Siden jeg flyttede hjemmefra i 1985 har jeg abonneret på en morgenavis. Sådan én der i løbet af natten eller tidligt om morgenen lander i min postkasse og kan hentes ind og bæres rundt i huset eller tages med i tasken for at blive læst forskellige steder. Nogenlunde de samme egenskaber har en skøn- eller faglitterær bog. Den kan tages med i tasken og nydes, hvor det skal være. En af mine trofaste rejseledsagere har beskyldt min rejsebagage for at ligne et filialbibliotek, og det hører da også til bøgers absolutte ulempe, at de kan være tunge at slæbe på. Desuden skal jeg kunne forudse, hvor meget jeg vil kunne nå at læse på en given tur, og hvilken genre jeg vil have lyst til at læse, når jeg er afsted. Disse ulemper har jeg imidlertid altid betragtet som ‘udfordringer’, og jeg har forsvoret, at digitale medier skulle erstatte læsning på tryksværteduftende papir. Det var derfor med blandede følelser, at jeg for et par år siden modtog beskeden fra min arbejdsgiver om, at vores sektion var udvalgt til at skulle deltage i et forsøg, hvor vejledere og censorer skulle læse og kommentere eksamensopgaver digitalt. For at gøre det lettere, fik vi stillet en tablet til rådighed. Efter eksamensperioden skulle tabletten returneres og min havde dårligt været ude af kassen, da jeg leverede den tilbage. Jeg fandt det besværligt og tidkrævende at skulle anvende energi på, hvordan læsning og kommentering af eksamensopgaver foregår, fremfor på indholdet af opgaverne. Trods min noget kontrære tilgang rykkede forsøget dog en smule ved mit syn på digital læsning. Fra at have været en inkarneret ‘analoglæser’, der hævdede, at jeg altid ville foretrække læsbare medier på papir-måden, opdagede jeg, at det faktisk kunne være en fordel at læse og kommentere opgaver på min pc. Ikke kun pga. papirbesparelsen, men også fordi det var lettere at holde orden i opgaverne på min computer fremfor i en bunke af printede sider. I sommeren 2013 lod jeg mig overbevise om, at en tablet ville være værd at eje, ikke mindst fordi den ville gøre det muligt at skrive mere udførlige mails, end min smartphone inviterer til. Fra det øjeblik jeg tog den i brug, har jeg været vild med den! Ikke bare er det er muligt at gemme alle pdf-filer i en applikation, men det er også muligt med et snuptag at gemme både skønog faglitterære bøger samme sted. Dertil kommer, at min avis også findes som applikation, og den kan hentes, hvor det skal være. Hjemme får jeg dog fortsat en papirudgave leveret, måske mest for nostalgiens skyld og for at have noget at pakke fisk ind i. Mest begejstret er jeg dog, fordi tabletten giver mig mulighed for at gemme og medbringe tusindvis af artikler, som jeg kan læse i ledige stunder uden på forhånd at have printet og medbragt dem. For mig opleves det som en fantastisk mulighed at have et digitalt rejsebibliotek, der både består af faglige tekster og ting af underholdende karakter, som ikke øger bagagens vægt.

Også abonnenter på Klinisk Sygepleje har mulighed for at gemme artikler fra tidsskriftet på en tablet, og vi arbejder på at gøre den digitale adgang til Klinisk Sygepleje lettere. Dog har vi foreløbig valgt også at udgive en papirudgave af Klinisk Sygepleje, da der måske er nogle af vore læsere, som i lighed med undertegnede betragter sig selv som en næsten inkarneret analoglæser.