I den andre delen i dette nummer med temaet om etniske minoriteter og flygtninger i Nordisk Sosialt Arbeid er hen- sigten at få åbnet for refleksioner over socialt arbejde som er påtrængende for socialrådgivere i Norden. Det fælles fokus for de fire artikler er en kritisk tilgang til bagvedliggende indsigter om emnet som aktuelt har indflydelse på den sociale indsats. Udgangspunktet for temanummeret er ikke etniske minoriteter og flygtninge som målgruppe for social indsats. Det er socialt arbejde og et udsnit af de refleksioner, som indgår i social indsats overfor mennesker i komplekse samfundsmæssige vilkår.

I 2004 vedtog International Føderation of Social Workers Ethics in social work, State- ment of principles.1 Det nye dokument indeholder etiske principper, der fremhæver socialt arbejdets grundlag som udover de internationale konventioner, har menneskerettigheder

og menneskelig værdighed som det ene grundlæggende princip og social retfærdighed som det andet. I slutningen opregnes generelle retningslinier om professionel adfærd. Udgangspunktet for Ethics in social work er definitionen af socialt arbejde, som det blev defineret i 2000 af International Føderation of Social Workers:

The social work profession promotes social change, problem solving in human relationships and the empowerment and liberation of people to enhance well-being. Utilising theories of human behaviour and social systems, social work intervenes at the points where people interact with their environments. Principles of human rights and social justice are fundamental to social work.

Temanummerets artikler er rettet på to elementer af definitionen. Den ene del er diskussion af hvilke teorier og hvilke forskningsresultater, der inddrages i indsatsen, betydningen heraf i forhold til forståelsen af emnet og endelig i forhold til det udøvende sociale arbejdets bidrag til fastholdelse i bestemte forståelser. I den anden del har artiklerne et udgangspunkt om medborgerskab og her giver artiklerne en mulighed for at sætte medborgerskab, centralt i refleksionerne i socialrådgivernes handlinger.

Aleksandra Ålund’s indledende bidrag Migration and Social Citizenship peger på, at flytninger som forener forskellige dele af verden, ses som kategoriseringer af mennesker og som trussel mod den sociale velfærd. Forskningen har manglende opmærksomhed på lavtlønsgrupper og på, at der er grupper, der udelukkes fra medborgerskab. Det kulturelle er blevet et problem mere end det er blevet en tilgang. Konstruktionen af etnicitet konkluderer Aleksandra Ålund hænger sammen med kulturel hierarkisering, diskriminering og social udstødelse. Det er en udvikling på vej mod et delt sam- fund og delingen vil være efter kulturel og socialpolarisering efter etniske linier. Det er dannelsen af en klasse, der ikke har del i medborgerskabet, men som er uden for og for hvem vilkårene er social ulighed.

Kan vi lære af historien om romaerne? Camilla Nordberg kommer i sin artikel Med ödmjuka hälsninger från marginalen-romers anspråk på fullvärdigt medborgerskab med et indlæg om, hvordan romaerne gennem historien og aktuelt er et folk, som har levet og lever blandt os, og hvor deres historie er om at være udenfor. Med afsæt i finske romaer, der har fulde medborgerrettigheder, argumenteres for at medborgerskabsbegrebet kan bruges som et analytisk begreb når in casu romaerne vilkår skal belyses. Analysebegrebet bliver centralt og vedkommende for socialt arbejde, da det forbinder nationalstat, rettigheder og kultur med den nordiske velfærdsmodel.

Det kulturelle inkluderende medborgerskab giver netop anledning til at retænke hvordan socialt arbejde kan formidle debat om social retfærdighed fra en kulturel inkluderende medborgerskabsvinkel.

Disse overvejelser kan tage sit udgangspunkt i Kirsten Hvenegårds artikel om praksis i den kommunale integrationsindsats. Her er fokus på praksis i integrationsarbejdet

i to kommuner i henholdsvis Sverige og Danmark, hvor indsatsen i Malmø og Frederiksberg sammenlignes.

En central teknik, viser artiklen, er brug af kontrakter og en opdragende indsats, der er rettet på viljen til at træffe de rette valg. Det er faktorer i den sociale indsats, fremhæves det, når individer skal bringes til at praktisere medborgerskab og dermed blive forvandlet fra uintegrerede individer til medborgere.

Socialrådgiverens forhold til magt er der for lidt opmærksomhed på i konkret udførsel af socialt arbejde, men i høj grad også i de teoretiske overvejelser. Dette er et hovedbudskab i Flora Ghosh artikel. Udelukkende at se på magt er ikke holdbart i socialt arbejde. For at forstå hvordan magten skaber og fastholder distinktioner i socialt arbejde må der nødvendigvis medtænkes sammenvævninger af køn, etnicitet, klasse. Det kan et intersektionalt perspektiv give. Der argumenteres for at et intersektionalt perspektiv kan give en nødvendig udvikling af socialrådgiveres forståelse af magt og den komplicerede kontekst magt og socialt arbejde indgår i. Det er ikke tilstrækkeligt at tænke magt i et Foucault perspektiv.

Som nævnt præsenterer temanummerets artikler et udsnit af de refleksioner som indgår i social indsats overfor mennesker i komplekse samfundsmæssige vilkår. Hvordan kan der så reflekteres i forhold til det sociale arbejdets værdier? Social work grew out of humanitarian and democratic ideals, and its values are based on respect for the equality, worth, and dignity of all people.2

At socialt arbejdet og dets værdier er tæt forbundet med demokrati er et vigtigt opmærksomhedspunkt for socialrådgivere i Norden.

I Norden er det sociale arbejde karakteriseret ved at det hovedsagelig foregår som i offentligt regi eller med et andet udtryk i den demokratiske stats regi. Det henviser til at den bemyndigelse socialrådgiverne har i udøvelsen af det sociale arbejde er fra demokratiet og delegeret fra borgerne. Her referer udtrykket borgere tilbage til cives og ikke til subjekter. Borgerne, cives, i civitas sibi princep producerer sig selv som borgere i deres sociale praksis, men en monark, en gud eller historien producerer undersåtter og subjekter. ( Jarvad 1993 p 164). Mennesker konstitueres som borgere ved formelle borgerrettigheder og gennem forvaltnings- og retssikkerhedslove gengives de formelle borgerrettigheder. Jarvad (1993) finder at de kræver og har altid krævet en aktiv med- leven fra de anvendende funktionærers side for at kunne virkeliggøres.

Der røres her ved de professionelles rolle som funktionærer. De professionelle kommer i kontakt med borgerne på forskellig vis. I The Public Duties of the Professions udtrykkes forventningerne til de professionelle: We depend upon the services of the professional to increase the control we have over our own lives – to maintain our health, to handle our legal and financial affairs, to protect our interest in the political arena,… to assist us in times of trouble. (Jennings 1987). Frederic Reamer argumenterer for at socialt arbejde er rettet mod at gøre godt og at der er en særlig forbindelse mellem socialt arbejde og velfærd. Forbindelsen er udøvere af socialt arbejde og deres engagement i

social retfærdighed og mennesker som har vanskelige vilkår.(Reamer 1987) At der er enighed blandt praktikere og akademikere i socialt arbejde om at værdier er integreret del af socialt arbejde fremhæves af Sarah Banks (Banks 2006)

Med tilgangen socialt arbejde i forhold til emnet etniske minoriteter og flygtninge i Norden er der givet opmærksomhed på den definition af socialt arbejde og de etiske principper som International Føderation of Social Workers har udarbejdet. Som det er fremgået af foregående og som artiklerne alle kommer ind på, er mennesker som borgere og medborgere en grundlæggende tilgang i socialt arbejde. I tider med krav om standardiseringer til brug for gennemsigtigheden og vurderinger af de sociale indsatser er det en tilgang, der er nødvendig som en del af socialfaglige refleksioner.

Temanummeret har været forankret i Den danske redaktion og Flora Ghosh har sammen med Inge Schiermacher stået for arbejdet med artiklerne.

Endnotes

1 2 Fra uddybningen af definitionen på socialt arbejde. www.IFSW.org

Litteratur

Banks, Sarah (2006) Ethics and values in social work Palgrave Macmillam New York

Jarvad, Ib Martin(1993) Ret og Stat – Tværvidenskab Christian Ejlers Forlag København

Jennings, Bruce, Callahan, Daniel, Wolf, Susanne M. The professions: Public Interest and Common Good. The Hastings Center Report Vol 17 no 1 1987

Reamer, Frederic. Social Work: Calling or Career? The Hastings Center Report Vol 17 no 1 1987