Kari Martinsen fyldte 70 år d. 20. januar d.å., og i dette nummer bringer vi en fødselsdagshyldest til denne ukronede dronning af sygeplejetænkning i Danmark. Vi ved godt, at det er usædvanligt for et fagligt tidsskrift at bringe en sådan hyldest, men Martinsen er også et særdeles usædvanligt menneske, hvis indflydelse på dansk sygepleje ikke kan overvurderes. Stort set alle, der er uddannet inden for de sidste 30 år, er blevet præsenteret for Martinsens tekster, og selv de, der ikke kan få øje på nytteværdien, husker givetvis ét og andet. Fx er jeg sikker på, at alle danske sygeplejersker takket være Martinsen ved, hvad ‘paternalisme’ og ’undladelsessynd’ dækker over.

Nogle vil uden tvivl have følt sig provokeret af Kari Martinsens filosofiske tanker og politiske budskaber, men have svært ved at se, hvordan de kan bidrage til klinisk praksis. Andre vil opleve, at teksterne gør det muligt at tænke nye tanker om sygepleje og øger forståelsen for fagets essens. Om man er Martinsen-fan eller ej, må man nok tilslutte sig, at man ved hver eneste genlæsning kan opdage nye nuancer både i teksternes substans og i det sproglige niveau. Som det fremgår af hyldesten, er hun fortsat særdeles aktiv og tager sig heldigvis stadig tid til at komme til Danmark for at forelæse og diskutere med studerende og sygeplejersker på alle niveauer. Gennem flere årtier har Kari Martinsen ved sit engagement i Danmark bidraget til at højne vort akademiske niveau, og vi skylder hende den største tak.

I dette nummer bringer vi desuden to konkrete beviser på, at danske sygeplejerskers mangeårige arbejde for at få opnå anerkendelse i Den akademiske Verden gradvist er ved at lykkes. I 2012 fik vi ikke mindre end to nye professorer, og vi har overtalt dem begge til at lade os publicere deres tiltrædelsesforelæsninger i tidsskriftet. Professor Charlotte Delmar holdt sin forelæsning d. 8. november 2012, og Professor Ingrid Egerod forelæste d. 21. november 2012. Man kommer ikke sovende til et professorat, og vi ved, at der er tale om to særdeles flittige mennesker, som i flere år målrettet har arbejdet på at blive klar til sådan en stilling. Tak til Delmar og Egerod for deres slid, som faget både på kort og på lang sigt vil profitere af.

Måske vil der nu sidde en klinisk sygeplejerske og sige: ‘ja, det er godt med alle de professorer og deres teorier, men teori er faktisk ikke særlig anvendelig i min travle hverdag’. Sådan en udtalelse kan være svær at modbevise, men måske er det på sin plads at diskutere, hvad det betyder at ’bruge’ teori? Den opfattelse, at teori skal beskrive de konkrete handlinger, som sygeplejersken skal udføre, passer kun på nogle særlige typer teori. Fx er Martinsens tanker om det sansende øje ikke specifik metode, der kan anvendes til observation, men snarere en tilgang, som sygeplejersken kan have til arbejdet med patienten. ‘Øjet og Kaldet’, hvori det sansende øje beskrives, kan altså generere nye tanker om sygepleje. Og spørgsmålet er, om vi så ikke allerede er begyndt at bruge teorien? Hvis vi tænker bare én ny tanke, kan vi måske tillade os at sige, at teorien er taget i anvendelse.