I dette nummer bringer vi artiklen ‘Seksualitet på plejecentre – holdninger og krænkelser’, og denne overskrift er både nuanceret og dækkende for artiklens indhold. Havde artiklen i stedet heddet ‘Sex på plejehjem’, ville det uden tvivl have fået flere til at læse den, i al fald indtil de havde indset, at det ikke er det, artiklen handler om. Læserne ville med andre ord føle sig snydt, som det også kan ske, når man køber et magasin eller en bog, der fx har titlen ’Bliv en bedre løber på ti minutter’, men som ved nærmere eftersyn bare viser sig at indeholde en masse velkendte floskler om at træne mere ‘effektivt’. Det er en kunst at formulere en overskrift, som både aktiverer målgruppens læselyst og samtidig er dækkende for indholdet. Selv har jeg flere gange forsøgt at indsende artikler til internationale tidsskrifter med lidt alternative overskrifter, men jeg har i de allerfleste tilfælde måtte sande, at redaktører foretrækker overskrifter, som på én gang indfanger indholdet og beskriver metoden. Disse krav resulterer ikke nødvendigvis i de mest kunstneriske overskrifter. Tværtimod kan de let blive både kringlede og akademiske, hvilket ikke just udvider den potentielle læserskare.

Dette nummer af Klinisk Sygepleje indeholder også teksten fra en tiltrædelsesforelæsning af professor Regner Birkelund. Forelæsningen hed ‘Patientcentreret kræftbehandling og kvalitativ forskning – et dialogisk møde’ og blev afholdt d. 29. januar 2015. Birkelund har i mange år arbejdet som kvalitativ forsker på Sektion for Sygepleje ved Aarhus Universitet og har i alle årene beriget kolleger og studerende med sit store vid og lune humor. Opmærksomhed på sproget og dets udvikling er desuden et af Birkelunds adelsmærker, og det er derfor ikke tilfældigt, at tiltrædelsesforelæsningen indeholder en analyse af, hvorledes forståelsen af ‘patientcentrering’ har udviklet sig gennem tiden, og hvordan begrebet kan opleves som varm luft, når et menneske rammes af en kræftsygdom. Birkelund lader sig ikke forføre af new speak eller buzzwords (og er i øvrigt heller ikke den store tilhænger af ukritisk brug af engelske ord og udtryk i danske tekster!), men undersøger stædigt hvad ‘patientcentrering’ egentlig betyder. Bidraget indeholder også et kritisk syn på den omsiggribende markedstækning, som har bredt sig i Sundhedsvæsenet de sidste 20-25 år, og denne tænknings betydning for virkeliggørelsen af patientcentrering. Dermed bliver teksten typisk for Birkelund, der på forbilledlig vis demonstrerer, hvordan kritisk tænkning kan afsløre fundamentale problemer i Sundhedsvæsenet.

Fra Klinisk Sygepleje ønsker vi først og fremmest Birkelund tillykke med professoratet. Dernæst ønsker vi dansk sygepleje tillykke med at kunne føje en af kæmperne til listen over professorer i sygepleje.