Liz Campell 2013

Organised Crime and the Law – A Comparative Analysis

Hart Publishing: Oxford and Portland, OR. 273 sider.

Campell laver en komparativ dogmatisk, teoretisk og normativ, analyse af lovgivningen omhandlende organiseret kriminalitet i Irland og Storbritannien. Problematikken består af en forværret organiseret kriminalitet, og en samfundsmæssig reaktion herpå, som kompromitterer sigtedes rettigheder. Det dominerende politiske narrativ angående organiseret kriminalitet beskriver truslen som sofistikeret og voldelig, mens domstolenes håndtering ses som utilstrækkelig og inkonsekvent. Yderligere ses politiet som værende hæmmet i sin efterforskning, anklagemyndigheden som stækket og strafudmålingen som ude af trit med politikernes ønsker og retsfølelsen i øvrigt. Politikernes diagnose af situationen er, at hensynet til ”due process” vejer for tungt, og at dommerstanden ikke udviser tilstrækkelig vilje til at prioritere almenvellet over det kriminelle individ. Det er med andre ord slående, hvor meget denne karakterisering af det politiske klima har til fælles med diskussionerne om kontrollen af organiseret kriminalitet herhjemme.

Bogen starter, som nødvendigt, med en grundig redegørelse af de akademiske diskussioner om definitionen på organiseret kriminalitet. Definitionen tager afsæt i fraværet af ideologiske og politiske ambitioner med kriminaliteten. Endvidere afgrænser hun bandekriminalitet og økonomisk kriminalitet, om end det er tydeligt, at der er indholdsmæssigt overlap og gengangere i persongalleriet. Både i Irland og Storbritannien er der blevet indført nye og væsentlige kriminaliseringer, straffeprocessen er ændret, og rammerne for politiets efterforskning er blevet udvidet. Campells analyse fokuserer på lovgivningens konstruktion, anvendelse og fortolkning, og altså ikke på de institutionelle ændringer på området. Udviklingen relateres løbende til den overnationale dimension, hvor særligt den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er relevant, men også EU-direktiver og FN-konventioner. Kriminalitetens udspring er dog altid lokalt, så analysen ligger mest vægt på den nationale lovgivning i de to respektive lande.

Formålet med at lave en komparativ analyse af national lovgivning er, at belyse forskelle som måtte være stimuleret eller bevaret af kulturelle, sociale og juridiske omstændigheder. Her er det særlig interessant, at Irland har en historie med at bekæmpe terrorisme og paramilitære grupperinger. Campell gør det klart fra starten, at hun anskuer udviklingen gennem en normativ teoretisk linse, der tillægger individets rettigheder stor vægt. Gennem denne linse påpeger hun, at den aktuelle udvikling er præget af spændinger mellem den lovgivende og den dømmende magt. Det er en klassisk diskussion om de modsatrettede hensyn til effektivitet overfor retssikkerhed og deontologisme overfor utilitarianisme. Hun argumenterer på glimrende vis for, at hendes analyse har relevans hinsides et kriminologisk fokus på aktørerne og et juridisk fokus på myndighedernes reaktioner, fordi lovgivning rettet mod organiseret kriminalitet illustrerer mere overordnede pønologiske og kriminalpolitiske tendenser.

Der eksisterer en spænding mellem domstolenes vægtning af individets rettigheder i straffeprocessen og politikerne, der er mere optaget af hensynet til almenvellet. Campell redegør nøgternt for elementerne i denne spænding og de udviklinger, der skærper den, men forfalder aldrig til forsimplede fremstillinger, for eksempel om domstolene som borgernes sidste værn mod autoritative og mediedrevne politikere. Tvært i mod er hendes gennemgang detaljeret, sober og nuanceret. Hun konkluderer, at det er implementeringen af den eksisterende lovgivning, der er udslagsgivende for effektiviteten af bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet. I hendes analyse er det ikke formålstjenstligt med nye beføjelser og skærpede sanktioner, og hun kritiserer mange af disse tiltag for at være mere ekspressive end pragmatiske. Campell gennemgår blandt meget andet ændringerne i den strafferetlige proces desangående retten til en jury og de skærpede bestemmelser, der følger med trusler mod vidner. Der er også en omfattende gennemgang af de civilretlige bestemmelser for at beslaglægge kriminelles værdier i fravær af en dom. Et andet interessant eksempel er beskatning af indtjening fra organiseret kriminalitet. Selvom en person ikke kan dømmes for organiseret kriminalitet, kan myndighederne i Irland og Storbritannien beskatte fortjenester fra for eksempel narkotikasmugling eller bordeldrift.

Formålet med nye lovændringer rettet mod organiseret kriminalitet er som regel at øge sandsynligheden for, at der opnås en fældende dom. Det er ikke altid, at dette mål helliger midlet og Campell holder konsekvent fast i princippet om den enkeltes behov for beskyttelse mod den mægtigere stat. Dette gør hun til trods for, at hun beredvilligt anerkender, at problemernes omfang og seriøsitet er stigende. Der begås flere mord, som involverer skydevåben, færre mord opklares, og nordvest Europa er et knudepunkt for narkotikadistribution. Campell konkluderer, at resultatet er en opblomstring af kommunitaristiske normer på bekostning af liberalistiske ditto. Dette medfører en bevægelse væk fra fokus på individets rettigheder, som potentiel mistænkt, i retning af et fokus på fællesskabets rettigheder, som potentielle ofre. Hermed foregår indirekte en udviskning mellem opfattelsen af, hvad der udgør et meget alvorligt socialt problem, og hvad der er en national nødstilstand. Der er sket en normalisering af det ekstraordinære.

Campells analyse er grundig og velskrevet og tiltrængt. Det er bemærkelsesværdigt så mange paralleller, der er til udviklingen i Danmark og Skandinavien i øvrigt. Detaljerne i den dogmatiske analyse af retstilstandene i Irland og Storbritannien fylder meget i den samlede analyse. Denne grundighed er et af bogens stærkeste aspekter, men den mere overordnede kriminalpolitiske kontekstualisering er også vellykket og relevant.

Både Irland og Storbritannien er gået markant længere i kampen mod organiseret kriminalitet, end vi er herhjemme. Bogen kan på det varmeste anbefales, hvis man er interesseret i at kende styrker og svagheder ved de kriminalitetsbekæmpende tiltag, som formentlig bliver introduceret i den hjemlige politiske diskussion indenfor en overskuelig årrække.