Bønner og burgere
Forbudte fristelser under itikaf blandt sufi-brødre i Pakistan
Denne artikel diskuterer betydningen af en række burgerepisoder, der udspandt sig blandt en gruppe danske-pakistanske pilgrimme fra det globale sufi-broderskab som kalder sig Naqshbandi Mujaddidi Saifi, under deres ti dage lange itikaf i Sarkar Professor Sahibs khanaqah i Pakistan. De natlige burger-seancer stod i skarp kontrast til ramadan-månedens faste i dagtimerne. Artiklen anvender rejseselskabets lyst til mad, til en mere generel diskussion af nafs, sufismens emiske betegnelse for menneskets lavere selv og uregerlige drifter. Det er enhver Saifis fornemmeste opgave at tæmme sin nafs, men det er alt andet end let. Analysen af burgerepisoderne bruges til at rette en kritik mod det selvkultiveringsparadigme, der har domineret antropologiske studier af islam og muslimer de senere år – eksemplerne viser at religiøs selvkultivering er en proces fyldt af farer, faldgrupper og forhindringer. Endelig anvender artiklen mad til at illustrere og diskutere hvordan et globalt spirituelt broderskab skabes og vedligeholdes gennem diverse situerede praksisser, for eksempel i kraft af fælles forståelser af mad samt ritualiserede måder at tilberede og indtage måltider.
Prayers and burgers: Fatal attractions during itikaf among Sufi-brothers in Pakistan
Based on a number of burger incidents during ten days of itikaf at a Sufi khanaqah (lodge) in Pakistan, this article discusses religious self-cultivation among Muslim pilgrims from Denmark. With a focus on food and eating, I discuss how religious brotherhoods and spiritual kinship are established and maintained. I also discuss emic conceptualizations of nafs, the lower self, and how dedicated Sufis struggle with fatal attractions of various kinds – in this case in the guise of tasty burgers.