Den økonomiske udvikling skaber regionale uligheder, og den skaber centre og periferier. Dette hvad enten, der er tale om økonomisk vækst eller økonomisk krise. Udkantsområderne eller yderområder bliver ofte en rest, som der bør gøres noget ved eller for. Dette er i sig selv et vanskeligt projekt i en kapitalistisk økonomi, hvor det er markedskræfterne, der dominerer. De fleste stater har politikker, der med større og især med mindre held søger at råde bod på de regionale forskelle, som markedskræfter og fordelingen af offentlig service skaber. Denne lille artikel vil søge at sætte fokus på udviklingen i de danske yderområder i det seneste årti, hvor det specielt i de senere år har vist sig, at begrebet arbejdsløshedsøer er forsvundet i takt med den stigende beskæftigelse.

Der har ofte været sat lighedstegn mellem geografiske yderområder og lave eller negative værdier på forskellige vækstparametre. Der findes imidlertid markante undtagelser. I Ringkøbing-Skjern Kommune, som ligger i Vestjylland, er ledigheden p.t. blandt de laveste på landsplan samtidig med, at der er en relativ høj vækst i den skattepligtige indkomst (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009:10). En geografisk placering i de danske yderområder er således ikke nødvendigvis ensbetydende med en bundplacering i forhold udvikling og vækstpotentiale.

Der er dog nogle generelle træk, der som oftest karakteriserer udviklingen i de mere perifere områder i Danmark. Der er ofte en negativ vandringsbalance og dermed et faldende befolkningstal, mangel på personer mellem 20 og 45 år, mangel på videnstunge arbejdspladser, lavt uddannelsesniveau og sandsynlighed for større arbejdsløshed end den gennemsnitlige for Danmark. Disse træk giver områderne særlige udfordringer, hvis der også i fremtiden skal være attraktive steder at bo og arbejde.

Demografisk udvikling

Betragtes den demografiske udvikling i perioden 2001–2008 kan det ifølge Velfærdsministeriet (2008) konkluderes, at der i mange perifere yderkommuner langs den jyske vestkyst samt ved Limfjorden er et faldende befolkningstal. Områderne har vanskeligt ved at tiltrække tilflyttere samtidig med, at især de unge fraflytter områderne til fordel for uddannelse i de større byer og de vender i langt mindre grad tilbage end de gjorde tidlige. Samme tendens gør sig gældende for yderområder Lolland–Falster, Norddjurs samt de danske småøer. Ifølge Regionalpolitisk Redegørelse 2008 er antallet af kommuner, der oplever en negativ nettoflytning stigende. Det er først og fremmest kommunerne i periferien, der rammes. I mange mindre landsbyer står husene allerede tomme og forfalder. Det er en stor udfordring for kommunerne at undgå, at disse mindre bysamfund bliver helt mennesketomme. Flere steder rives de tomme huse ned og andre huses status som helårshuse ændres til status som ferie- og halvårsboliger.

Der er en fortætning i de urbane områder, hvorimod de mange land- og yderkommuner er karakteriseret ved et forholdsvist tyndt befolknings- grundlag. På landsplan bor der i gennemsnit 127 personer pr. km2. I Frederiksberg Kommune

Figur 1:Befolkningstæthed i danske kommuner, 2009.

i hovedstadens centrum er befolkningstætheden størst med 10.655 personer pr. km2. I den modsatte ende ses den lille ø Læsø Kommune, hvor der bor blot 18 personer pr. km2 (Danmarks Statistik, 2009). Da skattegrundlaget er lavt i disse yderkommuner er det kommunale serviceniveau, der også afhænger af befolkningstætheden, lavt. De tyndtbefolkede kommuner har ofte vanskeligheder ved at opretholde et acceptabelt udbud af uddannelsestilbud og indkøbsmuligheder.

Den demografiske udfordring, som er knyttet til yderområderne, skyldes i høj grad en demografisk skævvridning, hvor andelen af ældre (aldersgrup- pen 50 +) er overrepræsenteret i forhold til landsgennemsnit. Andelen af børn er derimod lavere end landsgennemsnittet. Ligeledes gælder det, at den yngre del af befolkningen i den erhvervsaktive alder udgør en mindre andel. Denne skævvridning sætter sine naturlige spor på kommunernes forsørgerbyrde, skatteindtjening og potentialer for erhvervsudvikling nu såvel som i fremtiden.

På landsplan er der først og fremmest sket en befolkningstilvækst i Østjylland, på Sjælland udenfor hovedstadsområdet samt på Fyn undtagen i Odense Kommune og Svendborg Kommune. Det øgede befolkningstal på Sjælland skal formentlig ses i forhold til de kraftigt stigende boligpriser i hovedstadsområdet i perioden 1995–2007. Flere børnefamilier har i denne periode valgt at bosætte sig udenfor hovedstaden samtidig med, at de fortsat arbejder i København. Dette giver hastigt voksende pendlingsafstande.

Uddannelsesniveau

Men det er ikke kun den demografiske skævvridning, der er en udfordring for yderkommunerne. Uddannelsesniveauet i disse kommuner ligger generelt markant under landsgennemsnit. Dette illustreres af figuren over befolkningens uddannelsesniveau, der viser det højeste uddannelsesniveau, som de enkelte individer har i de udvalgte områder.

Tabel 1: Befolkningstal i Danmark samt i 4 udvalgte yderområder, pr. 1. januar. (Kilde: Danmarks Statistik)

 20052006200720082009
Danmark5.411.4055.427.4595.447.0845.475.7915.511.451
Lolland49.46948.96748.63448.21947.757
Tønder41.14040.69140.33140.36740.216
Morsø22.47922.33322.19622.09122.098
Norddjurs38.34938.42738.33338.58138.390

Der er en tydelig tendens til, at de veluddannede bor i byerne, mens uddannelsesniveauet i landdistrikterne ligger markant under landsgennemsnit. Ifølge Regeringens Globaliseringsstrategi er målet, at

Figur 2: Uddannelsesniveau i Danmark samt i 4 udvalgte yderområder, 2008. (Kilde: Danmarks Statistik)

mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i 2015. Dette stiller især store krav til de danske yderområder, hvor traditionen for uddannelse er mere begrænset. Områderne skal således arbejde ekstraordinært på at få styrket de unges lyst og vilje til at uddanne sig for at opfylde regeringens mål. Det er herudover også en udfordring, at de danske uddannelsessteder ikke er jævnt geografisk fordelt. Der er ofte langt imellem uddannelsesstederne i yderområderne. Resultatet er et lavt uddannelsesniveau i yderområderne, da der kun i meget begrænset omfang sker en tilflytning til yderområderne.

Der er dog også her enkelte undtagelser, hvor det er lykkes yderområder at få skabt et image, der tiltrækker de veluddannede. Den lille ø Fanø, som er beliggende i vadehavet ud for Esbjerg, har blot 3.200 indbyggere. Her vrimler det med folk med videregående uddannelser, som gladelig pendler til fastlandet for at arbejde i Esbjerg. 37 % af befolkningen i alderen 15–69 år har en videregående uddannelse på Fanø, hvorimod det på landsplan er blot er 25 %.

Virksomheders lokalisering

For blot et enkelt år siden satte den økonomiske vækst sit tydelige spor på udviklingen i landet. Ledigheden faldt til et historisk lavt niveau og også de danske yderområder nød godt heraf. Men i takt med at den økonomiske krise har meldt sin ankomst, har især yderområderne oplevet, at arbejdspladser forsvinder og ledigheden atter stiger. Dette hænger naturligt sammen med, at det er de industrielle produktionsvirksomheder, der i særlig grad har tabt arbejdspladser. Disse virksomheder er hovedsageligt lokaliseret i yderområderne. Hvad angår lokalisering af arbejdspladser ses der en tydelig tendens til, at der sker en øget segmentering. De videnstunge erhverv koncentreres i stigende grad i de mere urbane områder, mens produktionsvirksomhederne er lokaliseret i provinsen. I takt med den øgede globalisering er yderområderne blevet mindre konkurrencedygtige samtidig med at deres attraktivitet over for nye virksomheder er reduceret. Dette hænger bl.a. sammen med det lave uddannelsesniveau i yderområderne.

Tabel 2: Udviklingen i antal af arbejdspladser i perioden 2006–2008. År 2006 er sat til indeks 100. (Kilde: Danmarks Statistik)

 200620072008
Hele landet100102,4103,7
Lolland100101,1103,6
Tønder100101,5100,9
Morsø100102,3103,5
Norddjurs100101,4104,5

Tabel 3: Udviklingen i antal af arbejdspladser i perioden 2006–2008. (Kilde: Danmarks Statistik)

 200620072008
Hele landet2.754.6462.821.6412.857.565
Lolland19.05819.27119.748
Tønder19.16019.45019.330
Morsø10.64210.89011.018
Norddjurs16.40116.63817.142

Det er karakteristisk, at arbejdsløsheden er historisk lav i Danmark. I sommeren 2008 var arbejdsløsheden ned på 1,6 % og den er under den nuvæ- rende krise steget til 3,2 % i maj 2009, og er således stadig meget lav. Væksten i arbejdsløsheden har i det sidste år i særlig grad fundet sted i på Fyn og i de Midt- og Vestjyske kommuner med høj industribeskæftigelse (AE-Rådet 2009 p.2). Flere yderområder er afhængige af blot én enkelt virksomhed, der er den altafgørende drivkraft ikke bare for det lokale arbejdsmarked men for lokalsamfundet generelt. Risikoen er, at virksomhederne omstrukturerer, skærer ned i produktionen, og outsourcer en del af produktionen til andre lande. Senest er det medarbejderne hos vindmølleproducenten Vestas, som måtte erkende, at den globale omstrukturering har ramt hårdt ned i produktionshallerne i yderområderne Lem i Vestjylland samt Nakskov på Lolland. Det voksende marked i USA betyder at en del af produktionen forlægges til USA.

Figur 3: Antal fuldtidsledige i 4 udvalgte yderområder, 2006–2009. (Kilde: Danmarks Statistik)

Det er endnu ikke muligt at aflæse den seneste udvikling i statistikkerne over lokaliseringen af de danske arbejdspladser. Ser man på udviklingen i ledigheden taler statistikken dog sit tydelige sprog.

Som det fremgår af ovenstående figur følger arbejdsløshedsniveauet i yderområderne generelt udviklingen på landsplan. Der er således ikke noget særligt mønster fra yderområderne, når det glæder arbejdsløshed.

Særlige udfordringer for de danske småøer

En del af de danske yderområder er desuden kendetegnet ved deres geografiske isolation, idet de er mindre øer, som i forskellig grad er tilgængelige fra fastlandet. Som eksempel kan nævnes øerne Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm. Disse danske øer har særlige udfordringer i forhold til at tiltrække og fastholde såvel arbejdskraft som bosætning.

Indsatser på kommunalt, regionalt og statslig plan

I Danmark har der historisk set været en tradition for, at staten ved hjelp af regionalpolitiske tiltag

Figur 4: Fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i 4 udvalgte yderområder, 2006–2009. (Kilde: Danmarks Statistik)

søgte at skabe en ligelig geografisk fordeling af samfundets ressourcer. Regionaludvikling har primært været kendetegnet ved en række incitamenter til at etablere økonomisk aktivitet i yderområder, som var i bekneb. Dette skete bl.a. i form af egnsudviklingsstøtte, hvor der blev givet investeringstilskud til virksomheder, der var villige til at udvide produktionen i eller flytte produktionen til statsligt udpegede støtteområder. Indenfor de seneste tre årtier har regionalpolitikken dog langsomt ændret sig, og der er i dag et stigende fokus på at skabe regionaludvikling via en bottom-up tilgang, hvor omdrejningspunktet er at styrke lokale kompetencer (Halkier, 2008: 2-3). En politik som gælder både for yderområder og de centralt liggene områder, hvor innovation og vækstvirksomheder er blevet mantraer i perioden med fuld beskæftigelse.

Den danske kommunalreform i 2007 har ikke blot ændret på de administrative kommunegrænser, men har bl.a. også sat en ny dagsorden i forhold til fysisk planlægning og regionaludvikling. De nye kommuner og regioner har sammen med de nyetablerede vækstfora fået væsentlige roller i forhold til, hvordan mulighederne for vækst og udvikling kan udnyttes bedst muligt. Der er samtidig lagt vægt på at inddrage forskellige interessenter på både regionalt og lokalt niveau. Udviklingen er således gået mod en mere governance præget tilgang. De 6 regionale vækstfora, bestående af repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og lokale og regionale myndigheder, har til formål at sikre vækst og udvikling i landet ved at styrke og udbygge de regionale kompetencer. Vækstforaene står bl.a. for udarbejdelse af en regional erhvervsudviklingsstrategi, hvor der ifølge lov om erhvervsfremme skal tages særlige hensyn for at styrke udviklingen i yderområder (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008B; Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008C).

Udviklingen betyder dog ikke, at Folketingets interesse for udviklingen af de danske yderområder er blevet mindre. Også på statsligt niveau igangsættes der jævnligt nye tiltag for at søge at sikre, at økonomiske, sociale og kulturelle goder fordeles på landsplan, samt for at sikre at vækst og udviklingsmuligheder fremmes, så det er attraktivt at bo og arbejde i alle dele af landet. Hvert år udgiver regeringen en Regionalpolitisk Redegørelse, hvori den bl.a. redegør for de regionale konsekvenser af de statslige tiltag, som er besluttet eller gennemført året forinden; dette både i forhold til lovmæssige og administrative tiltag. Derudover udgives der forskellige redegørelser, som sætter fokus på den regionale udvikling i Danmark. Som eksempel kan nævnes Regionalpolitisk Vækstredegørelse, Landsplanredegørelse samt Landdistriktsredegørelse.

Produktion af særligt brandede fødevarer betragtes som en vigtig strategi der kan forbedre udviklings- mulighederne i landdistriktene. Her fra ‹Æblets dag› på Fejø i Smålandshavet (Foto: Storstrøms Amt)

Udviklingen af de danske yderområder er et tværministerielt anliggende, hvor Økonomi- og Erhvervsministeriet; Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri samt Indenrigs- og Socialministeriet har særligt fokus på de danske yderområder.

Det danske landdistriktsprogram 2007–2013 «Mere liv på landet» er placeret under Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Hensigten med Landdistriktsprogrammet er, at skabe gode muligheder for at bo og arbejde i de danske landdistrikter. Ifølge Landdistriktsprogrammet er det sigtet, at «skabe en stærk konkurrencekraft i fødevaresektoren, gennemføre målrettet kompetenceløft i landdistrikterne og bevare og udvikle en stærk sammenhængskraft mellem landdistrikterne på den ene side og byerne på den anden. Programmet skal desuden understøtte en sammenhængende vækst- og erhvervspolitik samt enstrengethed i erhvervsfremmeindsatsen» (National strategi for Det danske landdistriktsprogram 2007-2013). Ved Landdistriktsprogrammet ligges der vægt på at skabe Lokale Aktionsgrupper (LAG), som skal sikre lokal indflydelse på udviklingen samt sikre at lokale aktører involveres. Omkring 20 procent af landdistriktsbudgettet stilles til rådighed for de lokale aktionsgrupper (DR P4 Midt & Vest, 2007). Indenrigs- og Socialministeriet har en pulje,der retter sig mod landdistrikterne og Danmarks småøer. En pulje, der kan søges af grupper eller virksomheder, der har projekter, der kan forbedre udviklingsmulighederne i landdistrikterne. I den lange række af strategier, der retter sig mod udviklingen i yderområderne indgår fødevareproduktion og turisme. Specielt produktionen af særligt brandede fødevarer betragtes som en vigtig strategi. Bornholmske oste, haner, røgede sild og kiks har opnået et godt brand, der efterspørges. Æbler fra øen Fejø i Lollands kommune og Lammefjords gulerødder (gulerodens ’grand cru’) fra Nordøstsjælland og flere andre produkter, der er velbrandede efterspørges i stigende grad. Samtidig lægges der mange kræfter i at udvikle nye turistprodukter. Med særlig vægt på oplevelsesturisme, i yderområderne.

Mange yderområder kæmper dog fortsat med lavt uddannelsesniveau, faldende befolkningstal, lav befolkningstæthed og store afstande til offentlig og privat service samt en sårbar erhvervsstruktur.

Litteratur:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009) Arbejdsløshedens Danmarkskort, Kbh. maj 2009.06.01

Danmarks Statistik (2009) www. statistikbanken.dk

Danske Regioner (2008) Den regionale udviklingsplan – et redskab til udvikling.

DR P4 Midt & Vest (2007) Yderområder får penge fra minister. D. 02. jun. 2007 kl. 11.53 http://dr.dk/Templates/NewsArticle.aspx?NRMODE=Pu blished&NRNODEGUID={2DE12739 -7077-4148-A593-B2D22FC2D18 4}&NRORIGINALURL=%2FRegioner %2FVest%2FNyheder%2FMidtVest %2F2007%2F06%2F02%2F11491 8.htm%3F&NRCACHEHINT=Guest

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008A) EUŽs strukturfondsmidler 2007-2013 – fremmer regional konkur- renceevne og beskæftigelse. www. ebst.dk/file/6399/EU`s_struktur-fondsmidler_2007-2013.pdf

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008B) Regionale fakta om yderområder http://www.ebst.dk/yderomraader

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008C) Regionale vækstfora http://www. ebst.dk/vaekstfora

Halkier, H. (2008) Erhvervspolitik, turisme og regional udviklingsstrategi – Policy integration eller segmentering? Erhvervs- og Byggestyrelsen www.ebst. dk/tema9/0/72/0

Indenrigs- og Socialministeriet (2009) Regionalpolitisk redegørelse 2009 – analyser og baggrund. Indenrigs- og Socialministeriet, København

Landdistrikter (2007) National strategi for Det danske landdistriktsprogram 2007–2013.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2008) Landdistrikts- program 2007-2013 http://www. landdistriktsprogram.dk/Programmet.aspx?ID=35782

Planloven § 10 https://www. retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=13152#Kap3

Regeringen (2006) Regeringens Globaliseringsstrategi - Fremgang, fornyelse og tryghed

Velfærdsministeriet (2008) Regionalpolitisk redegørelse 2008 – analyse og baggrund. Velfærdsministeriet, København