Örjan Berner

Härskarna i Kreml: Från Gorbatjov til Putin

Stockholm: Albert Bonniers Förlag 2014 418 sidor. ISBN 978910143480

Örjan Berners bog Härskarna i Kreml hører til det stadig større antal bøger, som er skrevet af journalister, diplomater eller andre observatører om livet i Sovjetunionen og Rusland. Örjan Berner har haft en lang diplomatisk karriere med to poster i Rusland, som førte til en stærk interesse for landet og den russiske skæbne. Han var først ansat ved den svenske ambassade i Moskva i 1970’erne og oplevede stagnationsperioden under Brezjnev, og senere, 1989-1994, var han Sveriges ambassadør i Rusland, hvor han var vidne til en af de mest tumultagtige perioder i international historie, Sovjetunionens fald og Ruslands første år under Jeltsin.

Berner har fortsat en aktiv interesse i Rusland og følger udviklingen i landet helt op til nutiden i sin bog, dog med fokus på sine erfaringer som ambassadør. I 2000’erne sad han blandt andet i bestyrelsen for den svensk-russiske olievirksomhed Vostok Oil/West Siberian Resources (senere Alliance Oil), hvilket gav ham mulighed for at bruge sin erfaring om landet og hjælpe svenske virksomheder med at lave »bizness« i Rusland. Som ambassadør var Berner involveret i svenske virksomheders første skridt ind på det russiske marked i starten af 1990’erne og viser en god forståelse af forhindringer og muligheder for udenlandske firmaer for at etablere kontakter i den russiske markedsøkonomi, hvilket kræver indsigt og forståelse for den russiske kultur og især den sovjetiske fortid.

Nogle af de bedste afsnit af bogen er de kapitler, som beskriver den diplomatiske hverdag (f.eks. s. 64–67 og senere dagbogsskitser). Berner hævder, at den svenske ambassade havde ry for at være en af de bedst informerede i Moskva. Han gør rede for, hvordan en række russisktalende svenske medarbejdere, som arbejdede hårdt og professionelt for at forstå den russiske virkelighed, samarbejdede tæt sammen med svenske journalister. Og ikke mindre vigtige var de lokale medarbejdere som den uerstattelige russiske »social secretary«, der hjalp med at forstå magtrelationer i den russiske elite og sikrede god kontakt til ambassadens personale.

Berner mener, at den strategi, Sverige anvendte, som gik ud på at holde officielle relationer til Sovjetunionen på et meget lavt niveau, for eksempel i form af ganske få officielle delegationer, gav ham et større manøvrerum i Moskva. Berner beretter også, at han havde god adgang til både statsminister Ingvar Carlsson og senere Carl Bildt. Det er nemt at forestille sig, at regeringscheferne var meget lydhøre over for professionelle og direkte beretninger fra det faldende imperium, da der ikke var ret mange poster, som var så tæt på begivenheder af betydning for det internationale diplomatiske område som ambassadørsædet i Moskva i årene 1989–1994. Berners hustru, Benedicte Berner-Eyde – også russisktalende – kunne på den måde også arbejde på et informeret niveau i Moskvas internationale kredse. Hun har skrevet kapitlet om Nordkaukasus og tydeligvis været sparringspartner undervejs i arbejdet med bogen.

Ligesom for de fleste andre forfattere af denne type bøger er det vigtigt for Berner at vise, at han kender landet og folket på en personlig måde, at han er fortrolig med historien, taler sproget og kan henvise til de store debatter om Ruslands unikke position og betone, at »Ryssland är annorlunda« (s. 46). Berners bog er baseret på erindringer og dagbogsafsnit, og forfatteren har vist også hentet inspiration fra bøger og artikler, om end han ikke anser det for en nødvendighed at henvise til sine inspirationskilder. Det er heller ikke sædvane i denne type bøger, men savnes alligevel lidt af en akademisk læser. Bogens værdi ligger derfor i, at Berner ikke er bange for at fortælle om sine oplevelser og videregive sine indtryk af det russiske samfund, som er baseret på intimt kendskab til landet. Som alle bøger af denne type er den dog mindst lige så oplysende om forfatteren selv og hans forhold til Sverige, som den er om Rusland, især fordi han som diplomat jo i sidste ende repræsenterer Sverige og Sveriges interesser.