Oppgrader til nyeste versjon av Internet eksplorer for best mulig visning av siden. Klikk her for for å skjule denne meldingen
Ikke pålogget
{{session.user.firstName}} {{session.user.lastName}}
Du har tilgang til Idunn gjennom , & {{sessionPartyGroup.name}}

Banksys kulturkritiske graffiti

RIGMOR KAPPEL SCHMIDT er cand.mag., forfatter, oversætter og forsker uden institutionstilknytning. Publikasjoner inkluderer Storytelling. Fra skandale til storytelling (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2012), Bakhtin og Don Quixote (Aarhus: Forlaget Klim, 2003) og Magisk realisme og fantastik i Latinamerika (Aarhus: Forlaget Klim, 1997) samt artikler som «Kronotop,» efterskrift til Mikhail M. Bakhtin, Rum, tid & historie – kronotopens former i europæisk litteratur (Aarhus: Forlaget Klim, 2006) og «Udødelighed – Ib Michaels fandenivoldske omgang med død og udødelighed,» Memento Mori – døden i Danmark i tværfagligt lys (Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2008).

  • Side: 75-84
  • Publisert på Idunn: 2012-11-05
  • Publisert: 2012-11-05

I artiklen sættes Banksys graffiti i forbindelse med ekfrasebegrebet. Grundlæggende handler ekfrasen om en sproglig repræsentation af et visuelt kunstværk, hvorved der fremkommer en modsætning mellem en statisk fikseret visualitet og en dynamisk bevægelighed. Således bliver ekfrasen et analytisk redskab til at forstå Banksys graffiti som et visuelt, statisk værk, der sættes i bevægelse. Hans udgangspunkt er et billede eller en murflade, der udtrykker en kulturel stilstand. Denne bearbejdes palimpsestagtigt af endnu et billede, så der opstår en spænding mellem fladens eller udgangsbilledets statik og det tilføjede billedes dynamik. Udgangsbilledet udtrykker ikke slet og ret en neutral statik, men indgår i kulturens mange indarbejdede rammer, normer, love, færdselsregler. Således danner Banksy med sine graffiti en  kritisk diskurs, der kan opfattes som radikal, idet den retter sig mod normer, der er så indarbejdede, at vi normalt ikke tænker over dem. De indgår i det delvis ubevidste kulturgrundlag og kan derfor betragtes som en del af vores kulturelle rødder. I og med at Banksy angriber dem, kan han betragtes som kulturradikal.

THIS ARTICLE COMBINES Banksy’s graffiti with the concept of ekphrasis. Basically, ekphrasis is a verbal representation of a visual artwork, producing a dichotomy between a static fixed visuality and a dynamic motion. Thus, the ekphrasis becomes an analytical vehicle for understanding Banksy’s graffiti as a visual static artwork that is set in motion. His starting point is another picture or simply the wall that expresses an absence of cultural movement. Like a palimpsest, another picture is added, thus creating a tension between the stasis of the wall or the first picture and the dynamics of the added picture. The stasis of the wall or the first picture is not as neutral as it may seem, but expresses some of the norms, laws, taboos or traffic regulations found in most cultures. With his graffiti Banksy creates a critical discourse that can be seen as radical (Lat. radix or root), since it challenges our accepted norms. They are part of our subconscious cultural basis and can therefore be seen as our cultural roots. Attacking the very roots of the culture, Banksy acts as a radical critic.

Idunn bruker informasjonskapsler (cookies). Ved å fortsette å bruke nettsiden godtar du dette. Klikk her for mer informasjon