De fleste der publicerer artikler vil på et eller andet tidspunkt deltage i diskussionen om hvem der har ret til at være forfatter og hvem der skal nævnes i taksigelser. Vi hører indimellem historier om at professoren fra afdeling xx på Hospital yy, eller på universitetet, tager det som en selvfølge, at vedkommende er medforfatter på alle de artikler fra et projekt som vedkommende har været med til at søsætte, men som hun eller han måske ikke har haft ret meget at gøre med siden projektets start. Det kan også ske at flere personer har gennemført et projekt sammen, hvor der kan opstå tvivl om hvorvidt alle har ydet tilstrækkeligt til at være medforfattere. Endelig er der rækkefølgen af forfatterskab. Hvad betyder det at være første, anden tredje og sidste forfatter i forhold til meritering?

I forfattervejledningen til Klinisk Sygepleje står der at man skal udforme litteraturlisten efter Vancouver reglerne. Imidlertid beskriver Vancouver reglerne andet end måden man kan skrive en litteraturliste på, deriblandt retten til forfatterskab.

Vancouver reglerne (Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals: Writing and Editing for Biomedical Publication)1 er de regler de fleste tidsskrifter bekender sig til når det drejer sig om forfatterskab, selv om tidsskrifterne ikke er strengt biomedicinske.

Det startede i 1978 med, at en gruppe redaktører fra medicinske tidsskrifter mødtes i Vancouver i Canada. Der blev de enige om hvordan artikler skulle udformes for at blive publiceret i deres tidsskrifter, inklusiv hvordan litteraturlister skulle se ud. Gruppen videreudviklede sig og der blev inkluderet etiske principper for publikation i biomedicinske tidsskrifter. Vancouver reglerne opdateres løbende, og sidst blev inkluderet et kapitel om „potential conflict of interest“, som handler om hvorvidt det projekt en artikel beskriver, skulle være støttet af fx industrien, således at redaktøren og læseren kan vurdere om dette kan spille ind på tolkning af resultater og konklusion.

For at undgå de ovenstående situationer, hvor man kan være i tvivl om en forfatters ret til at kalde sig forfatter er der givet præcise anvisninger på hvad der skal til. En forfatter er en person der har deltaget væsentligt og intellektuelt til et publiceret studie. Dette er vigtigt, for at forfatterskabet fortsat kan have akademisk betydning og ikke udvandes. De følgende kriterier anbefales til at adskille forfattere fra andre deltagere, fx en person, der læser korrektur på artiklen:

  • „Authorship credit should be based on 1) substantial contributions to conception and design, or acquisition of data, or analysis and interpretation of data; 2) drafting the article or revising it critically for important intellectual content; and 3) final approval of the version to be published. Authors should meet conditions 1, 2, and 3.

  • When a large, multi-center group has conducted the work, the group should identify the individuals who accept direct responsibility for the manuscript. These individuals should fully meet the criteria for authorship/contributorship defined above and editors will ask these individuals to complete journal-specific author and conflict of interest disclosure forms. When submitting a group author manuscript, the corresponding author should clearly indicate the preferred citation and should clearly identify all individual authors as well as the group name. Journals will generally list other members of the group in the acknowledgements. The National Library of Medicine indexes the group name and the names of individuals the group has identified as being directly responsible for the manuscript.

  • Acquisition of funding, collection of data, or general supervision of the research group, alone, does not justify authorship.

  • All persons designated as authors should qualify for authorship, and all those who qualify should be listed.

  • Each author should have participated sufficiently in the work to take public responsibility for appropriate portions of the content“.

Vancouver gruppen har også beskrevet regler om hvad der berettiger til taksigelser:

„All contributors who do not meet the criteria for authorship should be listed in an acknowledgments section. Examples of those who might be acknowledged include a person who provided purely technical help, writing assistance, or a department chair who provided only general support. Editors should ask corresponding authors to declare whether or not they had assistance with study design, data collection, data analysis, or manuscript preparation. If such assistance was available, the authors should disclose the identity of the people that provided this assistance and the entity that supported it in the published article. Financial and material support should also be acknowledged.

Groups of persons who have contributed materially to the paper but whose contributions do not justify authorship may be listed under a heading such as „clinical investigators“ or „participating investigators,“ and their function or contribution should be described – for example, „served as scientific advisors,“ „critically reviewed the study proposal,“ „collected data,“ or „provided and cared for study patients.“

Because readers may infer their endorsement of the data and conclusions, all persons must give written permission to be acknowledged.“

Redaktionen for Klinisk Sygepleje vil i løbet af sommeren udforme vores kontrakter til forfattere baseret på Vancouver reglerne. Vancouver gruppen anbefaler at alle redaktører beskriver etiske regler for forfatterskab og derved sikrer de rette argumenter til vores forfattere.

Spørgsmålet om forfatterrækkefølge er egentlig også enkelt, indenfor medicinske tidsskrifter. Førsteforfatteren er den der har deltaget mest under alle de nævnte punkter. Det er en rigtig god idé at aftale dette på forhånd – dvs. før skriveprocessen. Sidste forfatteren er oftest den seniore person i skrivegruppen, typisk vejlederen. For en person der går den akademiske karrierevej er dette vigtigt, da det at stå sidst netop signalerer vejlederfunktion og tæller næstbedst, efter positionen som førsteforfatter. Øvrige personer, skrives i den rækkefølge de har bidraget med.

Indenfor den humanistiske tradition kan forfatterrækkefølgen opfattes anderledes. Der anvendes ofte alfabetisk rækkefølge i stedet for det ovenstående.

Vi håber at ovenstående kan være en hjælp til nye og måske også „gamle“ forfattere