I artiklen Hvor får ældre danskere deres sundhedsinformation fra, og hvordan beskriver de informationskvaliteten, konkluderes: Der er behov for at øge tilliden til internettet som informationsmedie blandt ældre, og der er behov for, at ældre får større viden om brug af informationsteknologien. Tre ud af ti respondenter svarede, at de havde tillid til informationer om sundhed og sygdom fundet på internettet. Kun én ud af tre respondenter var motiverede for at tilegne sig ny viden om informationssøgning på internettet, to ud af tre var umotiverede eller i tvivl.

Politisk er der en vision om, at alle danskere skal være trygge ved informationsteknologien; at være på nettet skal være lige så selvfølgeligt som at åbne for vandhanen eller tænde for lyset. En vision, som udbyderne af sundhedsinformation skal leve op til.

Center for Pervasive Healthcare ved Aarhus Universitet arbejder med at gøre sundhedsvæsenet allestedsnærværende, dvs. levere sundhedsydelser uafhængigt af tid, sted og organisation både inden for Hospital Care og Home Care. Inden længe vil vi se, at computerinfrastrukturen på hospitalerne har ændret sig; der bliver integreret computerkraft og displays i alt hospitalsudstyr – i borde, vægge, senge og pillebakker. Der er samarbejdsteknologier, hvor alle sundhedsprofessionelle kan starte konferencer, uanset hvor i verden de befinder sig. Den pervasive computingteknologi flytter sundhedsydelserne fra hospitalet til den private sfære – diagnosticering, behandling, pleje og optræning flyttes til Home Care (Center for Pervasive Healthcare mener ikke, der findes danske ord for Home Care). Man forventer at samle forskningen inden for fremtidens hjem i et „Home of the future lab“.

I Center for Pervasive Healthcare arbejdes der med fem områder inden for informationsteknologien:

  1. Egenomsorg og patientinformation gennem elektronisk kommunikation

  2. Effektivisering af arbejdsrutiner i sundhedsvæsenet

  3. Handicappede og kronisk syge

  4. Forebyggelse og sundhedsfremme

  5. Anvendelse af IKT i forbindelse med uddannelse af sundhedspersonale.

Det er oplagt, at den enkelte it-bruger vil få vidtgående adgang til sundhedsdata om sig selv, og der vil i høj grad blive lagt vægt på egenomsorg. Der vil åbne sig muligheder for den trænede it-bruger, som ønsker at tage ansvar for sit eget helbred, men omvendt kan computeriseringen blive et problem for den del af befolkningen, der ikke mestrer teknologien fuldt ud. Det vil være hybris at forestille sig, at man vil kunne sige, hvad der er forbedring, og hvad der kan blive et katastrofalt tab af medmenneskelighed for os.

Vil computeriseringen rykke afgørende ved vores menneskeopfattelse, ved vores grundlæggende opfattelse af os selv som etisk ansvarlige mennesker?

Hvem har fx ansvaret, hvis noget går galt? Sygeplejersken, der skrev lægens ordination ind i patientens EPJ, patienten, der læste ordinationen, lægen, eller er det it-systemet?

Hvis ansvaret ikke kan præciseres til en enkelt person, er det meget svært at gøre rede for den præcise ansvarsfordeling.

Hovedspørgsmålet i denne it-debat må være: Hvordan udnytter man de positive sider af teknologien uden at afskrive medmennesker, der ikke er specielt it-vidende – og hvordan reagerer hospitals- og hjemmesygeplejersker på alle disse itspørgsmål?