Klinisk Sygeplejes fjerde konference blev afholdt d. 20. marts 2014 og hed ‘Sygeplejen og den store stygge økonomi’. Med konferencen ønskede vi at rette et kritisk blik på de sidste års udvikling, hvor økonomiske teorier grad-vist er blevet styrende for det, der sker i klinisk praksis. Denne udvikling er med et lidt ironisk udtryk blevet kaldt ‘djøfficering’ ud fra den betragtning, at mennesker med en uddannelsesmæssig baggrund, der giver dem ret til at være medlem af Danmarks jurist- og økonomforbund, i stigende grad er blevet en del af ledelsen på danske hospitaler. Disse ‘djøffer’ har introduceret en økonomisk tænkning i sundhedsvæsenet, som har fået flere af os til at opleve, at vores faglighed blev kompromitteret. Første gang jeg selv stødte på den nye tankegang var i 1997, hvor jeg arbejdede på en hjerteafdeling i Storkøbehavn. Det var et job, som jeg var utrolig glad for. Efter nogle måneder fik mine kolleger og jeg som noget nyt at vide, at vi skulle ‘holde produktionstallet oppe’. I begyndelsen kiggede vi undrende på hinanden dybt i tvivl om, hvad det mon betød. Hvad producerer vi egentlig, spurgte vi. Vores job bestod jo mest af at tale med patienterne, administrere medicin og yde fysisk pleje. Langsomt gik det op for os, at ‘produktionen’ var et udtryk for, hvor mange patienter vi kunne få igennem de nødvendige undersøgelser og behandlinger for at få dem udskrevet. Kort efter begyndte vi at modtage kurver, der afspejlede afsnittets patientflow og belægningsprocent. Bedst var det, hvis vi havde en belægning på over 100 % – enten ved at have patienter på gangene eller ved at udskrive patienter først på dagen og straks indlægge nye, hvormed sengene så at sige var ‘dobbeltbooket’. Selv om det vist ikke var et nyt fænomen at hente inspiration fra det private erhvervsliv, blev det i al fald tydeligt for mine kolleger og jeg i slutningen af 1990’erne, at man ved at anvende markedslignende mekanismer i det offentlige sundhedsvæsen forsøgte at sikre større effektivitet i opgaveløsningen. Dette var længe før, der var nogen, som talte om DRG-takster o.lign., hvilket er helt almindeligt nu, hvor patientforløb er blevet både leanet og accelereret, og det er hverdag at omtale div. behandlingsog plejetiltag som ‘ydelser’ eller ‘enheder’, og ‘patienter’ som ‘borgere’ eller ‘brugere’.

Den økonomiske diskurs er tilsyneladende blevet dominerende, og at noget er ‘for dyrt’ bliver ustandseligt anvendt som et afgørende argument for forandring eller undladelse. Alle bøjer sig, hvis nogen karakteriserer noget som ‘for dyrt’. Det kan være ret svært ikke at blive overvældet af en trang til at høre en politiker eller en anden person med magtbeføjelser sige: ‘Vi ved godt, det er dyrt, men det er godt for os, så vi gør det alligevel’. Ligesom det sker i vores private økonomi, når vi fx bestiller en ferie til en fjern destination eller beslutter os for at bygge ud.

Dette års konference kastede lys over økonomiens betydning i sundhedsvæsenet, og i dette nummer af Klinisk Sygepleje har vi fornøjelsen af at bringe tre af konferencens oplæg, som blev præsenteret af anerkendte danske forskere. Forhåbentlig vil artiklerne hver på sin måde generere nye tanker om tidens strømninger og det at være sygeplejerske i et moderne sundhedsvæsen, hvor værdierne er under forandring.