Erstatning. Produktansvar. Lægemidler.

M blev alvorlig syg på grund af bivirkninger efter at hun havde anvendt lægemidlet Lamictal i året 2000 og hendes varige mén blev vurderet 50% og hendes erhvervsevnetab 65%. I sagen kræver hun erstatning fra G og L in solidum på det grundlag at selskaberne bærer objektivt ansvar for hendes skade i henhold til lov nr. 25/1991 om produktansvar, samt i henhold til culpareglen. Under sagens procedure i herredsretten blev dens genstand opdelt, og i dette afsnit behandles kun spørgsmålet om erstatningspligten hos G og L. G var indehaver af markedsføringstilladelsen i Island af det omtalte lægemiddel og havde desuden påtaget sig bestemte andre opgaver som var knyttet til lægemidlets omsætning. L importerede lægemidlet og distribuerede det til datailhandlerne i henhold til en aftale med den udenlandske producent. Det fandtes at begge selskaberne havde hver for sig deltaget i import og omsætning af lægemidlet, idet virksomheden hos dem var en forudsætning for at lægemidlet blev solgt på markedet. Det blev lagt til grund at begge selskaberne var at anse som dets producenter i forståelsen af § 4, stk. 2 i lov nr. 25/1991. Desuden forelå at de bivirkninger som opstod hos M, var kendte og var blevet registreret i det farmaceutiske specialitetsregister. Informationen som M fik med lægemidlet Lamictal var ikke så udførlig som bestemmelser i administrative forskrifter forudsatte og havde desuden ikke været på det islandske sprog. Det fandtes derfor at lægemidlet led af defekt i den forstand som § 5 i lov nr. 25/1991 tillægger begrebet. Det fandtes ikke påvist at der var sket en fejltagelse i diagnosen af M’s sygdom eller at M hadde selv medvirket til sin skade. G og L fandtes herefter at hæfte solidarisk for M’s skade på grundlag af lov nr. 25/1991 om produktansvar.