Fjeldene i det sydligste Norge er unge set i et geologisk perspektiv. Det landskab vi kender i dag var nemlig dybt begravet for 23 millioner år siden, da en stor landhævning satte i gang i Skandinavien. Landhævningen blev efterfulgt af omfattende erosion, og mægtige floder førte store mængder af sand og grus fra Norge til Danmark. Resultatet blev en vidtstrakt slette lige over havniveau. Sletten strakte sig både henover det vi i dag kender som Hardangervidda og henover et tykt lag sedimenter der dækkede de nuværende kystområder. Først efter endnu en fase af landhævning som satte ind for omkring 5 millioner år siden, nåede Hardangervidda op til sin nuværende højde på omkring 1200 meter over havniveau, så den i dag fremstår som en højslette eller vidde. Det hårde grundfjeld på Hardangervidda har bevaret denne del af sletten som et højtliggende plateau. Den del af sletten der strakte sig henover bløde sedimenter uden for Hardangervidda er forsvundet, fordi sedimenterne hurtigt blev skyllet ud i havet. Og dermed kom det underliggende grundfjeld til syne. Det der før var det hårde underlag for sedimenterne, er i dag det småbakkede grundfjeldsterræn på skråningerne mellem kysten og Hardangervidda. Dette kuperede terræn blev dannet ved forvitring for mere end 100 millioner år siden da klimaet var varmt og fugtigt. Så selvom fjeldene er unge, har det landskab vi kender i dag, en lang forhistorie.