Betydningen af sanseindtryk i hospitalsmiljøet – et fænomenologisk-hermeneutisk studie

I forskningslitteraturen er det beskrevet, hvordan patienter, der oplever alvorlig livstruende sygdom, befinder sig i en særligt sårbar eksistentiel situation. Af denne årsag vil disse patienter med stor sandsynlighed opleve en øget følsomhed overfor sanseindtrykkene i deres omgivelser. Endvidere ses et stadigt større forskningsmæssigt fokus på relationen mellem forskellige sanseindtryk i hospitalsmiljøet og patienternes helbred og oplevelse af velbefindende. Dog eksisterer der stadig kun en begrænset mængde empirisk forskning, der undersøger, hvordan specielt alvorligt syge patienter oplever forskellige sanseindtryk i hospitalsmiljøet, og hvilken betydning de tillægger disse sanseindtryk.

Formålet med denne ph.d.-afhandling var at undersøge, hvordan alvorligt syge patienter oplevede sanseindtrykkene forbundet med det fysiske hospitalsmiljø såvel som med de sundhedsprofessionelles kommunikation med særlig fokus på det nonverbale kropssprog og tonen i sproget, og hvilken betydning de tillagde disse sanseindtryk.

For at nå frem til en dybdegående forståelse og ny viden med udgangspunkt i patienternes oplevelser er der valgt et fænomenologisk-hermeneutisk studiedesign. Studiet baserer sig på åbne kvalitative interview suppleret med observationer af både det fysiske hospitalsmiljø og samtaler mellem patient og sundhedsprofessionel. Tolv patienter i alderen 44-86 år deltog i studiet. Analysen og fortolkningen af interviewene og observationerne blev guidet af Paul Ricoeur´s fænomenologiske-hermeneutiske fortolkningsteori.

Resultaterne i denne afhandling formidles gennem tre artikler, der alle tager udgangspunkt i patienternes oplevelser. Fundene i “A palliative environment: Caring for seriously ill hospitalized patients” (1) understreger betydningen af et æstetisk behageligt og mere hjemligt hospitalsmiljø som en del af den palliative pleje og omsorg, idet æstetik og hjemlighed styrkede patienternes oplevelse af velbefindende, lindring og positive tanker og følelser. I “Room for caring: Patients´ experiences of well-being, relief and hope during serious illness” (2) præsenteres fund, som fremhæver betydningen af æstetiske sanseindtryk i form af udsigt til natur og naturligt dagslys på patient-stuerne i forhold til patienternes oplevelse af velbefindende, lindring og håb. I “Ethics in the communicative encounter: Seriously ill patients´ experiences of health professionals’ nonverbal communication” (3) viser fundene, hvordan de sundhedsprofessionelles nonverbale kommunikation var essentiel i forhold til patienternes oplevelse af velbefindende, værdighed og tryghed, hvorfor disse sanseindtryk repræsenterer et væsentligt etisk element i det kommunikative møde.

På baggrund af patienternes oplevelser og observationerne blev der i diskussionen præsenteret ny dybdegående forståelse af og viden om, hvordan patienterne oplevede betydningen af sanseindtrykkene i hospitalsmiljøet i en sårbar livssituation. I denne dybdegående fortolkning blev der inddraget relevante teoretisk-filosofiske perspektiver samt eksisterende empiriske forskningsresultater.

Sammenfattende viser resultaterne, at sanseindtrykkene, der knytter sig til det fysiske hospitalsmiljø og de sundhedsprofessionelles nonverbale kommunikation, har en afgørende betydning for patienternes oplevelse af velbefindende, lindring, håb og værdighed. Fundene fra dette studie peger på flere implikationer for praksis både i relation til den arkitektoniske fase, dekorering og møblering af afdelingerne samt i forhold til de kommunikationskurser, der tilbydes til de sundhedsprofessionelle.