Retspleje. Værneting. Lovvalg.

To i Danmark boende ægtepar forhandlede i Danmark om overdragelse af en feriebolig i Frankrig. Det ene ægtepar anlagde sag i Danmark ved det andet ægtepars hjemting om, at det andet ægtepar i medfør af den aftale, der var indgået, skulle tilskøde dem ejendommen. Højesteret udtalte, at der efter EF-domstolens praksis ikke var nogen rimelig tvivl om, at en sag af den foreliggende karakter ikke var en sag om rettigheder over fast ejendom i den betydning, hvori dette udtryk anvendes i EF-domskonventionens artikel 16, nr. 1, litra a. Sagen kunne derfor anlægges i Danmark som sket. Da begge parter boede i Danmark og også her i landet havde forhandlet om købet af ferieboligen i Frankrig havde aftalen sin nærmeste tilknytning til Danmark, jf. Romkonventionens artikel 4, stk. 1. Sagen skulle derfor afgøres under anvendelse af dansk ret.