For 100 år siden

Naar kan Halleys komet ventes?

Blandt de mere end 100 periodiske kometer, man nu kjender til, er der 18, som man har havt anledning til at iagttage mindst 2 gange. Af disse indtager Halleys komet en særstilling. Ingen af disse 18 periodiske kometer har en saa lang omløbstid og til 1884 var den den eneste, man havde seet flere gange og som havde tillige en omløbstid af over 70 aar. (Nu kjender man to til, men deres omløbstid omend over 70 aar er dog mindre end Halleys.) Ingen anden af disse periodiske kometer kan man forfølge saa langt tilbage i tiden. Om det end kan være tvilsomt, at Halleys komet skulde have vist sig allerede i aaret 12 f. Kr. og være bleven seet saagodtsom hver gang, den senere kom i nærheden af solen, er det dog sikkert, at man kan følge den tilbage til 1378. Dens videnskabelige fødsel er fra 1682, da Halley ved at beregne banen af den komet, som viste sig i dette aar og en del andre, som man havde seet tidligere, fandt at denne lignede meget kometerne fra 1531 og 1607. Halley havde det mod at udtale, at kometen vilde komme igjen i 1759, hvilket ogsaa skeede. 25 decbr. 1758 ble den funden af bonden Palitzsch i Prohlitz ved Dresden, «a peasant by station, an astronomer by nature» som Herschel kalder ham.

I 1835 havde man Halleys komet igjen; og efter hvad Pontécoulant har beregnet, skal den være solen nærmest igjen 24de mai 1910. Fra 1835 till 1873 har den med stadig aftagande hastighed fjernet sig fra solen, i sidstnævnte aar, hvor farten var 0.9 km. i sek., vendte den for paany med stadig voksende hastighet at nærme sig solen. Naar den passerer sit perihel er hastigheden 54 km. i sek. (jordens hastig- hed i dens bane er 30 km. i sek.). Pontécoulant har tillige fundet, at dens omløbstid denne gang paa grund af perturbationer af de store planeter og da fornemlig Jupiter vil være den korteste (74 1⁄2) af alle siden 1531. Dessuden er dens perihelafstand denne gang noget større end hvad tidligere har fundet sted. Benytter man jordens afstand fra solen som enhed (150 millioner km.), maa dens største og mindste afstand fra solen udtrykkes ved tallene 35 og 0.7. I sit aphel er saaledes Halleys komet næsten dobbelt saa langt fraa solen som Uranus og saa langt udenfor Neptun, som Jupiter er fra solen. Er den solen nærmest, vil den være lidt indenfor Venusbanen, altsaa et godt stykke nærmere solen end jorden er. Denne gang vil den gaa forbi jordbanen i en afstand af 2 1⁄2 millioner km., i 1835 var afstanden 20 millioner km. Jorden kommer kometen ikke nærmere end 37 millioner km., med andre ord, saa nær som Venus kan komme jorden. Kometens bane i rommet er saaledes beliggende, at kun i den tid, hvor den er solen nærmest, vil kometen være nordenfor ekliptikken, men fordi hastigheden i banen omkring denne tid er størst, vil den kun i 2 1⁄2 maaned være indenfor jordbanen.

Da Halleys komet viste sig i 1835, var man vidne til en hel del eiendommelige forandringer i dens form; enkelte af disse ting har man i den sidste tid gjenfunnet ved andre kometer. Man er derfor meget spændt paa, om det samme vil gjentage sig i 1910, og derfor begynder man allerede nu at ruste til at tage imod kometen. For tiden er man ogsaa ganske annerledes udstyret med optiske instrumenter end man var i 1835, og desuden har man nu til sin raadighet et hjælpemiddel, som hører vor generation til, i alfald saadan som det for tiden kan benyttes, næmlig foto-

grafien. Det er derfor al grund til at antage, at man denne gang vill faa fat paa kometen en god stund for den er i sit perihel. I 1835 blev den opdaget lidt over 3 maaneder, før den var solen nærmest.

Af denne grund har allerede nu astronomen Holetscheck ved Wiens universitets observatorium beregnet, hvor man vil have at søge Halleys komet paa den tid af aaret, da den er i opposition til solen, hvor følgelig udsikten til at at opdage den er gunstigere end til andre aarstider.Ved udgangen af dette aar vill kometen staa omtrent 12o tilvenstre for den klare stjerne α i Orion (Betelgeuze), men da kometen paa denne tid ikke er kommen længere en henimod Saturnus bane (den er endnu Mars’ afstand fra solen fra denne) kan man ikke have noget haab om, at den skal blive opdaget ved sin opposition i dette aar. I november og december i 1907 vil den være at søge i samme himmelstrøg, paa grensen mellem Orion og Enhjørningen og i de første maaneder i 1908 bevæger den sig vestover i Orion nordenfor Betelgeuze, 1ste mars 1908 staar den 4o.5 ret nord for denne stjerne. Mellem oppositionen i 1906 og 1907 har kometen passeret Saturnbanen og nærmer sig mod Jupiters bane, men udsigterne til at faa fat paa den under denne opposition er noksaa smaa. I den neste opposition derimod, 1908 til 1909, er kometen kommen meget nær til Jupiters bane og den flytter sig vestover i den nordlige del af Orion i retning mod Aldebaran i Tyren. Det er derfor ikke helt udelukket, at man kan opdage den, inden den forsvinder i solstraalerne. Skulde dette ikke lykkes, vil man derimod finde den ud paa høsten 1909. Da er den at søge i den nordligste del af Orion, i den del som kiler sig ind mellem Tvillingene og Tyren. I den sidste halvdel af oktober, vil kometen gaa ind i Tyren, 1ste november staa 3o. 1⁄2 ret sondenfor ζ, senere i samme maaned passere mellem Aldebaran og δ, altsaa i Hyaderne; derpaa gaar den ind i Vædderen og staar 31te december 3o nordenfor μ i Hvidfisken, altsaa gjennem Hyaderne. I slutet af januar 1910 er kometen kommen til Fiskene og vil 30te januar passere ekliptikken og nu være nordenfor denne. I hele denne tid, fra begyndelsen af september 1909 til udgangen af januar 1910, bevæger kometen sig med større og større hastighed ind mod solen, men den er endnu udenfor Mars’ bane, som den først i februari 1910 vil passere. I januar 1910 vil komete lyse ligesaa sterkt som den gjorde, da den blev opdaget 5te august 1835 af Dumouchel i Rom, og i sidste halvdel af mars er der al grund til at antage, at den vil kunne ses med blotte øie.

Ved beregningen af kometens plads paa himlen er der overalt benyttet de elementer, Pontécoulant har fundet. Muligens kan der endnu være nogen usikkerhed ved disse og de vil da ikke helt ud give kometen det løb paa himlen, som observationerne i 1909 og 1910 kommer til at forlange. Stor vil dog afvigelsen ikke være. Størst usikkerhed klæber der ved tiden fra kometens passage gjennem perihel. Pontécoulant, som fandt denne til 24de mai 1910, har senere rettet den til 17de mai 1910, og denne sidste angivelse er det, man almindelig finnder nævnt

Af I. Fr. Schroeter