Varemærker. Toldbemyndighedsbeslaglæggelse ved varemærkeforfalskning.

Et irsk selskab havde i Polen fået fremstillet et parti bukser, der i 2001 blev indført i transit i Danmark til videresendelse til Irland som endelig destination. Bukserne var forsynet med et figurmærke med bogstavet D. Selskaber med rettigheder til ordmærket Diesel og et figurmærke med bogstavet D, der i modsætning til ordmærket er registreret som EF-varemærke, henvendte sig til de danske toldmyndigheder, som beslaglagde varerne og suspenderede fri- givelsen i medfør af EF-forordning nr. 3295/94 af 22. december 1994 om suspensionsprocedure vedrørende varemærkeforfalskede varer.

Højesteret udtalte, at de danske toldmyndigheder, da partiet var bestemt til salg i et land inden for Fællesskabet, havde kunnet skride ind med henvisning til figurmærket, også selv om partiet kun befandt sig i Danmark i transit. Der forelå imidlertid ikke forvekslelighed, og beslaglæggelsen havde derfor været uberettiget.

Højesteret bemærkede i øvrigt, at ordene »et varemærke, som er identisk med – eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra – et gyldigt registreret varemærke« i art. 1, stk. 2, litra a, i forordning 3295/94 peger i retning af, at indgreb i medfør af forordningen over for »varemærkeforfalskede varer« forudsætter, at der er tale om identiske eller næsten identiske varemærker, hvilket vil indebære et snævrere anvendelsesområde, end hvad der ville følge af varemærkerettens forvekslelighedsbegreb. Da de figurmærker, der var omfattet af den fore- liggende sag, ikke var forvekslelige efter varemærkeforordningens art. 9, stk. 1, var der imidlertid ikke anledning til at tage stilling til dette spørgsmål.