Introduktion: Mere end en tredjedel af patienter diagnosticeret med hæmatologisk kræft er i den arbejdsdygtige alder, og tidligere studier tyder på, at patientgruppen har en dårligere prognose i forhold til arbejdsmarkedstilknytning sammenlignet med populationer uden kræftdiagnoser samt grupper, der er diagnosticeret med andre kræfttyper. I de fleste af disse studier indgår patienter med hæmatologisk kræft dog som en undergruppe, og der er ikke tidligere udført større, landsdækkende studier med primært fokus på arbejdsmarkedstilknytning og faktorer af betydning herfor for netop denne patientgruppe.

Formål: Det overordnede formål med afhandlingen var derfor at undersøge fremtidig arbejdsmarkedstilknytning hos patienter diagnosticeret med hæmatologisk kræft. Et yderligere formål var at afdække, i hvilket omfang diagnosetype, komorbiditet, socioøkonomiske og demografiske faktorer samt træthed og mental helbredstilstand efter diagnosen influerer på arbejdsmarkedstilknytningen i denne patientgruppe.

Metode: Første trin var udførelse af et systematisk litteraturstudie af, hvilke faktorer der kan have betydning for arbejdsmarkedstilknytningen for patienter diagnosticeret med hæmatologisk kræft (1). Resultaterne af litteraturstudiet var divergerende. På baggrund af diskussioner af styrker og svagheder i de inkluderede studier designede vi tre landsdækkende, observationelle og prospektive studier.

To af disse studier blev baseret på registerdata. I det ene studie undersøgte vi risikoen for førtidspensionering blandt 3.194 patienter diagnosticeret med hæmatologisk kræft i 2000-2007 sammenlignet med en referencekohorte. I alt var 1.741 af disse patienter langtidssygemeldte fra deres arbejdsplads efter diagnosen. I det næste studie undersøgte vi, om disse patienter kom tilbage til arbejdet. Alle individer blev fulgt indtil februar 2012 i begge studier.

I det tredje studie indsamlede vi spørgeskemadata vedrørende fatigue, depression og angst blandt 196 patienter diagnosticeret med hæmatologisk kræft 6-9 måneder tidligere. Herefter fulgte vi dem i et år med henblik på at undersøge, om symptomer på fatigue, depression og angst har betydning for fremtidig arbejdsmarkedstilknytning for denne patientgruppe.

Resultater: I det første studie blev 17 % af patienterne og 5 % af referencepersonerne tilkendt førtidspension i løbet af opfølgningsperioden. Patienter med alle undertyper af hæmatologisk kræft (Hodgkin lymfom, diffust storcellet B-lymfom, follikulært lymfom, myelomatose, akut myeloid/lymfoid leukæmi, kronisk myeloid leukæmi, kronisk lymfoid leukæmi og andre undertyper) havde forhøjet risiko for førtidspensionering sammenlignet med referencekohorten. Risikoen varierede markant mellem diagnosetyperne og var højest blandt patienter med myelomatose; denne patientgruppe havde fire år efter diagnose 12 gange større risiko for førtidspensionering end referencekohorten (2).

I det andet studie kom 65 % af de langtidssygemeldte patienter tilbage til arbejdet. Vi fandt igen en stærk association mellem diagnosetype og chancen for at vende tilbage til arbejdet, og færrest patienter med myelomatose kom tilbage til arbejdet (3).

De to studier vidste endvidere, at dét at være kvinde, høj alder, komorbiditet, ikkevestlig etnicitet, lavt uddannelsesniveau, lav indkomst samt behov for behandling med antidepressiva og anxiolytika var forbundet med dårlig arbejdsmarkedsprognose for patientgruppen (2,3).

I det sidste studie fandt vi, at niveauerne af fatigue, depression og angst var højere blandt sygemeldte patienter sammenlignet med patienter i arbejde. Patienter med højt niveau af fysisk fatigue kom i mindre grad tilbage til arbejdet sammenlignet med dem med lavere niveauer. Vi fandt en lignende tendens for angst, mens vi ikke fandt nogen association mellem depression og tilbagevenden til arbejdet. Vi kan dog ikke afvise, at dette skyldes det beskedne antal patienter i studiet (4).

Samlet konklusion: Vi kan konkludere, at en væsentlig andel af patienter med hæmatologisk kræft får tilkendt førtidspension, og at en betydelig andel ikke kommer tilbage til arbejdet efter langtidssygemelding. Flere faktorer er associeret til dårlig prognose i forhold til arbejdsmarkedstilknytning for denne gruppe. Diagnosetypen synes at være den vigtigste. Køn, alder, komorbiditet, etnicitet, social status, psykiske symptomer samt fatigue spiller dog også en rolle.

Der har hidtil ikke været tradition for at tilbyde specielle rehabiliteringstilbud til bestemte grupper af hæmatologiske kræftpatienter. Baseret på resultaterne af dette projekt kunne man med fordel være opmærksom på, at de patienter, som har størst risko for at glide ud af arbejdsmarkedet, får tilbudt behovsbestemt, professionel hjælp til rehabilitering.

Referencer

1. Horsboel TA, De Thurah A, Nielsen B, Nielsen CV. Factors associated with work outcome for survivors from haematological malignancies – a systematic literature review. Eur J Cancer Care (Engl) 2012;21:424-45.

2. Horsboel TA, Nielsen CV, Andersen NT, Nielsen B, de Thurah A. Risk of disability pension for patients diagnosed with haematological malignancies: A register-based cohort study. Acta Oncol 2014;53:724-34.

3. Horsboel TA, Nielsen CV, Nielsen B, Jensen C, Andersen NT, de Thurah A. Type of hematological malignancy is crucial for the return to work prognosis: a register-based cohort study. J Cancer Surviv 2013;7:614-23.

4. Horsboel TA, Bultmann U, Nielsen CV, Nielsen B, Andersen NT, de Thurah A. Are fatigue, depression and anxiety associated with labour market participation among patients diagnosed with haematological malignancies? A prospective study. Psychooncology 2014: Aug 30.