Nordisk poesi er et bredt felt, som dækker mange forskellige udtryksformer skrevet på forskellige tidspunkter og steder, i forskellige sprog og med baggrund i forskellige æstetiske idealer. Det foreliggende nummer af Nordisk poesi giver et godt indblik i denne forskellighed og indfrier hermed tidsskriftets ambition om at dække den nordiske poesiforskning i hele sin bredde. Mere præcist optegner nummeret samme bevægelse, som var fremhævet i et interview med redaktionen i forbindelse med tidsskriftets lancering i 2016 og havde overskriften »Fra hiphop til romantikk: tid for lyrikk«.1 I nærværende sammenhæng sker det dog i omvendt rækkefølge, idet nummerets tre artikler bevæger sig fra Henrik Wergelands digtning over svensk politisk poesi i mellemkrigstiden og frem til rap fra de allerseneste år. Der er med andre ord stor variation i tid, poetisk form og stil, men der er også et fælles anknytningspunkt. Alle artiklerne omhandler nemlig aspekter, der har med nationen og national identitet at gøre.

Elin Stengrundet indleder nummeret med artiklen »Det autoritære og sublime Norge i Henrik Wergelands »Paa Havet i Storm« (1834)«. Som titlen anfører, undersøger artiklen et af Wergelands mest betydningsfulde digte med særligt henblik på det lyriske jegs forhold til fædrelandet. Med afsæt i den tidligere forskning i digtet optegner Stengrundet sit særlige perspektiv, som understreger digtets dobbeltmærkede blik på Norge. Hun viser, at jeget er præget af både misfornøjelse og beundring, og på den ene side oplever sit fædreland som autoritært og reaktionært og på den anden side ser det som et godt sted. Desuden fremstilles Norge som et land, der tilbyder sublime oplevelser, og som dermed skaber grundlag for både frygt og beundring. Stengrundet argumenterer i denne forbindelse for, at der er slående paralleller mellem digtet og Edmund Burkes teori om det skønne og det sublime.

Med Bibi Jonssons artikel »Nationalism och nazism i parnassens marginal. Om svensk politisk poesi och kampsång« foretager vi et stort spring frem i tid og til en ganske anden type poesi, nemlig politisk poesi fra mellemkrigstiden, der taler nationalismes og nazismes sag. Jonssons undersøgelse er motiveret af, at denne poesi netop nu eksponeres på nettet af flere nationalistisk eller nazistisk orienterede grupper, og at den som sådan ikke blot kan affejes, men kalder på undersøgelse. Artiklen tilbyder dels en indkredsning af denne slags politiske digtning, dels en mere specifik undersøgelse og eksemplificering af denne digtnings måde at formidle sit budskab. I den forbindelse viser Jonsson bl.a., hvordan den nationalistiske og nazistiske holdning ofte kom til udtryk i sange, som var kendetegnet ved et traditionelt formsprog, et kollektivt digtjeg og et begrænset billedsprog, ord- og motivforråd.

Den sidste artikel i nummeret er skrevet af Maïmouna Jagne-Soreau og handler om den svensk-gambianske rapper Erik Lundins sang »Suedi« fra 2015. Artiklen anlægger et specifikt litterært perspektiv på teksten, der optræder i antologien Third Culture Kids (2017), og afsøger den personlige identitetshistorie, som sangen formidler. I analysen fokuseres der på den dobbelte hjemløshed, som er pointeret i begrebet mellanförskap, idet jeget oplever hverken at blive betragtet som rigtig svensk i Sverige eller at høre til i sin fædrene slægts hjemland. Men det vises også, hvordan Lundin taler for en omdefinering af det svenske nationale fællesskab på postnationale præmisser, så det på én gang kan lade sig gøre at være ikke-hvid og svensk uden at føle skam. At være suedi får en positiv klang og kommer til at referere til noget, man kan være stolt over. Det giver den ikke-hvide postindvandringsgeneration en mulighed for at kunne identificere sig som svensk.

Nummeret afsluttes af to anmeldelser. Det drejer sig dels om Per Erik Ljungs anmeldelse af Michael Kallesøe Schmidts bog Forfatterpoetik. En genres historie. Dels om Evelina Stenbecks anmeldelse af Anna Möller-Sibelius: Dikt och ideologi. Gösta Ågrens, Lars Huldéns och Claes Anderssons 1960–70-talspoesi.

Vi ønsker jer god læsning.

Louise Mønster

Daniel Möller

Hans Kristian Rustad

Silje Harr Svare