I artiklen Evidensbaseret sygepleje på intensiv afdeling diskuteres det, på hvilket grundlag der udføres sygepleje. Mange sygeplejehandlinger udføres ud fra, hvad den enkelte sygeplejerske har lært og stadig mener er den bedste metode. Der er ingen nedskrevne retningslinjer, der viser, hvordan denne specielle handling skal udføres til netop denne type patienter. Videre siges det, at det ej heller er let for personalet, da forskningsresultaterne er vanskeligt tilgængelige, skrevet i et akademisk sprog og meget ofte på engelsk. Og, konkluderer forfatteren, det stiller mange krav til ledelsen, der skal finde ressourcerne til arbejdet. Modstanderne af evidensbaseret sygepleje mener ikke, at patienterne får den individuelle omsorg og sygepleje, de har krav på.

Artiklen viser behovet for løbende kvalificering af personalet i afdelingen i at kunne søge, læse og vurdere akademiske tekster på engelsk. Men det kræver også, at sygeplejerskerne har internetadgang i den afdeling, de arbejder i.

I bogen Evidensbaseret sundhedsvæsen. Rapport fra et symposium om evidensbaseret medicin, planlægning og ledelse påpeges det, at arbejdet med at finde evidensbaseret viden er tidskrævende og uoverskueligt, og det påpeges ligeledes, at flertallet af praktiserende læger ikke har tilstrækkelig videnskabelig skoling til at kunne vurdere og forholde sig til videnskabelige artikler.

Det samme, ved jeg, kan siges om os sygeplejersker.

I ovennævnte bog advarer David L. Sackett mod guidelines (standarder), der er blevet udarbejdet og fulgt med det resultat, at patienterne døde. Han slutter afsnittet med at fastslå, at det er vigtigt, at vi forholder os til udarbejdede guidelines. Der bør konstant herske tvivl om, hvad der er sand viden.

I artiklen Evidensbaseret sygepleje – eller Kejserens nye klæder skriver forfatteren, at man kan forstå evidens ud fra to dimensioner: Den indre dimension, der refererer til menneskets intersubjektive forhold, og den ydre dimension, der refererer til formidlet kundskab eller viden, som er ubestridt.

Den sidste dimension er tæt knyttet til den medicinske logiks metoder. Det er viden, der udvikles gennem kontrollerede forsøg og randomiserede undersøgelser.

Hvis vi udelukkende benytter den ydre dimension af evidensbegrebet, betyder det, at begrebet kun kan rumme en lille del af de fænomener, sygeplejersker bør være optaget af, hvis de vil tilgodese den individuelle patients behov.

Det intersubjektive, også kaldet de bløde værdier i faget, kan ikke udforskes og dermed gøres evidente med de samme metoder, som anvendes i den ydre dimension af evidensbegrebet. Der må arbejdes på at give bløde værdier status.

I Evidensbaseret sundhedsvæsen siges det, at der er en stigende erkendelse inden for sundhedsvidenskaberne om, at ikke alle problemer kan løses ved hjælp af en biologisk/naturvidenskabelig indfaldsvinkel. Der er behov for forskning på tværs af faglige discipliner, hvor såvel sundhedsvidenskab som samfunsdvidenskab og humanvidenskab indgår.