Vi vil i denne leder omtale artiklen: Screening for synkeproblemer med vandtest, af Jacob Liljehult, der er udarbejdet som en klinisk retningslinje. Kliniske retningslinjer produceres på mange forskellige niveauer, fra beskrivelse af den eksisterende praksis i en afdeling, til den udtømmende gennemgang og vurdering af evidensbaseret litteratur og anbefalinger indenfor et klinisk område.

Med åbningen af Center for Kliniske Retningslinjer ved Århus Universitet (1), har vi i dansk sygepleje fået en mulighed for at få kvalitetsbedømt kliniske retningslinjer og samtidig få dem publiceret. Man kan således finde de kliniske retningslinjer der er under udarbejdelse og de der er godkendt. På den måde kan man undgå, at der udarbejdes retningslinjer om det samme emne flere steder i landet.

Når vi så bringer en klinisk retningslinje her i bladet, er det fordi vi gerne vil være med til at inspirere til denne form for formidling, som måske virker ligetil, men som kræver megen stringens og systematik hos forfatteren. Der findes opskrifter til hvordan man sikrer kvalitetsniveauet i kliniske retningslinjer og dem bør man anvende. Det såkaldte AGREE instrument (2) er kendt af mange, men ikke tilsvarende brugt af mange. Ikke desto mindre er det det anerkendte redskab til både at udarbejde kliniske retningslinjer efter og også vurdere om kvaliteten er i orden.

I artiklen Screening for synkeproblemer med vandtest, beskrives hvordan litteraturen er søgt og der redegøres for hvilke redskaber der er anvendt i vurderingen af den litteratur der kunne inkluderes. Det er helt afgørende, at der er søgt litteratur på den rigtige måde og søgt i relevante databaser. I artiklen kan man se hvordan dette er gjort, og der findes relevante tabeller som dokumentation af søgningen og det er også nødvendigt for at kunne vurdere kvaliteten.

Forfatteren bemærker også, at den kliniske retningslinje er udarbejdet og godkendt lokalt, men burde også sendes til Center for Kliniske Retningslinjer, for netop at sikre både kvalitet og udbredelse.

Det vil vi gerne opfordre til!

Vi vil desuden gerne omtale to andre artikler der begge handler om æstetik i sygepleje: Æstetik som indsigtsmulighed af Enderlein, og Hvilken betydning har udvalgte faktorer i relation til sengestuen for patientens oplevelser under indlæggelse – og for resultatet? af Konradsen & Aagaard. Artiklerne er skrevet ud fra to forskellige synsvinkler og peger på omgivelserne og rummets betydning for nærvær og sansning, samt det fysiske miljøs betydning for sygdomsforløb og oplevelse af opholdet på sygehuset.

Æstetik i sygepleje er ikke nogen ny opfindelse, men det er et aspekt der i en lang periode ikke har vundet megen indpas på sygehusområdet og på fx plejehjem. Selvom de fleste med deres sunde fornuft har kunnet fornemme, eller mærket på egen krop, at omgivelserne må have betydning for velbefindende og måske ligefrem bedre chancerne for hurtigere at kunne blive rask, findes der utallige eksempler på hospitaler og institutioner hvor sengestuer, opholdsrum mv. er i en så trist forfatning, at man bliver i dårligt humør af at se på det og pinlig til mode over at skulle fremvise det for patienter og pårørende. Tidligere har der ikke været megen litteratur der kunne understøtte, at æstetik har en betydning for helbredelse, men heldigvis begynder det nu at komme. Det er netop nu meget aktuelt, da der i disse år planeres nyt hospitalsbyggeri, sammenlægninger mv. i regionerne og heldigvis er der noget der tyder på, at også politikerne har fået øjnene op for æstetikkens betydning.

1. http://kliniskeretningslinjer.dk/

2. http://www.agreecollaboration.org/pdf/dk.pdf