm 16.03.1820.

Bytingsdom Armeen–Hielm 1820b: s. 129b–130a, Den norske Arme–Hans Abel Hielm 22.06.1820.

Bytingsdom HanssonHielm 1820: s. 171a–174a, Rasmus Hansson–Hans Abel Hielm 14.12.1820.

Bytingsdom Wedel Jarlsberg–Hielm 1821: s. 233a–235a, Ferdinand Wedel Jarlsberg–Hans Abel Hielm 26.07.1821.

Bytingsdom Justitien–Hielm 1821a: s. 235b–237a, Justitien–Hans Abel Hielm 02.08.1821.

Bytingsdom Justitien–Hielm 1821b: s. 237a–237b, Justitien–Hans Abel Hielm 02.08.1821.

Bytingsdom Justitien–Hielm 1821c: s. 238a–238b, Justitien–Hans Abel Hielm 02.08.1821.

Bytingsdom Justitien–Hielm 1821d: s. 241b–243b, Justitien–Hans Abel Hielm 18.08.1821.

Bytingsdom Falsen–Hielm 1821: s. 243b–244a, Christian Magnus Falsen–Hans Abel Hielm 18.08.1821.

Bytingsdom Holm 1821: s. 244a–245b, Justitien–Chirurg O.C. Holm 18.08.1821.

Domsprotokoll 8, 06.03.1823–23.10.1828.

Bytingsdom JA Hielm 1824: s. 97a–98b, Justitien–Jonas Anton Hielm 01.04.1824.

Domsprotokoll 10, 22.11.1831–08.03.1836.

Bytingsdom Torkildsen 1834: s. 282a– 284b, C. Schmidt–Torkild Torkildsen.

Bytingsdom Vangensten 1835: s. 317a–318a, Justitien–Jens Johan Vangensten.

Bytingsdom Dahl–Sivertson 1835: s. 337a–337b, bokhandlar Johan Fjeldsted Dahl–Sylvester Sivertson.

Bytingsdommar i Statsarkivet i Trondheim, Trondheim byfogd, Første avlevering, Rettergang.

Bytingsprotokoller, SAT/A-003/1/1/1A.

Bytingsprotokoll 62, 11.04.1807–20.12.1810.

Bytingsdom Bennecke 1810, s. 429b–430b, Justitien–kjøpmann Johan Friderich Bennecke 25.01.1810.

Domsprotokoller eldre, SAT/A-0003/1/1/1Ca.

Domsprotokoll 1, 16.01.1823–01.12.1831.

Bytingsdom Høeg 1827, s. 201b–202b, Justitien–faktor Tønnes A. Høeg 14.02.1827.

Bytingsdom Hanssen 1829, 334a–337b, Justitien–preliminarist Ola Hansen 12.05.1829.

Bytingssak Dahl–Sivertson 1835: Statsarkivet i Oslo, Christiania byfogd, SAO/A-11543/F/Fh/Fhb/L0112, Dokumenter og bilag – Sivile saker 1835–1835. Sak 19/1835, Boghandler Dahl mod Student Sivertson. Svar på brev datert 24. desember 1834.

Bytingssak Falsen–Hielm 1821: Statsarkivet i Oslo, Oslo overrett, SAO/A-11134/F/Fd/Fdb/L0210, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I 1821–1821. Domsakt byretten 1821 Christian Magnus Falsen–Hans Abel Hielm, 50 sider, upaginert. Dom 18.08.1821.

Bytingssak Grønnerup 1816–17: Statsarkivet i Kongsberg, SAKO/A-224/F/Fh/L0012, Tønsberg byfogd, Rettergang, Tingsaker, sivile saker, Sivile saker 1817–1819. Daterte, men upaginerte rettsinnlegg av aktor Morgenstierne og forsvarar Bang.

Bytingssak Hanssen 1829: Statsarkivet i Trondheim, Trondheim byfogd, Første avlevering, Rettergang, Justissaker, SAT/A-0003/1/1/1Oh/L0018, Justissaker 1–23 1829, Justitien–præliminarist Ola Hansen. Rettsinnlegg av aktor Even Solberg, datert 8. april 1929. 6 sider, upaginert.

Bytingssak Høeg 1826–27: Statsarkivet i Trondheim, Trondheim byfogd, Første avlevering, Rettergang, Justissaker, SAT/A-0003/1/1/1Oh/L0016, Justissaker 1827, Justitien–Faktor Høeg. A: Aktor Even Solbergs innlegg, datert 8. november 1826, 4 sider, upaginert. B: Forsvarar Henning Brinchanns innlegg, datert 3. januar 1827, 8 sider, upaginert. C: Aktor Even Solbergs innlegg, datert 17. januar 1827, 4 sider, upaginert.

Christiania tingbok 1815: Statsarkivet i Oslo, Christiania byfogd, SAO/A-11543/F/Fb/L0078, Rettergang, Tingbøker, Tingbok 78, 16.09.1813–09.11.1815.

Domsprotokoll Høgsterett 1817: Riksarkivet, S-1002 Høgsterett, E/Ec/L0002, Domsprotokoll 1817.

Ekstrarettsprotokoll Hanssen 1829: Statsarkivet i Trondheim, Trondheim byfogd, Første avlevering, Rettergang, Ekstrarettsprotokoller, SAT/A-0003/1/1/1B/L0004, Ekstrarettsprotokoll 10.03.1827–29.03.1832.

Ekstrarettssak Grønnerup 1816: Statsarkivet i Kongsberg, SAKO/A-224/F/Fj/L0005, Tønsberg byfogd, Rettergang, Ekstrarettssaker. Ekstrarettssaker 1809–1818. Justisstemning datert 23. februar 1816, seks siders upaginert rettsinnlegg av Christen Grønnerup datert 13. mars 1816. Grønnerups kvittering på stemninga er referert.

Generalprokurøren 1822: Riksarkivet, S-1545/C/Ca/L0001/0004, Generalprokurøren, Journaler og overgripende registre, Kopibøker, journaler og journalsaker m.m. Kopibok 1, 28.07.1822–06.08.1823.

Høgaste resolusjonar: Riksarkivet, RA/S-1003/D/Db/L0007, Statsrådsavdelingen i Stockholm, Regjeringsinnstillinger og -rapporter, Regjeringsrapporter.

Innstilling frå Armédepartementet 25.09.1820: Riksarkivet, RA/PA-0234/D/L001b-/0009/ 0005, Motzfeldt-familien, Peter Motzfeldt, «Til de trykte Optegnelser», Diverse. «Gjenpart af Armee-Departementets underdanigste Indstilling dateret 25de September 1820, bifaldt ved kongelig Resolution af 13. Oktober s.A.», 3 sider, upaginert. I Digitalarkivet: https://media.digitalarkivet.no/db/contents/123023?archives%5B0%5D=no-a1450-01000000006161 (henta 10.10.2020).

Justisprotokoll Høgsterett 1817: Riksarkivet, S-1002 Høgsterett, E/Ea/L0003, Justisprotokoll 1817.

Kommissariatskommisjonen 1814: Riksarkivet, EA-1738/B/L0009, Kommissariatskommisjonen 1807–1815, Kopibøker mv, kopibok 03.01.1814–07.10.1814, innføring nr. 2546, 22. september 1814.

Kongelege resolusjonar: Riksarkivet, RA/S-1001/A/Ab, Statsrådssekretariatet, Møtebøker, referatprotokoller, forhandlingsprotokoller o.l.

1821: L0011, Kongelige resolusjoner 1821, 1. halvår.

1834: L0038, Kongelige resolusjoner 1834, 1. halvår.

Krigsrettssak Roosen 1836: Riksarkivet, Forsvaret, Ingeniørkorpset / Ingeniørdetasjementet / Den kongelige norske ingeniørbrigade, Arkivet, Fra arkivet, RAFA-1830/F/Fa/L0058/0001, «Krigsrettsaken mot ing.ltn. Roosen», krigsrettsakt på 395 sider.

Lovforslag 1798: «Allerunderdanigst Forslag til Forordning hvorefter Trykkefriheden stadfæstes og hidtil værende Love om de Fornærmelser og Forbrydelser ved Ord som kunne være felles for Tale og Skrifter deels forandres, deels nøyere bestemmes». Riksarkivet, Justisdepartementet, Lovkomiteen 1814, Lovarbeider, Lov om trykkefrihet, RA/S-1152/E/L0011/0003.

Lovkomiteens protokoll: Riksarkivet, Justisdepartementet, Lovkomiteen 1814, S-1152/A/L0001. Forhandlingsprotokoll 12.07.1814–23.10.1830.

Lovutkast 1817a: Riksarkivet, Justisdepartementet, Lovkomiteen 1814, Lovarbeider, Lov om trykkefrihet, RA/S-1152/E/L0011/0003. A: «Udkast til lov angaaende Trykkefriheden», av Christopher Anker Bergh datert 13. september 1817. B: «Bemærkninger ved Hr. General Auditeur Berghs Udkast til en Lov, angaaende Trykkefriheden», av Wilhelm Frimann Koren Christie, datert 10. januar 1818. 34 sider, upaginert. C: Kommentar utan tittel til Berghs lovutkast, av Lauritz Weidemann, datert 19. juni 1818. 8 sider, upaginert D: «Svar til Hr Højesterets assessor Engelharts Bemærkninger til mit Udkast til en Trykkefriheds-Lov», av Christopher Anker Bergh, udatert. 14 sider, upaginert. E: «Udkast til Forordning om Trykkefriheden», av høgsterettsdommar Jens Peter Debes, udatert, men ifølgje protokollen til lovkomiteen presentert der 25. juni 1815.

Lovutkast 1817b: Riksarkivet, Justisdepartementet, Lovkomiteen 1814, Journalsaker, S-1152/D/L0008 Journalsaker 201–405. Sak 273, «Bemærkninger ved Generalauditør Berghs Udkast til en Trykkefriheds-Lov» av Niels Engelhart, datert 22. oktober 1817. 36 sider, upaginert.

Lovutkast 1817c: Riksarkivet, Justisdepartementet, Lovkomiteen 1814, Journalsaker, S-1152/D/L0007 Journalsaker 1–200. Sak 118, «Principier og Grundlinier til en Lov for Skrive eller Trykkefrihed» av Niels Treschow. Udatert, 8 sider, upaginert.

Moss tingbok 1814–16: Statsarkivet i Oslo, Moss byfogd, SAO/A-10863/F/Fb/L0010, Tingbok 1808–18.10.1824.

Nord-Hedmark tingbok 1815–16: Statsarkivet i Hamar, Nord-Hedmark sorenskriveri, SAH/TING-012/G/Gb/L0003A, Tingbok 05.12.1807–02.05.1816.

Nord-Hedmark tingbok 1817-19: Statsarkivet i Hamar, Nord-Hedmark sorenskriveri, SAH/TING-012/G/Gb/L0003B, Tingbok 25.06.1816–20.07.1824.

Ordensprotokoll 1822: Riksarkivet, RA/S-1002/E/Eo/L0005, Høyesterett, Protokoller etter Høyesteretts prosessordning av 1818, Høyesteretts ordener, Protokoll 2. ses. 1822.

Orkdal tingbok 1816: Statsarkivet i Trondheim, Orkdal sorenskriveri, Hoveddel, Rettergang, Tingbøker, SAT/A-4169/1/1A/L0016, Tingbok 01.06.1815–02.07.1827.

Overkrigskommisjonsdom Wedel Jarlsberg 1832: RA, Forsvaret, Generalauditøren, F/Fh/Fha/L0035a: Sager i 1820–1834: Baron Wedels forhold mod nogle slaver, 1820–1834. Eit protokoll på 364 sider, upaginert. Dei siste tre sidene i protokollen er Wedel Jarlsberg-dommen. I Digitalarkivet: https://media.digitalarkivet.no/rg/browse?archives%5B%5D=no-a1450-01000001365885&source_types%5B%5D=SADO (henta 10.10.2020).

Overrettsdommar i Statsarkivet i Oslo, Oslo overrett, SAO/A-11134/F/Fc/Fca (ordna kronologisk).

Domsprotokoll 5, 19.12.1814–02.12.1816.

Overrettsdom Chrystie 1815: s. 180b–181a, Hans Chrystie–Justitien 26.06.1815.

Overrettsdom Klungseth 1816a: s. 478b–479b, Justitien–Ole Wernsen Klungseth 06.05.1816.

Overrettsdom Chrystie 1816: s. 603a–605b, Hans Chrystie–Justitien 26.08.1816.

Overrettsdom Klungseth 1816b: s. 664b–665a, Ole Wernsen Klungseth–Knud Andreas Gyldenstierne Meyer 21.10.1816.

Domsprotokoll 6, 02.12.1816–12.10.1818.

Overrettsdom Grønnerup 1817: s. 243b–244b, Justitien–Christen Grønnerup 20.10.1817.

Domsprotokoll 7, 12.10.1818–06.03.1820.

Overrettsdom Klungseth–Gløersen 1819: s. 110b–111b, Ole Wernsen Klungseth–Erik Gløersen 11.01.1819.

Overrettsdom Klungseth–Meyer 1819: s. 227a–229a, Ole Wernsen Klungseth– Knud Andreas Gyldenstierne Meyer 03.04.1819.

Domsprotokoll 8,13.03.1820–12.07.1824.

Overrettsdom Bergh–Gløersen 1820: s. 9b–10a, Gerhard Gunnerus Bergh–Erik Gløersen 10.04.1820.

Overrettsdom Hielm–Armeen 1820: s. 176a–177a, Hans Abel Hielm–Den Norske Armee 27.11.1820.

Overrettsdom Hielm–Hansson 1821: s. 331a–333a, Hans Abel Hielm og Simon Jørgensen–Rasmus Hansson 02.07.1821.

Overrettsdom Holm 1821: s. 409a–409b, Justitien–Ole Christopher Holm 05.11.1821.

Overrettsdom Justitien–Hielm 1822a: s. 437a–438b, Justitien–Hans Abel Hielm 14.01.1822.

Overrettsdom Justitien–Hielm 1822b: s. 442a–443a, Justitien–Hans Abel Hielm 21.01.1822.

Overrettsdom Hielm–Armeen 1822: s. 456b–457a, Hans Abel Hielm–Den Norske Armee 25.02.1822.

Overrettsdom Justitien–Hielm 1822c: s. 460b–463a, Justitien–Hans Abel Hielm 25.02.1822.

Overrettsdom Hielm–Falsen 1822: 464b–465a, Hans Abel Hielm–Christian Magnus Falsen 25.02.1822.

Overrettsdom Justitien–Hielm 1822d: s. 488b–490b, Justitien–Hans Abel Hielm 22.04.1822.

Overrettsdom Rode 1822: s. 542b–543b. Justitien–Carl Ferdinand Rode 19.08.1822.

Overrettsdom JA Hielm 1823: s. 640a–642b, Justitien–Jonas Anton Hielm 14.04.1823.

Domsprotokoll 9, 19.07.1824–16.10.1824.

Overrettsdom JA Hielm 1824: s. 8a–9b, Justitien–Jonas Anton Hielm 16.08.1824.

Overrettsdommar i Statsarkivet i Trondheim, Trondheim stiftsoverrett.

Justis- og domprotokoller, SAT/A-5639/1AC.

Justis- og domprotokoll 2, 11.09.1809–18.09.1817.

Overrettsdom abort 1816: s. 492a–493a, Assessor Angell, som Actor mod Maren Estensdatter Bæverdahlshoug 18.11.1816.

Domprotokoller, SAT/A-5639/1Ca.

Domprotokoll 1, 05.09.1825–28.05.1832.

Overrettsdom Hanssen 1829: s. 295a–296b, Justitienpræliminarist Ole Hansen 06.07.1829.

Domprotokoll 3, 02.10.1837–16.01.1843.

Overrettsdom Hanssen 1841: s. 307a–308a, præliminarist Ola Hansen–pastor Bjørnsen 29.03.1841.

Overrettssak Chrystie 1816: Statsarkivet i Oslo, Oslo overret, SAO/A-11134/F/Fd/Fbd/L0157, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, «Sluttede saker» 1816–1816. Sak 82, Kjøbmand Hans Chrystie contra Den forhenværende Commissariats Commission. Upaginert. A: Stemning av 8. februar 1816. B: «Deductionsindlæg for Kjøbmand Hans Chrystie». C: «Tilsvar paa Justitiens Vægne». D: «Replique for Kjøbmand Hans Chrystie».

Overrettssak Grønnerup 1817: Statsarkivet i Oslo, Oslo overrett, SAO/A-11134/F/Fd/Fdb/L0170, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, «Sluttede saker» 1817–1817. Sak 147, Regjerings Advocaten etc. mod Kjøbmand Grønnerup etc. Upaginert. A: «Deductionsindlæg i Sagen Cancelliraad og Regjeringsadvokat Morgenstjerne paa Embeds og Justitiens Vegne contra Kjøbmand Christen Grønnerup». B: «Defensions Indlæg for Kjøbmand Grønnerup i den mod ham anlagte Justits Action for formeentlig frimodige Yttringer om en Del af det offentlige Væsen». C: «Replique i Sagen Regjeringsadvocaten paa Embeds Vegne mod Kjøbmand Christen Grønnerup».

Overrettssak Justitien–Hielm 1821–22a: Statsarkivet i Oslo, Oslo overrett, SAO/A-11134/F/Fd/Fbd/L0209, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, «Sluttede saker» 1821–1821. Sak 281 [«Prophetier»], Stiftsoverretsprocurator D. Vogt som Actor mod Boghandler H.A. Hielm. 38 sider, upaginert. Referert: aktoratets rettsstemning av 7. september 1821.

Overrettssak Justitien–Hielm 1821–22b: Statsarkivet i Oslo, Oslo overrett, SAO/A-11134/F/Fd/Fbd/L0209, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, «Sluttede saker» 1821–1821. Sak 283 [«Complimenter»], Stiftsoverretsprocurator Winther som Actor mod Boghandler H.A. Hielm. 57 sider, upaginert. Referert: aktor Hans Tøger Winthers «Svar paa Defensionsinnlægget i Sagen mod Boghandler Hielm», datert 22. oktober 1821, 3 sider, upaginert.

Overrettssak Klungseth 1816a: Statsarkivet i Oslo, Oslo overrett, SAO/A-11134/F/Fd/Fbd/L0155, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, «Sluttede saker» 1816–1816. No 28, Procurator Aars som Actor contra Ole Wærntsen Klungset. Upaginert. A: «Actions-Indlæg». B: «Defensions-Indlæg». C: «Undertegnedes eget Indlæg i Anledning af Trykkefriheds Sag anlagt mod mig, for mit Avertissement i Christiania Intelligents-Seddel No 17 f.A.».

Overrettssak Klungseth 1816b: Statsarkivet i Oslo, Oslo overrett, SAO/A-11134/F/Fd/Fdb/L0159, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, «Sluttede saker» 1816–1816. No 179, Ole Wærntzen Klungset contr. Generalmajor von Meyer. Upaginert. A: Stemning av 11. mai 1816. B: «Deductions Indlæg». C: «Undertegnedes eget Indlæg i min private Sag, ved Stiftsoverretten mod Hr. General v. Mejer». D: «Yderligere Deduction». E: «Tilsvar for Generalmajor Mejer». F: «Replique».

Overrettssak KlungsethGløersen 1818–19: Statsarkivet i Oslo, SAO/A-11134/F/Fd/Fdb/L0184, Oslo overrett, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, Sluttede saker 1818–1818, 247–298. Sak 282/1818. Diverse rettsdokument. Referert: «Tilsvar for Sorenskriver E. Gløersen contra Ole Værnsen Klungseth», datert 16. november 1818, 3 sider, upaginert.

Overrettssak Klungseth–Meyer 1818–19: Statsarkivet i Oslo, SAO/A-11134/F/Fd/Fdb/L0176, Oslo overrett, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, Sluttede saker 1818–1818, 3–26. Sak 7/1818. Diverse usorterte rettsdokument og domsakter. Referert: erklæring av fire meddomsmenn av 3. desember 1817, 1 side.

Politirettssak Dahl 1836–37: Statsarkivet i Oslo, SAO/A-10776/G/Ga/L0006, Christiania Politirett, Dokumenter og konsepter, Saksdokumenter 5 1836 – 1836. Sak 119/1836. «Deduction i Politiesagen Mod Boghandler Dahl», datert 14. januar 1837, 3 sider, upaginert.

Tingrettsdom Nashoug 1819: Statsarkivet i Hamar, Nord-Hedmark sorenskriveri, SAH/TING-012/G/GB/L0003B, tingbok 25.06.1816–20.07.1824. 03.06.1819, Amtmand og Ridder Weidemann samt Landfysikus Lindtrup efter meddeelt Beneficium processus gratuiti, mod Bonden Ole Nashoug.

Tingrettssak Gløersen–Bergh 1818: Statsarkivet i Hamar, SAH/TING-032/G/Ge/Ged/L0001/0006, Østerdalen sorenskriveri, Rettergang, Saksdokumenter, Settedommersaker, mappe «Sak 6. Settedommersak sor. Gløersen (N Hedmark) mot pastor P. Bergh». Diverse usorterte rettsdokument. A: Brev frå G.G. Bergh til forlikskommisjonen datert 25. juli 1817, 4 sider, upaginert. B: «Afskrivt af mit Votum i Prosterets Sagen mod Sognepræst Hr Bergh», 7 sider, upaginert. C: Brev frå amtmann Weidemann til sorenskrivar Randulf datert 5. juli 1818, 2 sider, upaginert. D: «Indlæg og Domspaastand udi min Sag mod Præsten Bergh for ærerørige Beskyldninger», datert 4. mai 1818, 3 sider, upaginert.

Tingrettssak Gløersen–diverse 1818–19: Statsarkivet i Hamar, SAH/TING-032/G/Ge/Ged/L0001/0007, Østerdalen sorenskriveri, Rettergang, Saksdokumenter, Settedommersaker, mappe «Sak 7. Settedommersak sor. Erik Gløersen mot Michel Larsen Dæhlie m.fl. (som lagrettemenn)». Diverse usorterte rettsdokument. Referert: brev frå amtmann Weidemann til prokurator Timmermann datert 2. mars 1818, 3 sider, upaginert.

Tingrettssak Gløersen–Klungseth 1818: Statsarkivet i Hamar, SAH/TING-032/G/Ge/Ged/L0001/0002, Østerdalen sorenskriveri, Rettergang, Saksdokumenter, Settedommersaker, mappe «Sak 2. Sorenskriver Erik Gløersen mot Ole Klungseth». Diverse usorterte rettsdokument. Referert: brev frå amtmann Weidemann til overauditør og sorenskrivar Randulff datert 5. januar 1818, 3 sider, upaginert.

Tingrettssak Justitien–Gløersen 1818a: Statsarkivet i Hamar, SAH/TING-032/G/Ge/Ged/L0001/0001, Østerdalen sorenskriveri, Rettergang, Saksdokumenter, Settedommersaker, mappe «Sak 1. Justitien mot sor. Gløersen». Diverse usorterte rettsdokument. Referert: brev frå amtmann Weidemann til fut og krigsråd Wetlesen datert 25. desember 1817, 4 sider, upaginert.

Tingrettssak Justitien–Gløersen 1818b: Statsarkivet i Hamar, Hedemarken fogdeembete 1634–1901, Domsakter, Gfa, 1818–1820, 9. Diverse usorterte rettsdokument, til saman 92 sider.

Tingrettssak Klungseth 1815: Statsarkivet i Oslo, Oslo overrett, SAO/A-11134/F/Fd/Fdb/L0176, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, Sluttede saker 1818–1818, 3-26. Sak 7/1818. Rettsakt merkt «No 9», 28 sider.

Tingrettssak Klungseth 1815–16: Statsarkivet i Oslo, Oslo overrett, SAO/A-11134/F/Fd/Fdb/L0176, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, «Sluttede saker» 1818–1818. Sak 7/1818. Upaginert rettsakt, 53 sider.

Tingrettssak Klungseth 1817: Statsarkivet i Oslo, Oslo overrett, SAO/A-11134/F/Fd/Fdb/L0176, Rettergang, Rettsbøker og saksmapper, Saksmapper I, Sluttede saker 1818–1818, 3-26. Sak 7/1818. Upaginert rettsakt, 8 sider.

Tingrettssak Klungseth–Gløersen 1818: Statsarkivet i Hamar, SAH/TING-032/G/Ge/Ged/L0001/0004, Østerdalen sorenskriveri, Rettergang, Saksdokumenter, Settedommersaker, mappe «Sak 4. Settedommersak O.W. Klungseth mot sor. Gløersen» Diverse usorterte rettsdokument. A: Attest frå forlikskommisjonen, udatert, men datert 3. november 1817, 1 side. B: «Indlæg» av Gløersen datert 3. juli 1818, 4 sider, upaginert.

Tingrettssak Klungseth–Gløersen 1818–19: Statsarkivet i Hamar, SAH/TING-032/G/Ge/Ged/L0001/0005, Østerdalen sorenskriveri, Rettergang, Saksdokumenter, Settedommersaker, mappe «Sak 5. Settedommersak Ole Werntsen Klungseth mot sor. Erik Gløersen». Diverse usorterte rettsdokument. A: Stemning frå Klungseth datert 9. mars 1818, 2 sider, upaginert. B: Attest frå forlikskommisjonen frå møtet 1. desember 1817 datert 10. april 1818, 1 side. C: «Indlæg i min Sag mod Sorenskriver Gløersen angaaende ærefornærmende Beskyldninger» datert 4. mai 1818, 2 sider, upaginert (i Statsarkivet i Hamar ligg dette dokumentet feilarkivert under Tingrettssak Gløersen–diverse 1818–19). D: «Indlæg» av Gløersen datert 3. oktober 1818, 6 sider, upaginert. E: «Besvarelse» av prokurator Ytter datert 15. mars 1819, 4 sider, upaginert. Tønsberg tingbok 1816–17: Statsarkivet i Kongsberg, SAKO/A-224/F/Fa/L0022, Tønsberg byfogd, Rettergang, Tingbøker. Tingbok nr. 22, 19.05.1807–12.02.1818.

Vinger og Odalen tingbok 1822: Statsarkivet i Hamar, Solør og Odalen sorenskriveri, SAH/TING-026/G/Gb/L0020, Rettergang, Tingbøker,Tingbok for Vinger og Odalen 01.12.1819–25.03.1831. To dommar 09.05.1822.

Voteringsprotokollar: Riksarkivet, S-1002 Høyesterett. Alle voteringsprotokollane ligg skanna og tilgjengelege på Digitalarkivet: https://media.digitalarkivet.no/rg/browse (henta 10.10.2020).

Voteringsprotokoll Barlien 1833: E/Eb/Eba/L0020 Voteringsprotokoll A 22.03.1833–13.09.1833: 10. mai 1833, Petersen Actor i Justitssagen mod Hans Barlien.

Voteringsprotokoll Broch 1817: E/Eb/Eba/L0003, Voteringsprotokoll A 04.09.1817–01.03.1818: Anno 1817 December 16de: Høiesteretsadvocat Aars Actor mod Premierlieutenant Theodor Brock.

Voteringsprotokoll Brun 1826a: E/Eb/Eba/L0011, Voteringsprotokoll A 19.12.1825–09.06.1826: [15. februar 1826], Advocat Petersen Actor mod Prem Lieuten. paa Vartpenge Støren Bruun.

Voteringsprotokoll Brun 1826b: E/Eb/Eba/L0012, Voteringsprotokoll A 09.06.1826–16.12.1826: Decbr 8de [1826], Advocat Petersen, Actor. Prem. Lieut. paa Vartpenge Støren Brun.

Voteringsprotokoll Brun 1827: E/Eb/Ebb/L0014, Voteringsprotokoll B 23.09.1827–15.12.1827: Den 23d Juni 1827, Udi Sagen Høiesteretsadvocat Petersen, Actor mod Premierlieutenant paa Vartpenge Johan Støren Bruun.

Voteringsprotokoll Chrystie 1817A: E/Eb/Eba/L0003, Voteringsprotokoll A 06.03.1817–04.09.1817: Aar 1817 den 14 May, Kjøbmand Hans Chrystie mod den forhenværende Norske Commissariats Commission, eller paa dens Vegne, Oberstelieutenant Haffner.

Voteringsprotokoll Chrystie 1817B: E/Eb/Ebb/L0003, Voteringsprotokoll B 06.03.1817–04.09.1817: Aar 1817 Onsdagen den 14 May, Kiøbmand Hans Chrystie c: Den forhenværende Norske Commissariats-Commission, eller paa dens Vegne Oberste-Lieutenant v. Haffner.

Voteringsprotokoll Dahl 1837: E/Eb/Eba/L0025, Voteringsprokoll A 07.06.1837–09.11.1837: 25de Juli 1837, Adv. Sørensen, Actor, mod Boghandler Dahl.

Voteringsprotokoll dødsdom 1829: E/Eb/Eba/L0016, Voteringsprotokoll A 24.11.1829–12.05.1830: Den 10 Decbr 1829, Advocat Sørenssen som Actor mod Peder Larsen og Anne Andersdtr.

Voteringsprotokoll Flor 1821: E/Eb/Eba/L0007, Voteringsprotokoll A 23.05.1821–20.12.1821: Anno 1821 November [15], Amtmand og Ridder Collet mod Krigsraad Flor.

Voteringsprotokoll Grønnerup 1816a: E/Eb/Eba/L0001, Voteringsprotokoll A 09.01.1816–15.05.1816: Aar 1816 Løverdagen den 10de Februar, Cancellieraad Morgenstierne som Actor c: Kiøbmand Christen Grønnerup.

Voteringsprotokoll Grønnerup 1816b: E/Eb/Eba/L0002, Voteringsprotokoll A 17.05.1816–22.10.1816: Aar 1816 Onsdagen den 22de Mai, Cancellieraad og Regierings Advocat Morgenstierne som Actor c: Kiøbmand Christen Grønnerup og Byefoged, Ridder Hammer.

Voteringsprotokoll Grønnerup 1818: E/Eb/Eba/L0004, Voteringsprotokoll A 05.03.1818–10.10.1818: Aar 1818 den 14 Maij, Regjerings Advocaten, Cancellieraad Morgenstierne ctr: Kiøbmand Christen Grønnerup.

Voteringsprotokoll Hielm 1822a: E/Eb/Ebb/L0008, Voteringsprotokoll B 14.01.1822–08.11.1822: Anno 1822 November 7de, Høiesterets Advocat Aars som constituert Regjeringsadvocat mod Boghandler Hans A. Hielm.

Voteringsprotokoll Hielm 1822b: E/Eb/Ebb/L0008, Voteringsprotokoll B 08.11.1822–20.12.1822: Anno 1822 December 4, Boghandler Hans Abel Hielm og Student Simon Jørgensen mod Stiftsoverrets-Secretair Rasmus Hansson.

Voteringsprotokoll Hielm 1823a: E/Eb/Eba/L0009, Voteringsprotokoll A 14.01.1823–29.10.1823: Anno 1823 Januar 21, Advocat Aars som constitueret Regieringsadvocat mod Boghandler Hielm.

Voteringsprotokoll Hielm 1823bA: E/Eb/Eba/L0009, Voteringsprotokoll A 14.01.1823–29.10.1823: Anno 1823 April 18de, Den Norske Armee og dens Officerer mod Boghandler Hans Abel Hielm.

Voteringsprotokoll Hielm 1823bB: E/Eb/Ebb/L0009, Voteringsprotokoll B 05.01.1823–05.07.1823: Aar 1823 April 18de, Den Norske Armée og dens Officierer mod Boghandler H.A. Hielm.

Voteringsprotokoll Hielm vs. Hielm 1828: E/Eb/Eba/L0013, Voteringsprotokoll A 15.12.1827–22.04.1828: Den 15de Februar 1828 Boghandler H.A. Hjelm mod Overauditeur J.A. Hjelm.

Voteringsprotokoll Hjort 1821: E/Eb/Eba/L0007. Voteringsprotokoll A 23.05.1821–20.12.1821: 7. juli 1821, Johan Hiort mod Sorenskriverne Borchenius og Krogh.

Voteringsprotokoll JA Hielm 1825: E/Eb/Ebb/L0012, Voteringsprotokoll B 13.09.1825–20.12.1825: Anno 1825 september 13de 1825, Høiesteretsadvocat Sørensen, Actor mod suspenderet Regierings og Høiesteretsadvoc. Jonas Anthon Hielm og Student P. Muller, Høiesteretsadvocat Sørensen, Actor mod suspenderet Regierings og Høiesteretsadv. J.A. Hielm.

Voteringsprotokoll JA Hielm 1825A: E/Eb/Eba/L0011, Voteringsprotokoll A 19.12.1825–09.06.1826: Advocat Sørensen, Actor mod suspenderet Regieringsadv. og Høiesteretsadvoc. Hjelm og Student J.A. Hjelm [sic, skal vere Møller], Advocat Sørensen som Actor mod suspend. Regierings og Høiesteretsadv. Hjelm.

Voteringsprotokoll Klungseth 1817: E/Eb/Ebb/L0003, Voteringsprotokoll B 06.03.1817–04.09.1817: Aar 1817 Løverdagen den 10 May, Høiesterets Advocat Aars som Actor c: Ole Verntzen Klungseth.

Voteringsprotokoll Krohn 1839: E/Eb/Eba/L0028, Voteringsprotokoll A 05.11.1839–07.02.1840: 18. November 1839, Bogtrykker Krohn mod Kjøbmand E. Steen.

Voteringsprotokoll Peterson 1823: E/Eb/Eba/L0009, Voteringsprotokoll A 14.01.1823–29.10.1823: Anno 1823 [3] Julii, Høiesteretsadvocat Aars, som const. Regieringsadvocat mod Bankdirecteur Mathias Conrad Petersen.

Voteringsprotokoll Risum 1837: E/Eb/Eba/L0026, Voteringsprotokoll A 09.11.1837–16.05.1838: 24. november 1837, Adv. Bruun, Actor, mod Boghandler Risum.

Voteringsprotokoll Roosen 1836A: E/Eb/Eba/L0026, Voteringsprotokoll A 12.07.1836–11.02.1837: 8. november 1836, Adv. Stang Actor mod Ingenieurlieutenant Carl Bonaparte Roosen.

Voteringsprotokoll Roosen 1836B: E/Eb/Ebb/L0025, Voteringsprotokoll B 14.07.1836–02.02.1837: 8. november 1836, Adv. Stang Actor mod Lieutnant Roosen.

Voteringsprotokoll Ræder 1836: E/Eb/Eba/L0024, Voteringsprotokoll A 12.07.1836–11.02.1837: 14. april 1836, Oberstlieutenant Ræder mod Major Johan Mangelsen Bruun eller nu hans Bo og Arvinger samt Stiftsoverretsprocurator Solberg.

Voteringsprotokoll Thrane 1855: E/Eb/Eba/L0046, Voteringsprotokoll A 30.03.1855–01.11.1855: 22. juni 1855, Advokat Kildal, Actor. 1. Student Marcus Thrane osv.

Østerdalen tingbok 1818–19: Statsarkivet i Hamar, Østerdalen sorenskriveri, Rettergang, Tingbøker, L0011 Tingbok 04.09.1818–32.02.1824.

Referert litteratur

Andenæs, Johs. (1981): Statsforfatningen i Norge. Femte reviderte utgave. Oslo: Tanum-Norli.

Andenæs, Johs. (1998): Statsforfatningen i Norge. Åttende utgave. Oslo: Universitetsforlaget.

Aschehoug, Torkel Halvorsen (1875): Norges nuværende Statsforfatning. Første Bind. Christiania: I Commission hos H. Aschehoug & Co.

Aschehoug, Torkel Halvorsen (1885): Norges nuværende Statsforfatning. Tredje Bind. Christiania: I Commission hos H. Aschehoug & Co.

Baden, Gustav Ludvig (1822): Dansk-Juridisk Ordbog. Bd. I og II, særskilt paginert. Kjøbenhavn: Fr. Brummer.

Bagge, Christian (1771): Historisk Beretning hvorledes og hvorvidt med den af de bekiendte 18 Bryggere og deres Oldermand, formedelst nogle Sandheders offentlige Fremleggelse, imod Udgiveren heraf Christian Bagge anlagde Process nu in Octobri 1771 er avanceret. København.

Bastiansen, Henrik G. og Hans Fredrik Dahl (2008): Norsk mediehistorie. 2. utgåve. Oslo: Universitetsforlaget.

Bastiansen, Henrik G. og Hans Fredrik Dahl (2019): Norsk mediehistorie. 3. utgåve. Oslo: Universitetsforlaget.

[Berg, Jens Christian] (1821): «Forerindring», i [Johan Frederik Wilhelm Schlegel:] Forsøg paa at bestemme Grændseskjellet imellem Trykkefrihed og Trykkefrækhed. Helliget alle Frihedens sande Venner. Utgitt anonymt. Christiania: Jacob Lehmann, s. 3–4.

Bergsgård, Arne (1958): Frå 17. mai til 9. april. Oslo: Det Norske Samlaget.

Berulfsen, Bjarne (1965): For Norge, Kiæmpers Fødeland. Om en komposisjon og en konfiskasjon. Oslo: Universitetsforlaget.

Biografisk leksikon, Schultz: Biografisk leksikon på nett, Niels Schultz, https://nbl.snl.no/Niels_Schultz, av Terje Bratberg (henta 10.10.2020).

Birckner, Michael Gottlieb (1797): M.G. Birckners samlede Skrifter. Første Deel. Om Trykkefriheden og dens Love. Andet forøget og forbedret Oplag. Kiøbenhavn: A. Soldins Forlag.

Birckner, Michael Gottlieb (1798): M.G. Birckners samlede Skrifter. Anden Deel. Videre Undersøgelse om Trykkefriheden og dens Love. Kiøbenhavn: A. Soldins Forlag.

Birckner, Michael Gottlieb (1799 [1790]): «Om Trykkefriheden», i M.G. Birckners samlede Skrifter. Tredie Deel. Kiøbenhavn: A. Soldins Forlag. Stykket var skrive i 1790 og trykt i tidsskriftet Minerva i mars 1791.

Bjørn, Claus: «Om Christian Colbjørnsen», i Ditlev Tamm, Claus Bjørn og Morten Westrup (red.): Til det almindelige bedste … Generalprokurør Christian Colbjørnsens lovbetænkninger 1789–1802. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s. XIII–XXV.

Björne, Lars (1995): Patrioter och institutionalister. Den nordiska rättsvetenskapens historia. Del I. Tiden före år 1815. Rättshistorisk bibliotek LII. Lund: Institutet för rättshistorisk forskning.

Björne, Lars (2017): «Ringeagt mod … de constitutionelle Magter – tillåten regeringskritik och tryckfrihetsbrott i Norden på 1800-talet», seminarinnlegg lagt fram på «Rettshistorisk seminar: Offentlighet og ytringsfrihet i Norden», Juridisk fakultet, Universitetet i Oslo, 11.05.2017. 10 upaginerte sider.

Björne, Lars (2018): Frihetens gränser. Yttrandefriheten i Norden 1815–1914. Oslo: Akademisk Publisering.

Björne, Lars (2019): «Yttrandefriheten i Norden 1815–1914. Teori och praxis», i Ruth Hemstad og Dag Michalsen (red.): Frie ord i Norden? Offentlighet, ytringsfrihet og medborgerskap 1814–1914. Oslo: Pax, s. 39–57.

Blandhol, Sverre (2014): «Kritikkens forutsetning. Kampen om trykkefriheten 1797–1801», i Eivind Tjønneland (red.): Kritikk før 1814. 1700-tallets politiske og litterære offentlighet. Oslo, s. 279–316.

Boberg, Stig (1989): Carl XIV Johan och tryckfriheten 1810–1844. Göteborg.

Bolstad, Gunnar (2014): Det første stortinget 1815–1816. Oslo: Akademika forlag.

Bolstad, Gunnar (2015): Nordens napolitanere. Stortingets kamp med kongen i 1821. Oslo: Munkedammen forlag.

Borgen, Per Otto (1996): De skriveføre drammensere. Drammensdiktere gjennom 250 år. Drammen: Forl. for by- og bygdehistorie.

Brandt, Fr. (1855): Samling af mærkelige Højesteretsdomme i Tidsrummet 1815–1835. Kristiania: J.Chr. Abelsted.

Bull, Edvard (1923): «Jens Christian Berg», i Norsk biografisk leksikon, bind I. Oslo: Aschehoug, s. 444–449.

Børresen, Erik (2000): Redaktøransvaret på Internett. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag.

Castberg, Frede (1935): Norges statsforfatning. II. Oslo.

Castberg, Frede (1974): «Riss av ytringsfrihetens historie i Norge», i Samtiden nr. 6, s. 313–332.

Christensen, Anders Wulff Vissing (2017): Trykkefrihedsdiskussionen i Danmark-Norge 1797–1799. Forestillinger om frihed, offentlighed og statsmagt i den dansk-norske enevældes behandling af trykkelovsspørgsmålet. Spesiale (masteroppgåve) i historie ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet. Tilgjengeleg på nett: https://www.academia.edu/34240271/Trykkefrihedsdiskussionen_i_Danmark-Norge_1797-1799.pdf (henta 10.10.2020).

Christian Frederiks dagbok 1814: Christian Frederiks dagbok fra 1814. Oslo: Gyldendal, 1954.

Clarke, Edward Daniel (1977 [1819]): Reise i Norge 1799. Omsett av Johnny Johnsen. Oslo – Bergen – Tromsø: Universitetsforlaget.

Colbjørnsen, Christian (2006 [1798]): «Generalprokurørens betænkning og anmærkninger over kommissions-forslag til lovgivning om trykkefriheden og fornærmelser eller forbrydelser ved ord», i Ditlev Tamm, Claus Bjørn og Morten Westrup (red.): Til det almindelige bedste … Generalprokurør Christian Colbjørnsens lovbetænkninger 1789–1802. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s. 213–260.

Constitutionsforslag 1814: «Fortegnelse over de Bemærkninger i Anledning af det fra de svenske Commissarier indleverede Constitutionsforslag, som ere tilhændede den til at modtage og samle saadanne Bemærkninger af Storthinget udnævnte Committee». Unummerert og utrykt bilag til forhandlingane under det første overordentlege stortinget i 1814, tilgjengeleg på https://www.stortinget.no/globalassets/pdf/stortingsarkivet/overordentlig-storting-1814/03_unummererte_bilag_stortinget_qa.pdf (henta 10.10.2020).

Dannevig, Johs. (1983): «Dommerstanden og grunnlovsverket», i Gunder Egge, Gunnar Nissen og Johannes Dannevig: Den dømmende makt. Domstolenes organisasjon og virksomhet 1814–1964. Oslo: Universitetsforlaget / Den norske Dommerforening, s. 133–161.

Dansk biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537–1814. Udgivet af C.F. Bricka. II. BIND. Beccau–Brandis. Kjøbenhavn: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). 1888. Digital utgåve, Project Runeberg: http://runeberg.org/dbl/2/ (henta 10.10.2020).

Davidsen, Øyvin (1950): Matthias Conrad Peterson. En forgrunnsskikkelse i konstitusjonskampen og i den norske presses historie. Oslo: Cammermeyers Boghandel.

Dons, Jens Bing (1780): Jens Bing Dons’s Professor Juris ved Kiøbenhavns Universitet, Kongl. Majest. Justits- og Etats-Raad, samt Laugmand i Norge, Academiske Forrelæsninger over den Danske og Norske Lov. Holdne paa Latin, men nu paa Dansk oversatte ved C.D.H. Tredie Deel. Kiøbenhavn: Frid. Christ. Pelt, Kongel. Universitets Boghandler.

Dørum, Knut og Hilde Sandvik (2012): «Nytt om opptøyer og opprør», i Knut Dørum og Hilde Sandvik (red.): Opptøyer i Norge 1750–1850. Oslo: Scandinavian Academic Press, s. 9–35.

Daa, Ludvig Kr. (1839): «Sammenligning mellem Bestemmelserne for Trykkefrihed i Udkastet til en Kriminallov for det engelske Indien af 14de Oktober 1837 og i det Udkast til en Kriminallov, som den 20de Februar 1839 er forelagt Norges Storthing», i NOR, Tidsskrift for Videnskab og Literatur. Udgivet af Det Norske Studentersamfund ved en valgt Redaction. Første Binds 1ste Hefte. Christiania: J.C. Abelsted, s. 41–107.

Daae, Ludvig (1887): Stemninger i Danmark og Norge i Anledning af og nærmest efter Adskillelsen. Kristiania.

Egge, Gunder (1983): «Arven fra eneveldet. Den gamle rettergangsordning», i Gunder Egge, Gunnar Nissen og Johannes Dannevig: Den dømmende makt. Domstolenes organisasjon og virksomhet 1814–1964. Oslo: Universitetsforlaget / Den norske Dommerforening, s. 13–97.

Eggers, Christian Ulrich Detlev von (1791): Om Trykkefrihedens Historie i Danmark oversat af det Tydske og forøget med de originale Bilag samt en Afhandling om vor Trykkefriheds Omfang ved C.U.D.v. Eggers, Professor ved Kiøbenhavns Universitet. Kiøbenhavn.

Eide, Martin (2000): Den redigerende makt. Redaktørrollens norske historie. Kristiansand: IJ-forlaget.

Elgvin, Johannes (2002): Friedrich av Hessen. Vekstår for Norge 1809–1813. Oslo: Andresen & Butenschøn.

Elliff, Nathan T. (1838): «Notes on the Abolition of the English Grand Jury», i Journal of Criminal Law and Criminology, bind 29, nr. 1, s. 3–22. Tilgjengeleg digitalt: https://scholarlycommons.law.northwestern.edu/cgi/viewcontent.cgi?referer=https://www.google.com/&httpsredir=1&article=2779&context=jclc (henta 10.10.2020).

Engberg, Jens (2009): Den standhaftige tinsoldat. En biografi om Frederik 6. København: Politikens Forlag.

Engel, Christian (2016): Ondsigt, ondvittighed og uoverbevisning. Bryggerfejden og den struenseske trykkefrihed. Upublisert spesiale (masteroppgåve) i historie ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet.

Eriksen, Anne (2020): Livets læremester. Historiske kunnskapstradisjoner i Norge 1650–1840. Oslo: Pax.

Evju, Håkon (2014): «‘Skrivefrihedens Rigsdag’. Patriotisme, trykkefrihet og politisk deltakelse under det sene eneveldet», i Nils Rune Langeland (red.): Politisk kompetanse. Grunnlovas borgar 1814–2014. Oslo: Pax, s. 143–167.

Falsen, Christian Magnus (1814): Hvad har Norge at haabe, hvad har det at frygte af en Forbindelse med Sverrig, og under hvilken Betingelse kan denne Forening ene være ønskelig? Et par Ord til mine Landsmænd. Christiania.

Falsen, Christian Magnus (1818): Norges Grundlov gjennemgaaet i Spørgsmaal og Svar. Bergen: R. Dahls Enke og Søn.

Finne-Grønn, S.H. (1926): Norges Prokuratorer, Sakførere og Advokater 1660–1905. Bind II. De embedsmæssig utnævnte Advokater 1814–1860 og Prokuratorer 1814–1848. Oslo: Den Norske Sakførerforening.

Finne-Grønn, S.H. (1932): Norges Prokuratorer, Sakførere og Advokater 1660–1905. Bind I. De embedsmæssig utnævnte prokuratorer 1660–1814. Oslo: Den Norske Sakførerforening.

Fiskaa, Haakon M. (1980): Gjaldker og byfogd. Historikk og Biografi 1125–1975. Oslo: Universitetsbiblioteket i Oslo.

Fiskaa, Haakon (1985 [1935]): Den norske presse før 1850. Fredrikstad: Institutt for Journalistikk.

Forhandlingsprotokoll 1814: Forhandlingsprotokol ført i Regjeringsraadet og Statsraadet Marts til Decbr. 1814. Kristiania: det norske Rigsarkiv, 1899.

Fuldmagter og Adresser 1814: Fuldmagter og Adresser, overantvordede Norges Regent, Hans Kongelige Høihed Prinds Christian Frederik, ved Det Norske Folks Deputerede ved Rigsforsamlingen i Eidsvold, den 10de April 1814. Andet Hefte. Christiania.

Giverholt, Helge (1984): Norsk dagspresse i emning 1807–1815. Fredrikstad: Institutt for Journalistikk.

Glenthøj, Rasmus (2013): «Enevælde under afvikling. Schlegel og tidens skiftende opfattelse av kongemagt og konstitution», i Ola Mestad (red.): Frihetens forskole. Professor Schlegel og eidsvollsmennenes læretid i København. Oslo: Pax, s. 68–91.

Goksøyr, Matti (1982): Fra tjener til arbeider? En undersøkelse av Alvøen-arbeidernes rekruttering og lønnsforhold, 1801–1865. Hovudfagsoppgåve i historie, Universitetet i Bergen.

Gunnerus, Johan Ernst (1758): Natur- og Folke-Retten. København.

Gaarder, Peder Krabbe (1845): Fortolkning over Grundloven og de øvrige Love, som danne Norges Riges offentlige Ret. Kristiania: J.Chr. Abelsteds Officin.

Hagerup, Francis (1903): Almindelig borgerlig straffelov af 22 mai 1902 og lov om dens ikrafttræden af samme dato udgivet med oplysende anmærkninger og henvisninger. Kristiania: Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Hallager, Guthorm (1915): Norges høiesteret 1815–1915. Første bind. 1815–1863. Kristiania: Aschehoug.

Halvorsen, Jens Braage (1896): Norsk Forfatter-Lexikon 1814–1880. Paa Grundlag af J.E. Krafts og Chr. Langes ‘Norsk-Forfatter-Lexikon 1814–1856’. Kristiania: Den Norske Forlagsforening.

Hansen, Arvid, Eugène Olaussen og Aksel Zachariassen (1923): Den røde ungdom i kamp og seier. Norges Kommunistiske Ungdomsforbund gjennem 20 aar. Kristiania: Norges Kommunistiske Ungdomsforbunds Forlag.

Hanssen, Frode (2000): Appell, prøvelseskommisjon og kjæremål. Forhistorien til Høyesteretts kjæremålsutvalg 1814–1887. Rettshistoriske studier nr. 6/2000. Oslo: Institutt for offentlig rett.

Haslund, Fredrik Juel [1998–99]: «Ytringsfrihet i Norge 1814–1900. Det nye demokratiske fundament». Riksarkivet, Justisdepartementet, Ytringsfrihetskommisjonen, RA/S-6486/E/L0005/0002, «Underlagsmateriale. Eggen, Gripsrud og Haslund». Upublisert manuskript bestilt av Ytringsfridomskommisjonen. 80 sider. Udatert, men Ytringdfridomskommisjonen opplyser at det er skrive i 1998–99 (jf. NOU 1999: 37, note 56).

Heiberg, Peter Andreas (1822): Lettres d’un Norvégien de la vieille roche, ou examen des changemens qui menacent la constitution du royaume de Norvége. Paris.

Heivoll, Geir (2008): «En introduksjon til Kants begrep om statsforfatning», i Dag Michalsen (red.): Forfatningsteori møter 1814. Oslo: Akademisk Publisering, s. 95–144.

Hellstenius, J.A.C. (1868): Minnen ur Sveriges nyare historia, samlade af B. Von Schinkel, Öfverste, f.d. Adjutant hos Konung Carl XIV Johan. Tionde delen. Carl Johan och hans tid. (1817–1822.). Stockholm: Samson & Wallin.

Hemstad, Ruth (2015): «Pamfletter, proklamasjoner og propaganda. Pennekrigen om Norge rundt 1814 fra et dagboksperspektiv», i Odd Arvid Storsveen, Amund Pedersen og Bård Frydenlund (red.): Smak av frihet. 1814-grunnloven. Historisk virkning og sosial forankring. Oslo: Scandinavian Academic Press, s. 21–61.

Hemstad, Ruth og Dag Michalsen (red.) (2019): Frie ord i Norden? Offentlighet, ytringsfrihet og medborgerskap 1814–1914. Oslo: Pax.

Hielm, Jonas Anton (1842): [Skriftleg votum ved avstemminga om ny kriminallov i stortinget], i Kongeriget Norges tiende ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1842. Femte Deel, indeholdende Forhandlingerne i Juni Maaned. Christiania 1844, s. 433–440.

Hiorthøy, Finn (1967): «Domstolene og forfatningsutviklingen. Under medvirkning av universitetslektor Ingeborg Wilsberg», i Gunnar Nissen, Finn Hiorthøy og Karsten Gaarder: Den dømmende makt. Domstolene og rettsutviklingen 1814–1864. Oslo: Universitetsforlaget / Den norske Dommerforening, s. 69–222.

Hjort, Maria Astrup (2007): Muntlighetsprinsippet i sivilprosessen – fra klubbeslag til tastetrykk. Masteroppgåve ved Det juridisk fakultet, Universitetet i Oslo. Digital utgåve: https://www.duo.uio.no/handle/10852/20823 (henta 13.11.2020).

Hoel, Jacob (1927): Fra den gamle bonde-opposisjon. Brev og innlegg fra stortingene 1818, 1821, 1822 og 1833. Utgitt for Den Norske Historiske Forening ved Halvdan Koht. Oslo.

Holberg-ordbog (1982): Aage Hansen, Sv. Eegholm-Pedersen og Christopher Maaløe (red.): Holberg-ordbog. Ordbog over Ludvig Holbergs Sprog. II: E–H. København: Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Også tilgjengeleg på nett: https://holbergordbog.dk (henta 10.10.2020).

Holm, Edvard (1885): Nogle Hovedtræk af Trykkefrihedstidens Historie 1770–1773, i Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation. København.

Holm, Edvard (1888): Den offentlige Mening og Statsmagten i den dansk-norske Stat i Slutningen af det 18de Aarhundrede (1784–1799), i Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i Anledning af Hans Majestæt Kong Christian IX.’s Regeringsjubilæum, den 15. November 1888. Kjøbenhavn.

Holm, Edvard (1902): Danmark-Norges Historie fra den Store Nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse (1720–1814). Fjerde Binds anden Afdeling. Under Kristian VII (1766–1808). Første Binds Anden Afdeling (15. Sept. 1770–1772). Kjøbenhavn: Universitetsboghandler G.E.C. Gad.

Holm, Edvard (1909): Danmark-Norges Historie fra den Store Nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse (1720–1814). Sjette Binds anden Del. Under Kristian VII (1766–1808). Fortsættelse af Styrelse og Reformer indtil 1799. Forskjellige Samfundsforhold og indre Tilstande 1784–1799. Kjøbenhavn: G.E.C. Gads Forlag.

Holmøyvik, Eirik (2007): «Årsaker til utviklinga av prøvingsretten i Noreg og Danmark», i Tidsskrift for Rettsvitenskap, vol. 120, 5, s. 718–779.

Holmøyvik, Eirik (2015a): «Folkesuverenitet, likskap og menneskerettar i 1814», kapittel 10 i Eirik Holmøyvik og Dag Michalsen: Lærebok i forfatningshistorie. Oslo: Pax, s. 187–204.

Holmøyvik, Eirik (2015b): «Utviklinga av prøvingsretten i Noreg», kapittel 16 i Eirik Holmøyvik og Dag Michalsen: Lærebok i forfatningshistorie. Oslo: Pax, s. 326–361.

Hommerstad, Marthe (2015): Christian Magnus Falsen. Stridsmannen. Oslo: Cappelen Damm.

Hornemann, Christian (1797): «Deduktion af Retsbegrebet», i Astræa. Et Tidsskrivt udgivet af Joh. Frid. Wilh. Schlegel. Første bind. Tredie Hefte. Kiøbenhavn, s. 231–303.

Horstbøll, Henrik, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt (2020): Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770–73. København: Gyldendal. E-bokutgåva, som er utan faste sidetal.

Hougen, Frik (1953): Tryggve Andersens Opplands-fortellinger i historie og tradisjon fra kansellirådens dager. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.

Huitfeldt, Erik Tønne (1983): Grunnloven og injurievernet. Institutt for offentlig retts skriftserie nr. 6/83. Oslo: Universitetsforlaget.

Huitfeldt, Erik Tønne (1989): «Straffbare beskyldninger og trykkefrihet. Hvorledes domstolen vurderer innholdet av ærekrenkende beskyldninger», i Mads T. Andenæs og Erik Tønne Huitfeldt: «Trykkefrihed bør finde Sted». Oslo: Norsk Redaktørforening/Universitetsforlaget.

Hurtigkarl, Frederik Theodor (1813): Den Danske og Norske Private Rets første Grunde. Første Deel. Kiøbenhavn: Gyldendalske Boghandlings Forlag.

Høgsteretts voteringsprotokoll 1815: Høyesteretts voteringsprotokoll. Årgang 1815. Transkribert protokoll RA/S-1002/E/Eb/Eba. Tilgjengeleg på nett: https://www.arkivverket.no/utforsk-arkivene/forbrytelse-og-straff/oversikt-over-domstolarkiver (henta 10.10.2020).

Høst, Jens Kragh (1824): Geheimekabinetsminister Grev Johann Friedrich Struensee og hans Ministerium, samt de det nærmest foregaaende og efterfølgende Tildragelser i Danmark. Anden Deel. Kjøbenhavn: Hofboghandler J.H. Schubothes Forlag.

Jakobsen, Jesper (2017): Uanstændige, utilladelige og unyttige skrifter. En undersøgelse af censuren i praksis 1746–1773. Ph.d.-avhandling i historie ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet.

Jakobsen, Kjetil A. (2016): Etter Charlie Hebdo. Ytringsfrihetens krise i historisk lys. Oslo: Forlaget Press.

Johansen, Anders (2017): «1814–1840. Landets beste menn», kapittel 3 i Jostein Gripsrud (red.): Allmenningen. Historien om norsk offentlighet. Oslo: Universitetsforlaget, s. 110–179.

Johansen, Anders (2019): Komme til orde. Politisk kommunikasjon 1814–1913. Oslo: Universitetsforlaget.

Johansen, Geir-Otto (1997): Generaladvokaten og det militære rettsvesen. En historisk oversikt. Militærjuridiske småskrifter nr. 12. Oslo: Generaladvokatembetet.

Johansson, Sonja Serina Finstad (2012): «Bondetogene på Østlandet i 1818», i Knut Dørum og Hilde Sandvik (red.): Opptøyer i Norge 1750–1850. Oslo: Scandinavian Academic Press, s. 183–249.

Jordåen, Runar (2014): Wilhelm F.K. Christie. Presidenten. Bergen: Fagbokforlaget.

Jørgensen, Harald (1944): Trykkefrihedsspørgsmaalet i Danmark 1799–1848. Et Bidrag til en Karakteristik af den danske Enevælde i Frederik VI’s og Christian VIII’s Tid. København: Ejnar Munksgaard.

Jørgensen, Harald (1947): «Indledning», i Anders Sandøe Ørsted: Arbejder om Trykkefriheden, udgivet af Bestyrelsen for Det Anders Sandøe Ørstedske Prismedaille-Legat ved Harald Jørgensen. København: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, s. 7–23.

Jørgensen, Troels G. (1928): Anders Sandøe Ørsted som dommer. København: H. Hagerups Forlag.

Karl Johans brev 1816–1818: Karl Johans brev til riksståthållaren Mörner 1816–1818. Utgivna av Kungl. Samfundet för utgifvande af handskrifter rörande Skandinaviens historia genom Sofie Aubert Lindbæk. Historiska handlingar del 30 : 1. Stockholm 1935.

Karl Johans brev 1821: Karl XIV Johans brev til riksståthållaren J.A. Sandels 1818–1827. Utgivna av Kungl. Samfundet för utgifvande af handskrifter rörande Skandinaviens historia genom Elisa Adelsköld. Historiska handlingar del 35 : 2. Stockholm 1955.

Kierulf, Anine (2018): «Unøyaktig historiefortelling», i Klassekampen 21. september.

Koht, Halvdan (1926): «Diriks, Christian Adolph», i Norsk biografisk leksikon, bind III. Oslo: Aschehoug, s. 338–340.

Koht, Halvdan (1927): «Innledning», i Hoel 1927, s. 1–23.

Koht, Halvdan (1934): «Hoel, Halvor», i Norsk biografisk leksikon, bind VI. Oslo: Aschehoug, s. 163–169.

Koht, Halvdan (1950): «Trugsmålet mot Noreg i 1821», i Historisk tidsskrift, bind 35, juli 1950. Oslo: Den norske historiske forening, 1949–51, s. 274–352.

Kolsrud, Ole (2001): Maktens korridorer. Regjeringskontorene 1814–1940. Riksarkivaren skriftserie 12. Oslo: Universitetsforlaget.

Kolstad, Gunhild (2004): Nes bygdebok. Andre bind. 4. del. Nes Historielag.

Koren, Aug. (1909): Vort militære Sanitet 1844–1847. Særtryk af ‘Norsk Tidsskrift for Militær-Medicin’. Kristiania.

Krefting, Ellen (2018): «News versus Opinion: The State, the Press, and the Northern Enlightenment», i Siv Gøril Brandtzæg, Paul Goring og Christine Watson (red.): Travelling Chronicles: News and Newspapers from the Early Modern Period to the Eighteenth Century. Leiden/Boston: Brill, s. 299–318. Tilgjengeleg på nett: https://www.jstor.org/stable/10.1163/j.ctvbqs8w9 (henta 10.10.2020).

Krefting, Ellen, Aina Nøding og Mona Ringvej (2014): En pokkers Skrivesyge. 1700-tallets dansk-norske tidsskrifter mellom sensur og ytringsfrihet. Oslo: Scandinavian Academic Press.

Krogh, Mathias Bonsach (1821): Bemærkninger, foranledigede ved den 100de § i Norges Riges Grundlov, samt Hs. Kongl. Majestæts naadigste Proposition om et Additament til Rigsacten. Christiania: R. Hviid.

Krogh, Tyge (2000): Oplysningstiden og det magiske. Henrettelser og korporlige straffe i 1700-tallets første halvdel. København: Samleren.

Krohn, Frederik C. (1889): Samlinger til en Beskrivende Fortegnelse over danske Kobberstik, Raderinger, Illustrationer m.m. Første Deel. Udgivet af Pietro Krohn. Kjøbenhavn: P.G. Philipsens Boghandel.

Langeland, Nils Rune (2005): Siste ord. Høgsterett i norsk historie 1814–1965. Bind I, 1814–1905. Oslo: Cappelen.

Langen, Ulrik (2012): Det sorteste hjerte. Historien om et dybt fald i enevældens København. København: Politikens Forlag.

Lasson, Peder Carl (1836): Haandbog i den Norske Processes anden Deel. Andet Hefte. Christiania: Forfatterens eget Forlag.

Lasson, Peder Carl (1841): Supplement til Lassons «Haandbog i den Norske Processes anden Deel», indeholdende en Samling af processuelle Bemærkninger og Domme, især af de vigtigste norske Høiesteretspræjudicater, der vedrøre den nævnte Deel af Systemet, forsaavidt de ikke allerede ere medeelte i Haandbogen, ordnede efter den i Hovedværket fulgte Plan af Forfatteren. Andet Hefte. Christiania: Johan Dahl.

Lasson, Peder Carl (1848): Haandbog i Criminalretten. Den almindelige Deel. Christiania: Chr. Tønsberg.

[Lerche, Frederik Georg] (1830): Norges offentlige Ret, indeholdende Grundloven, Rigsacten m.m. ordnede efter de forskjellige Materier, tilligemed en Indledning. For den norske Almue og andre ustuderede Folk. Utgitt anonymt. Christiania: R. Hviid.

Lexicon 1822: Conversations-Lexicon, eller encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, med Hensyn til Folke- og Menneske-Historie, Politik, Diplomatik, Mythologie, Archeæologie, Jordbeskrivelse, Naturkundskab, Fabrik- og Manufacturvæsen, Handel, de skjønne Kunster og Videnskaber, indbefattende tillige de ældre og nyere mærkværdige Tidsbegivenheder, oversat efter den tydske Originals sidste Oplag, med adskillige Forandringer og Tillæg, af H.A. Kofod, Overlærer ved Metropolitanskolen. Sextende Bind, indeholdende fra Spi til Søv. Kiøbenhavn: A. Soldin.

Lexow, Carl (2010): P.A. Heiberg. Borger av menneskeligheten. Oslo: Novus.

Lokalhistoriewiki Drammens Tidende: Drammens Tidende (1816–1833), https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Drammens_Tidende_(1816-1833) (henta 10.10.2020).

Lokalhistoriewiki Grønnerup: Christen Grønnerup, https://lokalhistoriewiki.no/index.php/Christen_Gr%C3%B8nnerup (henta 10.10.2020).

Luxdorph, Bolle Willum (1791): Luxdorphiana, eller Bidrag til den danske Literairhistorie, uddragne af Bolle Willum Luxdorphs efterladte Samlinger. Ved Mag. Rasmus Nyerup Secretair ved det kongelige store Bibliothek, og Decanus paa Communitetet. Første Deel. Kiøbenhavn: J.F. Schulz’s Forlag.

Løvland, Jørgen (1914): «Jonas Anton Hielm. 30. december 1782–30. mars 1848», i Halvdan Koht (red.): Vore høvdinger. Portrætter av berømte nordmænd. Med bidrag av forskjellige forfattere. Trondhjem: F. Bruns Boghandels Forlag, s. 53–56.

Laache, Rolv: Henrik Wergeland og hans strid med prokurator Praëm. Aktmessig fremstillet, for det meste efter utrykte dokumenter. Oslo: Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo

– 1927: Første bind 1828–1831.

– 1929: Annet bind 1831–1837.

– 1931: Tredje bind 1837–1845

Laache, Rolv (1937–40): «Om Christian Krohg og Lovkomiteen av 1814», i Historisk tidsskrift, bind 31. Oslo: Den norske historiske forening, s. 399–444, 489–532.

Mandix, Jørgen (1806): «Undersøgelse om Nødvendigheden af en Forandring og Forbedring i den danske og norske Lovgivning, samt Forslag til at foretage samme, indgiven til det kongelige danske Cancellie, men derhos offentlig fremsat, for at give Andre Anledning til at yttre deres Tanker», i Ny Minerva, Februarii Maaned, utgitt av Knud Lyne Rahbek. København: Johan Frederik Schuiltz, s. 121–140.

Maurseth, Per (1979): Sentraladministrasjonens historie. Bind 1 1814–1844. Oslo: Universitetsforlaget.

Mchangama, Jacob og Frederik Stjernfelt (2016): MEN. Ytringsfrihedens historie i Danmark. København: Gyldendal.

Mestad, Ola (2013a): «Innleiing – eineveldehovudstad, politikk og studiar», i Ola Mestad (red.): Frihetens forskole. Professor Schlegel og eidsvollsmennenes læretid i København. Oslo: Pax, s. 11–27.

Mestad, Ola (2013b): «Linjene vidare til 1814», i Ola Mestad (red.): Frihetens forskole. Professor Schlegel og eidsvollsmennenes læretid i København. Oslo: Pax, s. 339–349.

Mestad, Ola (2015): «Høgsterett 200 år. Feirar retten jubileum i feil år?», i Lov og Rett, vol. 54, 5. Oslo: Universitetsforlaget, s. 279–286.

Michalsen, Dag (2008): «Konstitusjon og kodifikasjon – et perspektiv på legalitetsprinsippet og straff i Grunnlovens § 96», i Dag Michalsen (red.): Forfatningsteori møter 1814. Oslo: Akademisk Publisering, s. 145–181.

Michalsen, Dag (2010): «‘Grændseskillet imellem Trykkefrihed og Trykkefrækhet’ – Johan Frederik Wilhelm Schlegel, Astræa og trykkefrihetens grenser», i Hilde Sandvik (red.): Demokratisk teori og historisk praksis. Forutsetninger for folkestyre 1750–1850. Oslo: Scandinavian Academic Press, s. 197–221.

Michalsen, Dag (2015): «Det moderne forfatningsbegrepet rundt 1800», kapittel 8 i Eirik Holmøyvik og Dag Michalsen: Lærebok i forfatningshistorie. Oslo: Pax, s. 160–169.

af Morgenstierne, Bredo Henrik von Munthe (1808): Antikritik eller et Par Ord til Publicum i Anledning af Hr. Procurator Debes Christiania: Forfatterens Forlag.

Morgenstierne, Bredo (1900): Lærebog i Den norske Statsforfatningsret. Kristiania: Steen’ske Bogtrykkeri og Forlag (Th. Steen).

Motiver 1835: Motiver til det i Aaret 1832 udgivne Forslag til en Lov for Kongeriget Norge angaaende Forbrydelser. Christiania.

Motiver 1839: Motiver til de af den ved kongelig Resolution af 12 August 1837 naadigst anordnende Commission foreslaaede Forandringer i Lovcommissionens i Aaret 1835 i Trykken udgivne Forslag til en Lov angaaende Forbrydelser. Christiania: C.A. Schmelling.

Motiver 1896: Udkast til Almindelig borgerlig Straffelov for Kongeriget Norge. II. Motiver. Udarbeidet af den ved kgl. Resolution af 14de November 1885 nedsatte Kommission. Kristiania.

Motzfeldt, Peter (1888): Breve og Optegnelser af Peter Motzfeldt udgivne af K. Motzfeldt. Med Forfatterens Portræt og hans Biografi af Udgiveren. Kjøbenhavn: Gyldendalske Boghandels Forlag.

Motzfeldt, Ulrik Anton (1828): «Forelæsninger over det Thema: ‘Hvilke Forandringer maa den i Chr. den Femtes Norske Lov grundede Lære om crimen majestatis og sammes Strafbarhed antages at have undergaaet ved vore senere offentlige eller private Love?’. Offentligen holdne den 5te December 1828 af U.A. Motzfeldt, Lector i Lovkyndigheden», i Juridiske Samlinger, for 1928. Udgivne af B.H.v. Munthe af Morgenstierne, Regieringsadvocat, Cancellieraad og Sorenskriver i Bamble, samt Medlem af den i 1828 nedsatte Lovcommission; P. Carl Lasson, Høiesteretsadvocat, C. Winther Hjelm, Lector i Lovkyndigheden og Medlem af Lovcommitteen. Christiania.

Munthe, Wilhelm Støren (1907): «Statsborgeren» og Peder Soelvold. Et bidrag til den norske presses historie. Smaaskrifter fra Det litteraturhistoriske seminar. Udgivet af Gerhard Gran. Kristiania.

Mykland, Knut (1978): Kampen om Norge 1784–1814. Bind 9 i Norges historie. Oslo: Cappelen.

Mykland, Knut (1996): Trondheims historie 997–1997. Bind 3. Fra Søgaden til Strandgaten 1807–1880. Oslo: Universitetsforlaget.

Mæland, Henry John (1986): Ærekrenkelser. Bergen–Oslo–Stavanger–Tromsø: Universitetsforlaget.

Møller, Hans (1820): Forsøg til en Straffelov, for Kongeriget Norge. Christiania: H.A. Hielm.

Mörners brev 1816–1818: Stattholder Carl Mörners brev til Carl Johan 1816–1818. Utgitt av Sofie Aubert Lindbæk og Reidar Omang. Oslo 1938.

Nedkvitne, Arnved (2011): Ære, lov og religion i Norge gjennom tusen år. Oslo: Scandinavian Academic Press.

Nielsen, Yngvar (1882): Norges Historie efter 1814. Første Bind. 1815–1822. Udgivet af Selskabet for Folkeoplysningens Fremme som Tillægshefter til «Folkevennen» for 1880–82. Kristiania.

Nissen, Gunnar (1967): «Rettshistorisk innledning», i Gunnar Nissen, Finn Hiorthøy og Karsten Gaarder: Den dømmende makt. Domstolene og rettsutviklingen 1814–1964. Oslo: Universitetsforlaget / Den norske Dommerforening, s. 19–66.

Nissen, Gunnar Brun (1976): Trekk av norsk strafferettspleie i tidsrommet 1700–1842. Trondheim: Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.

Nissen, Gunnar (1983): «Utviklingen av rettergangsordningen 1814–1964», i Gunder Egge, Gunnar Nissen og Johannes Dannevig: Den dømmende makt. Domstolenes organisasjon og virksomhet 1814–1964. Oslo: Universitetsforlaget / Den norske Dommerforening, s. 101–129.

Norske tidsskrifter (1984): Norske tidsskrifter. Bibliografi over periodiske skrifter i Norge inntil 1920. Kronologisk utgave. Oslo: Universitetsbiblioteket.

NOU 1999: «Ytringsfrihet bør finde sted». Forslag til ny Grunnlov § 100. Norges offentlige utredninger 1999:27. Oslo: Statens forvaltningstjeneste.

NOU 2011: Ytringsfrihet og ansvar i en ny mediehverdag. Norges offentlige utredninger 2011:12. Oslo: Departementenes servicesenter Informasjonsforvaltning.

Nyerup, Rasmus (1829): Professor og Ridder Rasmus Nyerups Levnedsløb, beskrevet af ham selv. Efter hans Død udgivet med tilhørende Bilag af C.L. Strøm, Sognepræst til Kregome og Vinderød Medigheder. Kjøbenhavn: C.A Reitzel.

Nygaard, Knut (1960): Nordmenns syn på Danmark og danskene i 1814 og de første selvstendighetsår. Oslo: Det Norske Videnskaps-Akademi.

Nygaard, Knut (1966): Henrik Anker Bjerregaard. Dikteren og hans tid. Oslo: Gyldendal.

Nymark, Kristian Holen (2014): Statsborgeren under Peder Soelvold 1831–1835. Masteroppgåve i historie, Institutt for arkeologi, konservering og historie, Universitetet i Oslo. Tilgjengeleg digitalt: https://www.duo.uio.no/bitstream/handle/10852/42450/Nymark-master.pdf?sequence=1&isAllowed=y (henta 10.10.2020).

Nymark, Kristian Holen (2019): «Sensur i trykkefrihetens tid. Karl Johan og norsk presse 1814–1844», i Ruth Hemstad og Dag Michalsen (red.): Frie ord i Norden? Offentlighet, ytringsfrihet og medborgerskap 1814–1914. Oslo: Pax, s. 329–353.

Nymark, Kristian Holen (2020): Kampen om trykkefriheten. Karl Johan og den norske presse 1814–1844. Doktoravhandling ved Fakultet for humaniora, idretts- og utdanningsvitenskap, Universitetet i Sørøst-Norge. Tilgjengeleg digitalt: https://openarchive.usn.no/usn-xmlui/handle/11250/2681517 (henta 10.10.2020).

Næss, Hans Eyvind (2008): «De første prokuratorene: ‘Parterne til Omkostning og Rætten til Fortræd …’», kapittel 1 i Harald Espeli, Hans Eyvind Næss og Harald Rinde: Våpendrager og veiviser. Advokatenes historie i Norge. Oslo: Universitetsforlaget.

Olafsen, Arnet (1945): Våre sorenskrivere. Sorenskriverinstitusjonen og sorenskrivere i Norge. Et bidrag til den norske dommerstands historie. II. 1814–1927. Oslo.

Olaussen, Eugène (1945): Fra Kreml til Youngstorget. Politiske og personlige erindringer. Oslo: Kamban.

Olesen, Brian Kjær (2013): «Frækhed er frihedens grænse. J.F.W. Schlegel og den republikanske udfordring», i Ola Mestad (red.): Frihetens forskole. Professor Schlegel og eidsvollsmennenes læretid i København. Oslo: Pax, s. 92–107.

Ottosen, Rune (2015): «Matthias Conrad Peterson og kampen for ytringsfriheten i tiden rundt 1814», i Pressehistorisk tidsskrift nr. 23, 2015, s. 92–110.

Pavels, Claus (1867): Claus Pavels’s Dagbogs-Optegnelser udgivne af C.P. Riis. 2.det Bind. 1815–1816. Christiania: I Commission hos J.W. Cappelen.

Pavels, Claus (1904): Claus Pavels’s Dagbøger for Aarene 1817–1822. Udgivne for den norske historiske Forening af Dr. Ludvig Daae. 2det Bind, 1820–1822. Christiania.

Platou, Oscar (1915): Forelæsninger over Retskildernes Theori. Kristiania.

Portræter (1853): «Jonas Anton Hielm, Høiesteretsadvokat», i Portræter af mærkelige Nordmænd: med korte Levnetsbeskrivelser. Bind 2. Anonym artikkel. Christiania: Dzwonkowski, s. 289–296.

Rasmussen, Arne Arvid (2014): «Trykkefrihet og fornærmelse mot myndigheter», i Bergensposten nr. 1. Nedlastbar som pdf på Arkivverket.

Register Juridisk Arkiv (1814): Real-Register til juridisk Arkiv. Forfattet af Christian Rothe, Sekretair ved Protokollen i Høiesteret. København: Andreas Seidelin.

Rian, Øystein (2014a): Sensuren i Danmark-Norge. Vilkårene for offentlige ytringer 1536–1814. Oslo: Universitetsforlaget.

Rian, Øystein (2014b): «Det norske embetsaristokratiet», i Marthe Hommerstad og Morten Nordhagen Ottosen (red.): Ideal og realitet. 1814 i politisk praksis for folk og elite. Oslo: Akademika forlag, s. 111–125.

Riksforsamlinga 1814a: Den Norske Rigs-Forsamlings Forhandlinger paa Eidsvold i Aaret 1814. Hefte 1–6. Christiania: J. Lehmann og C. Grøndahl, 1814.

Riksforsamlinga 1814b: Riksforsamlingens forhandlinger. 3die del. Grundlovsudkast. Kristiania: Grøndahl & Søns Boktrykkeri, 1916.

Ringdal, Nils Johan (1989): Moss bys historie. Perioden 1700–1880. Bind 2. Moss kommune.

Ringvej, Mona Renate (2011): «Marcus Thranes kamp for demokratiet», i Mona Renate Ringvej: Makten og ordene. Demokrati og ytringsfrihet fra Athen til Eidsvoll. Oslo: Humanist forlag, s. 170–204.

Ringvej, Mona Renate (2014): «Trykkefriheten i 1814 – det opplyste eneveldets demokratiske arv», i Historisk tidsskrift, bind 93, nr. 1, s. 67–93.

Rosenstand-Goiske, Peder (1799): Krigsret for den danske Landmagt. Første Deel. Kiøbenhavn: B. Brünnich.

Ræder, Ole Munch (1841): Den norske Statsforfatnings Historie og Væsen. Kjøbenhavn: Andr. Fred. Høst’s Forlag.

Rørvik, Thor Inge (2013): «Niels Treschow, Christian Krohg og straffelovens grunnsetninger», i Sandvik og Michalsen 2013, s. 85–108.

Sandvik, Hilde (2017): «Tykkefrekkhet etter 1814 i Norge og Danmark: Offentlighet, ytringsfrihet, Ørsted og straffeloven av 1842», i Hilde Sandvik (red.): Anders Sandøe Ørsted og den norske straffeloven av 1842. Oslo: Akademisk Publisering, s. 11–30.

Sandvik, Hilde (2018): «Betingelser for opposisjon før og etter 1814», i Bjørg Seland (red.): Opprør og opposisjon under enevelde og demokrati. Oslo: Cappelen Damm Akademisk, s. 17–40.

Sandvik, Hilde og Dag Michalsen (red.) (2013): Kodifikasjon og konstitusjon. Grunnloven § 94s krav til lovbøker i norsk historie. Oslo: Pax, s.

von Scheel, Georg Christian (1793): Betragtninger over den franske Revolution og Friheds-Sværmeriet. Uddraget af det Wienske Tidsskrifvts første Aargang. Kiøbenhavn.

Schlegel, Johan Frederik Wilhelm (1797): «Erindringer imod Hr. Birckners Skrivt: om Trykkefriheden og dens Love; tilligemed et Forsøg paa at bestemme Grændseskiellet imellem Trykkefrihed og Trykkefrækhed. Helliget alle Frihedens sande Venner», i Astræa. Et Tidsskrivt udgivet af Joh. Frid. Wilh. Schlegel. Første bind. Fierde Hefte. Kiøbenhavn, s. 345–488.

Schlegel, Johan Frederik Wilhelm (1798): Naturrettens eller den almindelige Retslæres Grundsætninger. Første Deel. Kiøbenhavn: Directeur J.F. Schultz.

Schlegel, Niels Frederik (1861): Samling af Høiesteretsdomme, ved hvilke underordnede Retters Domme i civile Sager ere stadfæstede in terminis. Første Bind. Høiesteretsaarene 1846–1856. Kjøbenhavn: F.H. Eibes Forlag.

Schwach, Conrad Nikolai (2008 [1848]): Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem nedskrevne i Aaret 1848. Redigert av Arild Stubhaug og Kamilla Aslaksen. Arendal: Ka.

Schwanenflügel, Henrik (1891): Peter Andreas Heiberg. En biografisk studie. Kjøbenhavn: I.H. Schubothes Boghandel.

Schweigaard, Anton Martin (1846): Commentar over den Norske Criminallov. Anden Deel. Christiania: Johan Dahl.

Schweigaard, Anton Martin (1849): Den Norske Proces. Første Bind. Christiania: Johan Dahl.

Seip, Anne-Lise (2007): Demringstid. Johan Sebastian Welhaven og nasjonen. Oslo: Aschehoug.

Skeie, Jon (1910): Om ærenkænkelser efter norsk ret. Kristiania: Olaf Norlis Forlag.

Smith, Eivind (1993): Høyesterett og folkestyret. Prøvingsretten overfor lover. Oslo: Universitetsforlaget.

Smith, Eivind (2002): «Ytringsfrihet – grunnlovsvern i perspektiv», i Eivind Smith: Stat og rett. Artikler i utvalg 1980–2001. Oslo: Universitetsforlaget, s. 319–340.

Smith, Laurids (1946 [1784–92]): Fortrolige brev om Trondhjem og trønderne. Med innledning av John Ansteinsson og personopplysninger ved Olav Flønes. Trondheim: Den litterære klubb i Trondheim.

Sode-Pedersen, Anders (2006): «Indledning», i Ditlev Tamm, Claus Bjørn og Morten Westrup (red.): Til det almindelige bedste … Generalprokurør Christian Colbjørnsens lovbetænkninger 1789–1802. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s. 211–212.

Sogstad, Per Egeberg (1951): Ungdoms fanevakt. Den sosialistiske ungdomsbevegelsens historie i Norge. Oslo: Arbeidernes Ungdomsfylking.

Sporon, Benjamin Georg (1784): Danske Ords Bemærkelse, oplyst ved Betragtninger og Exempler. 1. Stykke. Tredie Oplag. Kiøbenhavn: Gyldendals Forlag.

Stang, Emil (1913): «Grundlovens § 100», i Norsk Retstidende, utgitt av Den norske sagførerforening, 78de aargang, s. 305–316.

Stang, Frederik (1833): Systematisk Fremstilling af Kongeriget Norges constitutionelle eller grundlovbestemte Ret. Christiania: J.P. Hoppes Forlag.

Steen, Sverre (1953): På fallittens rand. Det frie Norge, bind 2. Oslo: J.W. Cappelen.

Steen, Sverre (1954): Krise og avspenning. Det frie Norge, bind 3. Oslo: J.W. Cappelen.

Steenbuch, Henrik (1815): Bemærkninger over Norges Grundlov af 4de November 1814. Trondhjem: Forfatterens Forlag.

Steenbuch, Henrik (1817): Anmærkninger ved Constitutionsforslagene af 1815 og 1816. Et Bidrag til Grundlovens Fortolkning. Christiania: Boghandler H.A. Hielms Forlag.

[Steenbuch, Henrik] (1823a): Kritiske Bemærkninger over Præmisserne under 18de Januar dette Aar afsagte Dom i Justitsagen mod Regjerings- og Høiesterets-Advocat Hielm. Utgitt anonymt. Christiania.

[Steenbuch, Henrik] (1823b): Angaaende Ophævelsen af Grundlovens 79de §. Utgitt anonymt. Christiania.

Stenfeldt, Jacob August (1834): Municipalvæsenet i Almindelighed og det Danske i Særdeleshed. Et Forsøg. Kjøbenhavn: Andreas Seidelin.

Storsveen, Odd Arvid (2010): «Ytringers frihet og ufrihet – et streiftog i norsk historisk praksis», i Hilde Sandvik (red.): Demokratisk teori og historisk praksis. Forutsetninger for folkestyre 1750–1850. Oslo: Scandinavian Academic Press, s. 223–241.

Storsveen, Odd Arvid (2015): «Ytringsfrihet med begrensninger», publisert 25.11.2015, https://www.norgeshistorie.no/grunnlov-og-ny-union/kommunikasjon-og-kunnskap/1310-ytringsfrihet-med-begrensninger.html (henta 10.10.2020).

Storsveen, Odd Arvid og Norsk presses historie (2020): «Det Norske Nationalblad», i Store norske leksikon på snl.no, publisert 14. september 2020, https://snl.no/Det_Norske_Nationalblad (henta 10.10.2020).

Stortingsforhandlingar 1814: Kongeriget Norges første overordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1814. Christiania 1835.

Stortingsforhandlingar 1815–16: Kongeriget Norges første ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1815 og 1816. No. 12, for Juni og Juli Maaneder 1816. Christiania 1820.

Stortingsforhandlingar 1818: Kongeriget Norges andet ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1818. Christiania 1820.

Februar: Første Deel, indeholdende Forhandlingerne i Februar og Marts Maaneder.

Mars: Første Deel, indeholdende Forhandlingerne i Februar og Marts Maaneder.

April: Anden Deel, indeholdende Forhandlingerne i April og Mai Maaneder.

Mai: Anden Deel, indeholdende Forhandlingerne i April og Mai Maaneder.

August: Femte Deel, indeholdende Forhandlingerne i August Maaned.

September: Sjette Deel, indeholdende Forhandlingerne i September Maaned.

Stortingsforhandlingar 1821: Kongeriget Norges tredie ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1821. Christiania 1822.

Mars: Første Deel, indeholdende Forhandlingerne i Februar, Marts og April Maaneder.

April: Første Deel, indeholdende Forhandlingerne i Februar, Marts og April Maaneder.

Mai: Anden Deel, indeholdende Forhandlingerne i Mai Maaned.

Juni: Tredie Deel, indeholdende Forhandlingerne i Juni Maaned.

Juli: Fjerde Deel, indeholdende Forhandlingerne i Juli Maaned.

August: Femte Deel, indeholdende Forhandlingerne i August Maaned samt de Committee-Indstillinger, som ei bleve behandlede ved Storthinget.

Stortingsforhandlingar 1824: Kongeriget Norges fjerde ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1824. Christiania 1825.

Mai: Anden Deel, indeholdende Forhandlingerne i Mai Maaned.

Juli: Femte Deel, Odelsthingets og Lagthingets Forhandlinger i Juli Maaned.

Stortingsforhandlingar 1827: Kongeriget Norges femte ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1827. Christiania 1828.

Juli: Fjerde Deel, indeholdende Forhandlingerne i Plenum for Juli Maaned.

August: Femte Deel, indeholdende Odelsthingets og Lagthingets Forhandlinger i Juli Maaned, samt Forhandlingerne i August Maaned.

Stortingsforhandlingar 1830: Kongeriget Norges sjette ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1830. Syvende Deel, indeholdende Forhandlingerne i September Maaned. Christiania 1831.

Stortingsforhandlingar 1836: Kongeriget Norges fjerde overordentlige Storthings Forhandlinger i Aarene 1836–1837. Tredie Deel. indeholdende Forhandlingerne i December Maaned 1836. Christiania 1837.

Stortingsforhandlingar 1839: Kongeriget Norges niende ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1839. Femte Deel. indeholdende Forhandlingerne for hele Juli og i Odelsthinget indtil 19de f. M. Christiania 1840.

Suhm, Peter Frederik (1771): Samlinger, Udgivne af Peter Friderich Suhm. 1. Bind. 1. Stykke. Kiøbenhavn.

Suhm, Peter Frederik (1790): Kammerherre og Kongelig Historiographus Peter Friderich Suhms samlede Skrifter. Siette Deel. Kiøbenhavn: S. Poulsens Forlag.

Sunde, Jørn Øyrehagen (2005): Speculum legale – rettsspegelen. Ein introduksjon til den norske rettskulturen si historie i eit europeisk perspektiv. Bergen: Fagbokforlaget.

Sunde, Jørn Øyrehagen (2008): «‘Ansees Hævet’ – Føresetnader for den norske prøvingsretten på 1800-tallet», i Dag Michalsen (red.): Forfatningsteori møter 1814. Oslo: Akademisk Publisering, s. 215–267.

Supphellen, Steinar (1986): Trondheim politimesterembete under eneveldet 1686–1814. Trondheim: Tapir.

Svare, Bjarne (1939): Frederik Stang. Fyrste bolken 1808–1856. Oslo: Aschehoug.

Sørensen, Øystein (1983): Frihet og enevelde. Jens Schielderup Sneedorffs politiske teori. Oslo–Bergen–Stavanger–Tromsø: Universitetsforlaget.

Thaulow, Consul Chr. (1919): Personalhistorie for Trondhjems By og Omegn i et Tidsrum af circa 1½ Aarhundrede (omfattende ca. 1300 Personer). Afsluttet omkring 1876. Suppleret og udgivet af Forfatterens Sønnesøn Grosserer Chr. Thaulow. Trondhjem: I Kommisjon hos A. Holbæk Eriksen & Co.

Thorsteinsson, Th. (1974): «Hvordan Dommerne kom til deres Resultat», i Povl Ingerslev-Jensen: P.A. Heiberg. Den danske Beaumarchais. Herning: Poul Kristensen, s. 239–242.

Tronstad, Roger (2018): Frimodighet med etterspill. Nicolai Wergeland i meningskamp og rettsstrid. Kristiansand: Vest-Agder-museet.

Tronvold, Knut (1955): Matthias Conrad Peterson. Constitutionel norsk borger. Trondheim: Trondhjems Historiske Forening.

Tuseth, Bård Sverre (2017): «Fra trykkefrihet til ytringsfrihet – teori og praksis om Grunnloven § 100, fra 1815 til 1900». Prosjektbeskriving av doktorgradsarbeid. Upublisert, 9 sider.

Tuseth, Bård Sverre (2019): «Laster eller forhåner monarkisk regjeringsform. De rettslige grensene for kritikk av kongedømmet», i Ruth Hemstad og Dag Michalsen (red.): Frie ord i Norden? Offentlighet, ytringsfrihet og medborgerskap 1814–1914. Oslo: Pax, s. 189–209.

Viken, Øystein Lydik Idsø (2010): Makt mellom linene – makt og allmente i Noreg 1807–1814. Masteravhandling, Institutt for arkeologi, konservering og historie, Universitetet i Oslo.

Viken, Øystein Lydik Idsø (2011): «Underdanig opposisjon: offentleg skriftleg motstand i Noreg 1807–1814», i Historisk tidsskrift, bind 90, nr. 3, s. 337–364.

Vogt, Jørgen Herman (1871): Jørgen Herman Vogts Optegnelser om sit liv og sin Embedsvirksomhed 1784–1846. Christiania: den norske historiske Forening / P.T. Mallings Bogtrykkeri.

Wergeland, Henrik (1843): Norges Konstitutions Historie. Tredie Hefte. Kristiania: Johan Dahl.

Zachariassen, Are (1995): De hemmelige voteringsprotokoller i Høyesterett 1815–1863. Oslo: Institutt for offentlig rett.

Ørsted, Anders Sandøe (1801): Forsøg til en rigtig Fortolkning og Bedømmelse over Forordningen om Trykkefrihedens Grændser, dateret den 27de September 1799. Kjøbenhavn: Forlagt af Forfatteren.

Ørsted, Anders Sandøe (1804): Supplement til afdøde Generalauditeur Nørregaards Forelæsninger over den Danske og Norske private Ret. Første Bind. Kjøbenhavn: A. & S. Soldin.

Ørsted, Anders Sandøe (1806): «Biedrag til rigtig Bestemmelse af Kjendemærkerne paa det Slags verbelle Injurier, der afhandles i 6-21-2», i Juridisk Arkiv nr. 8. København: Andreas Seidelin, s. 129–145.

Ørsted, Anders Sandøe (1809): «Over Injurier mod moralske Personer», i Juridisk Arkiv nr. 18. København: Andreas Seidelin, s. 202–211.

Ørsted, Anders Sandøe (1811): «Fortsættelse af den i juridisk Archiv No. 15, 21 og 22 meddeelte Prøve af en tilkommende Lærebog i Criminalretten, indeholdende sammes almindelige Deel», i Juridisk Arkiv nr. 29. København: Andreas Seidelin, s. 169–234.

Ørsted, Anders Sandøe (1812): «Slutning af Indledningen til en Criminalret», i Juridisk Arkiv nr. 30. København: Andreas Seidelin, s. 1–104.

Ørsted, Anders Sandøe (1815): «Kritisk Anmeldelse af Skriftet: ‘Hvilken Procesmaade i Høiesteret, den skriftlige eller mundtlige, opfylder bedst Fornuftens Fordringer paa en god Retspleie? En juridisk-philosophisk Afhandling, forfattet af Cancellieraad og Høiesterets Advocat Bredo Henrich v. Munthe af Morgenstierne, Søekrigsprocureur og Medlem af det Kongelige Selskab for Norges Vel. Christiania 1815. Trykt hos Jacob Lehman. 72 Sider», i Nyt juridisk Arkiv, bind 12. Kjøbenhavn: Andreas Seidelin, s. 208–244.

Ørsted, Anders Sandøe (1817): Eunomia, eller Samling af Afhandlinger, henhørende til Moralphilosophien, Statsphilosophien, og den Dansk-Norske Lovkyndighed. Anden Deel. Kjøbenhavn: Andreas Seidelin.

Ørsted, Anders Sandøe (1821): «Om Intervention og andre Handlinger, hvorved en Rettergangstrette udvides til flere Personer, end dem, er oprindeligviis have taget Deel i samme», i Juridisk Tidsskrift, bind 2, hefte 2. Kjøbenhavn: Andreas Seidelin, s. 1–53.

Ørsted, Anders Sandøe (1822): Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed, med stadigt Hensyn til Hr. Etatsraad og Professor Hurtigkarls Lærebog. Første Bind. Kjøbenhavn: A. Soldin.

Ørsted, Anders Sandøe (1827): «Indledning til den Danske og Norske Criminalret», i Arkiv for Retsvidenskaben og dens Anvendelse. (En ny afkortet Redaction af juridisk Arkiv og tildeels af juridisk Maanedstidende.) Fjerde Deel. København: Andreas Seidelin, s. 387–480.

Ørsted, Anders Sandøe (1851): Af mit Livs og min Tids Historie. Første Bind. Kjøbenhavn: Gyldendalske Boghandling.

Ørsted, Anders Sandøe (1947 [1844]): «Udkast til en ny Trykkefrihedslov, 26. Maj 1844» og «Anmærkninger til samme Udkast, 26. Maj 1844», i Anders Sandøe Ørsted: Arbejder om Trykkefriheden, udgivet af Bestyrelsen for Det Anders Sandøe Ørstedske Prismedaille-Legat ved Harald Jørgensen. København: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, s. 342–409.

Østvedt, Einar (1945): Christian Magnus Falsen. Linjen i hans politikk. Oslo: Aschehoug.

Aall, Jacob (1845): Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800–1815. Tredie Deel. Christiania: J.W. Cappelen.

Aavatsmark, Ole Severin (1954): Hans Barlien. En norsk bondefører. Trondheim.