Klare mål, skarpe strategier og stærke partnerskaber er nøglen til en succesfuld udvikling af Københavns byliv og miljø.

København modtager i disse år mange priser og anerkendelse.

Sidste år kårede det britiske magasin «Monocle» København som verdens bedste by at leve i. Den danske hovedstad blev ikke mindst fremhævet for byens menneskelige skala, god arkitektur, den rene havn, det effektive transportsystem og cyklerne.

Og så sent som i april i år var det så onlinemagasinet TreeHuggers tur til at fremhæve København. I kategorien «Cars & Transportation» løb København af med prisen «Best of Green» for sin indsats på cykelområdet.

For os, der lever og arbejder i København, kommer den positive opmærksomhed ikke som nogen overraskelse. Vi oplever hver dag mange synlige beviser på, at København har og kan noget særligt. Ikke mindst når det gælder byliv og miljø.

For eksempel byder København på meget besøgte og populære havnebade midt i byens centrum, hvor familier, unge, turister og andre mødes med håndklæder og frokostkurve under armen. En by hvor tæt på 40 % af indbyggerne hver dag cykler til og fra arbejde og uddannelse. Og en metro, som af branchefolk er blevet kåret som verdens bedste.

Strategiske udspil om miljø og byliv

Resultaterne og de mange anerkendelser er ikke kommet af sig selv. De er et produkt af årtiers indsats, hvor der har været flere pletskud end fejlskud. Vi, der arbejder for København i dag, står på skul- drene af en lang og flot byudviklingsmæssig tradition. Det forpligter og giver os et godt afsæt for at give København en endnu skarpere profil i forhold til andre metropoler.

I dag arbejder vi ud fra to strategiske udspil Miljømetropolen og Metropol for mennesker. De to udspil er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation, den øverste politiske myndighed i København, og danner den samlende ramme for vores arbejde med byudviklingen i København. Få enkle, klare og konkrete mål skal sikre retning og engage- ment for både politikere, borgere, erhvervsliv og medarbejdere i forvaltningen.

Jeg vil her præsentere udspillet Miljømetropolen. Den har fire indsatsområder som rygrad. Målene er i overskrifter, at København skal være:

  • Verdens bedste cykelby

  • Centrum for verdens klimapolitik

  • En grøn og blå hovedstad

  • En ren og sund storby.

Indenfor hvert af disse fire indsatsområder er der opstillet i alt 11 konkrete mål for 2015. Her er et par eksempler:

  • 50 % af københavnerne skal cykle til arbejde eller uddannelse

  • 90 % skal kunne gå til en park, en strand et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter

  • København skal være Europas reneste hovedstad og affald i offentlige gader vil være fjernet inden 8 timer

  • Byens CO2-udslip skal være reduceret med 20 %.

København er cyklernes by. Tæt på 40 % af københavnerne cykler hver dag til og fra arbejde og uddannelse. (Foto: Københavns Kommune)

De enkle og klare mål fungerer som et styringsredskab, som sætter retning for vores arbejde. Vi tænker dem ind i alle sammenhænge og bruger dem som strategisk overligger og målestok for vores konkrete og daglige opgaver med byudvikling og miljø. Dermed er de en stor hjælp, når vi midt i hverdagens mange prioriteringer og politisk turbu- lens skal holde fast i målet om at gøre København til verdens miljømetropol.

Traditioner forankrer strategierne

En indlysende styrke ved både Miljømetropolen og Metropol for mennesker er, at de begge er vedtaget af en enstemmig borgerrepræsentation; Miljømetropolen i foråret 2007 og Metropol for Mennesker i foråret 2009. Begge udspil bygger dermed på et bredt og solidt politisk commitment.

Det er ikke hver dag, at strategiske udspil, som rummer klare prioriteringer, kan samle politikerne over en bred front. Når de to bærende udspil indenfor byudvikling i København kan det, er det blandt andet fordi, at de taler ind i en fortælling om København, som vi alle er rundet af.

For eksempel har vi en lang tradition for cykler i byen. Det er en del af alle københavnernes og politikernes selvforståelse, at vi kan noget særligt på cykelområdet. Ingen anfægter fortællingen om, at vi er cyklernes by, og at det er godt.

Derfor kan vi hente bred opbakning til den store indsats, vi har gjort i mange år for at fremme cykeltrafikken i København. Der er stor politisk vilje til at gøre noget positivt for for eksempel cyklister og fodgængere. Historien om København som verdens bedste cykelby genfortælles hver gang der investeres i bedre forhold for cyklister og fodgængere. Og det er godt investerede kroner, for det er investeringer i fremtidens by.

På samme måde vil vi investerer i at være centrum for verdens klimapolitik. København skal være vært for det store klimatopmøde ultimo 2009. København har benyttet lejligheden til netop at have færdiggjort en virkelig ambitiøs og konkret klimaplan, som skal sikre, at vi når vores mål om at have reduceret CO2-udslippet med 20 % i 2015. Og samtidig er det sandsynliggjort, at vi kan nå en vision om at være verdens første klimaneutrale storby i 2025.

Konkret vil København blandt andet satse massivt på udbygningen af vedvarende energi, ikke mindst vindenergi og biomasse. Og vi arbejder for eksempel også målrettet på at blive den storby, som i stor skala får introduceret el- og brintbiler.

Bæredygtig bydel styrer trafikken

I København tænkes der også i byliv og miljø, når der byudvikles i stor skala. Nordhavnen er en helt ny bydel, der er ved at blive skabt i den nordlige ende af København. 40.000 mennesker skal på sigt flytte til den nye bydel. Også her følges visioner op af konkrete mål. Seks temaer har dannet grundlaget for en konkurrence for udviklingen af området. Nemlig at Nordhavn skal være en miljøvenlig by, en levende by, en by for alle, en by ved vandet, en dynamisk by og en by med grøn trafik.

Visionen og temaerne styrer alle aspekter i det videre arbejde med byudviklingen – fra det helt overordnende til detaljen. For eksempel er der sat mål på den grønne trafik. Nordhavn skal være en bydel, hvor velplanlagte stier, cykelbroer og metro gør de bæredygtige transportformer til det oplagte valg. Visionen er at skabe en afbalanceret trafik med mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højest 1/3 biltrafik. Blandt andet udvikles bydelen ud fra et ufravigeligt princip om, at man højst skal have 5 minutter til kollektiv transport ligegyldigt hvor i bydelen, man befinder sig.

Partnerskaber styrker

En grundtanke i arbejdet med at udvikle byen, er at vi som kommune og forvaltning skal fremme partnerskaber. Med erhvervsliv, borgere og andre samarbejdspartnere. Hvis vi som kommune for alvor skal alle parter arbejde i samme retning. Fremtidens byudvikling handler ikke kun om, at vi som kommune tænker i nogle klare, skarpe og fokuserede mål. Vi skal gå i spidsen for byens udvikling, men det er vigtigt, at vi er i stand til at etablere nogle stærke samarbejder med andre aktører.

Fakta om Teknik- og Miljøforvaltningeni Københavns Kommune

Teknik- og Miljøforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Dens væsentligste opgaver er at varetage myndighedsopgaver inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og inden for vej- og trafikområdet. Herudover varetager forvaltningen renholdelsen og vedligeholdelsen af byens veje og parker, og foretager parkeringskontrol. De københavnske kirkegårde hører også under forvaltningen. For- valtningen beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere sva- rende til 1.800 årsværk. Det samlede budget er på cirka 1.9 mia. kr., heraf er cirka 900 mio. kr. driftsudgifter og 1 mia. kr. anlægsudgifter.

Tanken om partnerskaber udmønter sig på mange områder i Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde. Et meget konkret eksempel er, at vi har indgået et forpligtende samarbejde med en lang række erhvervsdrivende og centrale interesseorganisationer i København om at løse problemerne med den stigende mængde cigaretskodder, fastfoodemballage og gratisaviser i byens gader.

I samarbejde med blandt andre Tivoli, British American Tobacco og Illum har vi eksempelvis udviklet et «Københavner-askebæger», som nu kan købes af de københavnske erhvervsdrivende. Københavns Kommune har sat askebægre op rundt omkring i byen, og Tivoli har sat hundredvis af askebægre op i den gamle have. Et lille bidrag til Miljømetropolens mål om, at vi skal være Europas reneste hovedstad i 2015.

Byerne er centrale i den globale udvikling

Det at have en skarp profil som storby bliver en endnu vigtigere konkurrenceparameter i fremtiden. Verden bliver mindre og mindre, mens flere og flere flytter ind til byerne, hvor over halvdelen af verdens befolkning allerede bor. Storbyerne er allerede omdrejningspunktet for den økonomiske udvikling og skal konkurrere indbyrdes om investeringer og arbejdskraft med videre.

Alt i alt synes vi selv, at vi er inde i en fantastisk positiv udvikling i København. Byen har som andre sine styrker og potentialer. Dem skal vi bygge videre på. Det er den tænkning, der ligger bag de strategiske satsninger Miljømetropolen og Metropol for Mennesker.