Oppgrader til nyeste versjon av Internet eksplorer for best mulig visning av siden. Klikk her for for å skjule denne meldingen
Ikke pålogget
{{session.user.firstName}} {{session.user.lastName}}
Du har tilgang til Idunn gjennom , & {{sessionPartyGroup.name}}

Seksualitet på plejecentre – holdninger og krænkelser

Overlæge, ph.d.

Tidligere ved Ældrepsykiatrisk forskningsenhed, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Forskningssygeplejerske

Psykiatrisk forskningsenhed,

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

  • Side: 41-53
  • Publisert på Idunn: 2015-08-20
  • Publisert: 2015-08-20

Sexuality continues to be an essential part of our lives into old age. Problematic sexual behaviour of nursing home residents is not uncommon, and this may cause the staff considerable distress. The present study describes the staff’s attitudes towards and knowledge about old age sexuality in nursing homes, as well as their experiences with feeling violated by abusive sexual behaviour. Data were collected through questionnaires and semi-structured interviews covering the previous 6 months. 51 % answered the questionnaire; the respondents were considered to be representative of the entire sample. 30 % had experienced abusive sexual behaviour, but in most cases of a mild character, and only one had needed psychological intervention while most of the respondents sought support from their colleagues. A correlation between the experience of feeling violated and a more restrictive attitude towards sexual activity among the elderly was found.

Introduktion

Seksuel udfoldelse er i alle faser af livet en integreret del af menneskets personlighed og afgørende for livskvaliteten. Dette gælder naturligvis også for ældre. Der kan imidlertid opstå komplikationer i relation til omverdenen, når ældre med kognitiv svækkelse eller demens ikke længere formår at udøve denne del af livet selvstændigt eller med respekt for andres grænser. Det er derfor ikke underligt, at sundhedspersoner i ældreplejen kan opleve, at den seksuelle adfærd blandt beboere på plejecentre kan være kilde til udfordringer for personalet både fysisk, psykisk og etisk. Problemet accentueres af, at plejepersonalet på plejecentre ofte har meget forskellig baggrund, hvilket naturligt afspejler sig i deres holdninger og tilgang til problemerne og løsningen af dem (1-4). Vi har fundet det relevant at undersøge dels plejepersonalets holdning til og viden om ældres seksualitet blandt personalet på plejecentre, dels personalets oplevelse af at føle sig belastet og forulempet i forhold til de ældres seksualitet.

Baggrund

Seksuel udfoldelse er et vigtigt aspekt af menneskelivet og en væsentlig del af livskvaliteten. Dette gælder også for ældre, hvor undersøgelser har vist, at over halvdelen af ældre mellem 60 og 74 har et aktivt seksualliv, og for aldersgruppen 75-85 år er det mindst en fjerdedel, der har et aktivt seksualliv (5).

Der er således konsensus om, at uafhængigt af sociale og kulturelle forskelle falder interessen i seksuelt relaterede temaer og tankegange ikke med alderen, mens den seksuelle aktivitet på baggrund af biologiske forandringer er faldende (1,4-6). Studier har også vist, at seksuel aktivitet er tæt relateret til det generelle helbred og til livsomstændigheder, herunder boligsituation. Det er indlysende, at der kan ske en væsentlig indskrænkning i den enkeltes mulighed for frit at udfolde sit seksualliv ved indflytning på et plejecenter, hvor beboeren i varierende grad er afhængig af andres hjælp til basale aktiviteter.

Problematisk seksuel adfærd hos ældre optræder især hos kognitivt svækkede. I særlig grad synes en sådan at forekomme ved vaskulære skader og hos personer med den adfærdsforstyrrede variant af frontotemporal demens, men hyperseksualitet eller upassende seksuel adfærd optræder også hos ældre uden sikker kognitiv påvirkning, undertiden som udtryk for medicinbivirkninger, fx nedsat hæmning efter indtag af benzodiazepiner eller alkohol (6-8).

For personalet på plejecentre kan beboernes seksuelle adfærd være kilde til udfordringer og belastning både fysisk, psykisk og etisk. Plejepersonalet er ofte bredt sammensat af forskellige aldersgrupper og af personer med forskellig uddannelsesbaggrund og nationalitet, hvilket må forventes at afspejle sig i deres holdninger og tilgang til problemerne og løsningen af dem (1-3). De vanskeligheder, der eksisterer med at opfylde seksuelle behov hos beboere i plejecentre, må anses for i det væsentlige at være uløste, og de er ofte anledning til problematiske situationer og etiske overvejelser (2,3). Det er således tidligere vist at dét at tale med patienter eller beboere om deres seksualitet, for mange sundhedsfaglige personer fortsat er tabubelagt (9). I 2006 gennemførte Analyse Danmark en undersøgelse for Dansk Sygeplejeråd, som konkluderede, at mere end halvdelen (63 %) af de sygeplejersker, der deltog i undersøgelsen, aldrig eller sjældent talte med patienterne om sex. Patienternes sexliv var et emne, der var omgivet af en form for tovejstabu, dvs. at både patient og sygeplejerske havde svært ved at bringe emnet på banen af frygt for, at den anden ikke vil tale om det. Hver fjerde sygeplejerske angav, at de følte sig dårligt rustet til at tale med patienterne om seksualitet (10-12). Hvis der på grund af denne tabuisering ikke rutinemæssigt eller efter behov bliver talt med beboerne om deres seksualitet, hvor meget bliver der så i plejen taget højde for dette? Og hvor meget bliver nedskrevet om beboernes følelsesmæssige og seksuelle behov, så plejen kan tilrettelægges hensigtsmæssigt overfor beboeren, og så krænkelser overfor personalet mindskes? Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter skal ifølge “Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser” (13) beskrive, at der er taget stilling til, om “patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer indenfor problemområdet: ’Seksualitet’, fx samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler”. En trivselsundersøgelse i Aarhus Kommune i 2012 inden for demensområdet viste, at 9 % af personalet havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for de sidste 12 måneder før undersøgelsestidspunktet (14).

Nogle kommuner har dog udarbejdet en overordnet seksualpolitik, og nogle har ansat seksualvejledere/sexologer og/eller har uddannet nøglepersoner og har specifikt undervist personalet i at håndtere seksualitet hos ældre (15,16). Andre har taget stilling til mere specifikke elementer i problemstillingen, fx har Københavns Kommune retningslinjer om, at der ikke må benyttes prostituerede på deres institutioner (3).

Metode

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse efterfulgt af kvalitative interview.

Det er således en tværsnitsundersøgelse med brug af spørgeskema og en kvalitativ undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen dækker oplevelse af utilpasset seksuel adfærd blandt plejecentres beboere inden for de forudgående seks måneder. Femten plejecentre af optageområdets i alt 63 centre blev tilfældigt udvalgt, med geografisk og kommunal spredning. Plejehjemmenes ledelse blev forespurgt om deltagelse; herefter blev der afleveret skemaer til de plejecentre, der accepterede at deltage. En følgeskrivelse beskrev undersøgelsen for centrenes ledelse og personale, og vores egen definition af begrebet seksualitet fremgik af følgeskrivelsen til plejecentrene. Den lød: Seksualitet forstås bredt som en integreret del af alle menneskers personlighed, men ikke synonymt med samleje, det kan også være kærlighed, varme og intimitet.

Spørgeskemaundersøgelsen blev udført i perioden ultimo august til ultimo oktober 2013.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført anonymiseret såvel i forhold til de ansatte, som i forhold til de eventuelle beboere, der måtte have udvist seksuelt utilpasset adfærd. En kontaktperson på plejecentret, typisk fra ledelsen, fik spørgeskemaer og følgebrev til uddeling blandt ansatte i plejen og var ansvarlig for at samle skemaer ind igen. Besvarelserne blev afleveret til centrets ledelse i en lukket kuvert og derefter videregivet til os i lukket kuvert. Det eneste, vi ved om de udfyldte besvarelsers oprindelse er, hvilket plejecenter svaret kommer fra. Kun fastansat personale har deltaget i undersøgelsen.

Ved manglende besvarelse efter to uger blev der rykket for besvarelse telefonisk, og efterfølgende blev skemaer afhentet ved personligt fremmøde.

Hver deltager skulle besvare tre skemaer. Et skema indeholdt spørgsmål om den pågældendes køn, alder, uddannelse, tilknytning til foreninger, erhvervserfaring og specifikt om erfaring inden for ældrepleje, og om de havde modtaget undervisning i ældreomsorg i almindelighed eller specielt om ældres seksualitet (tabel 1).

Det andet skema er baseret på: “A scale for the assessment of attitudes and knowledge regarding sexuality in the aged” (ASKAS), udviklet af White (17). ASKAS er ved validering bl.a. i sygeplejeforskning beskrevet som et solidt instrument med acceptable psykometriske kvaliteter (18). Skemaet omfatter i sin originale udgave to dele, en del, der undersøger faktuel viden om ældres seksualitet, og en del, der undersøger holdning til seksualitet. Det er udelukkende sidstnævnte, vi har anvendt, og der er tilføjet to ekstra spørgsmål ud fra vores erfaring om, at de to spørgsmål har haft relevans på de lokale plejecentre. De to ekstra items er: “Jeg ville på opfordring hjælpe med at anskaffe seksuelle hjælpemidler”, og “Jeg ville på opfordring hjælpe med at etablere kontakt til prostituerede”; alle items fremgår af tabel 2.

Tabel 1. Demografisk oversigt over deltagende plejepersonale. Der blev udfyldt 280 spørgeskemaer, men ikke alle spørgsmål er besvaret i alle skemaer. I tabellen angives for hvert spørgsmål antal besvarelser.

Antal besvarelser n (%)   Antal bekræftende svar, n (%)

Antal år i grundskole (folkeskole) n= 243 (87 %)

2-5

år 6-9 år

10+ år

5 (2 %)

214 (88 %)

24 (10%)

Antal år i dansk skole N = 124 (45 %)

0

2-5 år

6+ år

10 (8 %)

14 (11 %)

100 (81 %)

Faglig uddannelse N = 276 (96 %)

Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedshjælper

Ufaglært

Sygeplejerske

Leder

Uddannelse, anden

84 (30 %)

122 (44%)

11 (4%)

20 (7 %)

8 (3 %)

31 (11%)

Kurser i ældreomsorg N = 127 (45 %)

 

103 (81 %)

Kurser i ældres seksualitet N = 96 (34 %)

 

96(100 %)

Arbejdserfaring i alt N = 244 (87 %)

0-10 år

11-20 år

21-30 år

31-40 å

41-56 år

35 (14%)

61 (25 %)

56 (23 %)

68 (28 %)

24 (10 %)

Arbejdserfaring i ældreomsorg N = 232 (83 %)

0-10 år

11-20 år

år

31-43 år

104 (45 %)

65 (28 %)

35 (15 %)

28 (12 %)

Andel aktive i en eller flere organisationer for frivillige, spejder, loger el. lign. N = 277 (97 %)

42 (15 %)

Andel aktive i trossamfund/kirke eller lign. N = 277 (97 %) N = 277 (97 %)

25 (9 %)

Der er en overordnet holdning/politik til sex blandt beboere på plejecentret N = 222 (79 %)

120 (54%)

Der er overordnet holdning/politik mht. personalets påklædning på plejecentret N = 277 (97 %)

255 (92 %)

Tabel 2. Holdninger til ældres seksualitet.

  Ja, rigtigt Nej, forkert

1. Ældre har kun ringe interesse i seksualitet

18 %

82 %

2. Det er skamfuldt, at ældre viser interesse for seksualitet

4 %

96 %

3. Plejecentre bør ikke opmuntre til eller støtte seksuel aktivitet hos deres beboere

20 %

80 %

4. Mænd og kvinder bør leve adskilt i plejecentre

2 %

98 %

5. Plejecentre er ikke forpligtede til at sørge for uforstyrret privatliv

28 %

72 %

6. Interesse for seksualitet forsvinder hos ældre over 65 år

3 %

97 %

7. Hvis min slægtning som beboer på et plejecenter havde seksuel relation til en anden beboer, ville jeg klage til ledelsen

5 %

95 %

8. Hvis min slægtning som beboer på et plejecenter havde seksuel relation til en anden beboer, ville jeg få min slægtning flyttet

2 %

98 %

9. Hvis min slægtning som beboer på et plejecenter havde seksuel relation til en anden beboer, ville jeg ikke blande mig, det kommer ikke mig ved

80 %

20 %

10. Hvis jeg vidste, at et plejecenter tillod og støttede, at beboerne kunne være seksuelt aktive, ville jeg ikke lade en slægtning bo der

7 %

93 %

11. Det er umoralsk at ældre har seksuelt samvær

0 %

100 %

12. Jeg ville gerne vide mere om ændringer i den seksuelle funktion hos ældre

77 %

23 %

13. Jeg synes, at jeg ved nok om ældres seksuelle funktion

25 %

75 %

14. Jeg ville gå til ledelsen, hvis jeg kendte til seksuel aktivitet blandt beboere

30 %

70 %

15. Jeg ville støtte seksualoplysning for ældre på plejecenter

91 %

9 %

16. Jeg ville støtte seksualoplysning for ansatte på plejecenter

86 %

14 %

17. Seksuel selvtilfredsstillelse er acceptabelt for ældre mænd

97 %

3 %

18. Seksuel selvtilfredsstillelse er acceptabelt for ældre kvinder

96 %

4 %

19. Senge på plejecentre bør være store nok til, at der er plads til par, der gerne ville sove sammen

83 %

17 %

20. Personale på plejecentre bør have viden om seksualitet hos ældre

97 %

3 %

21. Beboere på plejecentre bør ikke være seksuelt aktive overhovedet

6 %

94 %

22. Plejecentre bør sørge for muligheder for socialt samvær mellem kønnene

87 %

13 %

23. Seksuel selvtilfredsstillelse er skadeligt og bør undgås

1 %

99 %

24. Plejecentre bør give mulighed for seksuelt samvær uden forstyrrelse eller observation

95 %

5 %

25. Hvis familien protesterer over en beboers seksuelle kontakt med en anden, er det ledelsens og personalets ansvar at sørge for at en sådan kontakt undgås

20 %

80 %

26. Seksuelle forhold udenfor ægteskab er altid forkerte

31 %

69 %

27. Jeg ville på opfordring hjælpe med at anskaffe seksuelle hjælpemidler, fx videofilm

78 %

22 %

28. Jeg ville på opfordring hjælpe med at etablere kontakt til prostituerede

69 %

31 %

Det tredje og sidste skema belyser den enkelte ansattes oplevelse af uønsket seksuel adfærd eller opførsel under deres arbejde med de ældre inden for de forudgående seks måneder. De ansatte skulle svare på, dels om de havde haft de beskrevne oplevelser, dels om hvilken grad af belastning oplevelserne måtte have forårsaget på en skala fra 0-10, og endelig om oplevelsens konsekvenser i form af lægekontakt, psykologkontakt, sygemelding, samtale med kolleger og/eller ledelse (tabel 3).

Der er efterfølgende via plejecentrenes ledere udleveret en forkortet udgave af spørgeskemaet til 25 ansatte, som af forskellige årsager ikke havde deltaget i udfyldelse af skemaerne på planlagt vis. Dette blev gjort for at underbygge repræsentativiteten. I dette forkortede skema blev der indhentet enkelte basale demografiske data samt spurgt om forekomst af utilpasset seksuel adfærd blandt de borgere, de ansatte havde kontakt med.

Det kvalitative interview med centrets ledelse blev gennemført ved førsteforfatteren med henblik på at belyse den aktuelle og overordnede holdning til emnet seksualitet set fra ledelsens side. Interview blev gennemført som interview af en eller flere repræsentanter fra plejecentrenes ledelser hver for sig. Alle interview blev skrevet ned straks efter interviewet og udskrevet, herefter tematiseret svarende til de stillede spørgsmål. I fortolkningen er anvendt meningskategorisering svarende til følgende spørgsmål:

Tabel 3. 11 udsagn blev udtaget af holdningsskemaet efter princippet: Hvor er der størst uenighed i besvarelserne. De indgik i statistisk analyse, vægtet af forfatterne som enten positiv eller negativ i deres holdning til og viden om seksualitet. Resultatet af analysen fremgår af teksten.

  Positiv vægtning Negativ vægtning

Plejecentre bør ikke opmuntre til eller støtte seksuel aktivitet hos deres beboere

 

+

Mænd og kvinder bør leve adskilt i plejecentre

 

+

Plejecentre er ikke forpligtede til at sørge for uforstyrret privatliv

 

+

Hvis min slægtning som beboer på et plejecenter havde seksuel relation til en anden beboer, ville jeg ikke blande mig; det kommer ikke mig ved

+

 

Jeg ville gerne vide mere om ændringer i den seksuelle funktion hos ældre

+

 

Jeg synes, at jeg ved nok om ældres seksuelle funktion

 

+

Jeg ville gå til ledelsen, hvis jeg kendte til seksuel aktivitet blandt beboere

 

+

Hvis familien protesterer over en beboers seksuelle kontakt med en anden, er det ledelsens og personalets ansvar at sørge for at en sådan kontakt undgås

 

+

Seksuelle forhold udenfor ægteskab er altid forkerte

 

+

Jeg ville på opfordring hjælpe med at anskaffe seksuelle hjælpemidler, fx videofilm

+

 

Jeg ville på opfordring hjælpe med at etablere kontakt til prostituerede

+

 

  1. Har plejecentret og eller kommunen en politik i forhold til beboernes seksualitet, og er den nedskrevet?

  2. Har plejecentret en beklædningspolitik for personalet?

  3. Er emnet beboerens seksualitet med i indflytningssamtalen?

  4. Er emnet beboerens seksualitet dokumenteret i jeres dokumentationssystem?

  5. Bruger i heldragter til nogle beboere?

  6. Introduceres nyt personale til jeres holdninger omkring beboernes seksualitet?

  7. Har I indenfor de sidste seks måneder haft problemstillinger af seksuel art eller stået i etiske dilemmaer omkring beboeres kærlighedsliv? Giv gerne eksempler.

  8. Andet relevant omkring emnet, fx. nøglepersoner, undervisning, supervision eller andre tiltag?

Etiske overvejelser

Undersøgelsen indebar ikke nogen behandlingsmæssig intervention og skulle derfor ikke anmeldes til Videnskabsetisk Komité.

Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet jnr.: 2012-58-0004. Ingen data er indsamlet eller registreret som personidentificerbare, og alle data slettes efter artiklens offentliggørelse.

Statistik

Der blev foretaget analyse på de samlede gruppebesvarelser. Besvarelsesprocenter er angivet i procent af afgivne svar for det enkelte spørgsmål. Der er anvendt simpel beskrivende statistik til beskrivelse af populationen. Spearmans korrelationsanalyser er anvendt til at belyse eventuelle sammenhænge mellem svar, demografi og andre parametre.

Resultater

Ni plejecentre af de adspurgte 15 accepterede at deltage; på disse ni centre blev der uddelt skemaer til 547 ansatte. Heraf besvarede 280, dvs. en besvarelsesprocent på 51. De deltagende plejecentre havde til sammen 162 demensboliger og 444 almene boliger, heraf 11 boliger til ægtepar. Der var otte, som ikke havde angivet hverken køn eller alder; blandt de øvrige 272 var der en klar overvægt af kvinder (n= 255, 94 %) med en gennemsnitsalder på 46,1 år (±11,2). Der var 17 mænd (7 %) med en gennemsnitsalder på 44,2 (±13,3). Demografiske data vedrørende civilstatus, uddannelse etc. fremgår af tabel 1.

Den eneste forskel mellem mænd og kvinder var, at mændene havde noget længere uddannelse, og at der var flere mænd end kvinder i lederstillinger. I det følgende vil der derfor ikke blive rapporteret kønsspecifikke resultater. Der var overvægt af personer med kortere eller ingen faglig uddannelse. Spørgsmål om at have gennemgået kursus i ældreomsorg blev besvaret af 127 (45 %), heraf havde 122 (81 %) gennemgået sådanne kurser. Kursus om ældres seksualitet blev besvaret af 96 (34 %), som alle (100 %) havde gennemgået kurser med dette tema. Ti informanter havde ingen dansk skolegang, yderligere 14 havde mellem to og fem års skolegang. Man må derfor antage, at disse 24 er vokset op i andre lande. Ledelsen fra ét plejecenter angav, at de havde personale fra 14 forskellige nationaliteter. Da vi ikke har spurgt direkte til etnisk oprindelse og på grund af det relativt lave antal besvarelser, er dette emne ikke yderligere inddraget i analyserne.

Spørgsmål om samlet erhvervserfaring blev besvaret af 244 (87 %). Af disse havde 35 (14 %) mindre end 10 års erhvervserfaring, mens det tilsvarende spørgsmål om specifik erfaring i ældreomsorg blev besvaret af 232 (82 %), hvoraf 104 (45 %) havde mindre end 10 års erfaring inden for ældreomsorg.

Kvantitative resultater

Mindre end halvdelen kendte til en overordnet holdning/politik til sex blandt beboere, mens flertallet var bekendt med en politik om personalets påklædning.

Resultatet af spørgeskemaet vedr. holdningen til ældres seksualitet er gengivet i tabel 2. Cirka 20 % ville blande sig, hvis en slægtning på et plejecenter indledte seksuelle relationer med en anden beboer, og 20 % mente, at man som plejecenter burde modarbejde ønsket om en sådan seksuel kontakt, eller at man generelt ikke burde opmuntre til eller støtte seksuelle aktiviteter. Når det drejede sig om at gøre noget aktivt for at hjælpe med seksuel aktivitet, såsom etablering af kontakt til prostituerede eller at anskaffe seksuelle hjælpemidler, var et stort flertal positive. Seksuelle forhold udenfor ægteskab mente 31 % altid var forkerte, og 28 % mente, at plejecentre ikke var forpligtede til at sørge for muligheden for et uforstyrret privatliv. Tredive procent ville gå til ledelsen, hvis de kendte til seksuel aktivitet blandt beboerne. Ti spørgsmål blev udtaget af holdningsskemaet efter princippet: Hvor er der størst uenighed i besvarelserne. De blev med henblik på at indgå i en statistisk analyse vægtet af forfatterne som enten positive eller negative i deres holdning til og viden om seksualitet. De 10 spørgsmål er vist i tabel 3 med angivet vægtning.

Der var 84 ansatte (30 %), som i det forudgående halve år havde været udsat for en eller anden form for seksuelt grænseoverskridende adfærd. Dette er gengivet i tabel 4, hvor den uønskede seksuelle adfærd er opdelt i verbal adfærd, fysisk adfærd omfattende beboeren selv, og fysisk adfærd, der også omfattede andre personer (fx andre ansatte, pårørende, andre beboere).

Blandt det plejepersonale, der var udsat for uønsket verbal adfærd, var der signifikant flere, der boede alene, signifikant færre med “anden uddannelse” og færre, der havde gennemgået kurser i ældreomsorg. Der var en overvægt af plejepersonale, der ville acceptere flytning af den pågældende beboer. Der var en signifikant overvægt af plejepersonale med “anden uddannelse”, der havde oplevet seksuel utilpasset adfærd udtrykt fysisk overfor beboeren selv, fx onani. Seksuelt utilpasset adfærd fra beboerens side rettet mod andre var statistisk signifikant hyppigere oplevet af social- og sundhedshjælpere og af sygeplejersker, mens der var statistisk signifikant færre med “anden uddannelse” der havde oplevet dette.

Der var én person fra plejepersonalet, der havde haft brug for henvisning til psykolog, ca. halvdelen havde søgt råd hos en kollega, og godt en tredjedel havde søgt råd hos en leder. Der var ingen, der angav, at de havde været sygemeldt eller i kontakt med en læge som en direkte følge af seksuelt belastende adfærd, og ingen havde overvejet jobskifte.

Tabel 4. Der var 84 ansatte, der havde oplevet seksuelt utilpasset/uønsket adfærd blandt beboere på plejecentre. Flere havde oplevet det flere gange, og den samlede sum af oplevelser er derfor større end 84. Der mangler besvarelse fra 18 personer (6 %).

  Verbal adfærd, dvs. præget af upassende, nærgående eller sjofel tiltale eller anden tilkendegivelse af seksuel karakter Fysisk adfærd, overvejende omfattende beboeren selv, dvs. har bestået i at tage tøjet af i offentligt område, befamling af kønsdele, onani eller lign. Fysisk adfærd, delvist eller overvejende rettet mod andre personer, fx befamling af andre, forsøg på nærkontakt af upassende art, anvendelse af magt i seksuel henseende eller lign.

Ingen oplevelser

155

180

192

Slet ikke til mindre belastende

85

67

62

Moderat til maksimalt belastende

22

15

8

De 11 spørgsmål, der er vist i tabel 3, blev med den anvendte vægtning anvendt til et samlet mål for en mere restriktiv tilgang til beboernes seksualitet og herefter korreleret (Spearmans korrelationsanalyse) til forekomsten af oplevelse af seksuel utilpasset adfærd. Ved analysen fandtes en signifikant sammenhæng mellem verbal adfærd (P: 0,03) og med fysisk adfærd rettet mod andre (P: 0,04), mens der for fysisk adfærd rettet mod beboeren selv ikke var statistisk signifikant sammenhæng (P: 0,07).

Kvalitative resultater

Ved interview med 12 repræsentanter for ledelsen på ni plejecentre fremkom efter meningskategorisering følgende hovedpunkter: Alle centre havde en beklædningspolitik, og enkelte havde uniformspligt. Der var ingen centre, der havde en overordnet seksualpolitik og/eller nedskrevet holdning til beboernes seksuelle aktiviteter, eller deres påvirkning af personalet, ej heller på kommuneplan. Ét center inddrog emnet omkring beboernes seksualitet i holdninger til krænkende adfærd i almindelighed, et andet center havde uddannet en sygeplejerske til sexolog. Det var alle ledelsernes holdning, at personalet på afdelingsniveau var gode til at tale om vanskelige problemstillinger. Kun en enkelt leder var kritisk og fandt, at personalet nogle gange var for hurtige til at ønske beboeren flyttet, snarere end at vedkommende skulle hjælpes til en hensigtsmæssig adfærd. Ved introduktion af nyt personale blev emnet “beboernes seksualitet og holdninger i forhold til dette” kun berørt i et begrænset omfang. Formel sygeplejefaglig dokumentation angående beboernes seksualitet fandt kun sjældent sted, idet der ikke altid blev spurgt til dette. Alle centre gav udtryk for, at personalet respekterede “den lukkede dør”, dvs. beboerens privatliv. Generelt var der tydeligvis mere fokus på mandlige beboeres adfærd end på de kvindeliges. Heldragter blev ikke brugt i forbindelse med at begrænse selvstimulering.

Diskussion

Metode

Undersøgelsen har en besvarelsesprocent på 51, hvilket er indenfor det forventede i spørgeskemaundersøgelser. Besvarelsesprocenten påvirker selvfølgelig repræsentativiteten af undersøgelsen, idet man er nødt til at vurdere, om de indkomne svar er dækkende for hele den undersøgte population. Dette er gjort ved at interviewe 25 personer, der kunne have deltaget i den oprindelige spørgeskemaundersøgelse, men som af praktiske årsager ikke fik muligheden. Denne gruppe adskiller sig ikke fra den gruppe, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen med hensyn til kønsfordeling og civilstand, erhvervserfaring og uddannelse. I gruppen var der 28 %, der havde oplevet seksuelt belastende adfærd fra beboere, mod 30 % i den oprindelige undersøgte gruppe. Vi anser derfor de indkomne svar for sandsynligvis at være repræsentative for ansatte på plejecentre i Nordsjælland. Det forhold, at ni plejecentre har deltaget, styrker repræsentativiteten; man kan således fx ikke henføre resultaterne til, at der er rekrutteret fra særlige lokaliteter eller subkulturer.

Vi valgte at indhente oplysninger om informanternes holdning ved anvendelse af et struktureret spørgeskema, ASKAS, (17) for at sikre, at alle informanter fik samme objektive mulighed for at give udtryk for netop deres holdning og oplevelser. Ved anvendelse af spørgeskemaer er det optimalt, at de er validerede på det anvendte sprog. Holdningsskemaer lader sig ikke validere i relation til en såkaldt gylden standard (fx en diagnose), men snarere i forhold til konsensus blandt fagkyndige. ASKAS er udviklet i USA og har i kulturer, der er sammenlignelige med Danmark (18), vist sig velegnet og dækkende. Det er således vores opfattelse, at anvendelse af et struktureret skema er en betydelig styrke, og at ASKAS er anvendeligt i en dansk sammenhæng, men det er dog en svaghed, at det ikke foreligger formelt valideret, dvs. om en dansk ekspertgruppe ville anse spørgsmålene for dækkende og relevante. Den del af valideringsprocessen, der omfatter reliabilitet, som fx “interrater korrelation” (dvs. at to uafhængige rater opnår samme resultat) og test-retest-korrelation (dvs. at man opnår samme resultat, når vurderingen gennemføres på to forskellige tidspunkter) er ikke relevante, da ASKAS er et self-rating skema, der kun er anvendt en enkelt gang hos hver informant. Samlet er det derfor vores vurdering, at ASKAS må antages at give et retvisende billede af de deltagende informanters holdninger og synspunkter.

Skalaen, der beskrives i tabel 3, er dannet ud fra vores personlige vægtning og vurdering; det er således udtryk for vores subjektive skøn over væsentlighed og relevans. Det mindsker selvfølgelig generalisérbarheden, idet man kunne indvende, at vi er alt for “frisindede”, ude af berøring med plejepersonalets værdier el. lign., og at vi derfor er tilbøjelige til at tolke resultaterne i samme retning. Det er et forhold, som læseren må tage højde for.

Resultater

Ca. 1/3 af de ansatte havde oplevet uacceptabel seksuel adfærd, hvilket belyser, hvor almindeligt problemet er, og hvor mange der berøres af det. I undersøgelsen fra Aarhus (14) var det 9 %, der havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, og selvom den undersøgte adfærd er tre gange så hyppig i vores undersøgelse, tyder det på, at forekomsten af seksuelt utilpasset adfærd er koncentreret på plejecentre, hvor de fleste af sværere kognitivt svækkede medborgere befinder sig. De fleste tilfælde må vurderes at være af mindre sværhedsgrad eller i det mindste ikke at have medført sygemelding og behandling. Det er ikke nødvendigvis udtryk for det faktiske behov for behandling eller bistand, men er dog retningsgivende for den samlede belastning.

Der var hos personalet en ret høj grad af accept af beboernes seksualitet. Det er således overraskende, at næsten 70 % ville hjælpe med at etablere kontakt til prostituerede, et ønske vi i vort arbejde ikke sjældent er stødt på, men oftest fordi man har fundet ønsket problematisk. Næsten 80 % ville hjælpe med at anskaffe seksuelle hjælpemidler, hvilket også forekommer overraskende, fordi det kan overskride visse personalemedlemmers grænser, og fordi det giver et meget konkret indblik i beboerens intime liv. Vi fandt også modstridende svar, fx var der 95 %, der mente (spørgsmål 24), at plejecentre skal give mulighed for uforstyrret seksuelt samkvem, mens der samtidig var næsten 30 % (spørgsmål 5), der ikke mente, at plejecentre er forpligtet til at sørge for uforstyrret privatliv. Måske er det den specifikke brug af ordet “seksualitet” i spørgsmål 24, der ændrer opfattelsen af spørgsmålet?

Den undersøgte plejegruppe havde lang erhvervserfaring, hvilket man ville forvente havde indflydelse på holdningsspørgsmål, således at jo større erhvervs- og livserfaring et medlem af plejepersonalet har, desto bedre er vedkommende i stand til at tackle og tolerere oplevelser af seksuelt mulig forulempende art. Blandt informanterne var der imidlertid også en overvægt af personer med lavere uddannelsesniveau og med mindre omfang af efteruddannelse. Det understreger betydningen af undervisning og supervision i en ofte meget krævende plejeopgave, hvor personalet kommer meget tæt på beboernes intime liv. Fireogtredive procent af 96 udfyldte besvarelser angav, at deltagerne havde deltaget i kurser om ældres seksualitet. Det må anses for at være absolutte minimumstal. Man kan antage, at flertallet, måske alle, der ikke besvarede spørgsmålet, heller ikke har gennemgået sådanne kurser. Det ville i så fald betyde, at kun ca. 12 % har deltaget i kurser om temaet.

Der blev fundet en sammenhæng mellem oplevelse af seksuelt utilpasset adfærd og den mere restriktive tilgang til beboeres seksuelle udfoldelse. Det er ikke overraskende. Personer, der på forhånd ville anse seksualitet og dertil relaterede emner for meget private, vil være mere tilbøjelige til at føle sig forulempet eller stødt, når de oplevede utilpasset seksuel adfærd. Man kan dog heller ikke afvise, at besvarelserne er betinget af oplevelser, altså at plejepersonalet har reageret med en mere restriktiv holdning på grund af uheldige erfaringer. Denne skelnen tillader denne undersøgelse ikke. Hvis det er tilfældet, ville supervision, debreefing eller undervisning være en mulig hjælp til at undgå højere grader af restriktion.

I løbet af undersøgelsen blev vores opmærksomhed henledt på forhold, som vi ikke tidligere havde været opmærksomme på, og som derfor desværre ikke er belyst i spørgeskemaet. Den tekniske udvikling har gjort det muligt for beboere at optage fotos eller film af plejepersonalet, også med den hensigt at anvende optagelserne i seksuelt stimulerende øjemed. I takt med at vores medborgere, der er vokset op under stadigt mere seksuelt liberale forhold, får behov for bolig i plejecentre, vil personer med anden seksuel orientering, fx med fetichistiske eller sadomasochistiske interesser etc., flytte ind. Personalet vil møde nye og for mange måske ukendte sider af det seksuelle spektrum.

En overordnet holdning til seksualitet på et plejecenter og udbredelsen af denne hos personalet vil efter vores mening være med til at sikre, at personalet bliver opmærksomt på at spørge til emnet eller i det mindste lægge mærke til beboerens adfærd eller behov. Det vil gøre det muligt for den enkelte i plejegruppen at tale om oplevelser i forhold til beboernes seksualitet og øge opmærksomheden på beboerens behov (19). Mange oplysninger om beboeres liv fås gennem en livshistorie leveret af nærmeste pårørende, hvilket betyder, at seksuelle emner og behov kan være svære at få kortlagt, især fra demente beboeres voksne børn, som hverken forventes at kunne eller ønsker at beskrive denne del af deres forældres liv. Et grundlæggende etisk dilemma er således at forholde sig til valget mellem åbenhed og hemmeligholdelse overfor pårørende, når der opstår seksuelle forhold mellem beboere, demente eller ikke demente.

At forholde sig til plejecentrenes beboeres behov kræver opfindsomhed og kreativitet, og samtidig stiller det enorme og vedvarende krav til etikken, tavshedspligten og omsorgen for den enkelte.

Konklusion

Samlet kan det konkluderes, at krænkende seksuel adfærd opleves hyppigt på plejecentre, men oftest er af mild karakter, der ikke medfører behandling eller intervention. Der var sammenhæng mellem oplevelsen af at blive krænket, og hvad man må opfatte som en relativt mere restriktiv holdning til emner af seksuel karakter. Da der samtidig er konstateret mangel både på en overordnet holdning til seksualitet, på samtaler om seksualitet med beboerne og på efteruddannelse, forekommer det oplagt at pege på udbedring af disse mangler med kurser, supervision og ledelsesmæssige initiativer, der sætter seksualitet på dagsordenen på lige fod med andre temaer.

Taksigelser

Tak til alle medvirkende plejecentre, ledere og plejepersonale.

Referencer

1. Pedersen TB, Kure MS. Gamle har også en seksualitet. Sygeplejersken 2012;1:92-4.

2. Borg V, Clausen T. Arbejdsmiljøet i institutionelle miljøer, i hjemmeplejen og i integrerede enheder i ældreplejen i Danmark. Kap. 7. Oplevelser af krænkende adfærd. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København; 2007.

3. Sygeplejeetisk råd; www.dsr.Dk/ser/Hold-ninger/Sider/Undersider/N%C3%A5r-beboeren, 07102013 (Besøgt 26. maj 2014).

4. Møhl B. Seksualitet hos ældre. Ugeskr Læger 2002;164(41):4776-9.

5. Ældre Forum 2010. Ældres seksualitet og kærlighedsliv. www.aeldreforum.dk (besøgt 26.maj 2014).

6. Kristensen E. Demens og seksualitet. Livet med demens 2010;1:8-10.

7. Aliagkrishnan K, Lim D, Brahim A, Wong A, Wood A, Senthilselvan A, et al. Sexually inappropriate behaviour in demented elderly people. Postgrad Med J 2005;81:463-6.

8. Bartelet M, Waterink W, van Hooren S. Extreme sexual behavior in dementia as a specific manifestation of disinhibition. J Alzheimers Disease 2014;42:119-24.

9. Nilsson NK. Seksualitet er tabu i sygeplejen. Sygeplejersken 2012;1:86-9.

10. Sommer C, Christensen KB. Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med patienterne. Sygeplejersken 2007;6:24-5.

11. Sommer C, Christensen KB. Sæt seksualiteten på din professionelle dagsorden. Sygeplejersken 2007;6:26-7.

12. Analyse Danmark A/S 2011, www.analysedanmark.dk (Besøgt 26.maj 2014).

13. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJl. nr. 9019 af 15/01 2013 (www.retsinformation.dk) (Besøgt 26.maj 2014).

14. Aarhus Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelser i Sundhed og Omsorg. Oktober 2012 www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byraadssager/Forespoergselsdatabase/Forespoergsler/Forespoergsler-2013/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Byraadsservice/FDB/2013/2--kvartal/Retningslinjer-vedr--sexkraenkelser/Besvarelse-MSO.pdf (Besøgt 26. maj 2014).

15. Lundquist B. Tabu afløst af åbenhed. Fagbladet FOA 2010;nov.:20-5.

16. På kursus om sex. Nu august 2010. www.aeldresagen.dk/temaer/sider/paa-kursusi-sex.aspx (Besøgt 26. maj 2014).

17. White CB. A scale for the assessment of attitudes and knowledge regarding sexuality in the aged. Arch Sex Behav 1982;11:491-502.

18. Mathieu L, Dierckx de Casterlé B, Elssen KV, et al. Nurses’ knowledge and attitudes towards aged sexuality: validity and internal consistency of the Dutch version of the Aging Sexual Knowledge and Attitudes Scale. J Adv Nurs 2013;69(11):2584-96.

19. Thor R. Husk at tale seksualitet med patienterne. Sygeplejersken 2012;1:95-7.

Idunn bruker informasjonskapsler (cookies). Ved å fortsette å bruke nettsiden godtar du dette. Klikk her for mer informasjon