Dette bliver den sidste leder, jeg skriver som redaktør af Klinisk Sygepleje, og som afskedsleder har jeg valgt at skrive lidt om Klinisk Sygeplejes historie.

Tankerne om et nyt tidsskrift – et tidsskrift, der skulle bidrage med „næring til sygeplejen generelt og specifikt til den kliniske sygeplejerske“ – tog form i 1985. Doris Christensen var initiativtager og den første redaktør. I det første nummer, der udkom februar 1987, hed det:

„Klinisk Sygepleje er et tidsskrift, hvor sygeplejersker beskriver, planlægger, evaluerer, udvikler og diskuterer sygepleje. – Artiklerne skal have både bredde og dybde – og afspejle den kliniske sygepleje.“

Det første nummer af tidsskriftet, jeg redigerede, var nr. 1/1997. Dengang og frem til 2002 udkom Klinisk Sygepleje seks gange om året.

Dengang nedsatte vi en stor redaktionsgruppe, for tanken var (som hos Doris) at få så mange grene som muligt af klinisk sygepleje repræsenteret, at få mange kliniske sygeplejersker til at tage ejerskab af Klinisk Sygepleje og at få mange visioner og tanker om den kliniske sygepleje frem. Vi holdt et redaktionsmøde om året og var enige om, at det var vigtigt at få kliniske sygeplejersker til at skrive om klinisk sygepleje. At artiklerne var på meget forskellige niveauer, gjorde så knap så meget. Dog må jeg sige, at der også dengang var mange gode artikler i Klinisk Sygepleje.

I 2000 vidste vi, at der i 2001 ville komme en ny sygeplejerskeuddannelse, og at kravene til fremtidens sygeplejersker ville ændre sig meget.

Derfor besluttede vi også at ændre indholdet i Klinisk Sygepleje – og at stille andre krav til artiklerne. Der blev nedsat en arbejdende redaktionsgruppe bestående af fire personer. Vi havde kontakt med redaktionsgrupper og referee-paneler fra nordiske og internationale sygeplejefaglige tidsskrifter og fik beskrivelser af de krav, der blev stillet til artikler, hvis de skulle optages i de respektive tidsskrifter.

Fra 2001 begyndte vi (redaktionsgruppen) at bedømme artiklerne, og vi beskrev de krav, vi mente, at artiklerne skulle opfylde. Klinisk Sygepleje ændrede layout, og hver artikel fik et dansk resumé.

Ved tidsskriftet blev der i 2005 oprettet et referee-panel bestående af norske og danske sygeplejersker, som alle havde en ph.d.-grad. Der blev udarbejdet guidelines til referee-personerne. I alt er 15 artikler blevet referee-bedømt

Klinisk Sygepleje er nu optaget i Swemed+, Norart og CINAHL. Vi har fået afslag fra PubMed og PsykInfo – afslag, jeg som redaktør til fulde forstår. Jeg vil dog håbe, at den nye redaktion vil arbejde videre og prøve at leve op til de krav, der stilles internationalt.

I de 11 år jeg har været redaktør, har Klinisk Sygepleje publiceret 597 artikler, og jeg har haft kontakt til og samarbejdet med 859 forfattere.

Jeg har været glad for at have meget kompetente medlemmer i redaktionsgruppen at støtte mig til, når jeg fandt, at min egen viden ikke slog til.

Tak til alle, jeg har samarbejdet med. Jeg håber, at Klinisk Sygepleje også fremover må give næring til sygeplejen generelt og specifikt til de kliniske sygeplejersker.