Jævnligt hører vi om sygeplejersker, der bryder sammen, fordi de forventes at arbejde på en sådan måde, at deres faglige viden og idealer kompromitteres. Det stigende produktionspres betyder, at patienternes omsorgs- og plejebehov ikke er gyldige grunde, når det fx vurderes, om en patient har behov for at være indlagt. Hver eneste dag oplever sygeplejersker, at de under patienternes korte indlæggelser ikke har mulighed for at gøre deres arbejde ordentligt, men må skyde genvej og opfinde snuptagsløsninger, som ikke er i overensstemmelse med det, de ved er god sygepleje. Dertil kommer, at sygeplejersker arbejder med mennesker i belastede situationer, og at der derfor stilles store krav til sygeplejerskernes evne til at have styr på egne følelser og rumme andres.

For mange medfører et vedvarende arbejdspres korte og lange sygemeldinger og i værste fald, at de går ned med stress. Måske er det på sin plads at skelne mellem ’travlhed’ og ’stress’ her. Det første kan være godt og bringe et menneske i en slags flow, mens det sidste er en diagnose, der fx kan defineres som ’et forhold mellem et individ og dets omgivelser, der betyder, at individet anvender sine ressourcer på en sådan måde, at det bringer vedkommendes heldbred i fare’. Stress kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, blandt andet på grund af ændringer i hormonproduktionen, påvirkninger af hjernens funktion og vævsødelæggelse. Selv mild eller moderat stress kan ødelægge væv og organer og nedsætte immunforsvaret.

Som det danske sundhedsvæsen fungerer, har sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle svært ved at passe på sig selv i det daglige arbejde. Måske er der tale om en generel udvikling i ’menneskefagene’, hvor systemet langsomt har kompromitteret professionelles faglige stolthed med forskellige reformer, LEAN-styrede arbejdsgange og anden systemtænkning. Imidlertid kan udviklingen få store konsekvenser i sygeplejen. Når patienter bliver indlagt på et hospital, kommer sygeplejersker til at udgøre en vigtig del af deres omgivelser, og da stress smitter, er det vigtigt, at sygeplejersken er i balance i den relation, som gerne skulle være helende. Derfor må der skabes mere opmærksomhed om betydningen af, at sygeplejerskens egen helbreds- og arbejdssituation risikerer at influere på patientens helbred og lidelse. Redaktionen på Klinisk Sygepleje modtager meget gerne artikler eller essays, som beskriver tiltag, der beskytter eller forbedrer sygeplejerskers arbejdsvilkår.

Erratum: Ved en beklagelig fejl er artiklen ’Åndelighet i psykisk helseomsorg: et sammensatt og vanskeligt tema’ af Medås, Blystad og Giske blevet kategoriseret som faglig artikel i nr. 4. 2017. Artiklen er videnskabeligt bedømt og burde have været kategoriseret som videnskabelig publikation. Fejlen er rettet i onlineversionen af Klinisk Sygepleje.