Eneforhandling. Loyalitetspligt i opsigelsesperiode.

Højesteret udtalte, at «de pligter, der påhviler parterne i en eneforhandleraftale, gælder også i perioden fra aftalens opsigelse til dens ophør, medmindre andet er aftalt. Eneforhandleren skal således også i opsigelsesperioden loyalt og aktivt virke for afsætningen af leverandørens produkt under anvendelse af det aftalte produktnavn. I opsigelsesperioden kan begge parter imidlertid – med respekt af den gensidige loyalitetspligt – orientere markedet om eneforhandlerforholdets ophør og også om, hvad de hver især planlægger af aktiviteter på det pågældende produktmarked efter ophøret, ligesom de i overensstemmelse med, hvad der er sædvanligt på området, kan indgå aftaler om levering efter ophøret. Er det på det pågældende marked sædvanligt, at der indgås årsaftaler før et årsskifte, kan begge parter således før ophør ved et årsskifte søge at indgå sådanne årsaftaler for det følgende år.»

I den konkrete sag havde eneforhandleren optrådt så groft illoyalt, at leverandøren havde

været berettiget til at hæve og til – ud fra et forudsætningssynspunkt – at fragå nogle særligt aftalte vederlagsforpligtelser.