For mindre end et år siden var Corona for de fleste af os udelukkende en mexicansk øl, som serveres afkølet med lime. Men så bredte den mindre charmerende corona sig, og ingen talte om andet. Vores liv blev totalt forandret i tre måneder med en massiv lock down, hvorefter verden langsomt åbnede sig igen. I slutningen af perioden blev der skrevet og talt meget om, hvad den enkelte ‘tog med sig efter coronapandemien’. Underforstået, at en periode med en pludseligt indsættende sundheds- og samfundskrise da måtte give os alle nye indsigter på den ene eller den anden måde. Mange af os har ganske sikkert også lært et og andet, som i al fald i en periode vil føre til forandringer. Jeg skal afholde mig fra at gå i detaljer med, hvad jeg eventuelt selv bringer med af ny bagage ind i mit postcoronaliv. Kun et enkelt punkt vil jeg beskrive: Jeg blev fuldstændig overrumplet over, at en pandemi faktisk kunne udvikle sig. Ovenikøbet en, der kunne være dødelig. Når nogen har beskrevet netop det som et potentielt fremtidsscenario, har jeg altid tænkt, at det ville være nogenlunde lige så sandsynligt, som at der en dag ville lande en ufo fuld af aliens i min forhave. Da jeg for et par år siden læste Hanne-Vibeke Holsts roman ‘Som pesten’, der netop handler om en pandemi, beklagede jeg mig højlydt over, at den var så pokkers urealistisk. Hmm … det viste sig desværre, at jeg tog fejl. Også i min tiltro til i, at ‘nogen’ nok ville fikse det, før en pandemi kunne nå at udvikle sig. Det var en brat opvågning.

Eksistensen af multiresistente bakterier er en anden og ganske nærværende trussel, der har tydelige paralleller til coronavirus. Multiresistente bakterier overføres også fra menneske til menneske, ligesom man kan være rask smittebærer og smitte uden selv at mærke noget. Desværre kan multiresistente bakterier også forårsage en infektion, som ikke lader sig behandle med almindelige antibiotika. Derfor er det uhyre vigtigt at undgå smittespredning. Multiresistente bakterier er ikke nødvendigvis meget smitsomme eller farlige, men infektioner med resistente bakterier kan være svære at behandle, da det kan være svært at finde antibiotika, der virker. Det kan resultere i et langvarigt og kompliceret sygdomsforløb. I dette nummer af Klinisk Sygepleje bringer vi en artikel om sundhedsprofessionelles praktikker ved forebyggelse af multiresistente infektioner. Artiklen er baseret på en case, og fra en pårørendes perspektiv illustrerer den, hvilke informationer om regimer, regler o.l. der gives, når en patient med multiresistente bakterier overflyttes mellem forskellige instanser. Artiklen indeholder en interessant analyse, som bl.a. viser, hvordan patientens farlighed er kontekstafhængig, alt efter om det drejer sig om en dagligdags plejesituation, hvor plejepersonalet holder afstand og anvender værnemidler, eller om patienten opfattes som et interessant medicinsk tilfælde, hvor sundhedsprofessionelle (i casen læger) ikke foretager sig nogen smitteforebyggende foranstaltninger. Artiklen er skrevet før coronapandemien, men pandemien har desværre betydet, at jeg nu læser den med skærpet opmærksomhed. Jeg vil opfordre alle til at gøre det samme.

Bente Martinsen Woythal