Oppgrader til nyeste versjon av Internet eksplorer for best mulig visning av siden. Klikk her for for å skjule denne meldingen
Ikke pålogget
{{session.user.firstName}} {{session.user.lastName}}
Du har tilgang til Idunn gjennom , & {{sessionPartyGroup.name}}

Massage og berøring – erfaring og effekt

Fysioterapeut

Stokbrovej 136

Elev

8520 Lystrup

  • Side: 74-78
  • Publisert på Idunn: 2015-03-26
  • Publisert: 2007-07-02

The use of massage and touch by a Danish palliative care team has revealed that this intervention is especially beneficial to patients suffering from dyspnoea, muscle tension, anxiety and emotional disturbances, and is appreciated by patients in that it gives a „time-out“ from illness. Literature on the subject shows that the most consistently found effect is on anxiety. Reduction in pain and nausea is also found but evidence of the effect on depression is variable. A minor study showed improved immune and neuroendocrine function.

Massage har som behandlingsform i omsorgs- og behandlerkredse været anset for at være en passiv behandling og været noget ugleset: „Massage kan aldrig stå alene“, og megen fysioterapi har da også haft fokus på træning og aktivitet, hvilket er ganske udmærket, hvor det er løsningen. Men det er en tanke værd, at alle nyder massage. Hvorfor er det sådan? Hvad er det, massage/berøring „kan“? Og „kan“ behandlingen noget, der er specielt vigtigt hos patienter med alvorlige og/eller livstruende sygdomme?

Denne artikel har til formål at belyse ligheder og forskelle mellem berøring og massage, at beskrive en mulig forklaring på, hvorfor massage/ berøring virker, at videreformidle nogle af de erfaringer, jeg/vi har med berøring/massage i arbejdet med palliative patienter, og at fremlægge den eksisterende viden om massage/berørings virkning på kræftpatienter. Det er mit håb, at artiklen kan bidrage til, at massage/berøring kan blive set på med nye øjne, og ikke „kun“ blive betragtet som en „passiv“ og forældet behandlingsform, som vi i et travlt, evidensorienteret behandlings- og sygehusvæsen knap nok kan eller vil finde anvendelse for.

Massage og berøring

Massage har været praktiseret i Kina for 5.000 år siden, ordet kommer fra arabisk mass eller mas’h, der betyder at klemme eller presse blidt, eller fra græsk massein, der betyder at ælte og klemme (1). Massage kan defineres som:

„the rhythmic and methodological stretching and compressing of the muscles and connecting tissue through touch of the therapist’s hands, with the benefit of increasing circulation, stimulating venous and lymphatic drainage, improving muscle tissue metabolism and elasticity, and promoting relaxation through enhanced parasympathetic and reduced sympathetic nervous system activity“ (2).

Der er i denne definition tale om to komponenter: en massageteknik og en berøring. Jeg vælger i denne artikel at bruge både betegnelsen massage og betegnelsen berøring, fordi berøring i sig selv kan være gunstig, er en almen menneskelig ikkesproglig kontaktform og kan anvendes af pårørende og andre uden den specifikke „massagetekniske“ viden, som ofte kun professionelle har. Et barns første kontakt med omverdenen er gennem de taktile sanser, er en kilde til trøst og velbehag, en bekræftelse af eksistens og væren og af fundamental betydning, og berøringens betydning fortsætter gennem hele livet. En måde at give professionel berøring på er massage (1). Der findes mange former for massage, og den massage, fysioterapeuter benytter sig af, er i den engelsksprogede litteratur benævnt „swedish massage“. Denne massageform har igen flere elementer, der kan anvendes med forskellige formål for øje (afspændende, stimulerende, med generelle eller mere specifikke formål, tværmassage, bindevævsteknikker mv.). Der findes endvidere et hav af forskellige massageformer, hvoraf en del er inspireret af andre kulturer.

Forsigtighedsregler

Massage bliver generelt anset for at være sikker og ufarlig, og der er ikke fundet belæg for, at massage kan sprede kræft. Enkelte forsigtighedsregler er værd at have in mente: Hos patienter med lavt trombocyttal eller koagulationsforstyrrelser arbejdes med let tryk eller strygninger, hos patienter med knoglemetastaser kan der anvendes blide strygninger, eller der kan arbejdes udenom eller på andre dele af kroppen, hvis det er en generel afspændende effekt, der sigtes mod. Der masseres uden om sår, og generelt modificeres massagen/berøringen altid til den enkelte patients situation (3).

Hvorfor virker det?

Der er gennem professor Kerstin Uvnäs Moberg og kollegers forskning i hormonet oxytocin fremkommet resultater, der ser ud til at kunne bidrage til at forklare den virkning, som fysioterapeuter og mange andre erfaringsmæssigt har med anvendelse af massage. Oxytocin hører til gruppen af ro/relation (antistress)hormoner i modsætning til den bedre udforskede kamp/flugthormongruppe. Oxytocins virkning er ikke så hurtigt indsættende som kamp/flugtgruppens, men virkningen er længerevarende og er en del af et psykofysiologisk mønster karakteriseret ved social interaktion, mental ro, fysisk afslapning og stimulation af tilvækst og heling. Oxytocin frigives hos fødende og ammende kvinder, ved sensorisk stimulation af nerver såsom berøring, varme, let tryk, spisning og visse duftstoffer (feromoner) – og berøring sidestilles af forskergruppen med massage. Gruppen konkluderer, at der er studier nok til at godtgøre, at massage har sund virkning på mennesker (4). Jeg tror, at mange, der har arbejdet med massage/berøring, har oplevet den ro, der falder over både den, der modtager massagen, og den, der giver massagen, især når der ikke tales for meget. Også det er der en mulig forklaring på hos Moberg: Både den, der modtager massage/berøring, og den, der giver den, udskiller oxytocin.

Mange, der bliver masseret, falder i søvn eller døser, og mange har efter massagen/berøringen brug for lidt tid til at „komme op til overfladen igen“. Denne virkning kan bruges bevidst og er særdeles velkendt på hospicer, hvor massage og berøring bruges som en glimrende „indslumringspille“ hos patienter, der har problemer med at falde i søvn eller finde ro.

Åndenød

Da åndenød er en meget stressende tilstand hos både patient og pårørende, der ofte bliver „smittet“ af patientens angst, er det vores erfaring, at berøring/massage er særligt anvendelig hos patienter med åndenød, hvilket understøttes af Mobergs forskning som beskrevet ovenfor (4). Ifølge litteraturen om massage er virkningen på ængstelighed den mest veldokumenterede (5). Fundamentet for mestring af åndenød er en dyb vejrtrækning: Patientens egen hånd lagt på mellemgulvet minder via berøringen kroppen om en dyb vejrtrækning. Et familiemedlems eller en professionels hånd formidler det samme og giver endvidere følelsen af ikke at være helt alene med åndenøden. De pårørende står ikke helt magtesløse ved siden af patienten; der er noget aktivt at gøre, som er gavnligt for begge parter i forhold til at kunne finde en større ro og følelse af kontrol i situationen. Her skal lige indføjes, at nogle patienter ikke bryder sig om berøring under åndenødsanfald, og det skal selvfølgelig respekteres, men det forandrer sig ofte over tid. En hånd, der stryger let, men fast fra skuldrene og ned ad ryggen, er også gavnlig. Patient og pårørende har ofte selv fundet løsninger med berøring/ massage og har måske brug for bekræftelse, eller vi professionelle kan anvende de samme metoder, som familien bruger – det er værd at spørge til. Det er jo før hørt, at patienten er den mest uudnyttede ressource i sundhedsvæsenet.

Livskvalitet

I det palliative felt bruger jeg og mine faglige og tværfaglige kolleger massage/berøring til mange formål. Den gruppe patienter, vi har med at gøre (og her tænker jeg ikke „kun“ snævert på kræftpatienter, men på alle, der skal leve med alvorlig og/eller livstruende sygdom som et livsvilkår), kan have gavn af denne behandling såvel til specifikke behandlingsmæssige formål som til at få livskvaliteten påvirket i positiv retning. Ikke alene sygdommen, men også den behandling, patienten har skullet „lægge krop til“ (fx undersøgelser, operation, katetre og andre invasive procedurer), har ofte gjort, at kroppen har „glemt“ at kunne føle velvære, tryghed og glæde ved berøring – og de pårørende kan være blevet ængstelige for at berøre den syge, så den fysiske kontakt næsten er forsvundet. Jeg husker en paraplegisk, fast sengeliggende patient, der var plaget af voldsomme ødemer i benene og næsten ikke kunne plejes pga. smerter. Han fik i begyndelsen meget let massage på benene af mig, så lærte hans søn det, så endnu flere familiemedlemmer, og det blev sådan, at han som noget af det første bad om benmassage, når han fik besøg af familien, og smerterne svandt efterhånden i baggrunden. De pårørende oplevede stor glæde ved „at kunne gøre noget“, der var behageligt for den syge.

Spændinger

Palliative kræftpatienter har ofte problemer med kropslig uro, muskelspændinger og myoser som følge af kræftsygdommen og især med den muskulære anspændthed, stress og dårlig nattesøvn, der er en hyppig følge. Her er massage/berøring ofte meget anvendelig, men den mere almindelige fysioterapeutiske massagebehandling er næsten altid modificeret – det „skal ikke gøre ondt, før det bliver godt“, hvilket mange patienter nærmest har en forventning om. Jeg har erfaret, at det er væsentligt at tale med patienterne herom, idet nogle patienter før har gået til fysioterapi og er stoppet igen, fordi der blev taget hårdere ved, end godt var, og patienten ikke fik sagt fra, fordi vedkommende måske troede, at det skulle være sådan. Jeg beder patienten mærke efter, om det, jeg gør, føles „rigtigt“. Der er stor forskel på at kunne mærke, at der bliver arbejdet med en del af kroppen, og at have en fornemmelse af, „bare hun snart holder op“, eller værre, at det gør decideret ondt – det skal det ikke, for så opnår patienten ikke det, vi begge ønsker, nemlig lindring. En krop, der er „på vagt“, kan ikke slippe spændinger. Og er jeg i tvivl, kan jeg jo spørge en gang til, eller mine hænder eller øjne fortæller mig det – små træk ved øjne eller mund er også kommunikation. Det er min helt klare erfaring, at massage/berøring er særlig anvendelig, hvor der er anspændthed, ængstelighed, stress, depression og andre følelsesmæssige reaktioner, som er så stor en del af at være alvorligt syg.

Disse erfaringer er i overensstemmelse med den litteratur, der i de seneste år er kommet om massages virkning på kræftpatienter. Her fremgår det, at massage og berøring er effektivt til at opnå fysisk afspænding målt på lavere respirationsfrekvens, hjerterytme samt lavere diastolisk og systolisk blodtryk. Behandlingen medfører reduktion i smerte, ængstelighed, emotionel ubalance og træthed, mindsker brugen af NSAID-præparater (non-steroide antiinflammatoriske gigtmidler) og har ingen bivirkninger. Den subjektive evaluering af behandlingen er meget høj (2). Der er også fundet virkning målt ved hjælp af VAS-skala på smerte, fatigue, stress, ængstelighed, kvalme og depression. Behandlingen er „non-invasive, inexpensive, comforting, free of side effects and greatly appreciated by recipients“. Det interessante er også, at massagens virkning kan vare op til 48 timer (6). Ofte har man ellers hørt den argumentation, at massagen kun virker lige under behandlingen og meget kort tid efter. Jeg har imidlertid også erfaret, at flere patienter har sagt, at virkningen holder sig i 2-3 dage, og så begynder kroppen at mangle massagen. En anden patient sagde med en vis undren i stemmen i forbindelse med en let lymfødembehandling, at jeg måtte undskylde, at han sagde det, men det „lidt“, jeg gjorde, kunne han mærke i to dage bagefter. Massages virkning på immunsystemet er også undersøgt, og kvinder med brystkræft i stadium 1 og 2 ser ud til at kunne have gavn af massage tre gange ugentligt, idet der ses reduktion i depressive tilstande, ængstelighed og vrede samt forhøjet dopamin, serotonin, „natural killer-celleantal“ og lymfocytter (7).

Kropsbevidsthed

Fast sengeliggende patienter kan miste fornemmelsen for kroppen, idet der mangler taktil stimulation fra fødder og ben via vægtbæringen, når man står og går, og her kan berøring/massage af især fødder og ben bidrage til at gengive patienten en fornemmelse af kroppen og „jordforbindelse“. Mange har sagt til mig, at „det er så dejligt, når sygeplejersken (hjemmehjælperen, min kone, eller hvem det nu måtte være) smører mig med fugtighedscreme“. En sådan positiv respons fra en sygdomsplaget krop kunne måske medvirke til, at det kunne tage lidt længere tid at smøre cremen på.

Afledning

Det er ifølge Melzack & Walls gate control-teori (8) også sandsynligt, at det, at kroppen via berøring/ massage får andre sanseindtryk at arbejde med end fx smerte, kan aflede hjernen fra at beskæftige sig så meget med smerteimpulserne, hvilket illustreres af følgende citat: „The massage helps me to take my mind off my illness“ (9). En smerte fylder mindre, hvis man ser en god film eller er optaget af en givende menneskelig kontakt, og mere, hvis man er bekymret, deprimeret, angst eller alene.

At åbne sig

Det er velkendt for faggrupper, der er i fysisk berøring med patienter, og måske særligt for fysioterapeuter, der arbejder med patienternes kroppe måske i enerum i et tidsrum per gang og gentagne gange, at den opbyggede tillid åbner op for samtaler af dybere karakter. Det er tankevækkende, at der også er et element af forklaring herpå i Mobergs teorier om en øget social interaktion i forbindelse med oxytocinfrigørelsen ved massage (4). Nogle gange er det vigtigt og hensigtsmæssigt, at terapeuten beder patienten om lov til at tale med tværfaglige kolleger (psykolog eller præst) om det emne, der er bragt på bane, for at sikre patienten den hjælp og støtte, som en anden faggruppe måske bedre kan yde. Men det er vigtigt at kunne være til stede, når der bliver åbnet op for samtaler af væsentlig betydning for patienten.

Generelt har det vist sig nyttigt at videregive gode råd/små fif og ideer om massage/berøring til både patient, pårørende og personale. Jeg kan stadig undres og glædes over, at der egentlig skal så lidt til for gøre en forskel for patient og pårørende, og hvor effektfuld noget så grundlæggende og enkelt som berøring og nærvær kan være.

LITTERATUR

1. Linde N, Borg J. Lærebog i massage. København: Munksgaard Danmark; 2003.

2. Post-White J. Therapeutic massage and healing touch improve symptoms in cancer. Integrative Cancer Therapies 2003; 2 (4): 332-44.

3. Corbin L. Safety and efficacy of massage therapy for patients with cancer. Cancer Control 2005; 12 (3): 158-64.

4. Moberg K. Afspænding, ro og berøring – om oxytocins lægende virkning i kroppen. København: Akademisk Forlag; 2006.

5. Fellowes D, Barnes K, Wilkinson S. Aromatherapy and massage for symptom relief in patients with cancer (Cochrane review): The Cochrane Library, 3. issue. Chichester: John Wiley & Sons Ltd.; 2004.

6. Cassileth B. Massage therapy for symptom control: Outcome study at a major cancer center. J Pain and Symptom Management 2004; 28 (3): 244-9.

7. Hernandez-Reif M. Breast cancer patients have improved immune and neuroendocrine functions following massage therapy. J Psychosom Res 2004; 57 (1): 45-52.

8. Wall P, Melzac R. Textbook of pain. Edinburgh, London, Melbourne, New York: Churchill Livingstone; 1984.

9. Wilkinson S. Get the massage. Nursing Times 1996; 92 (34): 61-4.

Idunn bruker informasjonskapsler (cookies). Ved å fortsette å bruke nettsiden godtar du dette. Klikk her for mer informasjon