Iartiklen Sygdom er, hvordan man har det – sundhed er, hvordan man ta´r det citerer forfatteren Hildegard von Bingen (1098-1179) for at sige, at sundhed er en realisering af den livsmulighed, der findes i alt liv. I samme artikel beskrives hovedprincipperne i Antonovskys salutogenetiske idé.

Hildegard von Bingen tog som abbedisse omsorgen for de svage og syge meget alvorligt. Mådehold og balance er et hovedprincip i Hildegards sundheds- og omsorgstænkning. Problemer og sygdomme opstår, når dialogen mellem legeme og sjæl støder på modstand – når legemet ikke gider snakke med sjælen, men lukker sig om sig selv og kun tilgodeser sine egne behov, eller hvis mennesket lader sjælen presse legemet til mere, end det kan tåle. Kun når der er balance mellem legeme og sjæl, kan mennesket udføre sit værk i denne verden. Liv og sundhed er en kontinuerlig proces, og menneskets opgave er at realisere egne livsmuligheder.

Også mellem intellekt og følelser skal der være balance. Hvis mennesket optager mere i sin hjerne, end det kan forarbejde i sit hjerte og omsætte i handling, bliver det sygt.

Denne visdom må siges at være højaktuel i dag, hvor intellektualisme er i højsædet, og hvor vi konstant bliver bombarderet med så mange informationer, at det er en umulighed at bearbejde dem alle.

I Antonovskys teori om sundhed drejer det sig om at have følelsen af sammenhæng i sit liv. Jo højere følelsen af sammenhæng er, jo bedre er man til at takle de udfordringer og knubs, livet giver. Følelsen af sammenhæng kommer ikke af sig selv, men skal læres gennem det levede liv.

At leve i balance med livet og sig selv er et dynamisk forhold, man skal arbejde for at opnå. Det er en livslang læreproces, der skal føre til, at man kan se tilværelsen som værende meningsfuld, begribelig og håndterlig på trods af modgang og traumatiske oplevelser.

Der er tale om to vidt forskellige teorier udtænkt med tusind års mellemrum af mennesker med vidt forskellig baggrund – Hildegard, nonne og kristen mystiker, Antonovsky, sociolog og forsker – og dog kan teorierne sammenlignes: I begge teorier er der tale om dynamiske processer, om balance og sammenhæng i tilværelsen, og livet er at betragte som en læreproces i at mestre/realisere sit liv. Det er tankevækkende.

I artiklen Sundhed eller sundheds-isme i sygeplejen beskrives ændringerne i sundhedsopfattelserne gennem de sidste hundrede år, og sundhedsopfattelsernes betydning for sygeplejen sættes til debat. Diskussioner om sundhed er udtryk for uenighed, strid og magtkampe mellem de lærde, og sundhedsdagsordenen bliver sat af den idé (isme), der aktuelt hersker.

I artiklen Sundhedsplejerskens sundhedssamtale bliver sundhedssamtalens værdigrundlag beskrevet som omsorg, der kommer til udtryk gennem lydhørhed, empati og intuition, og ved at sundhedsplejersken bekymrer sig om og tager sig af det, barnet beder om.

Der er tre artikler, der på hver deres måde appellerer til alle om at forholde sig til den herskende sundhedsopfattelse og det at tage vare på egen og medmenneskets sundhed.

Redaktionsgruppen er udvidet med Norsk Gyldendal Akademisks sygeplejefaglige repræsentant Ellen Beccer Brandvold. Velkommen til dig og tak for, at du vil være med. Vi ser frem til et inspirerende samarbejde.