Since the beginning of the 1990s, Danish nurses have had the possibility of achieving an academic degree in nursing science, and each year a considerable number of nurses complete their studies with a thesis. After graduating, many nurses consider publishing a scientific article based on their thesis. As this might be a harder task than expected, the aim of this article is to discuss challenges, barriers and pitfalls on the journey from thesis to scientific article. The authors give guidelines for optimizing the writing process, for collaboration, and for revisions and submission of the manuscript. Our conclusion is that even though the process from thesis to article can be strenuous, it is worth the effort. Sharing knowledge might have more impact than first realized. The new information is an essential building stone in the development of nursing knowledge; and it reflects the current discourse of nursing.

Formålet med denne artikel er at inspirere sygeplejersker, der gerne vil skrive en videnskabelig artikel på baggrund af deres akademiske opgave. I artiklen lægges vægt på, hvordan man kan overkomme udfordringer og forhindringer undervejs fra den omfattende opgave, og til en videnskabelig artikel er i hus. Der peges på væsentlige elementer, det kan være nyttigt at have kendskab til, og indholdet er tænkt som en udstrakt hånd til alle jer – for vi tror, at I er rigtig mange – som går med tanker om eller er i gang med at udarbejde et manuskript. Artiklen er ikke udtømmende og kan på ingen måde stå alene som metodekilde.

I flere årtier har danske sygeplejersker haft mulighed til at få en kandidat- eller masteruddannelse inden for sygeplejen, og hvert år afslutter mange sygeplejersker disse uddannelser med et speciale eller et masterprojekt. Efterfølgende opstår måske et ønske om, at den afsluttende opgave skal danne grundlag for en artikel med det formål at få opgavens budskab ud til en større læsekreds. Opgaven ligger der jo, undersøgelsen er afsluttet, ca. to tredjedele af opgaven skal blot skæres væk!

Artikelskrivning på baggrund af en afsluttende opgave er imidlertid ikke så ligetil, som man umiddelbart tror. En videnskabelig artikel er ikke kun en forkortet udgave af den omfattende afsluttende opgave, men rummer en sideløbende nyfortolkning og måske en justering af budskabet. Artiklen bygger på den og den opgave, siger man metaforisk, dvs. man bygger videre, lægger nye sten på, samtidig med at man fjerner andre.

Gennem adskillige år har vi været vejledere for kommende kandidater i sygepleje og mastere i klinisk sygepleje. I nogle tilfælde blev vejledningen forlænget til også at omfatte artikelskrivning af den afsluttende opgave. Vi ændrede rolle og blev medforfattere, noget som i dag er typisk og har flere både faglige og sociale fordele. En af os skrev også selv en artikel (1) ud fra sit kandidatspeciale i sygepleje (2). Skriveprocessen var ikke helt ligetil, og den indeholdt afvisning og revideringer, inden artiklen blev publiceret. Efterfølgende har vi været mere heldige med vores publiceringer, nogle er blevet afvist, de fleste har haft behov for revidering, enkelte er publiceret uden revidering.

Figur 1. At skrive er et samspil af regelmæssighed, erfaring, samarbejde og følelser.

Denne artikel tager udgangspunkt i vores erfaringer samt i lærebøger og artikler om publicering (3-9). Publicering er blevet daglig kost blandt sygeplejersker med akademisk uddannelse, ikke mindst pga. kravet om evidensbaseret praksis. Der findes derfor en hel del litteratur til at hjælpe forfattere på vej. En væsentlig kilde er bogen Writing your journal article in 12 weeks. A guide to academic publishing success skrevet af den amerikanske samfundsforsker Wendy Laura Belcher (3) og baseret på mange års undervisning i emnet. Belchers bog er en praktisk vejledning til akademikere om, hvordan man gennem regelmæssigt arbejde og på relativt kort tid kan skrive en videnskabelig artikel ud fra en afsluttende opgave.

At skrive en artikel ud fra sin afsluttende opgave handler ikke kun om det rent tekniske, dét at skrive. Andre aspekter som regelmæssighed i hele skriveprocessen, forfatterens erfaring, samarbejde med andre og ikke mindst følelser spiller en afgørende rolle (Fig.1). Det kan være vanskeligt at komme i gang, det kræver en hel del at holde fast i skriveriet, og det kan være vanskeligt at afslutte tilfredsstillende. Lad os derfor sige nogle ord om skriveprocessen og om udfordringer undervejs, om formelle anvisninger, om en artikels bestanddele og noget om indsendelse af artiklen til det valgte tidsskrift.

Udfordringer ved at skrive

At komme i gang

Don’t let life’s trivialities stop you from creating something permanent (3:236).

At komme i gang kan være vanskeligt, særlig fordi man ofte bruger af sin fritid. Viljen og ambitionen er der, men måske er der travlt i hverdagen, man vil først have overstået et eller andet, sin datters konfirmation, sin svigermors sygdom eller bare den daglige rengøring. Måske siger man til sig selv, at man for tiden er lidt ophængt og ikke kan skrive, at man ikke kan finde ro, ikke koncentrere sig, man bliver afbrudt, og man lægger det begyndende skriveri til side.

Til jer som ser dét at komme i gang som en stor uoverkommelig forhindring – og som derfor hele tiden udskyder det – her kommer nogle tips.

  • Du kan give dig selv en “gulerod”, når du har siddet ved computeren i 30 min., fx at først da åbner du dagens e-mail, først da læser du dagens avis, eller først da løber du en tur.

  • Du kan måske aftale med en kollega, at I skriver samtidig (hvilket ofte er en bedre metode end at mødes og skrive sammen; man ender med mere snak end skriveri).

  • Når du sidder ved computeren og ikke ved, hvordan du skal begynde, kan du begynde med at skrive alligevel, skriv, hvad der falder dig ind, et notat, du gerne vil have med, eller noget om de referencer, der skal indgå. Det første udkast kan med fordel skrives med let hånd.

  • Belcher foreslår, at man lægger opgaven helt fra sig og skriver dét, der virker mest inspirerende i øjeblikket. Skrivningen i sig selv skaber tænkning, associationer og sammenhæng (4).

  • Når skrivetiden er forbi, er det også en god idé at lægge en plan for, hvad næste dags skrivesession skal omhandle.

Den følelsesmæssige side skal ikke undervurderes. Negative og positive følelser er altid involveret i dét at skrive. Alle, den uerfarne såvel som den erfarne skribent, kan blive fanget følelsesmæssigt. Ofte taler man ikke om det. Er man akademiker, så er man et fornuftsmenneske og taler om artiklens indhold mere end om skriveprocessen, og hvad den følelsesmæssigt betyder for en. Man er måske usikker på, om budskabet er vedkommende, måske er man stresset over travlhed i hverdagen, måske føler man sig ensom i skrivearbejdet. Der findes en masse undskyldninger for ikke at skrive. At skrive en videnskabelig artikel betyder derfor at overvinde disse undskyldninger. Lav et notat om dem, få følelserne på tryk, og de bliver en del af den samlede skriveproces.

At skrive regelmæssigt

Afbrudte skriverier har fanden skabt (4:144).

Skriveprocessen kan sammenlignes med et maratonløb (3). Den maratonløber, der forbereder sig ved at træne lidt hver dag, vil opleve maratonløbet langt mindre anstrengende end den, der stiller op utrænet. Løber/skriver man lidt hver dag, så bliver løbet/skriveriet fornøjeligt. Man kan til og med føle sig helt tabt, hvis man springer over en træningsdag/skrivestund. Pointen er, at hvis man skriver blot en halv time hver dag, så opnår man langt mere, end hvis man, med en eller anden undskyldning, udskyder skriveriet til næste uge. Uregelmæssigt skriveri skaber kronisk dårlig samvittighed, skriveriet kan opleves som en pinsel, og det er jo ikke meningen. Det optimale er at skrive regelmæssigt og helst samme tid hver dag.

En skrivetime om dagen bør være beskyttet tid, mener Rienecker, og foreslår, at man sætter et skilt på sin dør, hvor der står “Jeg skriver, kan det vente?” for ikke at blive afbrudt (4:144). Hvis dét at skrive en videnskabelig artikel af sin afsluttende opgave er så vigtigt, så må der kunne afsættes tid til at skrive (4).

Regelmæssigt skriveri kan blive noget, man ser frem til, noget man glæder sig til. Man kan blive helt høj af det. Skrivestunden i løbet af dagen giver ro. Det er som at lægge kabale, bygge med Lego, løse krydsord eller Sudoku. Man får nye kræfter. Trin for trin bygges artiklen op, og jo hyppigere man øver sig, desto større er chancerne for at finde rytmen og stilen.

En god idé er at forberede sig til den daglige skrivestund (som ikke behøver være mere end en halv time, lidt er bedre end intet), måske tale til sig selv om planen for dagen, måske tage noget specielt tøj på, sætte sig et bestemt sted eller starte med en kop stimulerende kaffe eller the for at komme i den rette stemning. “Strækøvelsen” efter afsluttet skrivestund kan være at forberede skrivestunden næste dag. For eksempel at skrive øverst i manuskriptet, hvad programmet er: I morgen, den … skal jeg skrive indledningen på metodeafsnittet, om undersøgelsens design.

Anvisninger i at skrive en artikel

Forfattervejledninger

Alle tidsskrifter har forfattervejledninger (author guidelines), som det er vigtigt at sætte sig ind i tidligt i skriveprocessen. Et tidsskrifts forfattervejledning giver forfatteren et billede af tidsskriftets formål og fokus (aims and scope), dets ønske om artiklens stil, omfang, formatering og hele publiceringsprocessen. Tidsskriftet Journal of Advanced Nursing har fx detaljerede beskrivelser af stil og indhold i forskellige typer af artikler, vejledninger som langt hen ad vejen kan bruges, selvom man agter at publicere i et andet tidsskrift (10).

Dette tidsskrift, Klinisk Sygepleje, har en forfattervejledning med bl.a. beskrivelser af, hvordan tidsskriftet ønsker et manuskript udarbejdet, afhængig af om målet er en originalartikel, en metodeartikel eller noget andet (11). Fx bør forfatteren bygge en originalartikel op efter IMRAD-modellen (Boks 1). Eksempler på originalartikler, der er opbygget efter IMRAD-modellen og publiceret i dette tidsskrift er Brahe & Sørensens artikel om afbrydelser i klinisk sygepleje (12) og Abraham et al.s artikel om mellemmåltider til underernæringstruede patienter (13).

Boks 1. Originalartikler

Originalartikler bygges sædvanligvis over IMRAD-modellen (Introduction, Methods, Results and Discussion). Introduktionen skal være kort og præcis og skal lede frem til den problemstilling, der undersøges, og formålet med den empiriske undersøgelse, der ligger til grund for artiklen. Metodeafsnittet skal være tilstrækkeligt tydelig til, at man kan forstå, hvordan undersøgelsen er gennemført, hvordan data (informanter) er udvalgt og indsamlet, og hvordan data er blevet analyseret. Hvis der er anvendt statistik, skal de statisti ske metoder beskrives. Etiske tilladelser og overvejelser skal beskrives. Resultat afsnittet skal være præcist og logisk i sin opbyg ning. Diskussionen begynder med en diskussion af de valgte metoder (intern validitet) og overførelsesværdien til anden praksis eller generalisérbarhed. Derefter diskuteres resultaterne, som skal tage udgangspunkt i en fortolkning af resultaterne, og diskuteres i forhold til den eksisterende viden og evt. teori.

Der afsluttes med en konklusion og implikationer for praksis samt videre forskning (11).

Det videnskabelige tidsskrifts referee-system

Videnskabelige tidsskrifter har et korps af videnskabelige medarbejdere, bedømmere eller referees, som frivilligt og uden honorar bedømmer de indsendte manuskripter, inden de bliver publicerede. Referees’ opgave er at sikre tidsskriftets videnskabelige kvalitet; de er således tidsskriftredaktørens forlængede arm. Referees, ofte to, somme tider til og med tre, kan acceptere et manuskript, som det er, bede forfatterne revidere det før publicering eller afvise manuskriptet. Alle, der skriver til videnskabelige tidsskrifter, har oplevet at få deres manuskript retur til revision eller har fået afvist et manuskript. Det sker, at et manuskript bliver accepteret i den form, det er indsendt, men det er snarere undtagelsen, der bekræfter reglen.

For at undgå at få manuskriptet retur eller blive afvist er det en god idé – når artiklen er grydeklar og næste skridt er at indsende artiklen til det valgte tidsskrift – at bede nogen tjekke artiklen ikke blot for sprog, men også for klarhed (9). Man reviderer sit manuskript, så stilen passer til det valgte tidsskrifts stil og formatering. For at få stilen i tidsskriftet “under huden”, læser man artikler i det valgte tidsskrift og diskuterer stilen indbyrdes i forfattergruppen. Måske finder man en modelartikel og inspireres af artiklens stil. Man kan notere sig, hvordan modelartiklens forfattere beskriver afsnit i metodedelen, hvordan de præsenterer resultater, tabeller, citater og konklusion, eller hvordan de diskuterer deres resultater.

At revidere sit manuscript

Revision is the heart of good writing (3:xiii).

At skrive en videnskabelig artikel af sin akademiske opgave kræver – også før den bliver udsat for referees’ skarpe øjne – langt mere revidering, end man umiddelbart tror. Man gør klogt i ikke at indsende sit manuskript til et tidsskrift, før man er helt tilfreds med det. Vi synes, at det er en dårlig idé at lade referees gøre resten, som vi af og til hører forfattere sige, og vi foreslår derfor mange og nøje gennemlæsninger af det næsten færdige manuskript.

Revidering foregår med andre ord uafbrudt, og Belcher deler dem op i makrostrukturelle revideringer, der kræver store ændringer, og mikrostrukturelle revideringer, som kan bestå af en kritisk revision, uden ændringer af artiklens idé og form.

At opdatere litteratursøgning, finde det rette tidskrift, omformulere problemstilling og formål eller bare dét at strukturere metode, fund og diskussion er en makrostrukturel revidering. Når man foretager sådanne store revideringer – som er de vanskeligste at gøre – flytter eller sletter man afsnit, skriver hele sider om eller tilføjer noget nyt. Erfarne skrivere synes at revidere mere and uerfarne. Er man uerfaren, laver man gerne mere overfladiske revideringer end den erfarne, som ved, at der er mere end én måde at sætte ting sammen på (3). Når man synes, at man er færdig med et afsnit, er det en god idé igen at gennemgå det med tanken: Hvordan kan jeg gøre denne del af artiklen endnu bedre? Således vil der hele tiden blive rørt lidt ved undersøgelsens analyse og resultater. Det er helt normalt.

De mikrostrukturelle revideringer handler om at få en rytme i sproget, som fanger læseren, at kommatere og punktere, få fyldeord væk, rette stave- og trykfejl og tjekke store og små bogstaver i referencelisten. Hvis manuskriptet er for langt, kan man fjerne en sætning på hver side eller et fyldeord i hver sætning. Formålet med den mikrostrukturelle revidering er at få budskabet ud klart og tydeligt. Derfor placerer man navneord og udsagnsord langt frem i sætningen, erstatter ord som det, dette og disse med navneord for at styrke klarheden, reducerer to ord til ét ord, hvis de er synonymer, varierer sproget og forenkler omstændelige udtryk til enkle udsagnsord. I en videnskabelig artikel er tonen principielt neutral, hvorfor styrkeord som meget, lidt, blot eller helt ofte kan slettes.

Artiklens bestanddele

Den videnskabelige artikel har en ganske fast struktur med faste elementer. I denne artikel har vi delt bestanddelene op kronologisk, som de forekommer i artiklen.

  • Titel og abstrakt

  • Introduktion

  • Metode

  • Præsentation af resultater

  • Diskussion

  • Artiklens afslutning.

Titel og abstrakt

Titlen er den del af den videnskabelige artikel, som læses først. Titlen skal fange læserens opmærksomhed og sende læseren i den rigtige retning; den kan fungere som en styrepind for artiklen (4). Derfor er der gode grunde til at arbejde med titlen hele processen igennem (3,4). Når titlen er faldet på plads, går hele artiklen op, så at sige (4). Igen kan valg af tidsskrift være afgørende.

I dette tidsskrift, Klinisk Sygepleje, må titlen fx ikke indeholde mere end otte ord, andre tidsskrifter, fx International Journal of Nursing Studies, efterspørger lange titler, der oplyser om både indhold og metode, og atter andre stiller ikke tydelige krav. Titlen betyder således meget. Halls kandidatspeciale (2) havde fx titlen “At blive far. En undersøgelse om fædres oplevelser”, mens artiklen baseret på specialet og publiceret i Scandinavian Journal of Caring Sciences fik titlen “From fun and excitement to joy and trouble. An explorative study of three Danish fathers’ experiences around birth” (1), en titel, som tydeliggjorde undersøgelsens metode og resultater.

Titlen efterfølges af et abstrakt, der kort og informativt præsenterer artiklens indhold. Abstraktet er sammen med titlen artiklens ansigt udadtil, det afgørende bekendtskab mellem læseren og forfatteren. Et abstrakt er som en bouillonterning (4), der koncentreret fortæller om artiklens baggrund, formål, metode, resultat, konklusion og implikationer. Abstraktet er en uddybning af titlen; de to dele af artiklen skal kunne læses alene uden henvisning til artiklens hovedtekst. Abstraktet skal desuden tydeligt pege på de nøgleord (keywords), der følger lige efter.

Et abstrakt er således en kort tekst af hele artiklen uden referencer, forkortelser mv. Det må oftest kun indeholde 100-250 ord. Belcher foreslår, at man begynder skriveprocessen med at skrive sit abstrakt, som derefter løbende revideres. Ved at skrive et første udkast til abstrakt tidligt i processen får man overblik. Artiklens budskab bliver destilleret, og fokus står tydeligt frem.

Introduktion

If you have not given the who, why, where, and how of the topic, you have not introduced it (3: 211).

Efter abstraktet, som giver en overordnet fornemmelse af indholdet i hele artiklen, følger artiklens indledende afsnit, introduktionen, som i princippet består af tre elementer:

  • baggrundsinformation

  • litteraturgennemgang

  • undersøgelsens formål og teoretiske kontekst.

Som det ses i Boks 1, skal introduktionen være kort og præcis uden alt for mange detaljer. Den skal lede læseren frem til formålet og den efterfølgende undersøgelse. Man bevæger sig altså fra det generelle til det specifikke.

Den første sætning i introduktionen skal gerne være generel, være overbevisende og desuden sikre sammenhæng til titel og abstrakt. Efterfølgende handler det om at give baggrundsinformation, dvs. først fortælle læseren, hvad der vides om emnet (litteraturgennemgang), derefter hvad der endnu er ukendt, eller hvilke andre problemer der retfærdiggør en undersøgelse, for til sidst at redegøre for formål og teoretisk ramme. Læseren skal hurtigt blive klar over, hvilken problemstilling der er under lup i denne artikel, og hvorfor undersøgelsen bliver foretaget. Måske vil man sige, at lignende undersøgelser tidligere er foretaget, men at man nu vil undersøge andre aspekter af problemstillingen, eller man vil se på tidligere dokumentationer, sammenholde dem og syntetisere dem til ny viden (3,4).

Litteraturgennemgangen i den videnskabelige artikel er måske den vanskeligste del af artiklen at skrive – eller at komponere. Litteraturen er sjældent helt den samme som i den afsluttende opgave. Det siger sig selv, at der er begrænset plads, og desuden skal litteraturen være opdateret. Der skal gøres en ny søgning på emnet, og ældre kilder skal evt. udgå. De seneste kilder i emnet medtages, men ikke alt, der er skrevet om emnet, skal med. Man vælger de kilder, der er mest relevante, og komponerer et litteraturafsnit, så det bliver både beskrivende og sammenfattende, kritisk og reflekteret.

Belchers forslag er, at man i forarbejdet med litteraturafsnittet lader som om, man fortæller en kollega om den debat, der foregår vedrørende det aktuelle emne (3). For at holde fast i kollegaens interesse duer det ikke bare at gentage dét, de forskellige kilder nåede frem til – han sagde, hun sagde osv. – men i stedet skrive en god historie om litteraturen og derefter vurdere den eller på anden vis forholde sig til den. Litteraturbeskrivelsen skal legitimere undersøgelsens formål, som følger lige efter. Formålet skal tydeligt pege på det eller de hovedspørgsmål, man vil besvare i undersøgelsen.

Noget af det, der adskiller forfattervejledningen beskrevet i Boks 1 fra vejledning til en afsluttende akademisk opgave, er omfanget af teoretiske udlægninger. I en afsluttende opgave er der rigelig plads til at beskrive den videnskabsteoretiske og teoretiske kontekst, som opgaven indgår i – og der er typisk krav om dette. I en videnskabelig artikel gives ikke plads til den store teoretiske redegørelse. Artiklen må oftest ikke overskride 5.000 ord, og man skriver typisk til en indforstået læsekreds (4). Derfor er det tilstrækkeligt i slutningen af introduktionen og efter formålet kort at nævne en evt. teoretisk ramme for undersøgelsen (Boks 2).

Boks 2. Formålet med undersøgelsen var at sætte fokus på ernæringspleje til patienter, der er småtspisende og appetitløse og dermed i fare for underernæring under indlæggelse på hospital. Ernæringspleje i denne undersøgelse er en del af den daglige sygepleje og omfatter kost, servering af måltider og kontakt mellem patient og sygeplejerske i forbindelse med servering (10,11). Undersøgelsen bygger på den antagelse, at sygeplejepraksis er interaktionel (12), og at æstetiske og relationelle faktorer har positiv indflydelse på patienters og plejepersonales interesse for kostindtag og ernæringspleje (4,7) (13:48).

Boks 3. Undersøgelsen blev designet som en kvalitativ undersøgelse og foregik på en sygeplejeskole i Vestdanmark. Grundet ønsket om at få belyst sygeplejestuderendes oplevelser blev der anlagt et hermeneutisk-fænomenologisk perspektiv på undersøgelsen. Fænomenologisk forskning er beskrevet som en forskning, hvor det centrale og meningsbærende i den dagligt oplevede erfaring og dagligsproget står i centrum. Hensigten var at få åbnet den situation, hvori sygepleje sker, og hvor faget udspiller sig i alle sine perspektiver (Martinsen 1991). Van Manens metodologi blev anvendt, da denne tager et hermeneutisk-fænomenologisk udgangspunkt for fortolkning og forståelse af levede erfaringer (Van Manen 1990). Undersøgelsen udgør en regionaliseret livsverdensforskning og beskriver et afgrænset område af virkeligheden (Bengtsson 2008) (14: 4-5).

Metode

Alle typer af videnskabelige artikler indeholder et afsnit, som redegør for, hvordan undersøgelsen er foretaget, et metodeafsnit (4). Metodeafsnittet skal kort, klart og samtidig detaljeret beskrive, hvordan undersøgelsen er gennemført fra A til Z. De fleste forfattervejledninger giver nøje besked om, hvordan de ønsker dette. Metodeafsnittet er ofte opdelt logisk i underafsnit, som afhængig af undersøgelsestype beskriver undersøgelsens design og setting, dvs. hvilken slags undersøgelse, der var tale om, hvor den foregik, og hvad der var typisk for dette sted, sample/deltagere, deres karakteristika og antal, hvordan dataindsamlingen eller proceduren foregik, formelle og uformelle etiske overvejelser, og hvordan data i netop denne undersøgelse blev analyseret. Den videnskabsteoretiske tilgang indgår typisk som led i metodeafsnittets oplysning om design, og den har ikke et selvstændigt afsnit som i opgaven (Boks 3).

Vores erfaring er, at man som uerfaren artikelskriver ikke holder informationerne i metodeafsnittet adskilt, dvs. man blander oplysninger om deltagere med oplysninger om setting eller dataindsamling. De fleste tidsskrifter ønsker imidlertid oplysningerne adskilt, og man ser ofte, at metodeafsnittet har underoverskrifter.

Præsentation af resultater

After the method there has to be a story (6).

Det midterste bogstav R i IMRAD står for resultat eller fund. Videnskabelige artikler af den type, vi taler om her, har altid et resultatafsnit. I bearbejdning af resultatafsnittet i opgaven til en relativt kort resultatdel i artiklen er der flere spørgsmål, der trænger sig på:

  • Hvilke resultater fra opgaven skal jeg præsentere i artiklen?

  • Er der tydelig sammenhæng mellem artiklens problemstilling, formål og præsentation af resultater?

  • Hvordan skal jeg præsentere mine resultater fra opgaven i artikelform?

Resultatafsnittet skal indeholde undersøgelsens resultater baseret på de data, som er indsamlet, og den nye viden, som undersøgelsen bidrager med. Resultaterne skal ses som en genspejling af, hvad der foregik i undersøgelsen (5). Som i opgaven indledes typisk med en sammenfatning af resultaterne – en metatekst – og derefter følger en mere uddybende beskrivelse. Måske skal nogle resultater fra den afsluttende opgave fremhæves og andre vælges fra, afhængig af hvilken viden man vil formidle, og hvilken viden der blandt fagfæller er interesse i at få (15). Væsentligt er, at der er tydelig sammenhæng mellem formål, problemstilling og resultater. Der kan hele tiden være grund til at holde sig hovedspørgsmålene, som man vil have besvaret i artiklen, for øje og ordne fundene logisk omkring dem.

Det kan være relevant at præsentere resultater i en tabel eller figur i den videnskabelige artikel. Tabeller/figurer danner et illustrativt supplement til teksten og indeholder mange oplysninger. Brug af dem i artikelskrivning på baggrund af den afsluttende opgave er derfor en overvejelse værd. De kan give overblik. Mikkelsen & Frederiksens (16) artikel, baseret på Mikkelsens kandidatspeciale (17), indeholder fx fire tabeller og en figur. Forfatterne skaber derved overblik over væsentlige detaljer, der omtales i artiklen. Udarbejdelse af tabeller/figurer skal dog ske med omhu. En tydelig tabel eller figur er værdifuld, mens en uklar ikke bare er værdiløs, men kan være direkte ødelæggende for undersøgelsens troværdighed (18). Man skal desuden være opmærksom på, hvilke krav tidsskriftet stiller til tabeller/figurer, og man skal huske, at teksten til en tabel eller figur skal være klar og fyldig. Der skal altid være en henvisning i selve manuskriptet; man fremhæver det væsentlige og henviser derefter til den.

Diskussion

I princippet er der ikke forskel på diskussionskapitlet i den afsluttende opgave og diskussionsafsnittet i den videnskabelige artikel. Det handler om at diskutere de væsentligste fund, dvs. at sammenligne og kontrastere (compare and contrast) undersøgelsens resultater med publiceret viden og at gøre det på en måde, så man giver resultaterne et ansigtsløft og læseren en ahaoplevelse (6).

En tommelfingerregel er, at introduktion og diskussion i den videnskabelige artikel er referencerige, mens metode- og resultatafsnittene er referencefattige.

Diskussionen i artiklen skal formentlig udformes anderledes end i opgaven. Resultaterne skal måske omfortolkes eller justeres, fordi nye kilder er dukket op i litteratursøgningen. Når man er nået til diskussionsafsnittet, kan man derfor føle sig på dybt vand og trænge til en livredder. Fornyet drøftelse medforfattere eller kolleger imellem vil gøre underværker.

Selvfølgelig skal der være sammenhæng mellem litteraturgennemgang i introduktionsafsnittet og diskussionen, men man inddrager typisk litteratur, der ikke er beskrevet i litteraturgennemgangen. Resultaterne i undersøgelsen kan kræve dette. Det kan være nemt at inddrage kilder, der har lignende resultater. Inddragelse af resultater, der er anderledes end ens egne, som modsiger, udvider eller ikke er helt analoge med egne resultater, er imidlertid mindst lige så væsentlige at forholde sig til. En nuanceret diskussion, der problematiserer egne resultater med dokumenteret viden, vil styrke videnskabeligheden og holde læseren fast. Diskussionen vil underbygge den ny viden, som den aktuelle undersøgelse bidrager med.

Der må altså gerne refereres til yderligere litteratur i diskussionsafsnittet. Man skal dog passe på med at inddrage resultater, der ikke er nævnt i resultatdelen. De resultater, der er beskrevet i resultatafsnittet, skal diskuteres, ikke andre.

Nogle videnskabelige tidsskrifter ønsker, at afsnittet indledes med en diskussion af den anvendte metode og af undersøgelsens validitet og generalisérbarhed, mens andre tidsskrifter helst ser, at diskussionen indledes med en kort sammenfatning af resultaterne, og at metodekommentarerne kommer sidst i diskussionen eller først i konklusionen. Det bedste råd her er at læse forfattervejledningen og enkelte publicerede artikler (modelartikler) i det valgte tidsskrift.

Artiklens afslutning

The conclusion …does point beyond the article to the larger context or the more general case (3:217).

Det sidste afsnit i artiklen er afslutningen eller konklusionen. Her gælder det om kort at argumentere for undersøgelsens styrke og begrænsninger, sammenfatte problemstillingen og redegøre for, hvad den ny viden bidrager med, og hvilken betydning den har i en større videnskabelig sammenhæng. Man træder så at sige et skridt tilbage, kigger lidt udefra på indholdet, vurderer sin problemstilling og foreslår videre undersøgelser. I konklusionen skal man finde balancen mellem at overdrive og undervurdere undersøgelsens betydning.

Opleves det vanskeligt at formulere konklusionen, kan det være en god idé at rådføre sig med kolleger, man har tillid til, og bede dem sige, hvad artiklen handler om. Kolleger udtrykker sig måske anderledes og bruger andre ord end en selv. Hvis man kører fast i artikelkonklusionen, kan deres reaktioner og forslag virke nyskabende i den tænke-læse-skrive-proces, som gør manuskriptet grydeklart til indsendelse til det valgte tidsskrift (Fig. 2).

Figur 2. Det grydeklare manuskript skabt gennem regelmæssigt at tænke, læse og skrive med inspiration fra mange kilder (pilene).

Indsendelse af artikel til tidsskriftet

At vedlægge et følgebrev

En af de sidste opgaver, inden det grydeklare manuskript sendes ind til et tidsskrift, er at skrive et følgebrev (cover letter) til tidsskriftets redaktør. Følgebrevet er formelt og bør være informativt og argumenterende. Titlen på artiklen indføjes, hvorfor man har valgt at publicere i netop dette tidsskrift, og hvad artiklen bidrager med af ny viden.

Vores erfaring er, at også en velskreven artikel kan blive afvist med den begrundelse, at den ikke indeholder noget nyt. Emnet er beskrevet igen og igen. Derfor er det ganske afgørende i følgebrevet, såvel som i konklusionen, kort at argumentere for artiklens bidrag til sygeplejefagets udvikling eller det nye perspektiv, som artiklen tilfører af viden. Det skal desuden fremgå, at man har fulgt tidsskriftets forfattervejledning i forhold til formatering og omfang. Hvis man skriver til et engelsksproget tidsskrift, som forlanger, at en person med engelsk som førstesprog har tjekket manuskriptet for grammatik og sprog, så skal det nævnes.

Efter revidering af et manuskript, altså ved resubmission, skal følgebrevet tydeligt forklare, hvilke revideringer, der er gjort i manuskriptet baseret på referees’ ønsker. I den forbindelse kan man også takke referees for deres kommentarer.

At få manuskriptet i hovedet igen

Referee-systemet er, som tidligere sagt, en kontrol af manuskriptets kvalitet, indholdsmæssigt, metodisk, etisk og sprogligt. At få sit manuskript retur til revidering eller afvisning kan imidlertid være en ubehagelig oplevelse. Man har lagt tid og energi i artiklen, og alligevel er tidsskriftet ikke tilfreds. Det er en skuffelse.

Stern (8) beskriver den frustration, som kommer op i én, når man første gang får et manuskript afvist. Man bliver vred, fortvivlet eller opgivende og lægger måske afstand til manuskriptet i flere uger, inden man magter at tage kampen op og forsøge igen (8). Med erfaringen lærer man – måske – at lytte til referees, i stedet for som den uerfarne forsker at rase over referees’ forslag og manglende forståelse af budskabet. Referees har også lagt tid og energi i at læse manuskriptet. Kommentarerne er tænkt som hjælpsomme, selvom de somme tider opleves som barske. I det lange løb betaler det sig at være vedholdende med omskrivning og rettelser. Artiklen får et kvalitetstjek, og formidling af under-søgelsen bliver bedre.

Slutord

You can be absolutely certain, that if you have a good idea, someone else has it too. And you need to get it out there, not only for your own reputation but to help the progress of the science and your colleagues (7:133).

Forskning og videnskabelig formidling er håndværk, der kræver logisk tænkning og systematik, og også et håndværk, der læres gennem øvelse. Der er derfor mange udfordringer, når en kandidat eller master har sat sig for at skrive en videnskabelig artikel af sin afsluttende opgave. Vores budskab til alle jer har i denne artikel været:

  • gå lige så stille i gang,

  • arbejd regelmæssigt,

  • giv ikke op,

  • vær ikke bange for at udelukke eller omfortolke afsnit – to kill your darlings,

  • vær ikke tilbageholdende med at involvere en kollegas eller tidligere vejleders synspunkter,

  • se positivt på referees’ kommentarer og

  • frem for alt, se artiklen som en nyfortolkning af opgaven, ikke en forkortet udgave.

Den ny viden, som offentliggøres via den videnskabelige artikel, kan have større betydning end man umiddelbart tror; den er en byggesten i sygeplejefagets kundskabsudvikling, og den genspejler, hvad der rører sig i faget. Opgaven er et led i en uddannelse, og artiklen inviterer en bredere skare af læsere, i og uden for landets grænser, til at overveje undersøgelsens betydning i forhold til egen praksis såvel som til fortsat forskning. Et indgående kendskab til udarbejdelse af videnskabelige artikler kan desuden bane vejen for gode populærvidenskabelige formidlinger. Det omvendte gør sig sjældent gældende. Der er således god grund til at afsætte tid til og bruge energi på at udarbejde en videnskabelig artikel på baggrund af sin akademiske opgave. Begynd hellere i dag end i morgen.

LITTERATUR

1. Hall EOC. From fun and excitement to joy and trouble. An explorative study of three Danish fathers´ experiences around birth. Scand J Caring Sci 1995;9:171-9.

2. Hall E. At blive far. En undersøgelse om fædres oplevelser. Århus: Specialeafhandling. Skriftserie fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole; 1993, nr. 2.

3. Belcher WL. Writing your journal article in 12 weeks. A guide to academic publishing success. London: SAGE; 2009.

4. Rienecker L, Jørgensen PS, Gandil M. Skriv en artikel. Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur; 2008.

5. Albarran JW, Scholes J. How to get published: seven easy steps. Nurs Crit Care 2005;10:72-7.

6. Franck AW. After methods the story: From incongruity to truth in qualitative research. Qual Health Res 2004;14:430-40.

7. Boyle J. Advice: Publish or perish. In: Morse JM (ed.). Completing a qualitative project. London: SAGE; 1997.

8. Stern PN. Strategies for overcoming the rage of rejection. The case of the qualitative researcher. In: Morse JM (ed.). Completing a qualitative project. London: SAGE; 1997.

9. Dahlberg K, Morse JM. Overcoming the problems of submitting articles to international journals. Int J Qual Stud Health Well-being 2009;4:2-3.

10. Journal of Advanced Nursing (Besøgt 24. januar 2011). www.journalofadvancednursing.com

11. Klinisk Sygepleje (Besøgt 4. januar 2011). http://klinisksygepleje.munksgaarddanmark.dk/skrivfor-klinisk-sygepleje/forfattervejledning

12. Brahe L, Sørensen EE. Afbrydelser i klinisk sygeplejepraksis. Klinisk Sygepleje 2010;24:29-41.

13. Abraham E, Gejel I, Hall EOC. Mellemmåltid til underernæringstruede patienter. Klinisk Sygepleje 2009;23:47-56.

14. Jastrup S, Hall E. Att lære om kroppen; att lære med kroppen. Nord Tidsskr Helseforsk 2009;5:3-12.

15. Pedersen PU. Specialisten – kliniske retningslinjer som udviklingsredskab. I: Uhrenfeldt L, Sørensen EE (eds.). Sundhedsfaglig ledelse. København: Gads Forlag; 2011.

16. Mikkelsen G, Frederiksen K. Family-centred care of children in hospital – a concept analysis. J Adv Nurs 2011; doi: 1111/j.1365-2648.2010.05574.x

17. Mikkelsen G. Familiecentreret sygepleje i pædiatrien – en begrebsanalyse. Kandidatspeciale (Besøgt 1. marts 2011). http://folkesundhed.au.dk/fileadm/www.folkesundhed.au.dk/sygeplejevidenskab/uddannelse/publikationer/kandidatspecialer/184gm2009.pdf

18. Hjälmhult E, Lomborg K. Anvendelse av tabeller, figurer og bokser i kvalitative undersøkelser. Klinisk Sygepleje 2010;24: 53-64.