Ansvar for kombineret transport.

Under transport fra den danske sælger til den japanske køber – efter risikoens overgang til denne – skete der skade på et parti lakserogn. Et transportfirma havde som kontraherende fragtfører påtaget sig at transportere godset hele vejen fra Danmark til Japan. Transporten var både i bookingbekræftelse og luftfragtbrev angivet som en flytransport fra Billund i Danmark til Narita i Japan. Aftalen om hele denne transport måtte derfor anses for en aftale om flytransport og som sådan underlagt de regler, der gælder for flytransport.

Højesteret bemærkede herved, «at det forhold, at aftalen indeholdt en option, som gav fragtføreren adgang til uden videre at benytte et andet transportmiddel, ikke kan føre til, at aftalen ikke skal anses for en aftale om flytransport. Udnyttelse af en sådan option indebærer imidlertid, at ladningsejer over for den kontraherende transportør yderligere kan påberåbe sig de ansvarsregler, som gælder for den måde, hvorpå transporten helt eller delvist faktisk blev udført.»

Flyselskabet indgik aftale med et speditionsfirma om transport af gods (air cargo) med bil fra Billund til Frankfurt, dvs. en aftale om international vejtransport som defineret i CMR-loven. Det forhold, at det i aftalen hed, at speditionsfirmaet »dækker luftfragt iht Warzaw den Haag konventionen« kunne ikke føre til en forståelse af denne aftale som værende en aftale om flytransport.

Skaden skete under transporten med bil fra Billund til Frankfurt. Efter det anførte var den kontraherende fragtfører ansvarlig for enhver transportskade efter luftfartsloven og for den skete skade yderligere efter CMR-loven, mens speditionsfirmaet alene var ansvarlig efter CMR-loven. Ansvaret efter CMR-loven var forældet, mens ansvaret efter luftfartsloven ikke var forældet. Købers vareforsikrer fik herefter skaden erstattet af den kontraherende fragtfører, som kunne gøre regres mod flyselskabet, hvis krav mod den vejtransportansvarlige var forældet.