Iartiklen Stigmatisering af misbrugere skriver forfatteren, at undersøgelser peger på, at relationen mellem sundhedspersonale og misbrugere kan være konfliktfyldt og præget af sundhedspersonalets negative holdninger og forventninger til misbrugeren. Artiklen er en undersøgelse af sygeplejerskers forståelse for og omtale af misbrugere, og den viser, at misbrugere ofte stigmatiseres.

Når stigmatiseringen får overstatus, kommer det til at dominere beskrivelserne af misbrugerens personlighed og egenskaber, hvilket får en række personlige og sociale konsekvenser for ham. Han begynder at identificere sig med sin afvigelse og internalisere andres vurderinger. Det fører til forandret selvopfattelse og følelser som skam, skyld og selvhad. Ofte ses det, at den stigmatiserede søger ind i grupper, der besidder det samme stigma, som han selv har fået tildelt. I gruppen kan han få tilbagespejlet et positivt selvbillede og bekræftet sin værdi som menneske, men indtræden i gruppen kan også bevirke, at han ændrer normer og bliver endnu mere misbrugende end før, hvilket kan resultere i, at han yderligere stigmatiseres af det normale sundhedspersonale. At være misbruger klassificeres som dybt miskrediterende, og som følge deraf baseres plejen til misbrugeren ofte på et forsimplet grundlag.

I artiklen Etisk kundskab og sygepleje betegner forfatteren etik som professionens værdigrundlag. Den etiske dimension i sygeplejen omfatter tænkning, handling og holdning i forhold til mennesket og samfundet. Etisk handling afhænger af sygeplejerskens evne til at erkende, at der eksisterer etiske spørgsmål og af hendes formåen til at handle etisk ansvarligt i situationen. Indlevelse, deltagelse og engagement kan hjælpe sygeplejersken til at få øje på det betydningsfulde i den konkrete plejesituation.

Spørgsmålet er her: Hvad er det betydningsfulde for misbrugeren, at komme ud af sit misbrug eller at acceptere sig selv som misbruger og leve sit liv som misbruger? Det sidste taler stærkt imod sundhedspersonalets holdninger og normer. Det er svært at acceptere, at et menneske vælger et liv som misbruger, men hvis hans liv er så præget af dæmoni, at det kun kan leves ved hjælp af stoffer, som en stund kan ændre alt det, der virker farligt og truende, har sundhedspersonalet så ikke pligt til at respektere hans valg?

Etik handler om menneskesyn. Hvordan vi behandler andre, afhænger af, hvordan vi opfatter dem. Ethvert menneske håndterer værdier, der kommer til udtryk gennem handlinger og den måde, vi bruger sproget på. Det gælder også, når sundhedspersonalet behandler, drager omsorg for eller formidler viden til misbrugere. Sundhedspersonalet kan behandle misbrugere som mennesker uden værdighed, objekter, der skal manipuleres til at godtage sundhedspersonalets viden og værdier, eller sundhedspersonalet kan opfatte misbrugere som subjekter med værdighed og ret til at være sig selv. Valget afspejler sundhedspersonalets respekt eller manglende respekt for misbrugeren.

At se misbrugeren som et værdifuldt medmenneske kan bidrage til, at han udvikler en positiv selvopfattelse, og skabe tro på og give mod til livsstilsændring.