Oppgrader til nyeste versjon av Internet eksplorer for best mulig visning av siden. Klikk her for for å skjule denne meldingen
Ikke pålogget
{{session.user.firstName}} {{session.user.lastName}}
Du har tilgang til Idunn gjennom , & {{sessionPartyGroup.name}}

Fra barselsafsnit til eget hjem

Et kvalitativt studie af hvad danske førstegangsforældre finder betydningsfuldt i dagene efter fødslen
From the maternity ward to one’s own home
Sygeplejerske, cand. cur., ph.d. førsteamanuensis, Lovisenberg diakonale høgskole
Sygeplejerske, cand. cur. specialeansvarlig sygeplejerske, Afsnit for Mor og Barn, Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Horsens
Antropolog, ph.d. seniorforsker, DEFACTUM, Region Midtjylland Center for Fosterdiagnostik, Aarhus Universitetshospital

Formål: At undersøge, hvad førstegangsforældre finder betydningsfuldt i den tidlige barselsperiode (fra fødslen til 5 dage efter), med særlig fokus på forældrenes samspil med sundhedsprofessionelle i overgangen mellem hospitals- og kommunalsektor. Metode: Etnografisk feltforskning med deltagerobservation og interviews. Der blev inkluderet tre forældrepar, som blev fulgt under indlæggelsen på barselafsnittet og ved første besøg med sundhedsplejersken efter udskrivelsen. Empirien blev analyseret med en Spradley-inspireret analysemetode. Konklusion: Undersøgelsen viste, at førstegangsforældre tillagde indlæggelse på barselsafsnittet stor betydning, da det gav dem et frirum til trygt at finde deres nye forældrerolle og være sammen som familie. Det var ikke nødvendigt med en fast ramme for indlæggelsestiden, men en individuel tilgang var vigtigt. Måden hvorpå de sundhedsprofessionelle gav information og vejledning var betydningsfuldt. Nogle forældre fandt ensrettet information vigtigt, mens andre fremhævede positive fordele ved, at personalet havde forskellige tilgange i vejledningen. Herudover havde forældrene behov for at blive bekræftet i, at barnet fulgte normen. Med afsæt i Meleis’ transitionsteori blev der afslutningsvis diskuteret, hvordan forventninger og kulturelle normer kan være centrale for oplevelsen af, hvad der er betydningsfuldt i den tidlige barselsperiode.

Nøgleord: barselspleje, etnografisk feltstudie, førstegangsfødende, sundhedspleje, tidlig udskrivelse, transition

Aim: The aim of this study was to examine the experiences of first-time parents in their interaction with health care professionals in the transition between the postnatal ward and the child health care. Method: An ethnographic approach was used to explore three couples’ experiences and interactions with health care professionals before and after discharge from the postnatal ward. The materiel was analysed using Spradley´s method. Conclusion: The results showed that first time parents attach great importance to postnatal hospital stay, as it allowed them the opportunity to explore their new role as parents in a safe environment and to be together as a family. A set time frame for the length of stay was not necessary. Instead, an individual approach was appreciated. Information and guidance from health care professionals are deemed important and valuable by the couples. Some families valued consistent information, while others stress the benefits of different guidance approaches from different health care professional. Validation that their baby was growing as expected, was valued. Using Meleis’ Transition Theory, it was lastly discussed how cultural norms and institutional practices can be central to the couples’ experiences and expectations in the early postnatal period.

Keywords: child health care, early discharge, ethnographic method, postnatal care, primiparous, transition

Baggrund

Den tidlige barselsperiode er en overgangsperiode, som er præget af store fysiske, følelsesmæssige og sociale forandringer for nybagte forældre (1). Flere undersøgelser (2–4) viser, at især førstegangsforældre har behov for støtte og vejledning for at føle sig trygge i tiden efter fødslen. Men i Danmark er indlæggelsestiden på barselsafsnittet faldet markant indenfor de seneste årtier. I 2007 var den gennemsnitlige indlæggelsestid 3,3 døgn for alle nyfødte børn og 4,5 døgn for nyfødte af førstegangsforældre (5). I dag udskrives flergangsfødende som rutine få timer efter fødslen, mens førstegangsfødende mange steder tilbydes indlæggelse 1–2 døgn. Efter familien er udskrevet fra hospitalets barselsafsnit, tilbyder sundhedsplejersken et hjemmebesøg 4–5 dage efter fødslen (1). I Danmark er sundhedsplejersken en specialuddannet sygeplejerske, som er ansat i kommunen og som bl.a. yder støtte og vejledning til spæd- og småbørnsfamilier (6). Hun tilbyder regelmæssige hjemmebesøg hos familien i barnets første leveår (6). Den tidlige udskrivelse fra hospitalet betyder således, at nye forældre møder forskellige sundhedsprofessionelle fra forskellige sektorer (hospital, kommune) indenfor kort tid og i en periode, hvor de kan være særligt sårbare (1). Det er kendt, at plejeforløb, der strækker sig over forskellige sektorer, kan være en udfordring for professionelle og patienter, fordi vigtig information kan gå tabt i overgangen mellem hospital og kommune, og patienten derfor ikke oplever sammenhæng (7). Spørgsmålet er, hvordan disse korte forløb med mange kontakter kan organiseres, så forældrene oplever sammenhæng og tryghed i overgangen mellem sektorerne?

Den videnskabelige litteratur viser, at der er internationalt uenighed om, hvorvidt tidlig udskrivelse (24–48 timer) påvirker førstegangsforældres forældreevne. Fortalere fremhæver, at tidlig udskrivelse er en positiv udvikling væk fra patologisering af graviditet og fødsel, og at tidlig udskrivelse styrker forældrenes ansvarsfølelse og tillid til, at de kan mestre deres nye forældrerolle. Skeptikere betoner risiko for potentielle negative konsekvenser som forkortet ammeperiode, genindlæggelser og fødselsdepressioner (2). Disse negative konsekvenser er blevet undersøgt i en række kvantitative studier (8,9), som dog ikke finder signifikante forskelle mellem tidlig udskrivelse og standard care. Metodemæssige begrænsninger i studierne betyder dog, at der ikke er tilstrækkelig evidens for hverken at fraråde eller anbefale tidlig udskrivelse. Spørgsmålet er, hvad familierne synes om tidlig udskrivelse. Hvad er vigtigt for dem i mødet med de forskellige sundhedsprofessionelle, som de er i kontakt med i tiden efter fødslen? Tidligere studier har vist, at netop førstegangsforældre har særlige behov, som f.eks. adgang til fagpersonale døgnet rundt, hvilket betyder, at de kan føle sig utrygge ved tidlig udskrivelse (10–12). Andre studier finder, at førstegangsforældre er positivt indstillede og fremhæver fordele som uafhængighed og mulighed for at være sammen som familie (13–14). Disse studier er interviewundersøgelser af fødendes oplevelser med tidlig udskrivelse, mens viden om hvad forældrene finder betydningsfuldt i overgangen mellem sektorerne, er mindre belyst. En sådan viden er afgørende for både det personale, som skal sende parret hjem fra hospitalet og for det personale, som skal modtage dem i kommunen.

Formål

Formålet med denne undersøgelse var derfor at få indsigt i, hvad førstegangsforældre finder betydningsfuldt i forløbet fra indlæggelse på barselsafsnittet til efter første besøg af sundhedsplejersken. Der var særlig fokus på forældrenes samspil med sundhedsprofessionelle fra henholdsvis hospitals- og kommunal sektor.

Metode

Design

Med undersøgelsens formål for øje blev etnografisk feltstudie valgt som metode. Etnografisk feltstudie kan undersøge menneskers hverdagsliv i deres lokale, kulturelle kontekst (15). Metoden gjorde det muligt at inkludere forskellige datakilder, i dette tilfælde deltagerobservation og interviews. Det videnskabsteoretiske afsæt var symbolsk interaktionisme (16) og dataindsamling og –analyse blev gennemført i overensstemmelse med en metodologi formuleret af antropologen James Spradley (17). Spradley har med afsæt i symbolsk interaktionisme beskrevet, hvordan mening og erfaring skabes gennem dynamisk interaktion mellem mennesker og altid i en bestemt social kontekst (17). Med dette perspektiv for øje, blev data indsamlet ved at observere forældrenes samspil med de sundhedsprofessionelle på et barselsafsnit og ved første hjemmebesøg af sundhedsplejersken. Herudover blev forældrene interviewet på barselsafsnittet og efter sundhedsplejerskens besøg.

Setting og rekruttering

Undersøgelsen blev gennemført på et dansk regionshospital i Region Midtjylland. Afdelingssygeplejersken på barselsafsnittet gav tilladelse til, at undersøgelsen kunne finde sted og formidlede kontakten til de tilhørende kommuners sundhedspleje. Barselsafsnittet rummede 14 enestuer med mulighed for, at faderen kunne være medindlagt og førstegangsforældre blev tilbudt 48 timers indlæggelse. Rekrutteringen foregik således, at personalet på barselsafsnittet udleverede et informationsbrev om undersøgelsen til førstegangsforældre, som opfyldte inklusionskriterierne:

  1. Førstegangsforældre indlagt på barselsafsnittet efter en ukompliceret vaginal fødsel og som forventes udskrevet efter max. 48 timer.

  2. Barnets gestationsalder ved fødslen var 37–42 uger.

Efter forældrene havde indvilliget i at deltage, blev den ledende sundhedsplejerske i familiens hjemkommune kontaktet for at sikre, at det var muligt at overvære sundhedsplejersken første besøg. Alle adspurgte indvilligede i at deltage. I alt blev tre forældrepar inkluderet. At der ikke blev inkluderet flere, skyldes, at det ikke var praktisk muligt indenfor projektets tidsramme. Forældrene var i alderen 26–30 år og havde alle mellemlange uddannelser. Fødselsforløbene varierede fra 2 hurtige fødsler på henholdsvis 4 og 6 timer til et langt fødselsforløb på ca. 48 timer.

Deltagerobservation

Tjørnhøj-Thomsen (18) har beskrevet deltagerobservation som en metode, hvor forskeren tager del i, observerer og systematisk registrerer det sociale liv blandt de mennesker, der studeres. I denne undersøgelse deltog førsteforfatteren i møder mellem de sundhedsprofessionelle og førstegangsforældrene. Hun observerede, lyttede og fik således indblik i forældrenes samspil med de sundhedsprofessionelle fra forskellige sektorer. Der blev udarbejdet feltnoter, dels fra transskriberede båndoptagelser af møderne og dels fra stikord, som blev nedskrevet i forbindelse med observationerne og som efterfølgende blev udformet til sammenhængende tekst. Af pladshensyn fylder observationerne kun en lille del af de resultater, som afrapporteres i denne artikel.

Etnografiske interviews

Deltagerobservationen gav mulighed for at skabe en tillidsfuld relation til forældrene, hvilket var et godt udgangspunkt for interviewene. Etnografisk interview blev anvendt som redskab til at undersøge forældrenes erfaringer og forståelser, samt at få uddybet og perspektiveret de observationer og overvejelser, der var blevet gjort under deltagerobservationen (17). To semi-strukturerede interviewguides dannede rammen om de to interviews. Til interviewet på barselsafsnittet indeholdt interviewguiden 10 spørgsmål, mens den indeholdt syv spørgsmål til interviewet i eget hjem. Med udgangspunkt i Spradleys (19) anbefaling blev interviewene åbnet med eksplorerende spørgsmål, som gav plads til forældrenes egne overvejelser og erfaringer fx ”Kan I beskrive, hvordan jeres forløb på barselsafsnittet har været?” Herudover var der enkelte individuelle spørgsmål udarbejdet på baggrund af de konkrete observationer fx ”Jeg har observeret, at I har fået lidt forskellige informationer, hvordan har I oplevet det?” Interviewene blev optaget på bånd og efterfølgende transskriberet.

Dataindsamlingsperioden forløb fra 02.03.16–21.03.16. Det indsamlede datamateriale bestod af i alt 407 minutters feltobservationer og 133 minutters formelle interviews. Dette førte til i alt 95 siders datamateriale.

Forskerens position

Artiklen blev udarbejdet på baggrund af et speciale på kandidatuddannelsen i Sygepleje ved Århus Universitet. Førsteforfatteren har 10 års erfaring med barselspleje og har gennem dette arbejde været optaget af potentielle konsekvenser af den tidlige udskrivelse af førstegangsforældre – netop fordi hospitalspersonalet sjældent møder forældrene igen og derfor ikke får tilbagemelding på deres oplevelser. Undersøgelsen har således haft en klinisk forankring. Et vigtigt opmærksomhedspunkt ved feltstudiet har været forskerens relation til det det felt, der undersøges. Som sygeplejerske med kendskab til barselspleje var forskerrollen præget af en insider position. Litteraturen har peget på, at der kan være dilemmaer i at udføre feltstudie i en lokalitet, man selv har været tæt på. Der vil være en potentiel risiko for, at man som forsker, ikke får øje på de selvfølgeligheder, der er indlejret i kulturen, da de netop er blevet en implicit viden (20,21). Herudover har Krogstrup og Kristiansen beskrevet, at man som forsker kan miste den akademiske, kritiske distance, hvis man kender de mennesker, man studerer (20). Gennem konstant refleksion og nedskrivning af tanker og følelser i relation til de konkrete observationer, blev der forsøgt at tage højde disse dilemmaer. Vejlednings-situationer blev båndoptaget, så forældrenes konkrete udtalelser blev nedskrevet i et forsøg på at minimere risikoen for, at der blev tolket og noteret upræcise feltnoter med afsæt i forskerens kendskab til felten. Forskeren gjorde det tydeligt, at hun ikke var i afdelingen i rollen som sundhedspersonale, men som forsker der indsamlede viden om, hvad familierne fandt betydningsfuldt i det tidlige barselsforløb. Herudover var der løbende dialog med vejleder, som fungerede som et spejl, der kunne gøre opmærksom på evt. fordomme, der kunne være styrende for forskningsprocessen. Insiderrollen var dog også værdifuld, da den skabte let adgang til feltet, en på forhånd tillidsfuld relation til deltagerne, forståelse over for forskerens formål og lettere ved at få øje på væsentlige fokuspunkter.

Analysemetode

Som nævnt blev materialet analyseret med afsæt i Spradleys metodologi, herunder domæneanalyse, taksonomisk analyse, komponentanalyse og slutteligt udledning temaer (17). Formålet med analysen var at afdække mønstrene i datamaterialet. Domæneanalysen var første skridt i denne proces. Her identificeredes kulturelle domæner i materialet, dvs. kategorier af kulturel mening. Et kulturelt domæne indeholdt et overbegreb, der relaterede sig til forskellige underbegreber via en semantisk relation. Man søgte altså efter ord, der havde en bestemt relation til andre ord. Den semantiske relation kunne fx være ”er en slags” (17) – fx at ‘klokkesnoren’ er en slags ‘betydningsfuld faktor i følge forældrene’. Domænerne blev fundet i en analytisk proces, hvor vi undersøgte semantiske relationer i materialet og identificerede under- og overbegreber i en dialektisk proces. Der blev indledningsvist identificeret hele 88 potentielle domæner. Under den efterfølgende analyse af domænerne, blev nogle slået sammen, mens andre blev valgt fra, fordi de ikke adresserede forskningsspørgsmålet. Således blev analysen reduceret og fokuseret til to domæner: ‘Betydningsfulde faktorer ifølge mor og far’ samt ‘typer af spørgsmål, som mor og far stiller’.

Skema 1

Domænet ”Betydningsfuld faktor ifølge mor og far”.

Underbegreb

Semantisk relation

Overbegreb

Indlæggelse på barselsafdelingen, besøgstider, far inddrages, klokkesnoren, amning, informationsmateriale, tid, bekræftelse, at følge normen, individuelle behov, at være sig selv, barnets trivsel, ligestilling, tryghed, forskellige måder at vejlede, faciliteter, tilgængeligt personale, konkret information, praktiske anvisninger, ensrettet vejledning

Er en slags

Betydningsfuld faktor i ifølge mor og far

I anden del af analyseprocessen (den taksonomiske analyse) var der fokus på, hvordan underbegreberne (fx amning, praktiske anvisninger) i de udvalgte domæner relaterede sig til hinanden. Det blev konkret søgt efter ligheder og forskelle mellem underbegreberne med henblik på at gruppere dem internt i domænet (fx information og vejledning, tryghed) (17). For at tydeliggøre denne proces illustreres i skema 2, hvordan de enkelte underbegreber i domænet ”Betydningsfulde faktorer ifølge mor og far” relaterede sig til hinanden.

Skema 2

Taksonomisk analyse af domænet ”Betydningsfulde faktorer ifølge mor og far”.

Betydningsfulde faktorer i den tidlige barselsperiode ifølge mor og far

Information og vejledning

Indlæggelse på barselsafsnit

Tid

Fars inddragelse

Amning

Barnets trivsel

Ensrettet information

Forskellige tilgange i vejledningen

Praktiske anvisninger

Informationsmateriale

Tryghed

Faciliteter

Frirum

Besøgstid

At personalet tager sig tid

Medindlæggelse

Ligestilling

Bekræftelse

At følge normen

Klokkesnoren

Tilgængeligt personale

Mad i køkkenet

Eget værelse med toilet

At være sig selv

I tredje del af analyseprocessen, komponentanalysen, blev de udvalgte domæner gennemgået for kontraster (17). Eksempelvis sås en kontrast da forældrene på den ene side gav udtryk for, at de havde behov for trygheden ved indlæggelse og på den anden side lagde stor vægt på frihed til at være sig selv. Sidste del i analyseprocessen førte til udledning af kulturelle temaer i domænerne. I søgningen efter temaer handlede det om at identificere kognitive principper, der kom til udtryk igen og igen, dvs. udsagn og forståelser, som mennesker i en bestemt kulturel kontekst har accepteret som en fælles sandhed (17). I denne del af analysen blev der identificeret to fælles kulturelle forståelser; at indlæggelse efter fødslen af første barn er vigtigt, og at førstegangsforældre har brug for vejledning. De identificerede temaer udgør rammen om resultaterne, som præsenteres i denne artikel.

Etiske overvejelser

Undersøgelsen fulgte de etiske retningslinjer for kvalitativ forskning i Danmark, hvilket betød, at der ikke skulle søges tilladelse ved den nationale Videnskabsetiske komité (22), da undersøgelsen ikke indeholdt biologisk materiale. Efter gældende retningslinjer i Danmark blev deltagerne informeret mundtligt og skriftligt om formålet med undersøgelsen og at det var frivilligt at deltage. Herudover blev det understreget, at deltagerne til hver en tid kunne trække deres samtykke tilbage, og at tekst fra feltnoter og transskriberede interviews blev anonymiseret. Lydfiler blev slettet efter transskribering (23).

Resultater

Analysen resulterede i to temaer, der illustrerede, hvad førstegangsforældrene fandt betydningsfuldt i tiden efter fødslen; 1) barselsopholdet som et frirum til at være sammen som familie og 2) de sundhedsprofessionelles information og vejledning.

Barselsopholdet som ”Et frirum til at være sammen som familie”

Et centralt tema i analysen var, at indlæggelse på barselsafsnittet blev tillagt stor betydning. Alle familierne fremhævede det eksplicit, og måden hvorpå personalet informerede omkring barselsafsnittes tilbud, indikerede en forventning om, at man var indlagt i 48 timer. For forældrene blev indlæggelsen, hvor der var faste rammer, et symbol på frihed. Opholdet på barselsafsnittet blev opfattet som et trygt frirum, hvor man kunne være sammen som familie og lære de første skridt mod forældreskabet. De faste rammer, fx faste besøgstider, virkede tryg og skærmende i forhold til omgivelserne. Her havde familien mulighed for at være i deres egen boble, ”at være sig selv” og finde deres plads i den nye forældrerolle. Forældrene fortalte, at det var vigtigt, at personalet gav dem plads til at være alene, men samtidig var tilgængelige:

Jo, det var det med amningen, jeg tænkte, at jeg skulle have hjælp til og så bare at være os selv og være her uden for mange forstyrrelser og kunne koncentrere sig om, hvad der sker (…. ) Jeg synes, det har været godt, at de ikke kommer ind sådan hele tiden, at man bare kan trække i snoren, når vi har behov (Mor 1).

Jeg synes det har været rigtigt fint, at man har fået lov at passe sig selv meget, men at der stadigvæk er kommet nogen engang imellem, sådan tilpas faktisk (Far 3).

En faktor som alle forældrene fremhævede, var muligheden for at være sammen som familie og at faderen blev inddraget og anerkendt som ligeværdig forælder. Til spørgsmålet om, hvad der havde været mest betydningsfuldt i forløbet, var svaret:

Ja, så er det i hvert fald, at han kan være her, eller at manden er med, at han får informationerne (Mor 2).

Det betyder rigtig meget for mig, at far bliver inddraget rigtig meget i det hele, at han er med og også får informationerne, bliver spurgt om ting og altså bliver draget ligeså meget ind i det som mig. Det betyder rigtig meget for mig (Mor 3). Ja, det er rigtig vigtigt (Far 3).

To mødre udtrykte eksplicit, at hvis de ikke kunne være sammen som familie på barselsafsnittet, så ville de foretrække at blive udskrevet hurtigere. Indlæggelsestiden på to døgn synes alle forældrene var passende, men to af familierne nævnte faktisk, at de godt kunne være taget hjem efter et døgn, fordi det var gået så godt. Det var således ikke et bestemt tidsrum, der var vigtig, men i højere grad at opholdet blev tilpasset deres individuelle behov.

Ja, for jeg kunne godt være taget hjem i går aftes, det kunne jeg godt. Men det var også fordi, det gik så godt. Men det ved man jo ikke…. Ja, for det ville være træls, hvis man skulle tage hjem, altså at det var et krav, hvis det nu ikke var gået så godt (Mor 2).

Citatet viste, at det var den konkrete situation, der afgjorde forældrenes behov og når forløbet gik godt, så følte de sig klar og glædede sig til, at skulle hjem i vante omgivelser.

De sundhedsprofessionelles information og vejledning

Deltagerobservationerne viste, at samspillet mellem de sundhedsprofessionelle og forældrene, i høj grad handlede om information og vejledning – både på barselsafsnittet og i familiernes hjem. Forældrene gav udtryk for, at måden hvorpå personalet gav information og vejledning, var vigtig. Særligt fornemmelsen af, at personalet tog sig tid, blev opfattet positivt. To af familierne beskrev, at de havde fået tilpas individualiseret og enslydende information på tværs af sektorerne. Den tredje familie oplevede, at de forskellige sundhedsprofessionelle havde hver deres mening og tilgang til vejledningen. Nogle professionelle blev beskrevet som faglige og forklarende, mens andre var mere handlingsorienterede. Denne familie opfattede dog dette positivt, da forældrene havde forskellige behov.

Jeg tror også, at vi har to forskellige sider af det, for jeg har det nok sådan… fordi jeg mangler noget baggrundsviden inden for sundhed, så jeg kan godt lide at få forklaringen (Far 2).

Og jeg kan godt lide fysisk at få vist, hvordan jeg skal gøre (mor 2)… og derfor er det også godt at få kombinationen (Far 2).

Som det fremgik af citatet, ønskede ’Far 2’ konkrete informationer, mens ’mor 2’ ønskede, at personalet guidede hende i, hvordan barnet blev lagt til brystet. Observationerne viste, at netop denne familie i flere tilfælde fik modsatrettede informationer. Konsekvensen blev, at forældrene opfattede vejledningen som værende styret af holdninger og derfor blev det i sidste ende deres egen fornemmelse, der afgjorde deres handlinger. Mor 2 fortalte:

Ja, nu sagde hun, at vi ikke måtte gå tur med ham, men det er jo bare hendes holdning. Altså, det oplevede vi også derinde [hospitalet], at de sagde noget forskelligt. Det synes jeg egentligt…. Jeg tænker, at de ved noget andet, så der stoler jeg mest på, hvad hun siger. Også fordi, det var lidt vores egen fornemmelse, fordi han var kold (Mor 2).

Denne familie oplevede dog ikke den modsatrettede information som problematisk. En anden familie lagde derimod vægt på, at der var en ensrettet tilgang i informationen. Til spørgsmålet om, hvad der var betydningsfuldt i forhold til information og vejledning, udtrykte ’Mor 3’:

Det betyder ufattelig meget for mig, at det er det samme, der bliver sagt. For til min fødsel… den første jordemoder, hun fik mig totalt skræmt fra epiduralblokaden, indtil der kom en ny på vagt, øhhh… mange timer efter, der forklarede det på en helt anden måde. Så jeg godt turde få den. Det kunne jeg godt have brugt lidt før. Så det betyder meget for mig, at det er det samme, der bliver fortalt (Mor 3).

Moderen beskrev denne episode flere gange i forløbet. Oplevelsen havde gjort indtryk og fik hende til at reflektere over betydningen af ensrettet information.

Bekræftelse var en anden vigtig faktor i samspillet mellem forældrene og de sundhedsprofessionelle. Forældrene havde behov for at blive bekræftet i, at deres barn fulgte normen, tog på i vægt, at de ikke var alene om at blive frustrerede, når barnet græd, samt at amningen var rigtigt, og at de klarede opgaven godt nok. ’Far 2’ beskrev:

Ja, det er faktisk det allerbedste… at man ligesom har fået de der normer – eller hvad man kalder det – for hvad der er normalt. For jeg synes, at som førstegangsforældre, der er der så meget, som man ikke ved så meget om (….) det synes jeg faktisk, er noget af det vigtigste (Far 2).

Ja, for så går man ikke og er usikker hele tiden og man får overskud til at være der for barnet (Mor 2).

Alle forældrene oplevede deres forløb på tværs af sektorerne som velkoordinerede. To familier blev kontaktet af sundhedsplejersken, allerede mens de var på barselsafsnittet, og alle fik hjemmebesøg 1–2 døgn efter udskrivelsen. Mødrene syntes, at det var godt, at sundhedsplejersken kom hurtigt hjem til dem, så de kunne få bekræftet, at amningen gik godt, og at barnet tog på i vægt.

Jeg synes, at det er megadejligt, at hun allerede kommer i dag (…) Det her med amningen… nu er mælken heldigvis begyndt at løbe, men hvis det ikke var lykkedes – og jeg ikke havde følt det gik den rigtige vej – så er det jo godt, at der ikke går så lang tid (Mor 1).

Udtalelsen viste, at det var betydningsfuldt, at sundhedsplejersken fulgte tæt op familiens forløb og særligt to af familierne beskrev, at det var vigtigt, at hun havde viden og forståelse for, hvad der var gået forud for hjemkomsten.

For mig så tror jeg, at det, at der er en eller anden meningsfuld overgang, hvis man kan sige det sådan, at hun på en eller anden måde tager over efter barselsgangen, (…) sådan at man ikke starter forfra (….) Jeg synes det er rigtig godt. Det virker som om, at hun har lyst til at vide noget om os, det er trygt (mor 3).

Det er vigtigt, at hun ved, hvad der er foregået inde på sygehuset (…) For mig ville det give god mening, hvis de kunne gå ind og læse den journal, som der er skrevet på os (Mor 2).

For disse mødre var det vigtigt, at der var sammenhæng i forløbet, da det gav dem tryghed.

Diskussion

Temaerne vil primært blive diskuteret i relation til Afaf Meleis’ Transitions Theory (24) og sekundært i forhold til relevante videnskabelige forskningsresultater. Meleis’ teori er anvendelig til at forstå kompleksiteten af en transition – en overgang – og den kan inspirere sundhedsprofessionelle til, hvordan de bedst kan støtte nybagte forældre, der gennemgår en eller flere transitioner.

Barselsopholdet som ”et trygt frirum til at være sammen som familie”

Undersøgelsens resultater viser, at forældrene fandt det betydningsfuldt at være indlagt på barselsafsnittet men samtidig værdsatte de, at personalet skabte et frirum, hvor de kunne være sig selv uden at blive forstyrret. Denne kontrast har givet anledning til refleksioner over, hvorfor netop indlæggelsen på barselsafsnittet er så betydningsfuld i transitionen til forældreskabet. Her bidrager Meleis’ Transitions Theory (24) med et teoretisk perspektiv. Ifølge Meleis (24) handler transition om forandring i livsforhold og ofte gennemgår mennesker flere typer af transitioner på samme tid. Hun definerer transition som:” a passage from one life phase, condition, or status to another….. Transition refers to both the process and outcome of complex persons-environment interactions. It may involve more than one person and is embedded in the context and the situation” (25) s. 256. Med andre ord handler transition om forandring i livsforhold (25). Meleis skelner mellem forskellige former for transition. Transitionen fra at være ’par’ til ’forældre’ er en udviklingsorienteret transition, mens overgangen fra barselsafsnit til hjem er en situationel transition. En sund transition handler om at lære at mestre nye situationer og udvikle tillid til, at man kan klare processen (24). Meleis (24) beskriver adskillige faktorer, der har betydning for en sund transition, eksempelvis kulturelle og samfundsmæssige forhold. I Danmark har der i mange år været en kulturel norm om, at førstegangsfødende bør indlægges på et barselsafsnit efter fødslen. Dette ses af Sundhedsstyrelsens anbefalinger (1), hvor førstegangsforældre beskrives som mere usikre og med et særligt behov for observation og vejledning. Indlæggelse på et barselsafsnit i mindst to døgn beskrives som passende for at imødekomme disse behov. Det uddybes ikke i anbefalingerne, hvorfor netop to døgn er optimalt, men det understreges, at udskrivelse lige efter fødslen, kun bør ske efter forældrenes eget ønske og med tæt opfølgning i hjemmet (1). Forældrene i denne undersøgelse var forud for fødslen bekendt med, at de ville blive tilbudt indlæggelse i 48 timer. Ingen kunne forestille sig at blive udskrevet ambulant (efter få timer) og tilbringe den tidlige barselsperiode i hjemmet, selv om de værdsatte at have et frirum, hvor de kunne være sig selv. Spørgsmålet er, om italesættelsen af førstegangsforældre som mere usikre og med særlige behov, samt deres viden om en bestemt tidsmæssig ramme (48 timer) for indlæggelsen, kan have betydning for familiernes forståelse af, hvor den tidlige barselsperiode bør foregå? I en australsk fokusgruppeundersøgelse af kvinders behov i den tidlige barselsperiode har McLachlan (11) og Forster et al. (12) fundet lignende resultater, nemlig at familierne foretrækker en indlæggelsestid, der svarer til i den kulturelle norm i Australien (11,12). I en svensk interviewundersøgelse har Johansson et al. (13) omvendt fundet, at førstegangsforældre er positive over for udskrivelse umiddelbart efter fødslen. I Sverige tilbydes førstegangsfødende, der har haft en ukompliceret fødsel at tilbringe den tidlige barselsperiode i hjemmet. Familierne fremhæver fordele som frihed til selv at bestemme, udvikling af selvtillid og at dele ansvaret som forældre (13). Dette støttes af Löf et al. (14), der har fundet, at udskrivelse før 36 timer styrker førstegangsfamilier i udviklingen af deres fælles forældrerolle. Ovenstående fund tyder på, at præsentationen af en bestemt tidsramme, og at samfundets kulturelle norm for, hvor den tidlige barselsperiode bør foregå, kan påvirke, hvilken betydning førstegangsforældre tillægger indlæggelse kontra barselsophold i eget hjem. Alle forældrene i nærværende undersøgelse fortalte, at de følte sig klar til udskrivelse og glædede sig til at komme hjem i vante omgivelser. To af familierne angav, at det ikke var afgørende at være indlagt i to døgn, men at det vigtigste var, at udskrivelse ikke var et krav, men blev tilpasset deres individuelle behov. Lignende resultater er beskrevet i flere studier (2–3,26–27), der netop har peget på, at en individuel tilgang og medbestemmelse i forhold til udskrivelsestidspunkt er vigtigt, mens indlæggelsestiden ikke er afgørende. Ovenstående fund indikerer, at der kan være gevinster ved at prioritere en fleksibel og individuel tilgang i tilrettelæggelsen af den tidlige barselsperiode, frem for en fastsat ramme.

Ifølge Meleis (24) er det ”at føle sig forbundet” med andre mennesker centralt for at sikre en sund transition. Tilsvarende ses i denne undersøgelse, hvor forældrene både fremhævede, at det var betydningsfuldt at have tilgængeligt personale døgnet rundt – altså at føle sig forbundet til sundhedsprofessionelle – men også at være sammen som familie. At faderen var være medindlagt og blev inddraget, var helt afgørende for følelsen af at blive set som en helhed og far som ligeværdig i forældrerollen. Lignende resultater ses i andre studier (4,12,28). En svensk interviewundersøgelse (4) har fundet, at muligheden for, at faderen kan være medindlagt, øger mødres oplevelse af tryghed i den tidlige barselsperiode, og personalets holdning til faderen, har afgørende betydning for oplevelsen af tilfredshed med barselsopholdet. Samtidig har Nielson et al. (2) beskrevet, at mange forældre oplever, at opholdet på barselsafsnittet primært har fokus på mor og barn, og at far ikke føler sig inddraget og velkommen (2). I nærværende undersøgelse viser observationerne, at der var meget fokus på mødrene, mens der blev stillet få spørgsmål til fædrenes behov. Til gengæld blev fædrene inddraget i praktiske gøremål og når, der blev snakket om barnets trivsel og parforholdet, og ingen af fædrene syntes, at de manglede inddragelse. Spørgsmålet er derfor, om fædrene har specifikke behov, der bør tilgodeses, eller om en fælles tilgang er fyldestgørende. Ovenstående betragtninger tyder på, at et vigtigt opmærksomhedspunkt i samspillet mellem sundhedspersonalet og førstegangsforældrene er, at personalet ser familien som en helhed og har særlig fokus på at inddrage far.

De sundhedsprofessionelles information og vejledning

Meleis beskriver (24), hvordan sundhedsprofessionelle, gennem forskellige interventioner (Nursing terapeutics) kan være med til at facilitere en sund transition. Gennem vejledning og information kan sundhedsprofessionelle forberede nybagte forældre på, hvad de kan forvente af den nye situation. Dette er betydningsfuldt for en sund transition. Omvendt kan manglende vejledning og modstridende information virke hæmmende (24). Observationerne i denne undersøgelse viste, at personalet i nogle tilfælde vejledte forskelligt og ’Mor 3’ fandt det frustrerede at få modsatrettet information. Dette resultat understøttes af en række danske og internationale studier, der netop fremhæver, at modsatrettet information er kilde til frustration og usikkerhed blandt barselsfamilier (29,30,31). Resultaterne i nærværende undersøgelse viser dog, at forskellige tilgange i vejledningen også kan opleves positivt. Særlig en familie beskrev fordelene ved henholdsvis en forklarende og en handlingsorienteret tilgang, da mor og far havde forskellige behov. Forældrene oplevede det som vigtigt, at sundhedsplejersken kom hurtigt ud, og at hun havde kendskab til deres forløb forud for udskrivelsen. Lignende resultater har Berimani et al. (29) fundet i deres svenske studie, hvor forældrene beskriver, at det giver dem tryghed, at sundhedsplejersken ved alt om deres forløb og etablerer en relation, der kan forløbe over længere tid. En væsentlig årsag til at forældrene i nærværende undersøgelse fandt tidlig hjemmebesøg betydningsfuldt var, at det gav dem mulighed for at blive bekræftet. Gennem hele forløbet havde forældrene behov for at blive forsikret om, at de gjorde det godt nok, og at barnet udviklede sig normalt. Det gav dem mod og tro på, at de kunne mestre opgaven, hvilket netop er en faktor, som ifølge Meleis (24) virker fremmende for transitionen.

Metodologiske styrker og svagheder

I denne undersøgelse blev der både anvendt deltagerobservation og interviews, hvilket har gjort det muligt at belyse undersøgelsens fokus fra flere perspektiver. Begge forældre blev inddraget og fulgt over flere dage og i forskellige kontekster. Der blev således både anvendt metodetriangulering, tidstriangulering, rumtriangulering og persontriangulering, hvilket styrker validiteten (32). Undersøgelsen blev lavet som et kanditatspeciale, hvilket satte en tidmæssig begrænsning på dataindsamlingsperioden. Valget om at følge forældrene i tre dage har givet mulighed for at lave deltagerobservation, men til gengæld sat en begrænsning i forhold til, hvor mange forældrepar det var muligt at inkludere. Muligheden for at inkludere flere par og evt. lave purposive sampling, hvor man målrettet inkluderer forskellige typer af familier, ville have styrket undersøgelsens resultater i forhold til datamætning og overførbarhed.

Konklusion

Resultaterne i undersøgelsen viser, at førstegangsforældre, der har haft en ukompliceret fødsel, finder det betydningsfuldt at blive indlagt på et barselsafsnit efter fødslen. Opholdet giver dem et frirum til at være sammen som familie og i trygge rammer at tage deres første skridt i forældreskabet. De sundhedsprofessionelle kan gennem interventioner som vejledning og information faciliterer en sund transition til eget hjem. Førstegangsforældrene tillægger de sundhedsprofessionelles måde at give information og vejledning stor betydning. Modsatrettet information fra forskelligt personale skaber frustrationer hos nogle forældrepar, mens forskellige tilgange i vejledningen kan opleves som positiv, fordi forældrene har forskellige behov. Personalets bekræftelse er betydningsfuldt gennem hele forløbet og tidlig hjemmebesøg af sundhedsplejersken værdsættes. På baggrund af diskussionen med Meleis’s transitionsteori kan der argumenteres for, at kulturelle normer og samfundsmæssige forhold kan påvirke forældres oplevelse af indlæggelsestid og passende tidspunkt for udskrivelse. Studiets resultater indikerer, at der kan være gevinster ved at prioritere en fleksibel og individuel tilrettelæggelse af den tidlige barselsperiode.

Implikationer for praksis

Det foreslås, at udskrivelsestidspunktet tilrettelægges ud fra den enkelte families behov, frem for en fastsat tidsramme. God overlevering af information og et tidligt hjemmebesøg af sundhedsplejersken er afgørende. En måde at sikre dette er, at barselsafsnittet skriver et korrespondancebrev til sundhedsplejersken ved udskrivelsen, som beskriver forløbet på hospitalet, hvilket man i dag eksempelvis gør i Region Midt (33).

Referencer

1. Brot C, Poulsen A, Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for svangreomsorgen. 2. udgave ed. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2013. Available at: www.sundhedsstyrelsen.dk. Accessed 05.05.2016

2. Nilsson I, Danbjørg DB, Aagaard H, Strandberg-Larsen K, Clemensen J, Kronborg H. Parental experiences of early postnatal discharge: A meta-synthesis. Midwifery 2015;31(10):926. DOI: https://doi.org/10.1016/j.midw.2015.07.004

3. Weiss ME, Lokken L. Predictors and outcomes of postpartum mothers’ perceptions of readiness for discharge after birth. Journal of obstetric, gynecologic, and neonatal nursing : JOGNN / NAACOG 2009;38(4):406–417. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1552-6909.2009.01040.x

4. Persson EK, Fridlund B, Kvist LJ, Dykes A. Mothers’ sense of security in the first postnatal week: interview study. J Adv Nurs 2010;67(1):105. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1365-2648.2010.05485.x

5. Sundhedsdatastyrelsen. Indlæggelse af nyfødte. Available at: http://esundhed.dk. Accessed 05.05, 2016.

6. Brot C, Poulsen A, Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2. udgave ed. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2011. Available at: Sundhedsstyrelsen. Accessed 01.10.18.

7. Hagerup A, Sommer C. Patienter tabes mellem sektorovergange. Sygeplejersken. Danish Journal of Nursing. 2015;115(7): 22–27. Available at: Sygeplejersken: Accessed 01.10.18

8. Brown S, Small R, Argus B, Davis PG, Krastev A. Early postnatal discharge from hospital for healthy mothers and term infants. Cochrane Database Syst Rev 2002 01:N.PAG-N.PAG 1p. DOI: https://doi.org/10.1002/14651858.CD002958

9. Bravo P, Uribe C, Contreras A. Early postnatal hospital discharge: the consequences of reducing length of stay for women and newborns. REV ESC ENFERMAGEM USP 2011 2011;45(3):758–763 6p. DOI: https://doi.org/10.1590/S0080-62342011000300030

10. Hjälmhult E, Lomborg K. Managing the first period at home with a newborn: a grounded theory study of mothers’ experiences. Scand J Caring Sci 2012;26(4):654–662. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1471-6712.2012.00974.x

11. McLachlan HL, Gold L, Forster DA, Yelland J, Rayner J, Rayner S. Women’s views of postnatal care in the context of the increasing pressure on postnatal beds in Australia. Woman and Birth 2009 12;22(4):128–133 6p. DOI: https://doi.org/10.1016/j.wombi.2009.04.003

12. Forster DA, McLachlan HL, Rayner J, Yelland J, Gold L, Rayner S. The early postnatal period: exploring women’s views, expectations and experiences of care using focus groups in Victoria, Australia. BMC pregnancy and childbirth 2008;8(1):27–27. DOI: https://doi.org/10.1186/1471-2393-8-27

13. Johansson K, Aarts C, Darj E. First-time parents’ experiences of home-based postnatal care in Sweden. Ups J Med Sci 2010;115(2):131–137. DOI: https://doi.org/10.3109/03009730903431809

14. Löf M, Svalenius EC, Persson EK. Factors that influence first-time mothers’ choice and experience f early discharge. Scand J Caring Sci 2006 09;20(3):323–330 8p. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1471-6712.2006.00411.x

15. Wind G. Antropologisk feltarbejde. In: Glasdam S, editor. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. 1st ed.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2013. p. 120–130.

16. Blumer H. Symbolic interactionism: perspective and method. Englewood Cliffs: Prentice Hall; 1969.

17. Spradley JP. Participant observation. Australia: Wadsworth, Thomson Learning; 1980.

18. Tjørnhøj-Thomsen T, Whyte SR. 4 Feltarbejde og deltagerobservation. In: Vallgårda S, Koch L, editors. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4 udgave ed. København: Munksgaard; 2013. p. 90–118.

19. Spradley JP. Asking descriptive questions. The ethnographic interview USA: Wadsworth Group/Thomsen Learning; 1979. p. 247-78-91.

20. Krogstrup HK, Kristiansen. Deltagende observation. 2. udgave ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2015.

21. Wadel C. Feltarbeid i egen kultur: en innføring i kvalitativt orientert samfunnsforskning. Flekkefjord: Seek; 2002.

22. De videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland. Hvilke projekter skal anmeldes? Available at: http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/forskning/de-videnskabsetiske-komiteer/anmeldelse/hvilke-projekter-skal-anmeldes/. Accessed 25.02, 2016.

23. Nordic Nurses’ Federation. Ethical guidelines for nursing research in the Nordic countries. Vård i Norden 4. 2003. Avalilable at: http://ssn-norden.dk. Accessed 17.06.2018

24. Meleis AI, Sawyer LM, Im EO, Hilfinger Messias DK, Schumacher K. Experiencing transitions: an emerging middle-range theory. ANS.Advances in nursing science 2000;23(1):12.

25. Chick N, Meleis A. Transitions: A nursing concern. In: Chinne PL editor. Nursing research methodology: issues and implementation Rockville: Aspen publishers; 1986. p.237–257.

26. Danbjørg DB, Wagner L, Clemensen J. Do families after early postnatal discharge need new ways to communicate with the hospital? A feasibilility study. Midwifery 2014 06;30(6):725–732 8p. DOI: https://doi.org/10.1016/j.midw.2013.06.006

27. Bernstein HH, Spino C, Lalama CM, Finch SA, Wasserman RC, McCormick MC. Unreadiness for postpartum discharge following healthy term pregnancy: Impact on health care use and outcomes. ACAD PEDIATR 2013 Jan;13(1):27–39 13p. DOI: 10.1016/j.acap.2012.08.005

28. Ellberg L, Hogberg U, Lindh V. ‘We feel like one, they see us as two’: new parents’ discontent with postnatal care. Midwifery 2010 08;26(4):463–468 6p. DOI: https://doi.org/10.1016/j.midw.2008.10.006.

29. Barimani ML, Vikström A. Successful early postpartum support linked to management, informational, and relational continuity. Midwifery 2015 08;31(8):811–817 7p. DOI: https://doi.org/10.1016/j.midw.2015.04.009.

30. George L. Lack of preparedness: Experiences of first-time mothers. MCN, The American Journal of Maternal/Child Nursing 2005;30(4):251–255. DOI: https://doi.org/10.1097/00005721-200507000-00009

31. Enheden for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden LUP fødende: Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende. Frederiksberg 2014: Avilable at: https://patientoplevelser.dk. Accessed 17.06.2018

32. Polit DF, Beck CT. Essentials of nursing research: appraising evidence for nursing practice. 7. ed., international edition ed. Philadelphia: Wolters Kluwer Health /Lippincott Williams & Wilkins; 2010.

33. Kompetancecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden. LUP Fødende 2017: Landsdækkende undersøgelse af Patientoplevelser. Frederiksberg 2018. Avilable at: https://patientoplevelser.dk Accessed 17.06.2018. 

Idunn bruker informasjonskapsler (cookies). Ved å fortsette å bruke nettsiden godtar du dette. Klikk her for mer informasjon