1. DHR Dom 2017-08-18 UfR 2017 s. 3389

Ansættelsesret. Tjenestemand. Afskedigelse som følge af uegnethed ved organisationsændring.

Afskedigelse af tjenestemandsansat underdirektør i statsskatteforvaltningen ikke anset for usaglig eller uproportional. Statsskatteforvaltningen stod over for en betydelig forandring, og underdirektørens afdeling var tiltænkt en afgørende rolle. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte ledelsens vurdering, hvorefter underdirektøren ikke var egnet til at varetage underdirektørstillingen i den forandrede rolle, som hendes afdeling skulle have, og det havde ikke være muligt at tilbyde hende en anden passende stilling.

Se dom nr. 26 DHR Dom 2017-10-17 UfR 2018 s. 471 under hovedkategorien Konkurs

2. DHR Dom 2017-11-14 UfR 2018 s. 763

Ansættelsesret. Godtgørelse for arbejde mere end 48 timer om ugen.

En traktorfører arbejdede i årene 2010-13 hos den samme arbejdsgiver mere end 48 timer ugentligt i gennemsnit – i 2013 således i gennemsnit 53,4 timer om ugen og 65,48 timer om ugen i den 4-måneders-periode, hvor han arbejdede mest. Han udførte overarbejdet efter eget ønske og modtog fuld betaling derfor. Traktorføreren fik tilkendt en godtgørelse på DKK 50.000. Højesteret udtalte, at godtgørelsen ikke er en kompensation for et økonomisk tab, men en godtgørelse for den særlige arbejdsbelastning. Godtgørelse for overtrædelse af 48-timers-reglen skal som udgangspunkt udmåles til DKK 25.000. Dommen opregner en række momenter, som kan føre til en lavere eller ingen godtgørelse, og en række momenter, som kan føre en højere godtgørelse op til DKK 50.000, og det udtales, at der i ganske særlige tilfælde, hvor der foreligger flere forskellige skærpende omstændigheder, kan udmåles en godtgørelse på over DKK 50.000.

Se dom nr. 8 DHR Dom 2017-11-22 UfR 2018 s. 830 under hovedkategorien Diskriminering

Se dom nr. 9 DHR Dom 2017-11-22 UfR 2018 s. 853 under hovedkategorien Diskriminering

3. FHD Dom 2017-12-1 KKO 2017:81

Arbetsrätt. Skadestånd. Orsakssammanhang.

A som var representant för en arbetsgivare hade dömts till straff för överträdelse av arbetsavtalslagen, eftersom han hade försummat att ge arbetstagarna arbetsintyg och löneuträkningar. Arbetstagarna hade krävt ersättning av A för den skada som enligt dem hade orsakats av att de inte på grund av det förfarande som tillräknats A hade fått ut sina anställningsförmåner i form av lönegaranti. Arbetstagarna anförde att de inte ansökt om lönegaranti eftersom de saknade de handlingar som A trots begäran inte sänt dem. Högsta domstolen ansåg att det inte fanns ett sådant orsakssammanhang som ett ersättningsansvar förutsätter mellan den skada som drabbat arbetstagarna och det förfarande som tillräknats A. De handlingar som A underlåtit att ge arbetstagarna var inte en förutsättning för utbetalande av garantin, som däremot fordrade en ansökan. Lönegarantimyndigheterna hade en omfattande rätt att införskaffa utredningar. Den omständigheten att en av arbetstagarna möjligen misstagit sig på grund av den information som han fått av myndigheterna kunde inte läggas A till last.

4. NHR Dom 2017-10-11. HR-2017-1943-A

Arbeidsrett. Oppsigelse ved nedbemanning. Ansiennitet. EØS-rett

To utenlandske arbeidstakere som var oppsagt på grunn av nedbemanning, jf arbeidsmiljøloven § 15-7, fikk ikke medhold i at deres tjenestetid i utenlandske selskaper i samme konsern skulle regnes med ved beregningen av ansiennitet i forbindelse med nedbemanningen. Unnlatelsen av å benytte konsernansiennitet utgjorde ikke forskjellsbehandling verken direkte eller indirekte av arbeidstakerne, jf EØS-avtalen art 28. Gjeldende tariffavtale inneholdt også en bestemmelse om at selskapsansiennitet skulle legges til grunn ved nedbemanning. Arbeidsgiveren ble frifunnet.

5. NHR Dom 2017-12-04. HR-2017-2277-A

Arbeidsrett. Virksomhetsoverdragelse

En personlig assistent som var ansatt for å yte brukerstyrt personlig assistanse etter helse- og pasientlovgivningen til en bestemt bruker, ble sagt opp da brukeren byttet leverandør av tjenesten. At assistansen er brukerstyrt innebærer at brukeren velger assistenter og tjenesteleverandør og organiserer innholdet av tjenesten ut fra sine behov. HR kom til at leverandørbyttet var en virksomhetsoverdragelse etter arbeidsmiljøloven § 16-1, og at assistenten da hadde krav på fortsatt ansettelse hos den nye leverandøren. Enheten på fem assistenter som bisto brukeren, var klart adskilt fra leverandørens øvrige virksomhet og utgjorde en økonomisk enhet. Den økonomiske virksomheten var også i det vesentlige den samme etter overdragelsen til ny leverandør. Både enhetsvilkåret og identitetskravet ble ansett oppfylt.