Whistleblowers er sygeplejersker, der tager ansvar for at sige fra, når der i praksis sker uhensigtsmæssige ting. Sygeplejersker, som „blow the whistle“, er personer, der tør træde ind i konfliktfyldte situationer, tage stilling og sætte ord på deres oplevelser og bekymringer. God sygepleje kræver mere end kliniske færdigheder; sygeplejersker bør også interessere sig for og have mod til at få indflydelse på organisationskulturen, så de kan fremme en kultur, i hvilken man åbent kan diskutere de mindre heldige hændelser og begivenheder.

I artiklen Leadership in nursing – denial or openness? beskrives forskellen mellem at være i en organisation, som benægter, at der opstår uheldige plejemæssige situationer, og at være i en organisation, hvor man åbent kan diskutere motiver, intentioner, holdninger og værdier, og hvordan de udspiller sig i praksis.

Når en organisation skal fungere, skal den være baseret på bevidste normer og regler, som er generelle og dermed kan bruges fra situation til situation. Normerne beskriver Løgstrup i Den etiske fordring som den moral, der skal tjene til vejledning. Det indebærer, at en etisk beslutning godt kan være moralsk forkastelig, fordi beslutningen overskrider normen. Ens handlinger skal bedømmes i den konkrete situation. Den situation, handlingerne udspiller sig i, skal medtænkes, når man vil vurdere handlingen. Det etiske synspunkt skal ses som „et modlys, der kastes ind over vore mål, handlinger og bestræbelser“ (Løgstrup i Norm og spontaneitet, s. 90). Dette modlys kommer fra den relation, vi har til andre mennesker, og de vilkår, vi lever under.

I dialogen med Jens Bydam spørger Kari Martinsen: Kan vi ikke gøre os skyldige i overgreb i normernes navn? Og svarer: Ikke nødvendigvis, for det drejer sig om at være bundet til normer, samtidig med at vi har distance til dem. Distance til normer betyder, at det ikke er mig, der har skabt dem eller givet dem indhold. At forstå normer og være indforstået med dem uden at have dem som sit eget værk er at være bundet til normer og samtidig have distance til dem.

Distance til normer er vigtig. Distancen skaber et tanke- og refleksionsrum. Kun på afstand kan man reflektere over normerne og få skabt et rum, hvor man med kolleger kan diskutere det hensigtsmæssige i normerne. Der findes ingen direkte eller uformidlet vej til selverkendelse eller til at erkende kollegers holdninger og værdier; vi må alle gå den besværlige vej gennem distancens refleksion. Hvis man bliver ét med normen, mister man distancen, og normen kan så bruges til at dømme andre med. Når ens egen og kollegers distance til normer er ophævet, er det rum væk, som refleksionen skulle være i.

De organisationer, hvis medlemmer arbejder blindt efter normerne, kan vel sammenlignes med de organisationer, der benægter, at der opstår uheldige hændelser og begivenheder.

For at kunne tage stilling og arbejde for at minimere uheldige plejemæssige situationer er det nødvendigt, at man kan håndtere en stresset hverdag. I artiklen Stresshåndtering i ældreplejen beskrives det, at et væsentligt potentiale i stresshåndtering er, at medarbejderen er aktivt agerende i forhold til vurdering af de enkelte arbejdsopgaver og det psykosociale arbejdsmiljø.

I dette nummer af Klinisk Sygepleje kan der også læses artikler om faglig ledelse, kompetenceudvikling, basal stimulation i plejen, sygeplejestuderendes informationskompetence samt to projektbeskrivelser. God læselyst.