Oppgrader til nyeste versjon av Internet eksplorer for best mulig visning av siden. Klikk her for for å skjule denne meldingen
Ikke pålogget
{{session.user.firstName}} {{session.user.lastName}}
Du har tilgang til Idunn gjennom , & {{sessionPartyGroup.name}}

“At falde ind i kulturen”: et interview studie af nyansat plejepersonales oplevelser i voksenpsykiatrien

Sygeplejerske, udviklingskoordinator, stud. MHH

Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle

Skovvangen 2-8, 6000 Kolding

Forskningsleder og forskningskoordinator, ph.d., postdoc

Forskningskoordinator ved Psykiatrien i Vejle-Kolding og postdoc ved Institut for Regional Sundhedsforskning

Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet

Klinisk sygeplejelærer, SD, MKS

Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

Lektor, cand.cur.

University College Lillebælt

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Vestre Engvej 51 C, 7100 Vejle

  • Side: 11-26
  • Publisert på Idunn: 2015-08-20
  • Publisert: 2015-08-20

Background: Newly qualified nurses experience a stressful transition into mental health nursing, but research shows that transition programs meet many of the challenges. Research on transition into mental health nursing that includes experienced nurses and health care assistants seems sparse. Aim: To investigate how newly employed nursing staff experience the transition and experience and evaluate the introduction to adult psychiatry. Method: 17 participants were interviewed in 3 focus groups. Data was analyzed using thematic analysis within a symbolic interactionism framework. Results: The newly employed experience themselves working in a certain ‘culture’ and undergo a ‘transition’ characterized by four themes; ’Formal introduction’, ’Informal introduction’, ’The role’, and ’Working environment’. Conclusion: The newly employed experiences of ‘culture’ are very essential for their experiences of the transition and experiences and evaluations of the introduction. Structured, research-based transition programs are necessary in order for newly employed to achieve a healthy transition into mental health nursing.

Introduktion

I dette studie er der fokus på nyansat plejepersonales oplevelser af transitionen til psykiatriens kliniske virkelighed samt deres oplevelser og evalueringer af introduktion til psykiatrien. Nyansat plejepersonale forstås i dette studie både som nyuddannede og erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Internationale forskningsresultater er centeret omkring nyuddannede sygeplejersker og medtager således ikke øvrigt plejepersonale. Forskning i nyuddannede sygeplejerskers oplevelser viser, at transitionen til psykiatrien i høj grad er forbundet med oplevelser af stress (1) og usikkerhed, at de har svært ved at mestre ansvaret som sygeplejersker og derfor efterspørger støtte og introduktion (2-5). Samtidig er rekruttering og fastholdelse af nyuddannede sygeplejersker, særligt inden for det psykiatriske område, et udpræget problem (6). Dermed er forskning i transitioner til praksisfeltet ikke kun væsentlig for ansatte, men også for patienter, ledere og professionen (7). I Danmark udgør ansat plejepersonale i psykiatrien både nyuddannede og erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvorfor det er relevant at undersøge den samlede gruppe. Hensigten med dette studie var derfor at undersøge nyansat plejepersonales oplevelser af transitionen samt oplevelser og evalueringer af transitionen til psykiatrien.

Baggrund

Transition betyder overgang og indebærer en proces hvori forandringer i livet foregår. Sårbarhed er en naturlig del af en transition, da transitionen indebærer den psykologiske proces i at tilpasse sig forandringen (8). Ifølge Meleis et al. findes fire typer af transitioner (8); udviklingsmæssige, situationelle og organisatoriske transitioner samt transitioner mellem at være syg og rask. Når et plejepersonale ansættes i en ny stilling, indebærer det en situationel transition, da vedkommende skal tilpasse sig en forandret professionel rolle. Formålet med transitionen er, at vedkommende opnår en sund transition, hvilket er kendetegnet ved at kunne mestre den nye professionelle rolle, at opleve subjektivt velvære og have gode relationer (9). En situationel transition til praksisfeltet vedrører både nyuddannede sygeplejersker, men bl.a. også erfarne sygeplejersker, der skifter til et nyt speciale (10). På trods heraf er forskningen overvejende centreret omkring nyuddannede sygeplejersker.

Internationalt ses omfattende forskningsresultater omkring nyuddannede sygeplejerskers oplevelser af transitionen og evalueringer af introduktion inden for det somatiske område (11). I psykiatrisk regi ses i stigende grad flere forskningsresultater, omend dette område er sparsomt belyst. Resultaterne viser, at de nyuddannede sygeplejersker gennemgår en stressende transition (1), der særligt påvirkes af relationen og samarbejdet med deres kolleger (4,12). Endvidere ses, at et introduktionsprogram med en mentorordning imødekommer flere af de udfordringer, som nyuddannede sygeplejersker erfarer i mødet med psykiatriens kliniske virkelighed, og udvikler deres kompetencer til at mestre den nye professionelle rolle (6,13). På trods af disse resultater argumenteres der for, at yderligere forskning i nyuddannede sygeplejerskers transition til psykiatrien er nødvendig (6,13). Ingen studier inkluderer øvrigt plejepersonale, og kun to studier inkluderer, foruden de nyuddannede, også erfarne sygeplejesker i deres undersøgelser af oplevelser med transitionen til psykiatrien (14) og evaluering af et introduktionsprogram (15). Dog giver studiernes design ikke mulighed for at gennemskue eventuelle forskelle på henholdsvis nyuddannede og erfarne sygeplejerskers oplevelser.

Nationalt findes meget sparsom forskningsbaseret viden omkring transitionen til praksis. Thrysoe et al. 2011 (16) har undersøgt området, men psykiatriske sygeplejersker er ekskluderet i forskningen. Nyuddannede sygeplejerskers oplevelser af transitionen til psykiatrien er således kun belyst i et enkelt studie i Danmark (17). Resultaterne er på linje med de internationale forskningsresultater, men samtidig ses også, omend i mindre grad, positive erfaringer med transitionen.

Ovenstående tegner et tydeligt billede af en problematisk transition til psykiatrien, og der ses forsat et behov for at udvikle forskningsbaseret viden på området i Danmark. Dette begrundes dels i, at overførbarheden af forskningsresultaterne på tværs af landegrænser er problematisk (18), dels i at transition til psykiatrien må anses som særskilt fra somatikken, da rollen som psykiatrisk sygeplejerske er væsentlig anderledes end rollen som somatisk sygeplejerske (4). Samtidig er nyuddannede sygeplejersker ringere forberedt til transitionen til psykiatrien (7). Endelig ses ingen national forskningsbaseret viden omkring, hvordan transitionen opleves af social- og sundhedsassistenter eller erfarne sygeplejersker, der skifter speciale til psykiatrien, ligesom der generelt mangler forskningsbaseret viden omkring introduktionsprogrammer til nyansat plejepersonale i psykiatrien.

På baggrund af den mangelfulde forskning i Danmark vil dette studie derfor undersøge nyansat plejepersonales oplevelser af transitionen samt oplevelser og evalueringer af introduktionen til psykiatrien. Introduktion af nyt personale er ifølge Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) (19) et krav, og viden omkring transitionen og introduktion kan anvendes til videre udvikling og forskning på området, således at introduktionsprogrammer kan udvikles på baggrund af forskningsbaseret viden, hvilket anbefales i forskningslitteraturen (7).

Formål

Formålet var at undersøge, hvad der karakteriserer nyansat plejepersonales oplevelser af transitionen samt oplevelser og evaluereringer af introduktionen til voksenpsykiatrien.

Metode

Med henblik på at besvare formålet blev studiet gennemført som et kvalitativt studie med afsæt i symbolsk interaktionisme (SI) som videnskabsteoretisk ramme for, hvordan mening skabes af informanterne (20). SI er velegnet som ramme for empirisk forskning og til at opnå indsigt i interaktionen mellem mennesker. Centralt står menneskers fortolkning af denne interaktion (21).

Dataindsamling

Det kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterview blev valgt som undersøgelsesmetode til at opnå indsigt i den måde, informanterne skaber og genskaber mening kollektivt i fokusgruppen, hvilket er i tråd med SI (20). Den mellemmenneskelige dynamik og interaktion blev derfor central i selve fokusgruppeinterviewet i udforskningen af gruppernes fælles holdninger og erfaringer (20, 22, 23).

Førsteforfatteren agerede moderator ved samtlige interview, og anden- eller tredjeforfatteren agerede sekretær. Moderatorens rolle var at styre samtalen mellem informanterne og sikre en hensigtsmæssig fordeling af tid mellem informanterne og interviewguidens emner. Sekretærens rolle var at tage feltnoter om stemning, dynamik og informantreplikker, så de kunne anvendes i analysen og fortolkningen, og at assistere med relevante spørgsmål under interviewene (23).

En tematisk semistruktureret interviewguide blev udarbejdet med afsæt i teori omkring transitioner (8, 9) samt eksisterende forskning på området (18) og anvendt ved interviewene.

Materiale

Studiet blev gennemført på en psykiatrisk afdeling med i alt seks separate afsnit fordelt på to matrikler. Fokusgruppeinterviewene blev afholdt i maj 2013 på de to matrikler og varede mellem 1 time og 56 minutter og 2 timer og 2 minutter (med en pause på ca. 20 minutter). Interviewene blev lydoptaget og efterfølgende transskriberet ordret af henholdsvis andenforfatteren og med sekretærbistand (23).

Udvælgelse

Informanterne blev udvalgt formålsrettet gennem formulering af relevante kriterier. Inklusionskriterierne var nyansat plejepersonale (forstået som en avanceret nybegynder) med maksimalt to års ansættelse (24). Samtidig skulle informanterne have været ansat i minimum to måneder, for at sikre at de havde gennemført, og dermed kunne evaluere, afdelingens nuværende introduktions-program. Nyansat plejepersonale udgjorde nyuddannede og erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Studiepopulationen bestod af alt nyansat plejepersonale på de seks psykiatriske afsnit, hvor studiet fandt sted. I alt 27 informanter opfyldte inklusionskriterierne og blev inviteret til at deltage i studiet. Heraf deltog 17 informanter fordelt på tre fokusgrupper som vist i tabel 1. I sammensætningen af grupperne blev homogenitet vægtet med formålet om at fremme gruppedynamikken under interviewene (23), og således at det var muligt at sammenligne oplevelser grupperne imellem. Af tabel 1 fremgår ligeledes informanternes demogra-fiske data.

Tabel 1. Data på informanterne.

  Fokusgruppe Antal Informanter Køn Gennemsnitlig alder Gennemsnitlig ansættelseslængde

Interview 1

Nyansatte,

nyuddannede

sygeplejersker

6

6 kvinder

31,8 år

9,2 måneder

Interview 2

Nyansatte,

erfarne sygeplejersker

6

6 kvinder

48,8 år

18,2 måneder

Interview 3

Nyansatte, nyuddannede eller erfarne social- og sundhedsassistenter

5

4 kvinder

1 mand

32,2 år

8,4 måneder

Analyse

Til analyse af det empiriske materiale blev der anvendt en tematisk analyse, der har sit afsæt i SI (25). Indledningsvis blev alle interview gennemlæst, og umiddelbare temaer i teksten blev markeret (26). Følgende to analysespørgsmål, der guidede analysen og fortolkningen af interviewene, blev formuleret:

  1. Hvad karakteriserer nyansat plejepersonales oplevelser af transitionen til voksenpsykiatrien?

  2. Hvad karakteriserer nyansat plejepersonales oplevelser og evalueringer af introduktionen til voksenpsykiatrien?

Herefter blev interviewene kodet, kondenseret, fortolket og kategoriseret i temaer. Temaerne blev herefter sammenholdt med den indledende læsning og grupperet taksonomisk ved semantiske relationer (A er en del af B) og rekontekstualiseret i forhold til de oprindelige transskriptioner for at undgå skævvridende tolkninger (20). Den tematiske analyse er således udført gennem en pendulering mellem temaer og det empiriske materiale i overensstemmelse med SI (25), således at den empiriske virkeligheds natur respekteres (20). Resultatet af analysen er temaer, der alle, undtaget ét, er dominerende eller meget dominerende, hvilket henfører til graden af datamætning. Analysen resulterede både i manifeste og latente temaer (27), og i den følgende beskrivelse af temaerne synliggøres den latente mening, som den fremgår af empirien, hvilket bidrager til at validere analysen.

Første-, anden- og tredjeforfatter har kodet og kondenseret ét interview hver, hvorefter det videre analysearbejde er udført af førsteforfatteren under vejledning af fjerdeforfatteren. Analysen og resultaterne er løbende blevet diskuteret med samtlige forfattere for at udfordre og validere analysen.

Etik

Studiet er gennemført i overensstemmelse med De etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (28). Studiet er anmeldt til Datatilsynet, men vurderedes til ikke at være anmeldespligtigt. Oversygeplejersken gav tilladelse til at gennemføre studiet, hvorefter samtlige afdelingssygeplejersker blev informeret om studiet ved et mundtligt oplæg, en projektbeskrivelse og andet skriftligt materiale til hvert afsnit. Informanterne blev kontaktet af tredjeforfatteren og informeret om studiet ved en lægmandsbeskrivelse. Samtlige informanter gav et skriftligt samtykke. Lydoptagelserne blev slettet, da analysen var færdiggjort.

Resultater

I figur 1 illustreres temaerne og deres indbydes sammenhænge. Begrebet “kultur” fremstår som et overordnet tema for resultaterne, da de nyansattes oplevelser alle er relateret til at være ansat på et afsnit/en afdeling, der for de nyansatte er karakteriseret ved at repræsentere en bestemt “kultur”. Af figuren fremgår det ligeledes, at de nyansatte gennemgår en “transition”, der er karakteriseret ved en proces, der forløber over tid (8). I denne proces bevæger de nyansatte sig frem og tilbage mellem elementerne i transitionen, hvilke ifølge resultaterne er kendetegnet ved fire overordnede temaer: “formel introduktion”, “uformel introduktion”, “rollen” og “arbejdsmiljø”. Pilene illustrerer, at temaerne er indbyrdes forbundne og repræsenterer dermed en samlet besvarelse på begge analysespørgsmål. Følgende præsenteres temaerne med tilhørende undertemaer, og deres interne sammenhænge udlægges. Anvendelsen af kursiv i citationstegn henfører til direkte udsagn fra de nyansatte.

Formel introduktion

Temaet udgøres af tre undertemaer; “introduktion”, “kurser” og “mentorordning”, der sammen med temaet “uformel introduktion” i høj grad relaterer sig til besvarelsen af, hvad der karakteriserer nyansat plejepersonales oplevelser og evalueringer af introduktionen til psykiatrien.

Introduktion

“Introduktion” er et dominerende undertema og er karakteriseret ved de nyansattes oplevelser og evalueringer af hvordan de oplever modtagelsen og introduktionen til afsnittene. Af empirien fremgår det sparsomt, hvad modtagelsen indebærer, men de genkalder sig en positiv modtagelse med følelsen af at være velkomne i afsnittet. Derimod har samtlige nyansatte oplevelser af selve introduktionen til afsnittet. De nyansatte oplever overvejende en “kultur” i afdelingen, hvor introduktionen er kendetegnet ved at være ustruktureret, tilfældig og meget varierende fra afsnit til afsnit. De udtrykker eksempelvis et behov for “introduktion” til forskellige opgaver og funktioner som “at løbe alarm”, rollen som kontaktperson, modtagelse af nye patienter, dokumentation og udarbejdelse af pleje- og behandlingsplaner. Endvidere oplever de nyuddannede sygeplejesker særligt et behov for introduktion til psykofarmaka. De nyansattes behov for “introduktion” bliver kun delvist indfriet, da empirien viser meget dominerende opfattelser af en mangelfuld og ustruktureret introduktion. Årsager til dette er, ifølge de nyansatte, sygemelding blandt kolleger, at “arbejdsmiljøet” er præget af travlhed, ferielukning eller at kolleger ikke finder “introduktionen” væsentlig. Under interviewene reflekterer de nyansatte over, at en mangelfuld og ustruktureret “introduktion” resulterer i efterfølgende vanskeligheder med at udfylde “rollen” som nyansat, og at de selv må “finde løsninger i dagligdagen ved at prøve sig frem”. Dette opleves problematisk og medfører negative følelser som utryghed og skepsis overfor fagligheden i afsnittet. De nyansatte udtrykker generelt et behov for en struktureret “introduktion” med oplæring til specifikke funktioner. Enkelte nyansatte oplever en struktureret “introduktion”, hvilket bidrager til en efterfølgende følelse af tryghed i “rollen” som nyansat. Enkelte social- og sundhedsassistenter, udtrykker ikke et særligt behov for “introduktion”.

Kurser

“Kurser” er et mindre dominerende undertema og er karakteriseret ved de nyansattes oplevelser og faglige udbytte af at deltage på forskellige “kurser” samt deres refleksioner over manglende mulighed for at komme på kursus.

Ifølge afdelingens introduktionsprogram, skal de nyansatte deltage i et 37 timers kursus i konflikthåndtering, hvilket størstedelen har. Kurset opleves som værende spændende og lærerigt, men efterfølgende oplever de nyansatte, at de specifikke teknikker, der læres på kurset, ikke anvendes i praksis. Dette opleves forvirrende i “samarbejdet med kollegerne”. De nyansatte ønsker, at kurset placeres tidligt i ansættelsen, da konflikthåndtering indgår i “interventionerne”. De nyansatte skal endvidere deltage i øvrige “kurser”, hvilke de udtrykker et meget varierende udbytte af samt en frustration over, at deres deltagelse ikke altid prioriteres af ledelsen.

Figur 1. Resultat af analysen.

Den yderste cirkel illustrerer transitionen, der er karakteriseret ved en proces hvori de nyansatte bevæger sig frem og tilbage.

Mentorordning

“Mentorordning” er et dominerende undertema og er karakteriseret ved de nyansattes oplevelser af og forventninger til en “mentorordning”.

Ifølge de nyansatte kan en “mentorordning” være “rigtig god”, og bidrage med en følelse af tryghed. Tryghed er karakteriseret ved at kunne stille spørgsmål og “ikke føle sig overladt til sig selv”, og at mentoren agerer “tovholder” i “introduktionen”. På den anden side peger de nyansatte på, at deres forventninger om fast tilknytning til en mentor med planlagte møder til faglig vejledning og refleksion, ikke er blevet indfriet. Dette skyldes en “kultur” på afdelingen i forhold til “mentorordningen”, der er kendetegnet ved at være ustruktureret. En ustruktureret “mentorordning” er ifølge de nyansatte karakteriseret ved manglende tildeling af en mentor, at mentoren er sygemeldt, at mentoren og den nyansatte sjældent arbejder i samme vagter, eller at mentoren ikke kender sin funktion. I sådanne tilfælde, har “mentorordningen”, ifølge de nyansatte, ringe værdi. Når de nyansatte oplever en ustruktureret “mentorordning”, anvender de deres øvrige kolleger til støtte og besvarelse på spørgsmål, og “introduktionen” bliver derfor kendetegnet ved en “uformel introduktion”. Enkelte social-og sundhedsassistenter oplever ikke et behov for en “mentorordning”, da deres behov indfries ved den “uformelle introduktion”.

Uformel introduktion

“Uformel introduktion” er et dominerende undertema og er karakteriseret ved de nyansattes oplevelser af den introduktion, de modtager i det daglige arbejde på afsnittene, parallelt med at de modtager dele af den “formelle introduktion” og udfylder “rollen” som nyansat.

Ifølge empirien er “uformel introduktion” karakteriseret ved at observere erfarne kolleger (finde “rollemodeller”), at spørge til råds og modtage vejledning/sparring før, under og/eller efter specifikke situationer, der optræder i afsnittene. De nyansatte finder “uformel introduktion” meget afgørende i forhold at udvikle faglige kompetencer og tryghed i “rollen” som nyansat. Dette skyldes, at behovet for introduktion optræder i forbindelse med specifikke situationer, og at kollegerne herved kompenserer for manglende “formel introduktion”.

Af empirien fremgår det, at de nyansatte i vid udstrækning oplever en “kultur” på afdelingen, der er karakteriseret ved, at kollgerne er fagligt og personligt engagerede i forhold til at give “uformel introduktion”. Dette omtales særligt i forbindelse med vold og tvang på afdelingen. I mindre udstrækning, oplever de nyansatte en “kultur”, hvor det er vanskeligt at få adgang til “uformel introduktion”. Dette skyldes et “arbejdsmiljø”, der er karakteriseret af travlhed, at kollegerne har svært ved at videregive tavs viden eller ikke finder hjælpen nødvendig. I sådanne tilfælde føler de nyansatte sig svigtede og alene.

Ifølge de nyansatte bliver indholdet i den “uformelle introduktion” meget afhængig af den kollega, der giver introduktionen. Det opleves problematisk, da de oplever “faglig uenighed” blandt personalet. Dette giver svære betingelser for at opnå sikkerhed i “rollen”, da de oplever at blive i tvivl om rigtigheden af den “uformelle introduktion”, som de har modtaget, når de arbejder sammen med andre kolleger.

Rollen

Temaet udgøres af to undertemaer; “interventioner” og “samarbejde med kolleger”, der sammen med temaet “arbejdsmiljø” i høj grad relaterer sig til besvarelsen af, hvad der karakteriserer nyansat plejepersonales oplevelser af transitionen til psykiatrien.

Interventioner

“Interventioner” er et dominerende undertema og er karakteriseret ved de nyansattes oplevelser af at intervenere i “rollen” som nyansat samt deres refleksioner over deres kompetenceniveau hertil. Af empirien fremgår det, at særligt de nyuddannede sygeplejersker og i et mindre omfang de erfarne sygeplejersker overvejende føler sig usikre i forhold til at intervenere i rollen, hvor social-og sundhedsassistenterne overvejende føler sig kompetente.

De nyuddannede sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter reflekterer over kontrasten mellem at være studerende/elev og færdiguddannet, hvor særligt den manglende tid til at yde omsorg for patienterne og det øget ansvar opleves markant anderledes i “rollen” som nyansat. Derfor oplever de det vanskeligt at finde deres “identitet” i “rollen” som nyansat, og de befinder sig dermed i en “transition”, kendetegnet ved en oplevet kontrast mellem forventninger til og virkeligheden i psykiatrien. Samtidig er flere ansat i en funktion uden tilknytning til et specifikt afsnit. Dette vanskeliggør ligeledes rolleidentiteten, da de savner at varetage ansvaret for konkrete patientforløb. Af empirien fremgår specifikke “interventioner”, som de nyuddannede og erfarne sygeplejersker oplever vanskelige at udføre i “rollen” som nyansat. Eksempelvis er de nyuddannede sygeplejesker udfordret i kommunikationen med patienterne og er usikre på, hvilken type relation de skal have til patienterne. Samtidig opleves medicinadministration og administrative opgaver som væsentlige, men vanskelige at udføre, dels på grund af manglende “formel introduktion”, dels et travlt “arbejdsmiljø”. De erfarne sygeplejersker oplever andre vanskeligheder ved at intervenere i “rollen” som nyansat, da psykiatrien opfattes som “uhåndgribelig” i forhold til erfaring fra andre specialer. Endvidere reflekterer de kritisk over manglende skriftlige vejledninger til forskellige funktioner og retningslinjer for patientplejen.

De nyuddannede sygeplejersker i særdeleshed, men ligeledes de erfarne sygeplejersker har mange oplevelser i forhold til alarm-, konflikt- og tvangssituationer. Situationerne opleves voldsomme og giver “ondt i maven”. Dette skyldes, ifølge de nyansatte, at de ikke har modtaget tilstrækkelig “formel introduktion” eller “uformel introduktion” til situationerne, eller at de har ringe erfaring med situationerne fra deres uddannelse og tidligere kliniske erfaringer. Omvendt oplever de nyansatte, at “samarbejdet med kolleger” kan bidrage til følelsen af tryghed i situationerne, da relationen med kollegerne har stor betydning i situationerne.

Samarbejde med kolleger

“Samarbejde med kolleger” er et meget dominerende undertema og er karakteriseret ved de nyansattes oplevelser med og refleksioner over teamsamarbejdet som en betydelig del af at agere i “rollen”. Af empirien fremgår det, at oplevelserne altovervejende er relateret til samarbejdet med det øvrige plejepersonale.

Generelt giver de nyansatte udtryk for at opleve et godt samarbejde med deres kolleger, der er karakteriseret ved gensidig tillid og anerkendelse af personlige og faglige kompetencer. Et godt samarbejde bidrager til en oplevet tryghed i forhold til at udøve “interventioner”, særligt i relation til alarm-, konflikt- og tvangssituationer. Et godt samarbejde bidrager ligeledes til følelsen af at være “en del af teamet”, men samtidig oplever mange nyansatte frustrerende vanskeligheder med at bidrage til samarbejdet. Dette skyldes, at de nyuddannede sygeplejersker oplever sig inkompetente, og generelt oplever mange en “kultur” på afsnittene, hvor kollegerne ikke anderkender deres personlige og faglige kompetencer.

Ifølge empirien er et godt samarbejde ligeledes karakteriseret ved, at der blandt kollegerne i afsnittene er “faglig enighed” omkring, hvad der kendetegner “god sygepleje”, og at der “arbejdes i samme retning”, da det modsatte gør de nyansatte forvirrede og bibringer til konflikter iblandt kollegerne. De nyansatte oplever det udfordrende at samarbejde med kollegerne i en “kultur”, der er karakteriseret ved “faglig uenighed” og “illoyalitet” over-for indgåede aftaler. De nyansatte oplever, at det skaber forvirring for både patienterne og iblandt kollegerne, og at det giver patienterne gode muligheder for splittelse i personalegruppen, hvilket de finder rystende. De nyansattes usikkerhed i “rollen” som nyansat bevirker, at de vælger den faglige tilgang, der er i overensstemmelse med den tilgang, som kollegerne i samme vagt repræsenterer.

Arbejdsmiljø

“Arbejdsmiljø” er et meget dominerende undertema og er karakteriseret ved de nyansattes oplevelser med og refleksioner over miljøet på afsnittene, både på et kollegialt og organisatorisk niveau. Af empirien fremgår det, at de nyansatte ikke opfatter det fysiske “arbejdsmiljø” som særligt betydningsfuldt. Derimod har de adskillige perspektiver på det psykiske arbejdsmiljøs betydning, særligt i relation til at agere i “rollen” som nyansat.

På det kollegiale niveau oplever de nyansatte at befinde sig i et godt arbejdsmiljø, karakteriseret ved socialt samvær og kollegernes indbyrdes omsorg. Men de nyansatte oplever også at være ansat i en “kultur”, hvor der anvendes et specielt sprog. Sproget opfattes som indforstået og besværliggør forståelsesniveauet for de nyansatte. Samtidig opleves det, at der anvendes en hård sprogbrug, enten kollegerne imellem eller i relation til patienterne. Endvidere oplever de nyansatte, at “kulturen” på de enkelte afsnit er meget forskellig. Dette besværliggør “samarbejdet med kolleger” på tværs af afsnit, da de nyansatte bliver usikre og forvirrede over, at oplærte rutiner og kendte “interventioner”, som de har lært i både den “formelle introduktion” og “uformelle introduktion”, ikke altid er anvendelige. Ud over sprogbrug og oplevelser af forskellige “kultur” på tværs af afsnit, beskrives arbejdsmiljøet på det kollegiale niveau også i forhold til fagligheden på afsnittene. Fagligheden fremstår her som “en del af kulturen” eller “ånden” på afsnittene og er karakteriseret ved en “erfaringsbaseret og prøven sig frem-tilgang til plejen”. De nyansatte efterspørger derfor evidens og opdaterede funktionsbeskrivelser, retningslinjer og vejledninger, da det opleves vanskeligt at udøve “interventioner” foruden.

På det organisatoriske niveau er de nyansattes oplevelser af “arbejdsmiljøet” særligt karakteriseret ved deres refleksioner over tid, normering og “personalesituationen” på afsnittene. De nyansatte omtaler en lav normering og en “vanskelig personalesituation” med manglende plejepersonale. Dette resulterer i arbejdsmæssige vilkår, hvor de nyansatte ofte må arbejde i dobbeltvagter og en lav bemanding med sparsom tid til at yde omsorg til patienterne i “rollen” som nyansat. De nyansatte afslutter derfor ofte vagter med følelser af utilstrækkelighed, stress og dårlig samvittighed over at have udøvet en ringe sygepleje. Ovenstående vilkår har samtidig, ifølge de nyansatte, direkte konsekvenser for patienternes og personalets sikkerhed. Ud over tid, normering og “personalesituationen” oplever de nyansatte også lederens arbejdstidstilrettelæggelse som værende af stor betydning for arbejdsmiljøet. Ifølge de nyansatte, er eksempelvis varetagelse af rollen som kontaktperson, samarbejde mellem kontaktpersoner og etablering af relationer med patienterne afhængige af en hensigtsmæssig arbejdstidstilrettelæggelse. De nyansatte oplever, at et begrænset antal dagvagter samt opgaver på andre afsnit er hindrende for at udøve disse “interventioner” på et fagligt tilfredsstillende niveau.

Af empirien fremgår det, at refleksion ligeledes er et område af betydning for “arbejdsmiljøet”. Sygeplejerskerne oplever specielt et behov for og har en forventning om refleksion som en naturlig del af “kulturen” på et psykiatrisk afsnit, hvilket de både oplever muligheder og begrænsninger for. Refleksion optræder ligeledes i temaet “uformel introduktion” som en måde, de erfarne kolleger støtter de nyansatte på i hverdagen. Endelig reflekterer de nyansatte over lederens “forskelsbehandling” af personalet som havende indflydelse på “arbejdsmiljøet”. Enkelte beskriver “forskelsbehandling” i forhold til, om man er ansat i en fast stilling eller et vikariat, hvilket opleves meget frustrerende. Omvendt omtaler social- og sundhedsassistenterne at være ansat i en “kultur”, hvor der ikke ydes “forskelsbehandling” i forhold til uddannelsesmæssig baggrund, hvilket er meget væsentligt for dem.

Diskussion

De nyansatte er til dette studie udvalgt gennem tydeligt definerede kriterier, og der er redegjort for den endelige studiepopulation (tabel 1). Dette højner den interne validitet, da det herved er muligt at gennemskue, hvilket plejepersonale resultaterne omhandler. Samtidig havde forfatterne ikke indflydelse på, hvilke nyansatte der blev rekrutteret, da samtlige, der opfyldte kriterierne, blev adspurgt om deltagelse. Idet studiet blev gennemført på en psykiatrisk afdeling med i alt seks afsnit, der samarbejder på tværs, kendte mange af de nyansatte derfor hinanden. Der er forskellige anbefalinger i forhold til, hvordan deltagerne i fokusgruppeinterview skal sammensættes. På den ene side kan et indbydes kendskab give en tryg atmosfære under interviewet, og deltagerne kan i fælleskab fremlægge deres oplevelser og erfaringer på en nuanceret måde (23). På den anden side kan deltagerne påvirke hinandens udsagn ved indforståede oplevelser og erfaringer (22). Særligt i interviewet med de nyansatte, nyuddannede sygeplejersker viste det sig vanskeligt at fremme den mellemmenneskelige dynamik mellem informanterne (22). Hvorvidt dette skyldes deres indbyrdes kendskab, eller at de nyansattes afdelingssygeplejersker havde kendskab til deres deltagelse i interviewet, er vanskeligt at udsige. Det udgør dog en potentiel skævvridning, da de nyansatte kan føle sig hæmmet af at fremkomme med udsagn om særligt kritiske forhold af betydning for deres oplevelser af transitionen og introduktion til afsnittene.

Studiets eksterne validitet er udfordret, da resultaterne viser, at de nyansattes oplevelser alle er relateret til at være ansat på en afdeling/et afsnit, der for de nyansatte er karakteriseret ved at repræsentere en bestemt “kultur”. Resultaterne kan derfor ikke ukritisk overføres til andre psykiatriske afsnit i Danmark, da de er tydeligt afhængige af den kontekst, hvori de indgår. Omvendt må det formodes, at resultaterne i nogen udstrækning kan overføres, da de i høj grad er på linje med øvrige forskningsresultater på området, hvilket diskuteres i følgende afsnit.

Ifølge dette studies resultater har ledere en betydelig rolle i forhold til introduktion af nyansat plejepersonale, da informanternes oplevelser af, hvordan lederne strukturerer og prioriterer “mentorordningen” og “kurser”, havde stor betydning i forhold til, hvordan de evaluerede den “formelle introduktion”. Videre fremgår det af temaet “formel introduktion”, at en struktureret “introduktion” fremmer de nyansattes tryghed i “rollen”, hvor en ustruktureret “introduktion” og “mentorordning” resulterer i vanskeligheder med og utryghed ved at udfylde “rollen” som nyansat i psykiatrien. Heraf ses, at et struktureret introduktionsprogram med en “mentorordning” kan have afgørende betydning for de nyansattes oplevelse af subjektivt velvære og mestring af deres nye professionelle “rolle”, hvilke er væsentlige faktorer i henhold til at opnå en sund transition (9). Dette bekræftes af den eksisterende forskning omkring nyuddannede sygeplejersker (4, 29). På trods heraf er struktureret introduktion til nyansat plejepersonale ikke en udbredt og anerkendt praksis i Danmark. Selvom DDKM stiller krav om introduktion af nyt personale, indeholder standarden ikke specifikke krav til selve indholdet i introduktionen (19). Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, i hvilken udstrækning standarden medvirker til at fremme kvaliteten af patientforløb, som er et af formålene med DDKM. Samtidig er introduktionsprogrammer i Danmark udarbejdet ud fra, hvad man tror, at nyansatte har behov for, i stedet for hvad man ud fra forskningsbaseret viden ved, at de har behov for, hvilket formentlig skyldes den manglende nationale forskning på området. I udlandet har man længe forsket i introduktionsprogrammer (kaldet transitionsprogrammer) specifikt til nyuddannede sygeplejersker i psykiatrien (13, 18). Endvidere er man begyndt at evaluere deres effekt (6, 10). Formålet med transitionsprogrammerne er generelt at understøtte transitionsprocessen ved at viderebringe viden, holdninger og færdigheder, der anses som nødvendige for at agere professionelt i rollen (7). Resultaterne viser, at et struktureret forskningsbaseret transitionsprogram fremmer en sund transition til psykiatrien, da de nyuddannede sygeplejersker er mindre usikre i rollen og udvikler viden, holdninger og færdigheder til at yde en kvalificeret patientpleje (6, 7). Endelig viser erfaringerne, at transitionsprogrammer både fremmer rekruttering og fastholdelse af nyuddannede sygeplejesker i psykiatrien (6). Den eksisterende forskning er, som tidligere nævnt, overvejende centreret omkring nyuddannede sygeplejersker, og kun to studier inkluderer både nyuddannede og erfarne sygeplejersker (14, 15), og ingen inkluderede øvrigt uddannet plejepersonale. I relation til dette er det nødvendigt at se kritisk på, at dette studie inkluderer både nyuddannede og erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Indeværende studie viste dog relativt få forskelle mellem de tre grupper. Det tyder derfor på, at dét at være nyansat og befinde sig i en “transition” og opleve en “kultur” på afdelingen/afsnittet har større betydning end den enkeltes erfaringsmæssige og uddannelsesmæssige baggrund. Ovenstående tegner et tydeligt billede af, at struktureret, forskningsbaseret introduktion fremmer en sund transition for de nyansatte, hvilket både er til patienternes, den nyansattes og sundhedsvæsenets fordel (7). Det fremstår derfor væsentligt, at ledere i psykiatrien prioriterer udviklingen af strukturerede, forskningsbaserede introduktionsprogrammer.

Dette studie viser, at de nyansattes oplevelser af “kulturen” på de psykiatriske afsnit har afgørende indflydelse på deres oplevelser af transition og introduktionen til psykiatrien. Resultaterne viser, at de oplever en bestemt “kultur” på afsnittene, samtidig med at de gennemgår en “transition” som nyansatte. Dette kan føre til antagelsen om, at de nyansatte befinder sig i en særlig “transitionskultur”, som de oplever og tillægger en bestemt mening ud fra deres perspektiver som nyansatte og at være i en transitionsproces.

Hverken begreberne “transitionskultur” eller kultur ses direkte som resultat i den eksisterende forskningslitteratur omkring nyuddannede sygeplejerskers oplevelser af transitionen til psykiatrien. Derimod nævnes begrebet kultur sparsomt i studier (2-4), hvor enkelte informanter omtaler at være ansat i en hård kultur, hvor samarbejdet med kollegerne er præget af bebrejdelser og manglende omsorg for hinanden. Videre bekræftes det i et enkelt studie, at kulturen på afdelingen har direkte indflydelse på nyuddannede sygeplejerskers professionelle udvikling, men diskuteres ikke yderligere (5). Begrebet kultur er diffust og kan have mange betydninger, men ifølge Hall (30) har enhver profession sin egen kultur og består af værdier, opfattelser, holdninger, skikke og adfærd, der gives videre til nybegyndere i kulturen. Kulturen på en arbejdsplads består af de medlemmer, der interagerer i den, og kulturen kan derfor både bidrage til og udfordre det professionelle samarbejde (30, 31). Ud fra denne opfattelse ses, at kultur er indirekte beskrevet i den eksisterende forskningslitteratur, da resultaterne i vid udstrækning er kendetegnet ved oplevelser af samarbejdet med kollegerne og arbejdsmiljøet (3, 4, 12). Dette er ligeledes meget dominerende temaer i dette studie. Ifølge Wright et al. (4) er den psykiatriske kultur kendetegnet ved et ringe professionelt samarbejde og arbejdsmiljø, hvilket både be- og afkræftes i dette studie. Et ringe professionelt samarbejde og arbejdsmiljø kan medføre arbejdsrelateret stress og opsigelser blandet personalet (4). Omvendt kan et givende professionelt samarbejde, hvor medlemmerne deler viden og færdigheder, modvirke arbejdsrelateret stress og ligeledes have direkte positiv effekt på patientplejen (30). Set i lyset af et stigende antal patientklager i sundhedsvæsenet (32) og problemer med at fastholde personalet i psykiatrien (6) er dette bl.a. en ledelsesmæssig udfordring. Det er derfor væsentligt, at ledere i psykiatrien er opmærksomme på deres rolles betydning for at fremme en befordrende kultur på arbejdspladsen (31).

Konklusion

Resultaterne viser, at de nyansattes oplevelser alle er relateret til at være ansat på et afsnit/en afdeling, der for de nyansatte er karakteriseret ved at repræsentere en bestemt “kultur”. Samtidig gennemgår de nyansatte en “transition”, der er kendetegnet ved følgende elementer: “formel introduktion”, “uformel introduktion”, “rollen” og “arbejdsmiljø”. Dette fører til antagelsen om, at de nyansatte gennemgår en særlig “transitionskultur”, som de tillægger en bestemt mening ud fra deres perspektiver og position.

Strukturerede, forskningsbaserede introduktionsprogrammer til nyansat plejepersonale i psykiatrien er nødvendige for, at nyansatte kan opnå en sund transition og dermed mestre den nye professionelle rolle. Dette studies resultater er anvendt til at udvikle og implementere et struktureret introduktions-program til nyansat plejepersonale ansat på de voksenpsykiatriske afsnit, hvor studiet fandt sted. Da dette studie er det eneste i Danmark, der har undersøgt, hvad der karakteriserer nyansat plejepersonales oplevelser af transitionen samt oplevelser og evaluereringer af introduktionen til voksenpsykiatrien, ses et behov for yderligere forskning på området.

Taksigelser

Tak til oversygeplejerske Heine Rasmussen, Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle, og uddannelseschef Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, for økonomisk støtte til studiet.

Referencer

1. Humpel N, Caputi P. Exploring the relationship between work stress, years of experience and emotional competency using a sample of Australian mental health nurses. J Psychiatr Ment Health Nurs 2001 Oct;8(5):399-403.

2. Rungapadiachy DM, Madill A, Gough B. How newly qualified mental health nurses perceive their role. J Psychiatr Ment Health Nurs 2006 Oct;13(5):533-42.

3. Hazelton M, Morrall P, Rossiter R, Sinclair E. Encounters with the ‘dark side’: New graduate nurses’ experiences in a mental health service. Health Sociol Rev 2011 Jun;20(2):172-86.

4. Wright D, Lavoie-Tremblay M, Drevniok U, Racine H, Savignac H. Relational dimensions of a positive integration experience for new mental health nurses. Arch Psychiatr Nurs 2011 Jun;25(3):164-73.

5. Waite R. Psychiatric nurses: Transitioning from student to advange beginner RN. J Amer Psychiatr Nurs Assoc 2004;10(4):173-80.

6. Cleary M, Happell B. Promoting a sustainable mental health nursing workforce: an evaluation of a transition mental health nursing programme. Int J Ment Health Nurs 2005 Jun;14(2):109-16.

7. Cleary M, Horsfall J, Happell B. Transition to psychiatric/mental health nursing programs: expectations and practical considerations. Int J Ment Health Nurs 2009 Aug;18(4):265-73.

8. Meleis AI, Sawyer LM, Im EO, Messias DKH, Schumacher K. Experiencing transitions: an emerging middle-range theory. Adv Nurs Sci 2010;23(1):12-28.

9. Schumacher KL, Meleis AI. Transitions: a central concept in nursing. Image J Nurs Sci 1994;26(2).

10. Cleary M, Matheson S, Happell B. Evaluation of a transition to practice programme for mental health nursing. J Adv Nurs 2009 Apr;65(4):844-50.

11. Teoh YTE, Pua LH, Chan MF. Lost in transition – A review of qualitative literature of newly qualified Registered Nurses’ experiences in their transition to practice journey. Nurse Educ Today 2013 Feb;33(2):143-7.

12. Schwartz L, Wright D, Lavoie-Tremblay M. New nurses’ experience of their role within interprofessional health care teams in mental health. Arch Psychiatr Nurs 2011 Jun;25(3):153-63.

13. Procter N, Beutel J, Deuter K, Curren D, de Crespigny C, Simon M. The developing role of transition to practice programs for newly graduated mental health nurses. Int J Nurs Pract 2011 Jun;17(3):254-61.

14. Karlowicz KA, Ternus MP. Issues influencing psychiatric nurse retention during the first year of employment: a case analysis. J Nurs Manag 2009;17(1):49-58.

15. Cleary M, Matheson S, Happell B. Evaluation of a transition to practice programme for mental health nursing. J Adv Nurs 2009 Apr;65(4):844-50.

16. Thrysoe L, Hounsgaard L, Dohn N, Wagner L. Expectations of becoming a nurse and experiences on being a nurse. Nord J Nurs Res Clinl Stud / Vård i Norden 2011 Sep;31(3):15-9.

17. Tingleff EB, Rossen CB, Buus N. The transition from being a student to being newly qualified in psychiatric settings [Danish]. Danish Journal of Clinical Nursing 2010 Jul;24(3):23-33.

18. Tingleff EB, Gildberg FA. New graduate nurses in transition: A review of transition programmes and transition experiences within mental health care. International Journal of Mental Health Nursing 2014 Dec 1;23(6):534-44.

19. IKAS. 1.4.3 – Introduktion af nyt personale (2/6). www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2-version-Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Organisatoriske-akkrediteringsstandarder/Ansæt--arbtilrettelæg-og-komp udvikl -1 4 1-1 4 7/1 4 3 aspx 2015

20. Blumer H. Symbolic interactionism ‒ Perspective and method. Los Angeles: University of California Press Berkeley; 1986.

21. Gildberg F, Hounsgaard L. Mellem empiri og teori: Symbolsk interaktionisme som ramme for et feltstudie i retspyskiatrisk sygepleje. Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2010;(2&3).

22. Morgan D. Focus groups as qualitative research. 2nd ed. Thousand Oaks: SAGE Publications, Inc.; 1997.

23. Malterud K. Fokusgrupper som forskningsmetode for medisin og helsefag. Oslo: Universitetsforlaget; 2012.

24. Benner P. Fra novice til ekspert. Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. København: Munksgaard Danmark; 2004.

25. Gildberg FA, Bradley SK, Tingleff EB, Hounsgaard L. Empirically Testing Thematic Analysis (ETTA): Methodological Implications in a textual analysis coding system. Nordic Nursing Research 2015; 5:193-207.

26. Zoglowek H. Tematisk analyse. En framgangsmåte for at analysere kvalitative intervju. Nordisk pedagogik 1999;19(3): 156-67.

27. Joffe H, Yardley L. Content and thematic analysis. In: Marks D, Yardley L, editors. Research methods for clinical and health psychology. London: Sage Publications Ltd; 2004. p. 56-68.

28. Sykepleiernes samarbeid i Norden. Northern Nurses’ Federation. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/SSN_etiske_retningslinjer pdf 2003

29. Tingleff EB, Rossen CB, Buus N. A qualitative metasynthesis of psychiatric nurses’ experiences of the transition from being student to being newly qualified [Danish]. Nordic Journal of Nursing Research & Clinical Studies / Vård i Norden 2010 Mar;30(1):45-7.

30. Hall P. Interprofessional teamwork: Professional cultures as barriers. J Interprofl Care 2005;19(Supplement 1):188-96.

31. Schein EH. Organisationskultur og ledelse. 2. udga. København: Forlaget Valmuen; 1994.

32. Patientombuddet. Statistiske oplysninger om patientklager. www.patientombuddet.dk/Publikationer/Patientklager/~/media/Patientklager/Statistik/Statistiske%20oplysninger%202012%20-%20050713 ashx 2012

Idunn bruker informasjonskapsler (cookies). Ved å fortsette å bruke nettsiden godtar du dette. Klikk her for mer informasjon