Oppgrader til nyeste versjon av Internet eksplorer for best mulig visning av siden. Klikk her for for å skjule denne meldingen
Ikke pålogget
{{session.user.firstName}} {{session.user.lastName}}
Du har tilgang til Idunn gjennom , & {{sessionPartyGroup.name}}
Leder
(side 2-4)
av Ella Kopperud & Hans Christian Michaelsen
Fagartikkel
(side 19-39)
av Ida Schwartz
SammendragEngelsk sammendrag

Resumé

Artiklen beskriver et udviklingsforløb på en familieinstitution, der har fokus på, hvordan en undersøgelse kan organiseres i et udviklings- og helhedsorienteret perspektiv. Gennem analyser af et konkret undersøgelsesforløb viser artiklen, at der er mange grundforståelser i familiearbejde, der må revurderes. Bestemte forståelser af familieliv, forældreskab og børns behov bidrager til at begrænse professionelles blik til relationen mellem forælder og barn, hvilket sætter rammen for, hvordan forældreskab vurderes. Selve undersøgelsen udgør i sig selv særlige livsbetingelser, der indvirker på forældres muligheder for at demonstrere og udvikle deres forældreskab. Desuden har det stor betydning for undersøgelsens konklusioner, hvordan socialforvaltning og familieinstitution samarbejder om planer for familiens fremtid under forløbet. Professionelles forestillinger om fremtidige hjælpeforanstaltninger virker nemlig tilbage på undersøgelsen og de konklusioner, der kan drages.

Nøkkelord: Familiearbejde,undersøgelse,helhedsorientering

Abstract

This article describes a developmental process of a residential institution for families in trouble. It focuses on how investigation and assessment of parental care can be organised from a developmental and holistic perspective. Through analyses of a concrete case, the article shows that a number of professional understandings used in work with families have to be reconsidered. Certain understandings of family life, parenthood and children’s needs limit the professional’s appraisal of the relationship between parent and child, which sets the scene for how parenthood is assessed. The situation of being assessed creates specific conditions that affect parents’ ability to demonstrate and develop their parenting. Moreover, it has a great deal of significance when it comes to how social services and the family institution work together and try out plans for future assistance to the family. The article shows how professionals’ conseptualisation of the family’s future possibilities shapes the conclusions of the assessment.

(side 41-57)
av Jørgen Juul Jensen
SammendragEngelsk sammendrag

Resumé

Artiklen er en invitation til en rejse med ind i brugen af en narrativ tilgang til gruppeforløb, hvor mænds fortællinger om deres skilsmisse, ståsted, identitet og næste skridt i livet bringes i spil. Erfaringerne stammer fra fjorten gruppeforløb i Mandecentret, København, hvor mænd mødes på tværs af sociale skel og deler fortællinger. Som gruppeleder er den store udfordring at forholde sig til egen udøvelse af magt og samtidig være på vagt, når deltagernes gode råd til hinanden begynder at tage overhånd. I stedet søges der at åbne op for de mange fortællinger og lette presset fra alle «taget for givet»-forestillinger. Man kan ganske vist ikke blive «fri», men skilsmissen giver muligheder for at stille spørgsmål, der næppe kunne stilles tidligere. I gruppen kan man forholde sig til de kategorier, der stilles til rådighed i kulturen, f.eks. om hvad «en rigtig mand» er, og der kan åbnes op for livgivende fortællinger om, hvordan man kunne leve. En del mænd har gennem parforholdet mistet venner. Her åbner gruppeprocessen ofte op for at skabe nye relationer og få flere facetter i spil i deres gensidige relationer til andre mænd.

Nøkkelord: Fortællinger, lytte, fortællingens rettethed, mening, identitetskonklusioner, køn som kulturel referenceramme, moderne magt, kategorier, intentioner, magtreflekterende rum, individualisering, argumentativ tilgang, katarsis, bevidning, gensidige relationer

Men's narratives about divorce – A narrative perspective on group processes with men

This article is an invitation to embark on a journey into the use of a narrative approach in group sessions, involving men's narratives about their divorces, beliefs, identities and where the next step in life comes into play. My experiences come from fourteen courses at Mandecentret in Copenhagen. The men meet across social boundaries and share their stories. As a group leader, one has to deal with one’s own exercise of power while also being on guard when the men start to give each other good advice. Rather, we should try to open up the many stories and release the pressure of beliefs that are generally «taken for granted». Admittedly one cannot become «free», but a divorce holds opportunities to ask questions that could hardly have been asked previously. In the group, one can relate to categories that are culturally available, e.g. what «a real man» is, and this can pave the way to life-giving narratives about how one might live. In their one-to-one relationships, some men have lost friends. Here, the group process often opens for creating new relationships and activates more facets in their reciprocal relations to other men.

(side 59-78)
av Mai Heide Ottosen & Rikke Schwartz
SammendragEngelsk sammendrag

Resumé

Gennem de senere år er det blevet gradvist mere udbredt, at skilte forældre vælger, at de fælles børn skal opholde sig lige meget i begge hjem. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan forskningsresultater om skilsmissebørns samværsarrangementer, in casu deleordninger (delt bosted; väkselvist boende), kan omsættes til redskaber for den børnesagkyndige rådgivning. Baseret på en empirisk undersøgelse, som blev gennemført blandt 28 danske børn i 8–14-års alderen, deres forældre samt fire unge voksne, peger artiklen på, at man ikke entydigt kan fastslå, at deleordninger er et hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt samværsarrangement, omend det er en ekstra belastning for børn at være permanent på farten. Det afhænger af omstændighederne. Med afsæt i en multifaktoriel stress-sårbarhedsmodel identificerer artiklen en række risiko- og beskyttelsesfaktorer, der forekommer at være væsentlige for, om et barn kan trives med ordningen. Nogle af disse kan henføres til den kontekst, der omgiver barnet, mens andre er individuelle. Artiklen argumenterer for, at kvaliteten af barnets indre arbejdsmodel er en vigtig individuel faktor.

Nøkkelord: Skilsmissebørn, samvær, deleordning, børneperspektiv, stress-sårbarheds model, indre arbejdsmodel

Abstract

Over recent years, equal shared residence for divorced children has become increasingly popular. This paper aims to explore how research based findings about contact arrangements (i.e. 50/50 shared residence) in broken families can be transformed into practical tools for child welfare experts. Based on a qualitative study conducted among 28 Danish children (aged 8–14 years), their parents and a few young adults, the article points out that one cannot draw a clear conclusion regarding whether children benefit from living equally in two homes. Rather, it depends on the combination of specific circumstances, although commuting seems to be an extra burden for these children. Based on a multifactorial stress-vulnerability model, the article identifies a number of risk factors and protective factors that appear to be significant for child well-being. Some of these factors are contextual, referring to a child’s environment, while others are individual. The article argues that the quality of the child’s Internal Working Model appears to be an important individual factor.

Idunn bruker informasjonskapsler (cookies). Ved å fortsette å bruke nettsiden godtar du dette. Klikk her for mer informasjon