I sygeplejen varetager sygeplejersken ofte komplekse og dilemmafyldte opgaver, hvor det er vigtigt at have øje for den individuelle patienten. Måske en patient der er i dyb krise, men som forhåbentligt kureres og vender tilbage til hverdagslivet. Et helhedssyn på patienten i forhold til at gøre det bedste for patienten, der hvor patienten ikke kan selv, er derfor påkrævet. Allerede i 1959 skriver Virginia Henderson om, at det er både i forhold til styrke, vilje og viden:

To assist the individual, sick or well, in the performance of those activities contributing to health or its recovery (or to peaceful death) that he would perform unaided if he had the necessary strength, will or knowledge (1).

Det er fortsat vigtigt, at sygeplejerskerne står fast på hensynet til patienten. Sygeplejersker betragter ofte sig selv som patientens advokat, og det er måske netop fordi sygeplejersken har et specielt fokus på patienten som person. Et menneske med individuelle behov og hverdagsliv der skal leves. Fx i kræftsygeplejen hjælpes og støttes patienterne, så et hverdagsliv kan leves, og i sygeplejen inddrages patienternes oplevelser.

Læs om netop sygeplejersker og forskningens fokus på patienter og deres oplevelser i dette nummer af Nordisk Sygeplejeforskning fx i artiklen: «Telefonkonsultation ved kliniske kræftforsøg. Projektsygeplejerskens opfølgning på informationen før samtykke til -kliniske forsøg – patientens perspektiv», hvor undersøgelsen af telefonkonsultation ved -kliniske kræftforsøg netop viser at bivirkninger og håndtering af hverdagsliv er noget af det der drøftes mest under konsultationen.

Så fokus i sygeplejen er stadig på det levede liv og støtte og hjælp til den individuelle patient. Sygeplejerskerne står fast på hensynet til patienten, og værner om sygeplejens grundværdier med værdige forhold for patienterne.

Referencer

1. Henderson V. An interview of Virginia Henderson. Interview by Trevor Clay. Nurs Stand 1988;3(9):18–9