I denne artikel drøftes beføjelser og grænser for EU’s og EØS-aftalens institutioners magtudøvelse. Det indebærer at artiklen belyser de virkemidler som EU-retten og specielt dens institutioner har for at sikre at medlemsstaterne opfylder deres retslige forpligtelser. Artiklen fokuserer dog samtidigt på medlemsstaternes muligheder til at kontrollere at EU’s institutioner ikke overskrider deres magtbeføjelser. Tilsvarende problemer behandles i EØS-sammenhæng.

   Det er ikke omtvistet at medlemsstaterne med disse internationale instrumenter har afgivet en stor del af deres suverænitet til internationale institutioner til gavn for formål som de mener er i deres interesse. Men der findes grænser for disse afgivelser og de medfølgende magtbeføjelser og magtudøvelser. Magtudøvelse på et internationalt niveau som overskrider disse grænser, kan sikkert være af stor bekymring for medlemsstaterne og i mange tilfælde føre til at demokratiske principper bliver tilsidesat. Hovedformålet er at behandle disse problemer og samtidig at give en indikation på hvem der har den endelige beslutningsmyndighed, EU (EØS) eller medlemsstaterne.