Dette nummer af Klinisk Sygepleje indeholder et minitema, nemlig rehabilitering.

Som det fremgår af Ilone Dolmer et al’s artikel er det tankevækkende, at rehabilitering som begreb kun er meget sparsomt beskrevet og kun sjældent defineret i danske lærebøger om sygepleje. Det er det til trods for, at rehabilitering bliver beskrevet som en vigtig del af sygeplejerskens virksomhedsområde.

Det er dog ikke kun indenfor sygeplejen af rehabiliteringsbegrebet optræder diffust. Mange forveksler genoptræning med rehabilitering. I 2004 udkom så Hvidbogen „Rehabilitering i Danmark“.1 En Hvidbog er en slags handlingsplan, der beskriver hvordan fx en politik kan føres ud i livet. Det mærkelige er, at rehabilitering i Hvidbogen beskrives som noget der er tidsbegrænset. Der er mange rehabiliteringsforløb, fx rehabilitering af mennesker med kranietraume og apopleksi, hvor rehabiliteringsperioden kan strække sig over mange år og hvor det ikke giver mening at tale om tidsbegrænsning i forløbene.

Det er derfor glædeligt at vi i dette nummer af Klinisk Sygepleje kan bringe artikler der dels beskriver rehabiliteringsbegrebet i sig selv og også beskriver patienters oplevelse af rehabilitering indenfor forskellige kontekster.

I en tidligere leder omtalte vi Vancouver reglerne i forhold til ret til forfatterskab. Dette må vi som redaktion interessere os for, da vi er ansvarlige for at god praksis overholdes i Klinisk Sygepleje. Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) er en dansk instans, der bl.a. beskriver regler om forfatterskab og dette gøres med henvisning til Vancouver reglerne.2 UVVU’s virkefelt er behandling af sager vedrørende videnskabelig uredelighed, der rejses ved anmeldelse. Videnskabelig uredelighed defineres som „forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater“.

UVVU har netop revideret et sæt vejledninger, som skal støtte nuværende og kommende forskere i god videnskabelig praksis (herunder publicering), med det formål at højne den videnskabelige kvalitet af forskningsprocessen. Dette sæt vejledninger er i høring indtil 1. oktober 2008.

Vi kan anbefale at sygeplejersker og andre sætter sig ind i disse retningslinjer, da de kan være til stor hjælp fx ved aftaler om indgåelse i et forskningsprojekt (hvem har ret til data, hvem har ret til at publicere, etc.), mange af de diskussioner, som er bedst at tage inden man går i gang.