På Klinisk Sygeplejes hjemmeside kan potentielle forfattere læse, at tidsskriftet foretrækker en IMRAD-struktur, når det drejer sig om originalartikler. IMRAD er et akronym for Introduction, Method, Results and Discussion. Imidlertid eksisterer der en del forskning, måske navnlig kvalitativ, der vanskeligt kan formidles i en IMRAD-struktur, uden at man risikerer at kompromittere selve forskningens essens. Derfor vil vi på Klinisk Sygepleje snarest revidere vores vejledning for forfattere, så det bliver muligt at publicere resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter på en mindre rigid måde. Det betyder naturligvis ikke, at alt bliver tilladt, men at det bliver muligt at publicere artikler, der måske i højere grad er disponeret i overensstemmelse med projekternes indre logik. Den nye fleksible struktur er i tråd med rationalet bag en ny bog «Metodefetichisme. Kvalitativ metode på afveje»1, der ifølge redaktørerne er tænkt som en provokation, som skal få kvalitative forskere til i højere grad, end det sker nu, at tage hensyn til metodernes filosofiske ophav. Redaktørerne oplever, at brugen af kvalitative metoder i høj grad er stivnet, og det skyldes bl.a. tidsskrifternes ufleksible krav til artikler, der skal publiceres. Ifølge bogens redaktører skulle metodestivheden især være udbredt inden for professionsuddannelserne, hvor alle vi, der har taget en videreuddannelse, er tilbøjelige til at udvikle nogle kvalitative standarder for en metodepraksis, der bygger på positivistiske tænkemåder, selvom vi hævder at bygge på kvalitative metoder (s. 13). Bogens formål er at opfordre til, at den kvalitative forskning spørger til sin egen (for)forståelse og gør sin forståelse af kvalitet eksplicit. I stedet for at følge en metode slavisk må den kvalitative forsker beskrive sin egen metode, som ideelt set vokser frem i mødet med den konkrete kontekst og de konkrete personer, som undersøgelsen drejer sig om.

Et andet forsøg på at opbløde en evt. rigiditet i publiceringen og levere et tidsskrift med et varieret indhold er at tilføje «statusartiklen» som en ny genre. Statusartiklen er en lille oversigtsartikel, hvori forfatteren beskriver den nyeste udvikling, status og de praktiske videnskabelige perspektiver inden for et givent felt. Statusartiklen forudsætter ikke, som oversigtsartiklen, fuld dokumentation og systematisk kritisk gennemgang af hele litteraturen på feltet. Artiklen er derfor tilsvarende kortere og indeholder ikke en beskrivelse af litteratursøgningen. I dette nummer bringes det første eksempel på en statusartikel nemlig «Sundhedskompetence (Health literacy) – teori, forskning og praksis» af lektor Helle Maindal og ekstern lektor Kirsten Vinther-Jensen. Artiklen indeholder dels en introduktion til sundhedskompetence som begreb og til den aktuelle forskning på området, og dels peger den på implikationer for arbejdet med sundhedskompetence i en klinisk sammenhæng.

Vi opfordrer hermed alle potentielle forfattere til at hjælpe os med at opbløde rigiditeten i publiceringen af forsknings- og udviklingsprojekter og forhindre, at den forvandler sig til begyndende dødsstivhed.