Kaution. Hæftelsesnedsættelse på grund af ikke opfyldt forudsætning omsamkaution.

En bank var forpligtet i henhold til en garanti. Selv om en kautionist havde påtaget sig at friholde banken for beløb, som banken måtte komme til at udrede i henhold til garantien, kunne banken kun gøre regres over for kautionisten for halvdelen af garantibeløbet. Det havde nemlig været en forudsætning for kautionisten, at en anden påtog sig en tilsvarende forpligtelse, og det vidste banken, som imidlertid ikke underrettede kautionisten om, at den anden ikke kautionerede.