Vurdering af miljømæssige konsekvenser. Godkendelse. Forvaltning.

I sagen var retsmæssigheden af en miljøkonsekvensvurdering samt udstedelsen af driftstilladelse til en aluminiumfabrik i to etaper med 420.000 tons årlig produktionskapacitet omtvistet, samt til en elektrodekulfabrik hvor den lovfæstede vurdering var blevet foretaget. Disse påtænkte planer blev opgivet inden der blev udstedt driftstilladelse, og i stedet fremsattes ønske om at opføre aluminiumfabrik med 322.000 årlig produktionskapacitet og projektet med elektrodekulfabrikken blev opgivet. Planstyrelsen kom frem til det resultat at det ikke var nødvendigt at lade foretage en ny vurdering af de miljømæssige konsekvenser i medfør af de ændrede planer. Denne afgørelse indklagede H til miljøministeren, der stadfæ-stede afgørelsen ved kendelse. Miljøstyrelsen gav sin godkendelse til projektet, og H forsøgte også at få denne afgørelse indklaget til miljøministeren, men han afviste dennes klage. H krævede blandt andet for herredsretten at få disse to afgørelser hos miljøministeren omstødt. Angående den første påstand fremhævedes at driftstilladelse ikke var blevet udstedt som oprindelig påtænkt til opførelse af en aluminiumfabrik med 420.000 tons årlig produktionskapacitet, selv om udarbejdelsen af den endelige godkendelse var i den afslut-

tende fase. Det blev også fremhævet at der i nogen grad var tale om en ændret teknologi ved produktionsprocessen i aluminiumfabrikken end de oprindelige planer gik ud på, og at man ville finde frem til en helt anden løsning for at bekæmpe forurenende udslip. Desuden havde fabrikken fået et helt andet design. Det fandtes derfor at en ny vurdering burde have fundet sted og miljøminsisterens afgørelse ble dømt ugyldig. Angående den sidste påstand fandt retten at i henhold til § 32, stk. 2 i lov nr. 7/1998 om sundhedsforhold og forurening, kan Miljøstyrelsens afgørelse om godkendelse indklages til miljøministeren. H havde sin bopæl i Fjarƒarbyggƒ, men hans hjem lå så langt fra den påtænkte aluminiumfabrik, at han ikke fandtes at kunne gøre sit krav som procespart gældende på naboretligt grundlag, og det fandtes heller ikke at han havde andre individuelle eller væsentlige retlige interesser i sagen i forbindelse med opførelsen af aluminiumfabrikken. Derfor stadfæstedes herredsrettens konklusion om at afslå kravet fra H om annullation af miljøministerens kendelse.