I flere industrialiserede lande foregår der omstruktureringer inden for sundhedsvæsenet. Ændringer, der er forskellige alt efter det pågældende lands sundhedspolitiske filosofi, men fælles for dem alle er, at de medfører store udfordringer til udførelsen af sygeplejen. Økonomer og læger fremhæver, hvor effektivt patienterne bliver behandlet, men den hurtige patientstrøm har negativ virkning på kvaliteten af sygeplejen, viser undersøgelser fra USA, England og Tyskland.

Nødvendig medicinsk behandling og service diskuteres som aldrig før i sundhedsvæsenet, men hvem beskriver, hvad der er nødvendigt på det prisbevidste medicinske marked, spørges der i artiklen Sykepleieteori – sykepleiepraksis – utfordringer i dagens helsetjeneste.

I artiklen Benevolent authoritarianism, negotiated order and informed accountability beskrives, hvorledes den europæiske harmonisering inden for sundhedsvæsenet kan forårsage, at forskelligheden i landenes sundhedspolitiske filosofier elimineres og erstattes af et mere hensynsfuldt demokratisk system til gavn for sundhedsvæsenet fremover. I artiklen stilles der krav til lederne om at skabe rammer, så kvaliteten af sygeplejen bliver optimal, samt om at vurdere uddannelsesog udviklingsmulighederne og implementere forskningsresultaterne.

Ludvig Feilberg (1849-1912) har givet et bud på en regulær levelære. Første del af hans livsfilosofi har overskriften: Det at være virkeligt levende, og anden del har titlen: Et kvalitetshierarki af tilværelsesformer. Devisen for hans filosofi var: Du skal leve på bedst mulig måde. Feilberg beskrev mulighedsværdier som „blink af fyldig følelse og tankeklarhed“. Sådanne blink ligger til grund for al nytænkning, men skal der komme resultater ud af mulighedsværdien – en egentlig udvikling – må disse blink føres videre til ordnede tankeformer, og dertil kræves der flidsværdi.

I artiklen Livshistoriens form og betydning i demensplejen fremgår det, hvordan plejepersonalet får skabt mulighedsværdier hos demente beboere gennem engagement og kommunikativ kunnen. Ved poetisk sprogbrug, genfortælling af beboerens ytringer og livshistorie, varieret stemmeføring og latter skabes der mulighedsværdier for beboerne, så de trods deres kognitive handicap kan opleve blink af fyldig følelse og tankeklarhed, eller som forfatteren udtrykker det: „en positiv narrativ identitet i samklang med det gode liv for og med andre“. For personalet fører disse blink til nye mulighedsværdier, der gennem ordnede tankeformer fører til ny kommunikativ kunnen.

Også i artiklen Det er lige straks overstået beskriver forfatteren, hvordan man – selv hos meget dårlige patienter og med meget små midler – kan skabe mulighedsværdier – „blink af fyldig følelse og tankeklarhed“. For at skabe denne følelse skal plejepersonalet lægge stor vægt på forskellige former for interaktion med patienten og gennem denne interaktion vise patienten: Jeg er her, jeg tager vare på dig, og jeg forstår det budskab, dit blik eller din berøring af min arm giver mig. Når patienter oplever at blive forstået og tilgodeset, skabes der blink, der kan føre til ny udvikling.

At skabe disse mulighedsværdier kræver gode rammer, menneskelige egenskaber, etisk forholden sig, viden om og erfaring med interaktion og kommunikation.

Og det kræver dygtige sygeplejefaglige ledere, der både kan og tør fortælle politikerne og administratorerne, hvad sygepleje er, og hvilke krav der stilles til organisatoriske strukturer og ressourcer, for at der kan ydes sygepleje af god kvalitet.

Så spørgsmålet er: Hvem beskriver, hvad der er nødvendigt i det europæiske sundhedssystem, samt hvilke rammer, hvilken viden faglig og etisk der skal danne grundlag for sygeplejen?