Barbara Törnquist-Plewa & Krzysztof Stala (red.)

Cultural Transformations after Communism. Central and Eastern Europe in Focus

Lund: Nordic Academic Press 2011 336 sider. ISBN 9789185509591

Igennem det 20. århundrede har det ikke skortet på vesteuropæiske fordomme om Sovjet og Østeuropa, og mens nogle af disse er forsvundet med de faldne regimer, er nye generaliseringer om de postkommunistiske nationer og samfund kommet til. Generaliseringer om deres besvær med demokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomi, med neonationalisme og den kommunistiske arv, med nyrige og fattigdom. Nu som før er der brug for studier, der går bag om fordomme og generaliseringer med det mål at oplyse om, hvad der faktisk rører sig i de konkrete samfund.

Nærværende bog er et velkomment bidrag til sådanne studier. Den præsenterer gruppen af østeuropæiske EU-lande, og ikke fra den sædvanlige, »hårde« politiske side, men med fokus på de »bløde«, kulturelle sider af den postkommunistiske udvikling. Det er således livsstile, værdier og identiteter, det drejer sig om. Det er bogens mål at gøre os klogere på disse ret underbelyste aspekter, og det lykkes til fulde. Vi bliver klogere på kulturelle transformationer når det gælder forestillinger, fortællinger og myter om national identitet, om Vesteuropa, om Europa og EU; og ikke mindst på hvordan flere af disse transformationer manifesterer sig i historieskrivning og historiebrug. I de ti nye EU-lande Slovenien, Ungarn, Polen, Bulgarien, Slovakiet, Tjekkiet, Rumænien, Estland, Letland og Litauen.

Alle disse lande har specifikke kendetegn og problemer, noget som bogens casestudies bevidner, samtidig med at problemstillingerne også differentieres, når vi kommer helt tæt på. Der findes således ikke en fælles, enhedslig kulturel national identitet i nogen af de studerede lande, men derimod identificerbare mønstre og typer af selvopfattelser og samfundssyn, skabt ud fra tilgængelige udgaver af den fjerne og nyere historie og ud fra opfattelsen af den omgivende verden generelt og af Europa/EU i særdeleshed.

Disse mønstre og typer identificeres i bogen ved hjælp af en bred vifte af tilgange. Hvor udvalget af lande er styret af udgiverne, så alle de østeuropæiske EU-lande er med, har bidragsyderne fået frie hænder til at vælge deres emner og metoder. Det er derfor en lettere ujævn samling af kapitler, og det er på den måde i høj grad op til læseren at etablere det samlede billede, som bogen giver. Det er et klart plus, at bidragene er så solidt forankrede i de enkelte lande og specifikke analyser, så vi får et nuanceret billede, men man kunne godt have ønsket et lidt stærkere fælles fundament, enten tematisk eller teoretisk.

Den helt store udfordring for de enkelte bidrag er netop at holde balancen mellem generel teori og konkret analyse eller beskrivelse. Det lykkes i bogens mest læseværdige kapitler, som åbningskapitlet om slovensk eurocentrisme og Europa-eufori omkring tiltrædelsesåret 2004, og i de senere om Polens katolske højrefløj og deres syn på vesten; om nationale identitetsfortællinger i estiske historiebøger før og nu; og om litauisk national identitet set med almindelige litaueres øjne.

Andre bidrag bruger dog for meget plads på de generelle begreber på bekostning af det konkrete studie. Det er ærgerligt, hvor begrebsudlægningen virker unødvendig for studiet, som i kapitlet der beskriver ændrede private boformer i Ungarn (med begreberne individualisme, modernisering og urbanisering); og i kapitlet om nationalisme i rumænske historiebøger (nationalisme, identitet, kollektiv hukommelse, myter). Det er dog værre, hvor analyseresultaterne generaliseres for at passe ind i begrebsapparatet, som det er tilfældet i kapitlet om dominerende historiske narrativer i 1990’ernes Tjekkiet og Slovakiet. Dog kan nærstudierne også blive så partikulære, at de uden en kontekstualisering har svært ved at fange en generelt interesseret læsers interesse. Det var for mit vedkommende tilfældet med studiet af det slovakiske Banská Bystrica-museums europæisering af nationalopstanden 1939, og med kapitlet om ikke-russiske etniske minoritetsskoler i Letland.

Ud over de allerede nævnte kapitler rummer bogen et bidrag om Polens politiske scene i geopolitisk optik, og her er mange interessante betragtninger, men desværre ikke megen struktur til at støtte læseren. Og endelig et kapitel om kommunistnostalgi i Bulgarien, som er velskrevet og spændende, men alt for kort i forhold til fænomenets udbredelse og omfanget af dets beskrivelse i forskningslitteraturen.

Overordnet set er det dog et væld af interessante nærstudier, vi præsenteres for på bogens 336 sider, som varmt kan anbefales til alle, der beskæftiger sig med Østeuropa, EU og Europa.