Oppgrader til nyeste versjon av Internet eksplorer for best mulig visning av siden. Klikk her for for å skjule denne meldingen
Ikke pålogget
{{session.user.firstName}} {{session.user.lastName}}
Du har tilgang til Idunn gjennom , & {{sessionPartyGroup.name}}
Vitenskapelig publikasjon
(side 405-436)
av Bárður Larsen
Sammendrag

I henhold til forarbejderne til den danske lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk ret måtte inkorporeringen ikke rykke ved den hidtil eksisterende balance mellem domstolene og lovgivningsmagten, ligesom de danske domstole ikke i højere grad end hidtil måtte anlægge en selvstændig fortolkning af konventionen. I artiklen argumenteres der for, at sådanne fortolkningsdirektiver fra lovgivningsmagten til domstolene er problematiske såvel i henhold til den grundlovsmæssigt forankrede magtfordeling og den dér afledte metodemæssige uafhængighed for domstolene, som i henhold til generelle overvejelser om demokrati og den dømmende funktions natur.

Nøkkelord: Forarbejder til lov om inkorporering af EMRK, Selvstændig fortolkning af EMRK, Fortolkningsdirektiver, Fortolkningsfilosofi, Dømmekraft, Tilbageholdende fortolknings- og prøvelsestradition, Retspolitik.

Vitenskapelig publikasjon
(side 437-454)
av Christian Dahlman
SammendragEngelsk sammendrag

Bevisvärdering i brottmål bygger på generaliseringar som knyter bevisfakta till bevistema. Många av dessa generaliseringar är okontroversiella, men det finns också generaliseringar som är problematiska, och vissa generaliseringar är direkt oacceptabla. I denna artikel undersöker författaren vad som avgör om en generalisering är acceptabel eller oacceptabel. Författaren visar att en generalisering kan klassificeras som oacceptabel på olika grunder, som bör skiljas från varandra. Det finns åtminstone tre olika grunder för att betrakta en generalisering som oacceptabel i bevisvärdering. En falsk generalisering är oacceptabel därför att medlemskap i referensklassen inte ökar sannolikheten för bevistemat. En icke-robust generalisering är oacceptabel därför att referensklassen är för heterogen. En diskriminerande generalisering är oacceptabel därför att den försätter personer som tillhör referensklassen i ett orättvist underläge.

Summary:

Arguments on legal evidence rely on generalizations, that link a certain circumstance to a certain hypothesis and warrants the claim that the circumstance makes the hypothesis more probable. Some generalizations are acceptable in arguments on legal evidence and some are unacceptable. In this article, the author argues that a generalization can be unacceptable on at least three different grounds. A false generalization is unacceptable because membership in the reference class does not increase the probability of the hypothesis. A non-robust generalization is unacceptable because it uses a reference class that is too heterogeneous. A discriminating generalization is unacceptable because it puts members in the reference class in an unfair disadvantage.

Vitenskapelig publikasjon
(side 455-486)
av Morten Broberg
Sammendrag

RESUMÉ

Denne artikel undersøger private parters muligheder for at bruge den præjudicielle procedure i artikel 267 TEUF til håndhævelse af EU-retten. Selv om den præjudicielle procedure principielt ikke er et retsmiddel, som private parter kan råde over, kan sådanne parter alligevel bruge proceduren til at fremme egne interesser. I artiklen behandles først den præjudicielle afgørelses erga omnes-virkning. Herefter undersøges private parters muligheder for at konstruere sager, der kan danne grundlag for en præjudiciel forelæggelse, ligesom det afdækkes, hvorledes en privat part kan formå en national retsinstans til at foretage en præjudiciel forelæggelse. Ikke mindst fordi den præjudicielle procedure ikke er tænkt som et privat retsmiddel, giver private parters brug deraf anledning til særegne problemer. Disse problemer identificeres og analyseres. Afslutningsvis fremlægges forslag til løsning af visse af de problemer, som private parters brug af den præjudicielle procedure kan afstedkomme.

Nøgleord: EU-ret, Præjudicielle forelæggelser, Privates håndhævelse af EU-ret, Konstruerede sager, Retssikkerhed, Forslag til reform af den præjudicielle procedure

Idunn bruker informasjonskapsler (cookies). Ved å fortsette å bruke nettsiden godtar du dette. Klikk her for mer informasjon