Oppgrader til nyeste versjon av Internet eksplorer for best mulig visning av siden. Klikk her for for å skjule denne meldingen
Ikke pålogget
{{session.user.firstName}} {{session.user.lastName}}
Du har tilgang til Idunn gjennom , & {{sessionPartyGroup.name}}

Bidrager graden af indflydelse og krav i arbejdet til kønsforskelle i oplevelsen af balance mellem arbejdstid og tid til familien?

Does the degree of influence and job demands contribute to gender differences in the experience of balance between working hours and time for the family?
Ph.d. i nationaløkonomi, seniorforsker, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ph.d. i politologi, seniorforsker, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Jobkontrol og jobkrav bidrager til, at kvinder oplever lidt mere ubalance mellem arbejdstid og tid til familien end mænd. Baseret på analyser af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere finder vi, at begge køn oplever mere ubalance, jo lavere kontrol og jo større krav, der stilles. Kvinders større grad af ubalance hænger sammen med, at 1) flere kvinder end mænd har lav kontrol og høje krav, og 2) lav kontrol og lave krav fører til mest ubalance for kvinder. Især kvinder bruger nedsat arbejdstid som buffer mod ubalancen. Forskellen mellem de to køns oplevelse af ubalance ville derfor have været væsentlig større, hvis kvinder havde arbejdet lige så mange timer pr. uge som mænd.

Nøgleord: køn, jobkontrol, jobkrav, arbejdsliv-familieliv-balance, spørgeskemadata

Job control and job demands contribute to women’s experience of slightly more imbalance between working hours and time for the family than men. Based on a representative sample of Danish wage earners, we find that the lower the control and the higher the demands, both genders experience greater imbalance. Women’s higher degree of imbalance relates to 1) more women than men having high demands and low control, and 2) low control and low demands leading to most imbalance for women. Women in particular use part-time work as a buffer against imbalance. Therefore, if women had worked as many hours per week as men, the gender difference in imbalance would have been significantly larger.

Keywords: gender, job control, job demand, work-life balance, survey data

Introduktion

Danske kvindelige og mandlige lønmodtagere oplever en daglig tidsknaphed. Tidsknapheden skal blandt andet ses i lyset af høje beskæftigelsesfrekvenser uanset familiemæssig situation. Beskæftigelsesfrekvensen er på 72 pct. for danske kvinder og 76 pct. for danske mænd (Danmarks Statistik 2019). Derudover oplever især kvinder ubalance mellem arbejdsliv og familieliv (Boje & Ejrnæs 2013), selvom de lægger færre timer på arbejdsmarkedet end mænd. Opgørelser af faktisk arbejdstid viser, at mens mænd i gennemsnit arbejder næsten 38 timer pr. uge, arbejder kvinder kun 30,5 timer (Bonke & Christensen 2018). En årsag til kvinders større oplevelse af ubalance er formentlig, at de stadig har hovedansvaret for familien. Førnævnte undersøgelse viser fx, at kvinder i gennemsnit bruger næsten én time mere om dagen end mænd på husholdningsarbejde, der omfatter indkøb, rengøring, madlavning, gør-det-selv-arbejde og børneomsorg (Bonke & Christensen 2018).

Formålet med denne artikel er at undersøge, om kvinders og mænds forskellige oplevelse af ubalance ydermere kan skyldes, at de har forskellige arbejdsvilkår. Det danske arbejdsmarked er kønsopdelt, dvs. at kvinder og mænd er beskæftiget på forskellige dele af arbejdsmarkedet. Kønsopdelingen får os til at antage, at kvinder og mænd har forskellige arbejdsvilkår – arbejdsvilkår, der kan have betydning for graden af ubalance. Arbejdsvilkår definerer vi her som graden af indflydelse på arbejdet (jobkontrol) og kravene i arbejdet (jobkrav) efter Karaseks demand-control-model. I det følgende anvender vi betegnelsen krav-kontrol1-modellen om denne model.

Det er ikke nyt at sammenkæde arbejdsvilkår med oplevelsen af ubalance mellem arbejds- og familieliv. Der er en lang international tradition for undersøgelser af de konflikter, der udgår fra arbejdslivet til familielivet. Fokus har typisk været på tre former for konflikter: tids-, belastnings- og rollekonflikter. Hver form for konflikt henviser til særlige elementer ved arbejdslivet. Tidskonflikter handler om arbejdstiden og om, hvordan den påvirker familielivet. Belastningskonflikter dækker over de psykiske ressourcer, der bruges i arbejdslivet, og som kan betyde, at der ikke er energi tilbage til livet uden for arbejdslivet. Rollekonflikter henviser til, at lønmodtageren kan have én rolle i arbejdslivet og en anden uden for, og hvis disse roller ligger langt fra hinanden eller er uforenelige, kan der opstå rollekonflikter. Kategoriseringen i tre former for konflikter stammer fra et amerikansk studie udført i 80’erne (Greenhause & Beutell 1985), men kategoriseringen er stadig udgangspunkt for mange studier af konflikter mellem arbejds- og familieliv. I nærværende artikel fokuserer vi udelukkende på tidskonflikten.

Vi tager udgangspunkt i kvindelige og mandlige lønmodtageres arbejdsvilkår og undersøger, hvordan de påvirker kønnenes oplevelse af ubalance mellem arbejdstid og tid til familien. I analyserne sammenkobler vi et mål for kontrol med et mål for krav i jobbet. Karaseks krav-kontrol-model har påvist, at samspillet mellem kontrol og krav er afgørende for den enkeltes oplevelse af belastninger, her ubalancen. Analyserne tager empirisk afsæt i en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse om arbejdstid, der blev gennemført blandt danske lønmodtagere i 2012.

Teori og tidligere forskning

I det følgende beskriver vi krav-kontrol-modellen, som danner udgangspunkt for vores operationalisering af arbejdsvilkår. Dernæst inddrager vi det kønsopdelte arbejdsmarked som argument for, at kvinders og mænds arbejdsvilkår er forskellige. Desuden skitserer vi resultater af eksisterende studier af balancen mellem arbejdstid og tid til familien og betydningen af arbejdsvilkår i denne forbindelse. Med afsæt i teori og tidligere forskning opstiller vi til slut vores forskningsspørgsmål og redegør for vores bidrag til den eksisterende forskning på området.

Kvinders og mænds arbejdsvilkår

I centrum for dette studie står arbejdsvilkår. Vi operationaliserer arbejdsvilkår ved hjælp fra Karaseks krav-kontrol-model (Karasek 1979; Karasek & Theorell 1990). Krav består ifølge denne model af dimensioner som arbejdsgivernes krav til arbejdstempo, -mængde, -intensitet og grad af klarhed over kravene til arbejdets udførelse samt koblingen mellem disse krav og tid til løsning af arbejdsopgaverne. Kontrol består af dimensioner som lønmodtagerens indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde, herunder fx arbejdstid og arbejdsopgaver, samt muligheden for at deltage i beslutninger, der har betydning for éns arbejde (Karasek & Theorell 1990). Selve modellen består af en firefagstabel, hvor lønmodtagere kan rubriceres med enten høj eller lav kontrol og med enten lave eller høje krav:

  1. Lav kontrol og lave krav (passive og inaktive job)

  2. Lav kontrol og høje krav (anspændte job)

  3. Høj kontrol og lave krav (afslappede job)

  4. Høj kontrol og høje krav (aktive job).

De arbejdsvilkår, der giver færrest belastninger, er ifølge Karasek & Theorell (1990) job med høj kontrol og moderate krav (job med en placering mellem type 3 og type 4), mens de job, der belaster mest, er job med lav kontrol og høje krav (type 2).

Krav-kontrol-modellens udsagnskraft er vist i epidemiologiske studier, hvor modellen er testet. Studierne har dokumenteret, at høje krav kombineret med lav kontrol forøger risikoen for stress-symptomer og hjerte-kar-sygdomme (Belkic, Landsbergis, Schnall & Baker 2004), muskel- og ledproblemer (Lange, Taris, Kompier, Houtman & Bongers 2003) og mentale helbredsproblemer (Egan, Mambra, Thomas, Petticrew, Whitehead & Thomas 2007).

Udviklingen i arbejdets organisering og dermed udviklingen i kontrol og krav har ført til kritik af krav-kontrol-modellen, der hævdes at tage udgangspunkt i det tayloriserede industriarbejde. Især lønmodtageres oplevelse af kontrol er steget, siden modellen blev udviklet (Hvid 2009; Hvid, Lund & Grosen 2010): Lønmodtagere oplever i højere grad end tidligere indflydelse på arbejdstid og planlægning af arbejdsopgaver samt udviklingsmuligheder – arbejdsvilkår, der ifølge Karaseks krav-kontrol-model giver bedre psykisk trivsel (Karasek 1979; Karasek & Theorell 1990). Sideløbende er kravene ifølge flere studier steget i form af øget ansvar (selvledelse), øget arbejdsintensitet (tempo, deadlines og øgede kvalitetskrav), øget krav om forandringsparathed og krav om kontinuerlig læring (fx Hvid 2009; Hvid m.fl. 2010; Kamp, Lund & Hvid 2009).

Den rejste kritik har mindre betydning for vores brug af modellen. Vi anvender krav-kontrol-modellen til at gruppere danske lønmodtagere efter arbejdsvilkår. Med dette formål er det ikke afgørende, om modellen giver et retvisende billede af arbejdsvilkårene eller af enkelte branchers placering i modellen. Det interessante er, om lønmodtagernes placering i modellen er forskellig afhængig af køn, og om placeringen har betydning for oplevelsen af ubalance. Vi foretager med andre ord grupperingen, uden præcis at tage stilling til hvilke arbejdsvilkår der gemmer sig bag denne placering.

Vi antager, at kvinder og mænd har forskellige arbejdsvilkår, her defineret som kontrol og krav.

Det kønsopdelte arbejdsmarked

De nordiske arbejdsmarkeder er kønsopdelte (Bergman & Huzell 2012; Larsen, Holt & Larsen 2016; Reisel & Teigen 2014). Det betyder, at kvinder og mænd er placeret i forskellige brancher og sektorer. Kvinder er i overtal blandt offentligt ansatte, mens især mænd er privatansatte. Især kvinder er beskæftiget inden for social-, sundheds- og undervisningsområdet, mens mænd udgør majoriteten af de beskæftigede inden for industri samt bygge- og anlægsvirksomhed.

Kønsarbejdsdelingen gør det sandsynligt, at de to køn har forskellige arbejdsvilkår. Danske studier i arbejdsmiljø har blandt andet vist, at kvindedominerede brancher er karakteriseret ved fx et belastende psykisk og fysisk arbejdsmiljø og en mindre grad af kontrol end traditionelt mandedominerede brancher (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2019).

I analyserne inddrager vi via krav-kontrol-modellen kønsforskelle i arbejdsvilkår. Kønsforskelle med hensyn til arbejdsvilkår kan bidrage til at forstå, hvorfor de to køn oplever forskellig grad af ubalance, hvis arbejdsvilkår bidrager til graden af ubalance mellem arbejdstid og tid til familien, og hvis der samtidig – som følge af kønsopdelingen på arbejdsmarkedet – er forskel på de to køns arbejdsvilkår. Vores pointe er, at selvom kvinder stadig har hovedansvaret for familien, og derfor oftere end mænd oplever en ubalance, må kønsarbejdsdelingen i familien ikke få os til at overse, at forskellige arbejdsvilkår potentielt også bidrager til at forklare kønsforskelle, hvad angår graden af ubalance.

Vi antager med udgangspunkt i krav-kontrol-modellen, at kvinder i højere grad end mænd har arbejdsvilkår, der er karakteriseret ved lav kontrol og høje krav.

Balance mellem arbejdstid og tid til familien

I takt med europæiske kvinders stigende arbejdsmarkedsdeltagelse er antallet af studier af konflikter mellem arbejds- og familieliv også steget. Der skelnes mellem forskellige former for konflikter, og der skelnes mellem konflikter, der udgår fra familieliv til arbejdsliv og vice versa. I nærværende studie fokuserer vi på tidskonflikter fra arbejdsliv til familieliv.

En del studier har fokuseret på at dokumentere, at kvinder alt andet lige oplever større ubalance end mænd (fx Boje & Ejrnæs 2013; Moen 2011; van Veldhoven & Beijer 2012). I disse studier er det også dokumenteret, at jo yngre hjemmeboende børn, man har, desto større er oplevelsen af ubalance (fx Albertsen, Kristensen & Pejtersen 2007; Peters, den Dulk & van der Lippe 2009). Albertsen m.fl. (2007) viser dog også, at alle grupper uanset familiemæssig situation oplever ubalance.

Derudover er der studier af tidskonflikter, der inddrager udviklingen i arbejdets organisering. Fokus er på at undersøge, hvordan kontrol over arbejdstiden kan påvirke tidskonflikter (fx Albertsen m.fl. 2007; Albertsen, Persson, Garde & Rugulies 2010; Grönlund 2007a; Holt 2003). Her medtages antallet af arbejdstimer, men der tages ikke højde for andre jobkrav. Studierne viser, at kontrol med arbejdstiden reducerer oplevelsen af ubalance mellem arbejdstid og tid til familien (fx Olsen & Dahl 2010; Pihl-Thingaard 2012; Zolniercyh-Zreda, Bedynska & Warszewski-Makuch 2012), men at antallet af arbejdstimer påvirker oplevelsen af ubalance. Jo flere arbejdstimer, man har, desto større oplevelse af ubalance. Kontrollen kan moderere betydningen af antallet af arbejdstimer, men ikke fjerne oplevelsen af ubalance ved mange arbejdstimer. Dette gælder både for kvinder og mænd (fx Albertsen m.fl. 2007; Peters m.fl. 2009).

Den svenske sociolog Anne Grönlund inddrager både kontrol og krav i sine studier af ubalance mellem arbejdsliv og familieliv (Grönlund 2007a, 2007b). Hun påpeger, at det ikke er nok at se på kvantitet i form af fx antal arbejdstimer. Det er også nødvendigt at inddrage kvaliteten i arbejdet. Hun tager derfor udgangspunkt i krav-kontrol-modellen. Formålet med Grönlund (2007a) er at teste, om en høj grad af kontrol samt høje krav giver negative spillover-effekter mellem arbejds- og familieliv, når kontrol og krav når op på et vist niveau. Grönlund konkluderer, at man tilsyneladende ikke kan få for meget kontrol. Kontrol er en buffer mod oplevelsen af ubalance mellem arbejds- og familieliv. Det er krav alene, der skaber ubalance. Hun konkluderer med andre ord, at job med høj kontrol og høje krav – også kaldet det fleksible, moderne arbejde – ikke i sig selv giver en oplevelse af ubalance mellem arbejds- og familieliv, hverken for kvinder eller mænd (Grönlund 2007a).

I Grönlund (2007b) undersøges dels anvendeligheden af krav-kontrol-modellen til forskning i mulighederne for at kombinere lønarbejde og familieliv, dels, om effekten af kontrol og krav på balancen mellem arbejdsliv og familieliv er den samme for kvinder og mænd. Grönlund finder, at effekten af kontrol og krav snarere er komplementær end interaktiv, og at krav har større betydning for balancen end kontrol. Desuden finder hun, at kvinder har behov for en meget høj grad af kontrol for at mindske ubalancen, herunder, at den negative effekt af at have et job med lav kontrol og høje krav er større for kvinder end for mænd (Grönlund 2007b).

Forskningsspørgsmål

Med afsæt i Karaseks krav-kontrol-model (1979) ønsker vi at besvare to spørgsmål:

  1. Har kvinder og mænd forskellige arbejdsvilkår, her defineret som kontrol og krav?

  2. Bidrager arbejdsvilkår til, at kvinder og mænd oplever forskellig grad af ubalance mellem arbejdstid og tid til familien?

Vi bruger krav-kontrol-modellen til at opdele danske lønmodtagere efter arbejdsvilkår. Vi antager, at kvinder og mænd er forskelligt placeret i modellens fire felter, fordi arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Vi undersøger desuden, om kønsforskelle med hensyn til placeringen i krav-kontrol-modellen kan bidrage til at forklare kønsforskelle, når det gælder graden af ubalance. Ved at tage lønmodtageres placering i modellen som udgangspunkt får vi inddraget oplevelsen af både kontrol og krav i analysen. Vi får desuden tydeliggjort de kønsforskelle, der måtte være repræsenteret i placeringen i modellen, og betydningen heraf for kønsforskelle, når det gælder graden af ubalance.

Vi bidrager med analysen af potentielle forskelle i de to køns fordeling i krav-kontrol-modellen til den eksisterende litteratur, fordi dette efter vores opfattelse er en selvstændig pointe: Hvis kvinder i højere grad end mænd har arbejdsvilkår, der påvirker balancen mellem arbejdstid og tid til familien negativt, kan denne kønsforskel i sig selv bidrage til en forståelse af, hvorfor kvinder oplever mere ubalance end mænd. Vi antager med andre ord ligesom Grönlund, at både kvantiteten (antallet af arbejdstimer) og kvaliteten i arbejdet (arbejdsvilkårene) har betydning for ubalancen, men desuden antager vi, at det kønsopdelte arbejdsmarked og dermed kønsforskelle i arbejdsvilkår også kan bidrage til forståelsen af kvinders større oplevelse af ubalance.

Vi belyser ligesom Grönlund (2007b), om kontrol og krav har forskellig betydning for kvinders og mænds grad af ubalance mellem arbejds- og familieliv. Vores primære bidrag til litteraturen er her, at vi tester betydningen af lønmodtagernes placering i krav-kontrol-modellen mere direkte end Grönlund, fordi vi anvender fordelingen af lønmodtagerne på modellens fire felter som forklarende variabel i vores analyse. Grönlund derimod tester betydningen af kontrol og krav (opgjort på kontinuerte skalaer) hver for sig og betydningen af interaktionen mellem dem. Vores analyse adskiller sig desuden fra Grönlund (2007a, 2007b) ved dels udelukkende at fokusere på tidskonflikten, dels at inddrage lønmodtagere uanset familiesituation i analyserne og ikke kun lønmodtagere, der lever sammen med en partner og/eller børn. Albertsen m.fl. (2007) viser således, at der blandt enlige og par uden børn også er en hel del, som oplever konflikter.

Datagrundlag

Vores analyser er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i foråret 2012. Formålet med undersøgelsen var at undersøge danske lønmodtageres arbejdstid, herunder både arbejdstidens længde og placering, graden af fleksibilitet og ønsker til og oplevelser af arbejdstiden. Undersøgelsen blev gennemført på et repræsentativt udsnit af personer i alderen 18-64 år, der ifølge registeroplysninger var beskæftiget forud for udtrækningen af den anvendte stikprøve. Desuden skulle de have været beskæftiget mindst 40 timer i november 2011 eller have haft en lønindkomst på mindst 5.000 kr. i samme måned. 5.103 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 65. De anvendte spørgeskemadata er koblet med registeroplysninger om køn og alder.

Vi har fokus på personer, der har lønmodtagerbeskæftigelse som hovederhverv, og har derfor udeladt selvstændige. Desuden har vi frasorteret personer i støttet beskæftigelse og personer, der normalt arbejder mindre end 10 timer om ugen.2 Vi ender med 4 330 besvarelser fordelt på 48 pct. mænd og 52 pct. kvinder.

Vi har valgt at anvende besvarelserne på følgende udsagn som mål for balancen mellem tid til arbejde og tid til familien: «Jeg er tilfreds med min nuværende balance mellem arbejdstid og tid til familie og fritid» (inverteret skala fra 1 til 5). Som det fremgår af spørgsmålsformuleringen, vedrører spørgsmålet ikke alene tid til familien, men også tid til fritid. Vi har her valgt udelukkende at anvende besvarelserne på spørgsmålet som udtryk for graden af tilfredshed med balancen mellem arbejdstid og tid til familien.3

De centrale forklarende variabler er kontrol og krav. Til at belyse niveauet for kontrol har vi med afsæt i Karasek & Theorell (1990) valgt at bruge besvarelserne på følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen, der dækker forskellige dimensioner af kontrol: a) «Jeg har indflydelse på, hvad indholdet af mit arbejde er», b) «Jeg kan tage del i beslutninger, der påvirker mit arbejde» og c) «Har du mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid fleksibelt?». De to førstnævnte spørgsmål er opgjort på en skala fra 1 til 5, mens sidstnævnte spørgsmål er opgjort på en skala fra 1 til 4. Med udgangspunkt i spørgsmålene har vi dannet et indeks for kontrol. Til dette formål har vi ændret skalaen på det sidstnævnte spørgsmål således, at det ligesom de øvrige får en skala, der går fra 1 til 5. Dette er sket ved at ændre værdierne for svarene på spørgsmålet fra 1, 2, 3 og 4 til 1, 2,33, 3,67 og 5. Derefter er værdierne for svarene på hvert af de tre spørgsmål lagt sammen for hver person og divideret med 3. Dermed får vi en samlet gennemsnitsværdi for de tre variabler, således at vores samlede mål for kontrol er opgjort på en skala fra 1 til 5 (alpha 0,68).

Tilsvarende har vi til belysning af krav ligeledes med afsæt i Karasek & Theorell (1990) valgt at anvende besvarelserne på følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen, der dækker følgende dimensioner af krav: a) «Mit arbejde kræver, at jeg bliver ved med at lære nyt», b) «Mit arbejde kræver et højt tempo» og c) «Jeg oplever ofte, at mit arbejde er svært at overkomme». Alle tre udsagn er opgjort på en skala fra 1 til 5. Med udgangspunkt i spørgsmålene har vi dannet et indeks for krav svarende til indekset for kontrol. Det vil sige, at vi har lagt værdierne for svarene på hvert af de tre spørgsmål sammen og divideret med 3. Det samlede mål for krav repræsenterer dermed ligeledes en gennemsnitsværdi for svarere på de tre spørgsmål, der er opgjort på en skala fra 1 til 5 (alpha 0,41).

Alpha-værdien for jobkrav er lav, hvorfor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om vi rent faktisk måler den samme underliggende dimension. Dette er ikke overraskende, set i lyset af at vi med afsæt i Karasek & Theorell (1990) bevidst har valgt at indfange forskellige dimensioner af jobkrav. Vi er her på linje med Grönlund (2007b), der ligeledes har en relativt lav alpha-værdi (0,53) for sit mål for jobkrav. Vi kan ikke udelukke, at et andet indeks for jobkrav ville have givet andre resultater, når det gælder betydningen af jobkrav for ubalancen. Det centrale her er imidlertid, at vi anvender samme mål for jobkrav for kvinder og mænd og med afsæt heri dels belyser, om de to køn har forskellige jobkrav (som de er opgjort her), dels, om eventuelle forskelle med hensyn til jobkrav bidrager til, at kvinder og mænd oplever forskellige grader af ubalance.

Med det formål at danne et samlet indeks for kontrol og krav, der afspejler de fire felter i krav-kontrol-modellen, har vi opdelt vores mål for hhv. kontrol og krav i to grupper. For begge mål gælder, at vi har valgt at betragte værdier på over 3 som hhv. høj kontrol og høje krav. For de to første variable, der ligger bag målet for kontrol, svarer værdier over 3 til, at man har svaret «i høj grad» eller «i meget høj grad» på, at man har indflydelse på indholdet af arbejdet, eller at man kan tage del i beslutninger, der påvirker éns arbejde. Tilsvarende har man en værdi over 3, hvis man har svaret «Ja, altid» eller «Ja, som regel» på spørgsmålet om, hvorvidt man har mulighed for at tilrettelægge sin arbejdstid fleksibelt.

Tilsvarende gælder det for de variabler, der ligger bag målet for krav, at værdier over 3 svarer til, at man har svaret «i høj grad» eller «i meget høj grad» på, at arbejdet kræver et højt arbejdstempo, eller at man bliver ved med at lære nyt. For udsagnet «Jeg oplever ofte, at mit arbejde er svært at overkomme» repræsenterer værdier over 3 svarene «overvejende enig» og «helt enig».

Det skal bemærkes, at de fastsatte skillelinjer for opdelingen af hhv. kontrol og krav i to grupper er udtryk for et valg. Fordelingen af lønmodtagere i de fire felter af krav-kontrol-modellen ville med andre ord være anderledes, hvis vi havde foretaget andre valg. Vores hensigt med at bruge modellen er imidlertid ikke at opgøre, præcis hvor stor en andel af samtlige lønmodtagere, der er placeret i et givent felt, men med afsæt i de fire felter at belyse, om kvinder og mænd har forskellige arbejdsvilkår.

I analyserne af betydningen af arbejdsvilkår for den oplevede ubalance har vi taget højde for en række kontrolvariabler, der antages også at have betydning for graden af ubalance. Det er drejer sig om alder, familieforhold, uddannelsesniveau og antal arbejdstimer. Alder er taget med som et udtryk for erhvervserfaring, idet antagelsen vil være, at de ældste vil opleve mest balance. Oplysninger om familieforhold er medtaget, fordi hjemmeboende børn under 12 år samt civilstand ifølge tidligere studier har stor betydning for oplevelsen af ubalance (Albertsen m.fl. 2010; Busck, Knudsen & Lind 2010; Halrynjo 2014). Vi tager højde for uddannelsesniveau for på den måde at inddrage typen af arbejde. Studier har vist, at jo højere uddannelse, jo højere grad af kontrol og krav (Albertsen 2010; Pihl-Tingaard 2012). Endelig tager vi højde for antal arbejdstimer pr. uge, fordi en reduktion af antallet af aftalte arbejdstimer er en klassisk måde at forsøge at skabe balance mellem arbejdstid og familieliv på. Studier har således vist, at oplevelsen af ubalance alt andet lige vil stige med antallet af arbejdstimer (se fx Albertsen m.fl. 2007).

Beskrivende statistik for den afhængige variabel og de inkluderede kontrolvariabler fremgår af tabel 1. Heraf fremgår også, hvordan vi har valgt at gruppere kontrolvariablerne.

Tabel 1. Beskrivende statistik, særskilt for mænd og kvinder
MændKvinder
Ubalance mellem arbejdstid og tid til familien*2,112,19
Alder*
18-24 år0,070,04
25-34 år0,160,14
35-44 år0,240,27
45-59 år0,440,47
60-64 år0,090,08
Familieforhold*
Par uden børn under 12 år0,570,61
Par med børn under 12 år0,190,19
Enlig uden børn under 12 år0,230,17
Enlig med børn under 12 år0,010,03
Uddannelsesniveau***
Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse0,220,16
Erhvervsfaglig uddannelse0,350,27
Kort videregående uddannelse0,110,10
Mellemlang videregående uddannelse0,170,33
Lang videregående uddannelse0,160,13
Ugentlig arbejdstid***
10-29 timer0,030,09
30-36 timer0,040,24
37 timer0,390,34
38-44 timer0,270,19
Mindst 45 timer0,210,10
Skiftende/uoplyst timetal0,060,04
Antal observationer (minimum)2.0702.263

Anm.: Signifikant kønsforskel: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001.

Tabel 1 viser i tråd med Boje & Ejrnæs (2013), at danske kvinder oplever større ubalance mellem arbejdstid og tid til familien end danske mænd. Kønsforskellen er dog relativt begrænset: På en skala fra 1 til 5 er ubalancen for kvinder på 2,19 mod 2,11 for mænd.

De adspurgte kvinder er i gennemsnit en smule ældre end de adspurgte mænd. Desuden er relativt flere mænd end kvinder enlige uden børn under 12 år, mens kvinder er en smule overrepræsenteret blandt enlige med børn under 12 år og blandt par uden børn under 12 år. Der er større kønsforskelle, når det gælder uddannelsesniveau og ugentligt timetal: Især kvinder har en mellemlang videregående uddannelse, mens især mænd har en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Kvinder er markant overrepræsenteret blandt dem, der har nedsat arbejdstid (ansat mindre end 37 timer pr. uge): Hver tredje af kvinderne arbejder mindre end 37 timer pr. uge mod kun 7 pct. af mændene. Der er især relativt mange kvinder, der arbejder 30-36 timer pr. uge.

Metode

Med det formål at belyse de opstillede forskningsspørgsmål gennemfører vi for det første simple deskriptive fordelinger. Formålet er dels at vise, om kvinder og mænd har forskellige arbejdsvilkår opgjort med afsæt i deres placering i krav-kontrol-modellen, dels, om disse arbejdsvilkår kan bidrage til at forklare, hvorfor især kvinder oplever ubalance.

For det andet gennemfører vi lineære regressionsanalyser for kvinder og mænd hver for sig. Formålet med disse analyser er at belyse, om kvinders og mænds oplevelse af ubalance mellem arbejdstid og tid til familien afhænger af deres arbejdsvilkår, når vi kontrollerer for betydningen af andre forhold. Den afhængige variabel er graden af enighed/uenighed i, at man er tilfreds med sin nuværende balance mellem arbejdstid og tid til familien og fritid. Variablen er opgjort på en skala fra 1 til 5, hvor større værdier repræsenterer større uenighed i udsagnet. Den centrale uafhængige variabel er arbejdsvilkår forstået som kontrol og krav. Desuden kontrolleres for alder, familieforhold, uddannelsesniveau og antal arbejdstimer.

Resultaterne af de særskilte regressionsanalyser for mænd og kvinder giver ikke direkte et svar på, om arbejdsvilkår bidrager til, at kvinder oplever mere ubalance end mænd. Det skyldes, at de to køn har forskellige karakteristika, der også kan bidrage til forskelle i graden af ubalance. For at få et mere præcist billede af betydningen af arbejdsvilkår gennemfører vi for det tredje en lineær regressionsanalyse, hvor køn er interageret med hver af de øvrige uafhængige variabler. Herved tillader vi, at sammenhængen mellem graden af ubalance og fx at have høj kontrol og lave krav kan være forskellig for de to køn med i øvrigt ens karakteristika. Med afsæt i resultaterne opgør vi, hvor meget ubalance hhv. kvinder og mænd oplever på en skala fra 1 til 5, hvis de har specifikke arbejdsvilkår, fx høj kontrol og lave krav. Vi opgør i denne forbindelse også graden af ubalance for henholdsvis kvinder og mænd afhængigt af de enkelte værdier af de inkluderede kontrolvariabler. I opgørelserne sætter vi værdien for de øvrige uafhængige variabler til gennemsnitsværdien for kvinder og mænd samlet set. De opgjorte værdier fortæller os, om graden af ubalance isoleret set er forskellig for mænd og kvinder, der fx har høj kontrol og lave krav. Værdierne fortæller os også, om arbejdsvilkår spiller en større eller mindre rolle end kontrolvariablerne for kvinders og mænds oplevelse af ubalance. De opgjorte værdier betegnes adjusted predictions eller justerede forudsigelser, som vi kalder det på dansk. Vi anvender 95-procents konfidensintervaller for at kunne afgøre, om de opgjorte værdier er signifikant forskellige for kvinder og mænd.

Resultater

I det følgende gennemgår vi vores resultater. Vi undersøger, 1) om kvinder og mænd har forskellige arbejdsvilkår, og 2) om arbejdsvilkår bidrager til, at kvinder oplever mere ubalance mellem arbejdstid og tid til familien end mænd. Som udgangspunkt forventer vi, at kvinder og mænd har forskellige arbejdsvilkår, herunder, at kvinder i højere grad end mænd har lav kontrol og høje krav. Desuden forventer vi, at arbejdsvilkår og kønsforskelle heri har betydning for, at kvinder oplever mere ubalance end mænd.

Vi præsenterer dels simple deskriptive fordelinger af arbejdsvilkår og deres sammenhæng med ubalance mellem arbejdstid og tid til familien, dels resultater af regressionsanalyser af denne sammenhæng, hvor vi også tager højde for andre forhold af potentiel betydning for ubalancen.

Har kvinder og mænd forskellige arbejdsvilkår?

Vi finder, at der er forskel på kvinders og mænds arbejdsvilkår, se figur 1. Vores forventning om, at kvinder og mænd er forskelligt placeret i krav-kontrol-modellen, ser med andre ord ud til at holde stik, om end kønsforskellene er relativt begrænsede. Den største forskel er som forventet, at relativt flere kvinder end mænd har lav kontrol og høje krav (18 mod 11 pct.). Denne kønsforskel tegner et billede af, at flere kvinder end mænd har de mest belastende typer af job. Desuden har lidt flere mænd end kvinder høj kontrol og høje krav (36 mod 32 pct.).

Figur 1. Karaseks krav-kontrol-model: Fordeling af danske lønmodtagere på kontrol og krav særskilt for mænd og kvinder. Procent

Bidrager arbejdsvilkår til, at kvinder og mænd oplever forskellige grader af ubalance?

Arbejdsvilkår bidrager som forventet til graden af ubalance blandt både kvinder og mænd, se tabel 2. Graden af ubalance afhænger således for begge køn af, hvor de er placeret i krav-kontrol-modellen. Resultaterne tyder på, at især høje krav kan bidrage til at skabe ubalance mellem arbejdstid og tid til familien, men at høj kontrol kan virke som en buffer i den forbindelse. Især dem, der har de mest belastende arbejdsvilkår, altså lav kontrol og høje krav, oplever ubalance (22 pct. af mænd og 24 pct. af kvinder er overvejende eller helt uenige i, at de er tilfredse med balancen), mens ubalancen er mindst blandt dem, der har høj kontrol og lave krav (7 pct. af mænd og 11 pct. af kvinder).

Tabel 2. Lønmodtagere fordelt efter graden af enighed/uenighed i, at de er tilfredse med deres nuværende balance mellem arbejdstid og tid til familien, opgjort efter placering i krav-kontrol-modellen og særskilt for mænd og kvinder. Procent
Passiv/inaktiv:
Lav kontrol,
lave krav*
Anspændt:
Lav kontrol,
høje krav
Afslappet:
Høj kontrol,
lave krav***
Aktiv:
Høj kontrol,
høje krav
MændKvinderMændKvinderMændKvinderMændKvinder
Helt enig4136242445492427
Overvejende enig3534333338314038
Hverken enig eller uenig121321181081814
Overvejende uenig7131518691417
Helt uenig45761244
I alt100100100100100100100100
Antal observationer457480233417642646738719

Anm.: Signifikant kønsforskel: * p < 0,1, ** p < 0,05, *** p < 0,01.

Lidt flere kvinder end mænd har som nævnt de typer af job, der er mest belastende. Den større ubalance blandt lønmodtagere med netop denne type af job indikerer, at kønsforskellen i arbejdsvilkår som forventet kan bidrage til at forklare, at især kvinder oplever ubalance. En medvirkende årsag kan desuden være, at kvinder oplever større ubalance end mænd blandt lønmodtagere med samme arbejdsvilkår. Dette synes at gælde blandt lønmodtagere med lav kontrol og lave krav, hvor 18 pct. af kvinder og 11 pct. af mænd er overvejende eller helt uenige i, at de er tilfredse med balancen, og blandt lønmodtagere med høj kontrol og lave krav, hvor 11 pct. af kvinder og 7 pct. af mænd er uenige. At lidt flere kvinder end mænd oplever ubalance, ser med andre ord også ud til at hænge sammen med, at især kvinder oplever ubalance ved lave krav. Vi vender tilbage til dette nedenfor.

Spørgsmålet er, om de fundne kønsforskelle kan genfindes, når vi tager højde for andre forhold af potentiel betydning for graden af ubalance.

Særskilte regressionsanalyser for kvinder og mænd viser ligeledes, at der er en markant sammenhæng mellem den enkelte lønmodtagers placering i krav-kontrol-modellen og dennes oplevelse af ubalance, se bilagstabel 1. Det fremgår i tråd med ovenstående for begge køn, at lønmodtagere med lav kontrol og høje krav (referencegruppen) er den gruppe, der oplever mest ubalance, mens det omvendte gælder lønmodtagere med høj kontrol og lave krav.4 Resultaterne viser for begge køn, at ubalancen – målt på en skala fra 1 til 5 – er op mod 0,7 større blandt lønmodtagere med lav kontrol og høje krav end blandt lønmodtagere med høj kontrol og lave krav. Kvinder og mænd har forskellige karakteristika, og derfor giver de særskilte regressionsanalyser for de to køn os ikke direkte et svar på, om arbejdsvilkår isoleret set bidrager til kønsforskelle, hvad angår graden af ubalance. Vi har i stedet beregnet «justerede forudsigelser» med det formål at belyse, om dette rent faktisk er tilfældet. Vi vender tilbage til disse beregninger nedenfor.

Andre forhold end kontrol og krav spiller ifølge resultaterne i bilagstabel 1 en rolle for, om kvinder og mænd oplever ubalance mellem arbejdstid og tid til familien. Især antallet af arbejdstimer pr. uge ser ud til at have betydning. Dette er ikke overraskende, set i lyset af at det netop er tidskonflikten, vi fokuserer på. For kvinder gælder, at ubalancen stiger med antallet af arbejdstimer. For mænd gælder, at de oplever mere ubalance, hvis de arbejder mindst 45 timer pr. uge, eller hvis de ikke kan angive et normalt ugentligt timetal, end hvis de arbejder 37 timer om ugen.

De beregnede «justerede forudsigelser» af graden af ubalance for henholdsvis kvinder og mænd afhængigt af værdierne for hver af de forklarende variabler fremgår af bilagstabel 2. De viser også, at ubalancen er størst for begge køn, når de har lav kontrol og høje krav (2,5–2,6), mens den er mindst, når de har høj kontrol og lave krav (1,8–1,9), se figur 2. Dette bestyrker opfattelsen af, at kønsforskellen med hensyn til graden af ubalance bl.a. kan tilskrives, at især kvinder har lav kontrol og høje krav.

Figur 2. Justerede forudsigelser af graden af ubalance (opgjort på en skala fra 1 til 5) afhængigt af placeringen i Karaseks krav-kontrol-model særskilt for mænd og kvinder. 95-procents konfidensinterval (angivet med lodrette streger)

De simple deskriptive fordelinger tydede på, at kvinder generelt oplever mere ubalance end mænd, når de har lave krav. Af resultaterne i figur 2 fremgår det, at denne kønsforskel kun viser sig ved lav kontrol, hvor graden af ubalance er 2,0 for mænd og 2,3 for kvinder – de tilsvarende tal ved høj kontrol og lave krav er henholdsvis 1,8 og 1,9 – en kønsforskel, der ikke er statistisk signifikant. Kvinders større ubalance kan dermed også tilskrives, at lav kontrol og lave krav fører til mere ubalance for kvinder end for mænd.

Resultaterne tyder alt i alt på, at de to køns arbejdsvilkår bidrager til at forklare, at kvinder oplever lidt mere ubalance end mænd. Ser vi på bidraget fra de øvrige forklarende variabler, finder vi – baseret på resultaterne i bilagstabel 2 – også her, at især den ugentlige arbejdstid har betydning. Resultater for ugentlig arbejdstid fremgår også af figur 3.

Resultaterne viser, at ubalancen stiger med stigende ugentlig arbejdstid. Dette gælder især for kvinder. Graden af ubalance for kvinder er på 2,8, hvis de arbejder mindst 45 timer om ugen, mod kun 1,6, hvis de arbejder mindre end 30 timer pr. uge. De tilsvarende tal for mænd er 2,5 og 1,8. En sammenligning af disse værdier med de beregnede værdier for arbejdsvilkår indikerer, at arbejdsvilkår spiller en lige så stor rolle for ubalancen som arbejdstid for mænd, mens arbejdstid har lidt større betydning end arbejdsvilkår for kvinder.

Figur 3. Justerede forudsigelser af graden af ubalance (opgjort på en skala fra 1 til 5) afhængigt af antal arbejdstimer pr. uge særskilt for mænd og kvinder. 95-procents konfidensinterval (angivet med lodrette streger)

For lønmodtagere med mindst 37 timer pr. uge gælder, at kvinder oplever signifikant mere ubalance end mænd. Dette tyder på, at kønsforskellen med hensyn til ubalance ville have været væsentlig større, hvis kvinder havde arbejdet lige så mange timer pr. uge som mænd.

Konklusion og politikimplikationer

Vi har undersøgt, om kvinder og mænd har forskellige arbejdsvilkår, her defineret som kontrol og krav. Vi finder som forventet, at kvinder og mænd er forskelligt placeret i krav-kontrol-modellen, om end kønsforskellene er begrænsede. Den største kønsforskel er – ligeledes som forventet – at især kvinder har de typer af job, der betragtes som de mest belastende, nemlig job med lav kontrol og høje krav. 18 pct. af kvinderne og 11 pct. af mændene har denne type af job. Desuden har lidt flere mænd end kvinder job med høj kontrol og høje krav (36 mod 32 pct.).

Kvinder oplever i lidt større omfang ubalance mellem arbejdstid og tid familien end mænd (2,19 mod 2,11 på en skala fra 1 til 5). Vi har undersøgt, om arbejdsvilkår bidrager til denne kønsforskel. Vi finder, at både kvindelige og mandlige lønmodtagere oplever mest ubalance, når de bestrider job med lav kontrol og høje krav. Resultatet tyder i tråd med Grönlund (2007a) på, at høj kontrol er en buffer mod oplevelsen af ubalance. Der er derimod i kontrast til Grönlund (2007b) ikke tegn på, at den negative effekt af at have lav kontrol og høje krav er større for kvinder end mænd. Vores resultat tyder derimod på, at kvinders større grad af ubalance bl.a. kan tilskrives, at især kvinder er placeret de steder på arbejdsmarkedet, hvor der er lav kontrol og høje krav. Mænd med tilsvarende arbejdsvilkår oplever også mere ubalance, men færre mænd har disse arbejdsvilkår.

Vores resultater viser desuden, at job med lav kontrol og lave krav fører til mere ubalance for kvinder end for mænd. Blandt lønmodtagere med lave krav ser især kvinder dermed ud til at have brug for høj kontrol for at begrænse oplevelsen af ubalance. Kvinders større behov for kontrol ser således – i tråd med resultatet i Grönlund (2007b) – ud til at være gældende, men altså kun blandt lønmodtagere med lave krav. Resultatet tyder i tråd med Karaseks model på, at samspillet mellem krav og kontrol har betydning for oplevelsen af balance, herunder kønsforskelle i denne forbindelse. Opdelingen af lønmodtagere på de fire felter i krav-kontrol-modellen ser med andre ord ud til at være brugbar til analyser af betydningen af arbejdsvilkår for balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Arbejdsvilkår har lige så stor betydning for ubalancen som ugentlig arbejdstid for mænd, mens ugentlig arbejdstid ser ud til at spille en lidt større rolle end arbejdsvilkår for kvinder. Ligesom fx Albertsen m.fl. (2007) finder vi, at ubalancen mellem arbejdstid og tid til familien stiger med antallet af arbejdstimer. Dette gælder især for kvinder. Blandt lønmodtagere, der har fuldtidsarbejde eller mere, oplever kvinder mere ubalance end mænd. Især kvinder ser ud til at bruge nedsat arbejdstid som buffer mod ubalancen. Dette taler for, at forskellen mellem de to køns grad af ubalance ville have været væsentlig større, hvis kvinder havde arbejdet lige så mange timer om ugen som mænd.

Vores resultater viser ligesom Grönlund (2007a, 2007b), at både kvantiteten (antallet af arbejdstimer) og kvaliteten i arbejdet (arbejdsvilkår) har betydning for balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Vores resultater viser desuden, at det kønsopdelte arbejdsmarked og dermed kønsforskellene i arbejdsvilkår kan bidrage til vores forståelse af, at kvinder oplever lidt mere ubalance end mænd.

I Danmark såvel som i de andre nordiske lande diskuteres i disse år, hvordan arbejdsudbuddet kan øges for at imødekomme de demografiske udfordringer (Drange & Egeland 2014; Lanninger & Sundstrøm 2014). En forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen ligger ikke lige for, da den i forvejen er høj for både kvinder og mænd. Et tilbagevendende politisk ønske i den danske debat er derfor at finde måder, hvorpå man kan øge kvinders ugentlige arbejdstid. Danske kvinder arbejder i gennemsnit kun 30,5 timer pr. uge mod danske mænds næsten 38 timer.

Det har dog vist sig at være vanskeligt at få kvinder til at arbejde flere timer. Årsagen er formentlig, at især kvinder oplever en daglig tidsknaphed, herunder at de – som studiet her viser – oplever signifikant mere ubalance mellem arbejdstid og tid til familien, hvis de har (mindst) fuldtidsarbejde. Fokus i debatten har været på at forklare kvinders færre arbejdstimer med kvinders ansvar for familien. Dette studie viser imidlertid, at hvis man fra politisk hold ønsker at øge kvinders ugentlige arbejdssted, er det nødvendigt også at ændre deres arbejdsvilkår. Vores studie peger på, at koblingen mellem krav og kontrol som et samlet udtryk for kvalitet i arbejdet har betydning for graden af ubalance. Det er derfor rimeligt at antage, at hvis kvinder skal øge de timer, de lægger på arbejdsmarkedet, skal kvaliteten af deres arbejde forbedres forstået som en forbedret balance mellem krav og kontrol – alternativt vil de opleve (endnu) mere ubalance mellem arbejdstid og tid til familien.

Bilag

Bilagstabel 1. Lineær regressionsanalyse af sammenhængen mellem lønmodtageres placering i krav/kontrol-modellen og graden af ubalance mellem arbejdstid og tid til familien, særskilt for mænd og kvinder. Beta-koefficienter og standardfejl (i parentes)
MændKvinder
Lav kontrol, lave krav-0,470***-0,275***
(0,085)(0,075)
Høj kontrol, lave krav-0,696***-0,675***
(0,081)(0,070)
Høj kontrol, høje krav-0,279***-0,338***
(0,081)(0,069)
25-34 år0,205-0,023
(0,112)(0,141)
35-44 år0,145-0,017
(0,110)(0,136)
45-59 år0,091-0,215
(0,103)(0,130)
60-64 år0,037-0,311*
(0,124)(0,150)
Par med børn under 12 år0,1260,177*
(0,067)(0,070)
Enlig uden børn under 12 år0,0780,018
(0,061)(0,067)
Enlig med børn under 12 år-0,1930,254
(0,222)(0,144)
Erhvervsfaglig uddannelse0,0440,188*
(0,064)(0,074)
Kort videregående uddannelse0,0460,174
(0,088)(0,095)
Mellemlang videregående uddannelse0,130,280***
(0,078)(0,074)
Lang videregående uddannelse0,1280,223*
(0,081)(0,092)
10-29 timer-0,173-0,577***
(0,151)(0,086)
30-36 timer0,066-0,312***
(0,116)(0,063)
38-44 timer0,0480,031
(0,059)(0,067)
Mindst 45 timer0,456***0,555***
(0,065)(0,085)
Skiftende/uoplyst timetal0,320**0,034
(0,103)(0,130)
Konstant2,187***2,508***
(0,125)(0,143)
R20,0950,125
Antal observationer2 0692 261

Referencegruppe: Mandlige/kvindelige lønmodtagere, der har lav kontrol og høje krav, er i alderen 18-24 år, er gift eller samlevende uden børn under 12 år, har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse og arbejder normalt 37 timer om ugen.

Anm.: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001.

Bilagstabel 2. Justerede forudsigelser af graden af ubalance (opgjort på en skala fra 1 til 5) for hver værdi af de forklarende variabler1, særskilt for kvinder og mænd. Margin og 95-procents konfidensinterval
MændKvinder
Margin95-procents konfidens-
internval
Margin95-procents konfidens-
internval
Arbejdsvilkår
Lav kontrol, lave krav2,01,932,132,32,242,44
Lav kontrol, høje krav2,52,362,642,62,512,72
Høj kontrol, lave krav1,81,721,891,91,852,02
Høj kontrol, høje krav2,22,132,312,32,192,36
Alder
18-24 år2,01,792,182,42,132,61
25-34 år2,22,072,312,32,222,47
35-44 år2,12,032,232,42,262,45
45-59 år2,12,002,152,22,082,23
60-64 år2,01,862,182,11,892,22
Familieforhold
Par uden børn under 12 år2,11,992,132,22,132,26
Par med børn under 12 år2,22,072,312,42,262,49
Enlig uden børn under 12 år2,12,032,252,22,102,33
Enlig med børn under 12 år1,91,432,312,42,182,72
Uddannelsesniveau
Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse2,01,922,132,11,942,17
Erhvervsfaglig uddannelse2,11,992,162,22,162,33
Kort videregående uddannelse2,11,932,222,22,092,37
Mellemlang videregående uddannelse2,22,042,272,32,262,42
Lang videregående uddannelse2,22,032,282,32,152,41
Ugentlig arbejdstid
10-29 timer1,81,532,131,61,501,79
30-36 timer2,11,852,291,91,822,01
37 timer2,01,932,082,22,152,30
38-44 timer2,11,962,142,32,152,36
Mindst 45 timer2,52,352,562,82,642,92
Skiftende/uoplyst timetal2,32,132,522,72,022,50
Antal observationer4.330

1 De justerede forudsigelser for værdierne af en given variabel («margin») er beregnet ved gennemsnitsværdien for kvinder og mænd samlet set for de øvrige forklarende variabler.

Anm.: For alle de beregnede marginer gælder, at p < 0,001.

Referencer

Albertsen, K., Kristensen, T. S. & Pejtersen, J. H. (2007). Lange og skæve arbejdstider – Kan øget indflydelse på arbejdstidens placering forbedre arbejde-privatlivsbalancen? Tidsskrift for arbejdsliv, 9(1): 61-80. DOI: https://doi.org/10.7146/tfa.v9i1.108605

Albertsen, K., Persson, R., Garde, A. H. & Rugulies, R. (2010). Psychosocial determinants of work to family conflicts among knowledge-workers with boundaryless work. Applied Psychology: Health and well-being, 2, 160-181. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1758-0854.2010.01029

Belkic, K. L., Landsbergis, P. A., Schnall, P. L. & Baker, D. (2004). Is job strain a major source of cardiovasculoar disease risk? Scandinavian Journal of Work Environment and Health, 30, 85-128. DOI: https://doi.org/10.5271/sjweh.769

Bergman, A. & Huzell, H. (2012). Segregationens seghet och dess föränderliga former. Karlstad University Studies: 2012:25.

Boje, T. P. & Ejrnæs, A. (2013). Uligevægt – Arbejde og familie i Europa. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Bonke, J. & Christensen, A. E. W. (2018). Hvordan bruger danskerne tiden? Gylling: Narayana Press.

Busck, O., Knudsen, H. & Lind, J. (2010). The transformation of employee participation: Consequences for the work environment. Economic and Industrial Democracy, 31, 285–305. DOI: https://doi.org/10.1177/0143831X09351212

Danmarks Statistik (2019). Statistikbanken. Hentet fra https://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2019). Tal og fakta omkring arbejdsmiljøet. Hentet fra https://arbejdsmiljodata.nfa.dk

Drange, I. & Egeland, C. (2014). Part-time Work in the Nordic Region II. Nordisk Ministerråd: TemaNord, 2014:560. DOI: https://doi.org/10.6027/tn2014-560

Egan, M., Mambra, C., Thomas, S., Petticrew, M., Whitehead, M. & Thomas, H. (2007). The psychosocial and health effects of workplace reorganisation. A systematic review of organisational-level interventions that aim to increase employee control. Journal of Epidemiology & Community Health, 61, 945-954. DOI: https://doi.org/10.1136/jech.2006.054965

Greenhause, J. H. & Beutell, N. J. (1985). Sources of conflict between work and family roles. The Academy of Management Review, 10, 76-88. DOI: https://doi.org/10.5465/amr.1985.4277352

Grönlund, A. (2007a). Employee control in the era of flexibility: a stress buffer or a stress amplifier? European Societies, 9(3): 409-428. doi: 10.1080/14616690701314283.

Grönlund, A. (2007b). More control, less conflict? Job demand-control, gender and work-family conflict. Gender Work and Organization, 14, 476-497. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1468-0432.2007.00361

Halrynjo, S. (2014). Arbeidsliv og familieliv – klassedelt og kjønnsdelt. I L. Reisel & M. Teigen (red.) Kjønnsdeling og etniske skiller på arbeidsmarkedet. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.

Hvid, H. (2009). To be in control. Vejen til godt psykisk arbejdsmiljø, læring og innovation? Tidsskrift for arbejdsliv, 1, 11-30. DOI: https://doi.org/10.7146/tfa.v11i1.108763

Hvid, H., Lund, H. L., Grosen, S. & Holt, H. (2010). Associational control: Between self-management and standardisation in the financial sector. Journal of Economic and Industrial Democracy, 31, 639-659. DOI: https://doi.org/10.1177/0143831x10365929

Holt, H. (2003). Indflydelse på egen arbejdstid som løsningen på tilpasningen mellem arbejdstid og tid til familie og fritid. Tidsskrift for Arbejdsliv, 5, 23-41. DOI: https://doi.org/10.7146/tfa.v5i3.108402

Kamp, A., Lund, H. L. & Hvid, H. S. (2009). Tid, belastning og fællesskaber i det grænseløse arbejde. Psyke & Logos, 2, 612-632.

Karasek, R. (1979). Job demands, job decision latitude, and mental strain: Implications for job redesign. Administrative Science Quarterly, 24, 285-307. DOI: https://doi.org/10.2307/2392498

Karasek, R. & Theorell, T. (1990). Healthy Work: Stress, Productivity, and the Reconstruction of Working Life. New York: Basic Books.

Lange, A. H., Taris, T. W., Kompier, M. A. J., Houtman, I. L. & Bongers, P. M. (2003). «The very best of the millennium»: Longitudinal research and the demand-control-(support) model. Journal of Occupational Health Psychology, 8, 282-305. DOI: https://doi.org/10.1037/1076-8998.8.4.282

Lanninger, A. W. & Sundström, M. (2014). Part-Time Work in the Nordic Region. Nordisk Ministerråd: TemaNord 2014:503. DOI: https://doi.org/10.6027/tn2014-503

Larsen, M., Holt, H. & Larsen, M. R. (2016). Et kønsopdelt arbejdsmarked – Udviklingstræk, konsekvenser og forklaringer. Rapport 16:15. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Moen, P. (2011). From ‘work-family’ to ‘the gendered life course’ and ‘fit’: Five challenges to the field. Community, Work and Family, 14, 81-96. DOI: https://doi.org/10.1080/13668803.2010.532661

Olsen, K. M. & Dahl, S. Å. (2010). Working time: Implications for sickness absence and the work-family balance. International Journal of Social Welfare, 19, 45-53. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1468-2397.2008.00619

Peters, P., den Dulk, L. & van der Lippe, T. (2009). The effects of time-spatial flexibility and new working conditions on employees’ work life balance: The Dutch case. Community, Work and Family, 12, 279-297. DOI: https://doi.org/10.1080/13668800902968907

Pihl-Tinggaard, S. (2012). Ledelse af vidensarbejdere – selvledelse og psykisk arbejdsmiljø. Dansk Sociologi, 23, 49–77. DOI: https://doi.org/10.22439/dansoc.v23i3.4179

Reisel, L. & Teigen, M. (2014). Det kjønnsdelte arbeidsmarkedet. I L. Reisel & M. Teigen (red.) Kjønnsdeling og etniske skiller på arbeidsmarkedet. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.

van Veldhoven, M. J. P. M. & Beijer, S. E. (2012). Workload, work to-family conflict, and health: Gender differences and the influence of private life context. Journal of Social Issues, 68, 665–683. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1540-4560.2012.01770.x

Zolniercyh-Zreda, D., Bedynska, S. & Warszewski-Makuch, M. (2012). Work time control and mental health of workers working long hours: The role of gender and age. International Journal of Occupational Safety and Ergonomics, 18, 311-320. DOI: https://doi.org/10.1080/10803548.2012.11076947

1Man kunne også kalde det ’indflydelse’ frem for ’kontrol’, men ’control’ indikerer mere end bare indflydelse. For diskussion heraf, se Hvid (2009).
2Frasorteringen bidrager sammen med kravene til timetal/lønindkomst i november 2011 til, at det er meningsfuldt at inddrage personer helt ned til 18 år i undersøgelsen. Blandt de adspurgte 18-24-årige arbejder kun 11 pct. mindre end 30 timer pr. uge. Dette tyder ikke på, at en nævneværdig andel af de adspurgte 18–24-årige er studerende, der har et deltidsarbejde som supplement til studierne.
3De fundne resultater stemmer generelt godt overens med den valgte anvendelse af besvarelserne.
4Sidstnævnte resultat viser sig i analyser, hvor lønmodtagere med høj kontrol og lave krav er referencegruppe (ikke vist).

Idunn bruker informasjonskapsler (cookies). Ved å fortsette å bruke nettsiden godtar du dette. Klikk her for mer informasjon